Året er 1959, stedet er Stockholm. Den 16-årige Erik Ponti er noget af en rod. Han kommer i slagsmål i frikvartererne og er respektløst provokerende over for skolens autoriteter. Men derhjemme er Erik den lille, underkuet af sin sadistiske stedfar, som straffer ham med tæsk for selv de mindste forseelser. Hans mor tør ikke gribe ind.

Efter at Erik brutalt har gennembanket en anden dreng, bliver han smidt ud af skolen. Men han mangler endnu et års skolegang for at kunne komme i gymnasiet. Hans mor beslutter at sende ham på kostskolen Stjärnsberg med besked om, at dette er sidste chance for, at han kan få de eksaminer, der kvalificerer ham til gymnasiet. Erik er indstillet på at gennemføre.

På kostskolen bliver han vist rundt af den let arrogante gymnasieelev Otto Silverhielm og hører for første gang om skolens særlige system, "kammeratuppfostran" – kammeratopdragelse. Erik møder også sin værelseskammerat, Pierre Tanguy, som han snart bliver gode venner med. Allerede første aften stifter Erik bekendtskab med skolens kammeratopdragelse – et system af forskellige typer korporlig straf, som med sine sadistiske undertoner minder om stedfarens overgreb. På Stjärnsberg er de ældste elever bødlerne, der efter forgodtbefindende kan straffe for de mindste forseelser – med lærernes uforbeholdne samtykke. Silverhielm viser sig at være skolens førende afstraffer sammen med sin højre hånd, Gustaf Dahlén.

Der går ikke mange dage, før Erik får lagt sig ud med Silverhielm og Dahlén. Han nægter at pudse gymnasieelevernes sko. Efter et sammenstød på gangen udfordrer Dahlén ham til nævekamp i Firkanten. Men Erik vil ikke slås; han udebliver og får herefter øgenavnet Rotten. Han bliver stillet for Rådet (som også udelukkende består af elever) og idømmes et antal "lørdag-søndage"; eftersidning og straffearbejde i weekenderne. Men Erik er ligeglad, for han vil gerne slippe for at tage hjem. Det eneste, som betyder noget for ham, er, at han ikke bliver smidt ud af skolen. Den følgende tid begynder han og køkkenpigen, den finske Marja, i allerdybeste hemmelighed at mødes.

Så kommer Klosternatten, hvor de nye skal straffes for, hvor rapkæftede de har været. Sent om aftenen smider Rådet en spand lort i hovedet på Erik og Pierre inde på deres værelse. Men det finder Erik sig ikke i. Resolut tørrer han lortet op, lister op til Olympen, hvor de ældste bor, og hælder spandens indhold over den sovende Silverhielm. Men han gør det i mørke, så der ikke er beviser for, hvem gerningsmanden er. I spisesalen næste aften provokerer Erik "Skitenhielm", som går amok og tæsker ham, så rektoren må bryde ind.

Der er svømmekonkurrence. Erik er skolens bedste svømmer, men bliver indirekte truet til at svømme langsommere, end han kan, for at Lewenheusen, en elev med en indflydelsesrig far, kan vinde. Men gymnastiklæreren opfordrer Erik til at prøve at vinde, hvilket han gør. Til jul kommer Erik hjem – og får som sædvanlig bank af stedfaren. Tilbage på skolen afviser Marja Erik, da hun er bange for at miste sit job, fordi hun omgås ham. Silverhielm og Dahlén har lagt ny taktik: Nu chikanerer de Pierre for herigennem at ramme Erik. Erik forsøger at beskytte Pierre, blandt andet ved at lade Dahlén brænde ham med en cigaret i stedet for Pierre. Men snart efter får Pierre bank i Firkanten. Samme aften overmandes Erik af Silverhielm og en gruppe elever; han bliver bundet til metalpæle på plænen, overhældt med varmt og koldt vand og efterladt i frostvejret. Halvdød af kulde bliver han befriet af Marja og ender i hendes varme seng. Da Erik næste morgen kommer tilbage til sit værelse, finder han ud af, at Pierre har givet op og forladt skolen. Nu udfordrer Erik Dahlén og håndlangeren von Schenken i Firkanten. Hurtigt og effektivt får han slået dem i gulvet.

Da Erik opsøger Marja, viser det sig, at hun er fyret. Hun sender ham et brev, som Silverhielm opsnapper og giver til rektoren. Han bortviser Erik fra skolen – og beholder brevet. Næste morgen overrasker Erik Silverhielm ude i skoven, truer ham og nedværdiger ham totalt. Herefter opsøger Erik rektoren med sin mors gode ven, advokat Ekengren, der truer med at gå til pressen med historier om, hvad der sker på skolen. Erik får lov at blive på skolen og får brevet tilbage.

Efter eksamen vender han hjem og giver sin stedfar det ultimative lag bank. Til sidst ser vi Pierre og Erik give hinanden hånden på gaden i Stockholm med et "vi ses".

'Ondskab' er baseret på den populære, svenske forfatter Jan Guillous selvbiografiske bestseller 'Ondskan'. Bogen, som han skrev i 1981, er blevet en moderne klassiker i Sverige – på linje med fx Bjarne Reuters ungdomsbøger 'Zappa' og 'Når snerlen blomstrer' herhjemme. 'Ondskan' er trykt i over 700.000 eksemplarer og gennem tiden læst af næsten to millioner svenskere.

Processen at omskrive en bog til filmmanuskript er som regel både lang og kompliceret; her skal foretages mange valg og fravalg, som det tydeligt fremgår, når man henholdsvis læser og ser 'Ondskab'. Instruktøren og manusforfatteren kan vælge at være meget tro mod bogen – som Peter Jackson har været det i trilogien 'Ringenes herre' (2001-2003) – eller de kan vælge at basere filmen meget løseligt eller frit på bogen, som fx Francis Ford Coppola gjorde, da han lavede filmen 'Dommedag nu' (1979), inspireret af Joseph Conrads roman 'Mørkets Hjerte'.

Det er langtfra altid, at en filmatisering er succesfuld. Peter Schepelern, lektor ved Københavns Universitet, skriver i Ekko nr. 17 følgende:

"De problemer, som filmfortællingen har i forhold til romanen, kan opsummeres i to hovedgrupper: Forhold, som har med henholdsvis filmsprogets specifikke karakter og filmens status som massemedium at gøre.

Der er en række elementer, som bunder i, at filmsproget udtrykker sig via genkendelig virkelighed: Filmmediet er velegnet til at vise handlinger, fysiske udtryk, gestik, men umiddelbart mindre egnet til f.eks. at fremsætte refleksioner. Filmen har lettere ved at gengive regulære sceniske optrin end at lodde de psykologiske dybder, og personernes indre må typisk fremmanes via mimik, dialog og musik. Desuden kan filmen også kun med besvær skabe noget, der svarer til romanens resumé. Alle disse problemer har deres rod i filmsproglige forhold.

Men så er der også forhold, der knytter sig til filmens status som massemedium. I denne sammenhæng kan man forstå filmatiseringens hyppige ændringer, forkortelser og forenklinger. De ændringer der foretages, viser sig nemlig ofte at hænge sammen med ønsket om at gøre filmen mere tilgængelig for et bredt publikum, hvilket igen bunder i det økonomiske udgangspunkt: det er ulige meget dyrere at producere en film end at udgive en bog. Bogen kan altså svare sig med et beskedent salg, hvorimod en film skal have et meget stort billetsalg for at balancere. Denne type ændringer er af populariserende, nogle vil mene vulgariserende art."

Læs hele Peter Schepelerns artikel 'Så gode venner var de vist' her.

To og to eller i grupper. Saml op i klassen. 

• Diskutér Peter Schepelerns påstande. Find eksempler på, hvordan 'Ondskab' som film omsætter bogens refleksioner og indre fortællestemme til handlinger, fysiske udtryk, dialog og musik. Diskutér, om der er foretaget ændringer, som gør filmen mere "bred" eller "populær" end bogen.
• Beskriv stilen i bogen. Er det realisme? Hvad afgør, at det er/ikke er det? Karakteriser sproget – minder det mest om talesprog, eller er det mere poetisk, enkelt eller kompliceret osv.
• Beskriv stilen i filmen. Har den samme "tone" som bogen, samme grad af realisme? Ved hjælp af hvilke virkemidler opnår filmen det? Karakterisér filmens billedsprog – anvendes der usynligt kamera, eller gør filmen formmæssigt opmærksom på sig selv? Hvordan er klipperytmen, og hvilken betydning har det for oplevelsen af filmen? Bliver der brugt poetisk billedsprog?

Foto: DFI

Filmens producent, Hans Lönnerheden, har sammen med instruktøren og manuskriptforfatteren arbejdet med at omsætte romanen til filmmanuskript. Om den proces siger han:

"For mig er "Ondskab" en af de mest dramatiske fortællinger i svensk litteratur. Bogen er jo meget voldsom i sekvenser, og det har vi været tvunget til at tilpasse til filmen. Film har jo deres egen grammatik, og det, som bliver godt i en bog, kan blive næsten uudholdeligt at se forstørret op på det hvide lærred. Derfor har vi rent handlingsmæssigt forandret og flyttet en del af volden i filmen."

• Hvad mener han med, at "film har deres egen grammatik"?
• Sammenlign bogens voldsscener med filmens. På hvilke måder er der foretaget ændringer?
• I bogen er der meget detaljerede beskrivelser af volden. Hvorfor har forfatteren mon valgt at skrive det sådan? Er det nødvendigt med de mange, ubehagelige detaljer, for at historiens budskab går igennem? Der er færre voldsscener i filmen end i bogen. Hvordan påvirker det totaloplevelsen og budskabet i forhold til bogen?

Der er en række konkrete ændringer fra bog til film. I bogen er det Eriks egen far, der banker ham, i filmen er det hans stedfar. I bogen er Erik 14 år og har en lillebror, i filmen er Erik 16 år og øjensynligt enebarn. I filmen spiller moren klaver, når Erik får tæsk af sin stedfar, i bogen har klavermusikken – Chopin – også en anden rolle og optræder, når Erik og moren er alene med hinanden, men også for Eriks indre øre, når han svømmer. I filmen indtager Erik en pacifistisk position, da han ankommer til kostskolen, og får øgenavnet Rotten, fordi han nægter at gå i Firkanten. I bogen er han knap ankommet til kostskolen, før han demonstrerer sin kampteknik i Firkanten og får en vis magt over de andre elever, fordi han er god til at slås og tåle smerte.

• Find flere eksempler på forskelle mellem bog og film, og diskutér, hvad de betyder for totaloplevelsen af historien. Hvorfor har instruktøren og manuskriptforfatteren valgt at foretage de ændringer?
• Karakterisér og sammenlign i stikordsform bogens Erik og filmens Erik. På hvilke punkter minder de om hinanden, og på hvilke punkter er de forskellige? Hvilken betydning har det for vores totaloplevelse af historien?
• Diskutér: Hvad kan bøger, som film ikke kan – og omvendt, hvad kan film, som bøger ikke kan? Nævn andre filmatiseringer, I kender. Hvordan fungerer de i forhold til bøgerne? Er der historier, som er særligt velegnede til henholdsvis bog- og filmmediet? Giv eksempler, og begrund hvorfor.

Videre arbejde 

Arbejd eventuelt videre med filmatiseringer i temaet 'Filmatiseringer'. Her finder I også interviews med kendte instruktører og forfattere, der sætter ord på filmatiseringens kunst. 

På nogle punkter kan 'Ondskab' minde om en western. Skolen i filmen er som en isoleret by i det vilde vesten, et lille lukket samfund, der symbolsk set er billede på noget større. Det er et samfund med egne spilleregler, hierarki og magtstrukturer, som –ofte på grund af den onde leders magtudøvelse over forsvarsløse småborgere og bønder – befinder sig i et status quo, i balance. Indtil det øjeblik en fremmed dukker op i arenaen: filmens helt. Han bærer på en dyster hemmelighed, der er forbundet med hans fortid – noget skæbnesvangert, han har været udsat for, som nu er med til at bestemme retningen i hans handlinger. Måske skal noget hævnes, måske kan han ikke bære at se uretfærdighed ske endnu en gang. Og da han er tavs, sej, suverænt dygtig til at skyde, modig, målrettet og enerådig, er han, fra det sekund han ankommer, en trussel mod byens, ofte selvbestaltede, autoriteter.

To og to eller i grupper. Saml op i klassen.

I følgende spørgsmål kan I eventuelt vælge at foretage sammenligning med en actionfilm frem for en western. De to genrer ligner på mange punkter hinanden, og actionfilmen kan betragtes som westernfilmens arvtager.

• Fortsæt selv sammenligningen mellem handlingen og personernes udvikling i filmen 'Ondskab' og i den klassiske western.
• Virker bogen lige så western-agtig, hvad angår historie og karaktertegninger som filmen? Hvorfor / hvorfor ikke?
• Filmen 'Ondskab' ligger i forlængelse af en skandinavisk tradition for realistiske ungdomsfilm, båret af psykologisk drama. Lad eleverne foretage et tankeeksperiment: Hvordan kunne man forestille sig samme historie omsat til en Hollywood-film? Skriv en synopsis på 1-2 sider.

Ligesom i en western er der i 'Ondskab' et meget specifikt hierarki mellem personerne. Vi får både i film og bog indtryk af, at der er forskellige egenskaber, som giver prestige og placerer en person højt i hierarkiet i de forskellige grupper på kostskolen. Det handler blandt andet om at være fysisk stærk, god til sport, god til at slås, intelligent eller at have det rigtige efternavn og et fint sprog.

• Nævn flere eksempler i filmen på egenskaber, som giver prestige. Opdel egenskaberne i grupper, alt efter i hvilke sammenhænge de giver prestige (fx giver det blandt nogle elever prestige at være adelig, mens det er betydningsløst eller ligefrem et minus blandt andre elever).
• Diskutér, hvilke egenskaber der placerer en person højt i hierarkiet på jeres egen skole og i forskellige grupper i verden uden for skolen.

Foto: DFI

I filmen genfinder man en ur-myte fra den vestlige kultur, nemlig den gamle, græske skæbnefortælling om kong Ødipus. Han var en sagnkonge, søn af Laios og Iokaste, kongepar i Thebens. Ifølge en spådom skulle Ødipus dræbe sin far og gifte sig med sin mor, hvilket også skete – dog uden at han var klar over, at de var hans forældre. Tragedien, der blev omskrevet til teaterstykke af den græske dramatiker Sofokles, ender ulykkeligt med, at Ødipus gennemborer sine øjne af sorg og skam, da sandheden går op for ham.

Senere er myten om Ødipus blevet anvendt af psykoanalytikeren Sigmund Freud. Den har givet navn til det såkaldte "ødipuskompleks" – en freudiansk betegnelse for en drengs ubevidste seksuelle binding til sin mor og deraf følgende had til og dødsønsker over for faren.

• Læs mere om den græske fortælling om kong Ødipus og det freudianske begreb ødipuskomplekset. Undersøg, i hvilke scener og situationer man genfinder Ødipus-myten i 'Ondskab', og analysér, hvor og hvordan det klassiske trekantsdrama fungerer som dramatisk motor i filmen. Er Ødipus-konflikten lige så tydelig i bogen som i filmen?
• Pierre spørger på et tidspunkt Erik: "Hvem er du egentlig?" Diskutér denne replik. Hvorfor spørger Pierre? Og hvordan reagerer Erik? Hvorfor virker replikken så stærkt, når man ser filmen? Ved Erik egentlig, hvem han selv er, eller kender han – som Ødipus – i virkeligheden ikke sin egen "identitet", sig selv og sin egen natur, særligt godt?

Der bliver brækket næser, sparket ribben ind og smadret tænder for fuld udblæsning i både filmen og bogen 'Ondskab'. Men selvom volden fremstilles stærkt ubehageligt begge steder, er volden alligevel ikke entydigt negativ. Man fornemmer det tydeligst i filmen i tre specifikke scener:

1. Da Erik i filmes tredje akt udfordrer Dahlén og hans "gorilla" til at gå i Firkanten og giver dem et lag bank, de aldrig vil glemme.
2. Da Erik forfølger Silverhielm ude i skoven og truer ham, indtil han ligger på knæ og brækker sig af skræk.
3. Da Erik til slut vender sig mod sin stedfar og udpensler, hvordan han vil smadre ham fuldstændigt og endegyldigt.

I førstnævnte scene ser vi konkret den fysiske vold, i den anden scene er det i højere grad et psykologisk overgreb, og i tredje scene hører vi om den fysiske vold, mens selve udførelsen af den overlades til vores fantasi. Men fælles for alle tre scener er, at vi som publikum føler trang til at juble over, at Erik endelig griber til handling og giver sine plageånder fysiske og mentale tæsk. Det har en stærk forløsende effekt, når Erik griber til vold i de tre situationer.

Foto: DFI

To og to eller i grupper. Saml op i klassen. 

• Hvorfor føler man trang til at juble over, at Erik griber til vold i de ovennævnte scener?
• Analysér, hvordan der fortællemæssigt bygges op til de tre scener: I hvor høj grad er kameravinkler, musik osv. med til at styre vores følelser og oplevelsen af scenerne.
• Diskuter bogens og filmens morale. På den ene side er både bogens og filmens budskab, at vold er noget negativt og afskyeligt, som ikke bør accepteres. På den anden side oplever vi som publikum, at det er positivt, at Erik udøver vold over for stedfaren, Silverhielm, Dahlén og "gorillaen". Er filmen dobbeltmoralsk, eller er dens budskab simpelthen, at vold nogle gange er helt i orden, ja ligefrem den bedste løsning? Diskutér, hvad I selv mener om sagen. Er det sådan, at vold kan være et middel til at nå et bestemt mål, og at målet i nogle tilfælde helliger midlet?
• Er det i orden at straffe voldelige personer med vold? Hvorfor / hvorfor ikke?
• Overvej, hvad Erik kunne have gjort for at løse situationen uden vold. Er der andre og bedre måder, hvorpå Silverhielm og stedfaren kunne være blevet straffet og Erik, moren og eleverne på Stjärnsberg "befriet"?

Der er en række eksempler på selvtægt i 'Ondskab'. I Gads Leksikon defineres begrebet selvtægt som "Ulovlig privat retshåndhævelse i form af urimelig anvendelse af (egen) magt for at værne om personlige interesser." Politikens Nudansk Ordbog definerer begrebet: "Det at tage loven i egen hånd og fx fange og evt. straffe en forbryder uden at involvere politi el. domstole".

• Find eksempler på selvtægt i 'Ondskab'. Hvem begår selvtægten, og med hvilket formål gør de det?
• Find eksempler på selvtægt fra virkeligheden. Hvem begår selvtægten, og med hvilket formål gør de det? Diskutér, hvad I selv mener om selvtægt. Er selvtægt i orden i visse situationer? I så fald hvilke? Eller er der andre og bedre alternativer? I så fald hvilke?

I filmen forsøger Erik i langt højere grad end i bogen at være pacifist. I filmen nægter han i første omgang at gå i Firkanten og får øgenavnet Rotten, fordi man mener, han er fej. Marja tiltrækkes også af, at han holder igen; første gang, hun taler til ham, er efter at han har nægtet at gå i Firkanten, og hun kommenterer det med et "Godt klaret, Erik".

Foto: DFI

I bogen derimod går han med det samme, han bliver udfordret, i Firkanten og smadrer sine modstandere, hvilket giver ham magt på skolen. Og i modsætning til filmen får han Marjas opmærksomhed ved at klæde sig ud som maskeret hævner og banke de ældre elever. En handling, hun kommenterer med replikken: "Jeg så dig forleden aften. Det var frygteligt dejligt at se".

• Hvad er mon årsagen til, at manuskriptforfatteren og instruktøren har valgt at lave de ændringer i historien? Hvad havde det betydet for oplevelsen af filmen som helhed, hvis Erik havde scoret ved at være voldelig frem for ved at nægte vold? Diskutér, om bogen er mere positiv over for Eriks voldsudøvelse end filmen, eller omvendt.

Ser man på den skandinaviske tradition for realistiske ungdomsfilm, er 'Ondskab' atypisk, samtidig med at den tydeligt tilhører typen af film. Umiddelbart ville man forvente, at en velproduceret nordisk film som denne tager entydigt afstand fra vold. I den forbindelse siger instruktøren Mikael Håfstrøm:

"Vi havde ambitioner om at skabe en god balance i fortællingen, som jo er voldsom i sit udgangspunkt. Slagsmålene i filmen var nødt til at være troværdige og afskyelige, men vi ville for enhver pris undgå, at de blev effektjagende. Alle drengene har trænet slagsmål under en stunt-koordinators ledelse. Stunt-koordinatoren kom tidligt ind i processen med filmens tilblivelse. Han har arbejdet med alle i teamet, inklusive mig selv og fotografen. Vi var enige om, at volden aldrig måtte være lækker, og med det som udgangspunkt fandt vi den form, som vi trænede drengene efter."

• Diskutér, hvorvidt det lykkes at undgå lækker, effektjagende vold i filmen. Hvilken følelse har man med sig, når man går ud af biografen? Var volden underholdende eller var den "afskyelig"? Øger det Eriks heltestatus, at han er exceptionelt god til at slås?
• Hvad er forskellen på at læse om vold og at se vold på film? Hvordan opleves det at læse om et slagsmål, og hvordan opleves det at se det? Find eksempler i film og bog, og beskriv, hvilke følelser de konkrete eksempler vækker. Hvad virker stærkest? Hvorfor er det sådan?

I scenen i bogen, hvor Erik bliver beordret til at pudse von Schenkens sko, overvejer han, hvad han skal gøre. Han kan give sig til at banke von Schenken straks, han kan forsøge at indordne sig og pudse sko med risiko for at blive så rasende, at han alligevel banker von Schenken, eller han kan nægte og gå. Han vælger det sidste og tænker:

"Det var et kompromis, men gav alligevel en fandens ballade. For det måtte jo føre til mere end en lørdag-søndag? Men havde han kunnet klare at ligge på knæ foran de 4.g'ere og pudse sko i en time med hånsord og idelige skininspektioner, præcis som med farens birkeris? Burde han ikke have kunnet klare det? Hvis man med sin vilje kan beslutte sig til at tåle slag midt i hjerneskallen, så burde man vel også kunne beslutte sig for lige så let at tåle hånsord? Hvad var egentlig forskellen, for det føltes som en stor forskel?"

• Hvori ligger forskellen på at tackle fysisk smerte og hån? Er det første nemmere at bide i sig for alle, eller gælder det bare Erik?
   

Ondskab eller nødvendigt onde? 

Filmens titel er 'Ondskab', bogen hedder på dansk 'Ondskaben'. Der tales i bogen meget og i filmen noget mindre om "ondskab".

• Diskuter det "onde": Hvad er det nærmere bestemt for en ondskab, der hentydes til i bogens og filmens titel? Man hører i bogen skolens autoriteter, rektor og lærere, tale om ondskab som noget, der skyller ind over Sverige fra andre lande. Hvad menes der med det? Vi hører også rektoren på Eriks første skole sige til Erik, at han er ondskaben selv. Er han det? Hvorfor/hvorfor ikke? Er Silverhielm ond? Findes ondskab overhovedet, eller er der altid en god forklaring på, hvorfor folk opfører sig på en måde, der kan kaldes "ond" (såsom at de selv er blevet slået som børn og ikke kan finde ud af at løse konflikter på anden vis, eller at et "ondt" system, som kostskolens, tvinger dem til at handle ondt, hvis de vil have position eller magt).

Erik er en splittet helt. Instruktøren Mikael Håfström siger om filmens hovedperson:

""Ondskab" er en enkel fortælling om godt og ondt, hvor hovedpersonen er en helt i klassisk forstand, men en kompleks sådan. Erik er jo ikke bare god. Han kæmper også mod ondskaben i sig selv. Og da vi forlader ham, er han ikke den samme. Hans karakterudvikling udgør en emotionel rutschebane, men der er hele tiden en positiv bevægelse fremad. Erik får indsigt i venskab, fortrolighed og kærlighed, og i at alle konflikter ikke nødvendigvis skal løses med vold."

En af Eriks sidste replikker i filmen findes i scenen, hvor han netop har beskrevet for sin stedfar, hvordan han vil banke ham sønder og sammen. Bag Erik står hans mor med angstfyldt blik. Til slut i scenen vender Erik sig halvt imod sin mor og siger: "Bare denne sidste gang. Og så aldrig mere", hvorefter han lukker døren bag sig.

• Tror I på dette løfte? Er det virkelig sådan, at Erik bliver "renset" ved at gennembanke sin stedfar, og herefter aldrig mere vil forfalde til vold? Eller bliver han en mand, der kommer til at gentage mønsteret, igen og igen havner i slagsmål eller begår vold mod sin familie (ligesom sin stedfar), for herefter at fortryde og love "aldrig mere", lige indtil han falder i næste gang? Begrund hvorfor / hvorfor ikke.