Om filmen

Filmen er baseret på standupkomikeren Felix Lobrechts erindringer og bog af samme navn. Den beskriver Lobrechts oplevelser i sommeren 2003, med emner som social ulighed, fattigdom og racisme, og viser levevilkårene i et udsat boligområde fra fire unge drenges perspektiv(er).

Før filmen skal eleverne både i den danske og tyske elevdel forholde sig til deres første indtryk af filmens genre, tone og karakterer. I den danske del skal de også undersøge filmens miljø og location, Gropiusstadt, for at aktivere deres nysgerrighed og forforståelse for, hvad en ghetto egentlig er. 

Filmens credits

Titel: Solskin og beton
Originaltitel: Sonne und Beton
Produktionsland og -år: Tyskland 2023
Instruktion: David Wnendt
Distribution: Angel Films 
Længde: 119 min. 
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet 

Medvirkende:
Lukas: Levy Rico Arcos
Gino: Rafael Luis Klein-Heßling
Julius: Vincent Wiemer
Sanchez: Aaron Maldonado-Morales
Cem: Lucio101

Det er 2003 og ulidelig varmt sommervejr i ghettoen Gropiusstadt i berlinerbydelen Neukölln. Teenagedrengene Lukas, Gino, Julius og Sanchez lever et slaggerliv på kanten af kriminalitet, men en dag bliver det alvor, da de bliver trukket ind i to rivaliserende banders magtkamp. Ud over at have fået bank står hovedpersonen, Lukas, pludselig med en gæld på 500 euro til ”araberne”. Drengene har ingen penge og beslutter sig derfor at stjæle skolens nyindkøbte computere for at sælge dem videre. 

Planen går dog ikke helt som forventet, og de varme computere er ikke bare lige til at afsætte i kiosken, da de kan spores. Lukas må have hjælp fra en større fisk for at komme af med sine varer, og den eneste, der kan hjælpe, er hans stærkt kriminelle storebror, Marco. Desværre er han også forgældet i underverdenen, så han ender med at tage penge selv i al hemmelighed. Lukas har ikke andre muligheder end at opsøge sin plageånd, Cem, som han skylder penge, i lejligheden, hvor han bor. Men i stedet for slagsmål ender konfrontationen med, at konflikten bliver løst med indblanding fra moren i familien.

I mellemtiden har Gino, i en rus, taget et opgør med sine voldelige far hjemme i lejligheden og derefter kastet sig ud af vinduet. De tre andre drenge er til sidst på vej ud i et afgørende slagsmål med junkien Cem, men da de hører, hvad der er sket med deres kammerat, afbryder de opgøret og tager til hospitalet for at være der for Gino. Vennen er ilde tilredt, men har overlevet faldet.

Handlingsafsnittet i elevdelen er udvidet og fokuserer på handlingens dramaturgi. Eleverne skal i den forbindelse arbejde med filmens konflikter, karakterer og aktantmodellen for at sætte de dramaturgiske elementer i relation til hinanden.  
 

Racisme

Når vi taler om racisme i Danmark, vil de fleste nok forestille sig, at der er noget, der udgår fra en ”hvid” befolkningsgruppe og går ud over en ”brun” minoritet. Filmen viser dog et mere nuanceret billede af, hvad racisme kan være. Den viser både, at racisme foregår imellem etniciteter og kan være rettet mod den ”hvide” majoritet.

Ved at eleverne kortlægger filmens grupperinger og deres racisme over for hinanden, får I mulighed for at tale om nuancerne. Hvilke fordomme er det, ”araberne” har over for ”tyrkerne” og omvendt? Hvilke fordomme kommer til udtryk over for de etniske tyskere? Og hvorfor?

Tal om, hvordan det nuancerer definitionen af racisme, som I har læst i Den store danske.

En essentiel scene i forhold til racisme er filmens anslag, hvor Lukas, Julius og Gino befinder sig i parken; først hos ”araberne”, så hos ”tyrkerne” og til slut midt i et slagsmål imellem de to grupperinger.

In anden scene kalder Lukas sin bonusbror for en ”offertysker”. Her kan I også tage fat i farens bemærkning om, at ”den klogere giver efter” (Der Klügere gibt nach), da han ser, at Lukas er blevet tævet. Hvorfor kan Lukas ikke bare give efter? Og hvad siger det om farens forståelse for Lukas’ vilkår?

Fattigdom

Fattigdom er den underliggende årsag til filmens konflikter, der kommer til udtryk på forskellige måder i historien.  

For at eleverne får en bedre forståelse for drengenes måder at handle på – og for deres til tider afstumpede tilgang til verden – skal de undersøge, hvad fattigdom er, og hvorfor den ikke kun handler om at have få økonomiske midler.

Selv om alle fire drenge er hårdt ramt, er der alligevel forskel på deres levevilkår. Forskellene tegner sig blandt andet i den scene, hvor Lukas’ far har fået et (lavtlønnet) job, og da Gino finder ud af, at hans far har fundet hans hemmelige gemmested. Men også, da drengene opdager, at Julius ingen møbler har, og især da Sanchez skændes med sin mor, og hun spørger ham, om han måske synes, at hun skal prostituere sig for, at de har flere penge mellem hænderne.

Når I skal tale om, hvad der kunne bryde den sociale arv, kan I diskutere, om skolen gør noget for at løse problemerne, og eventuelt, hvad de gør og/eller kunne gøre.

Rollemodeller og kvindesyn

Vennegruppen mangler i høj grad mandlige rollemodeller i deres liv, idet dem, de er omgivet af, befinder sig på samfundets bund og/eller i bander, der er præget af en toksisk maskulinitet. Drengene enten kopierer eller modsætter sig dette billede – Julius agerer fx machomand, mens Gino fremstår blid.

Tag fat i scenen, hvor de fire drenge fester i Sanchez’ lejlighed, og han kommer med udtalelsen om, hvad mødre (og andre kvinder) er. Når I har dannet jer et overblik over kvinderne i drengenes liv, så diskutér, hvordan mødrene har opnået særstatus hos drengene. Er det ens for dem alle fire? Er en bonusmor fx det samme værd som en rigtig mor? Inddrag gerne allerede her Cems mors rolle i løsningen af konflikten, men også hendes rolle som matriark. Hvorfor er hun vigtig? 

For at forstå Madonna/luder-modsætningen i en mere moderne sammenhæng end den freudianske (som kan findes på Wikipedia), kan I her læse et nyere indlæg om emnet.
 

Filmiske virkemidler: Kamerabevægelser

Kameraet spiller en fremtrædende rolle i ’Solskin og Beton’, både som stemningsskaber, der formidler karakternernes emotionelle verden, og intertekstuel reference. For eksempel under Lukas’ flugt i starten, hvor et håndholdt nærbillede afslører hovedpersonens ekstreme stress og klaustrofobi igennem byen med et bandemedlem på nakken. Samme kameraføring kender man fra andre berømte film om kriminalitet og stofmisbrug, fx ’Requiem for a Dream’ og ’Trainspotting’.  

Eleverne skal arbejde med kamerabevægelser og deres betydning for filmens stemning. De begynder med at beskrive, hvordan filmens stemning er og genkalder så enkelte scener og sekvenser fra filmen. Herefter læser de om kamerabevægelser i Filmleksikon og sætter det læste i forbindelse med det, de har talt om, og dernæst med filmens trailer.

Til sidst i 'Filmøvelsen' afprøver og undersøger de selv kameraets effekt ved at optage en løbescene med forskellige kamerabevægelser. I den forbindelse kan I eventuelt også tale om objektiv og subjektiv synsvinkel.

Genre: Kriminel coming of age

Selv om filmen ved første øjekast er en ungdomsfilm med afsæt i drengenes udvikling, så kan man også finde genretræk fra både drama og action. Dramaets alvor og fokus på følelseslivets konflikter gennemsyrer hele fortællingen, men undervejs eksploderer filmen også i hæsblæsende actionscener og slagsmål. Ikke mindst får vi et unikt indblik i et særligt kriminelt miljø, som er karakteristisk for kriminalfilmen.   

Eleverne skal i dette afsnit tilegne sig viden om spillefilmens genrer og bruge deres viden til at argumentere for, hvilken genre – der efter deres mening – passer bedst til filmen.

Når I taler om, hvilken genre de havde forventet, da de så traileren, så tænk over, hvordan trailerens tempofyldte klipning måske kan antyde, at det er ren action. 
 

Som afsluttende og evaluerende opgave er det oplagt at arbejde med en meddigtningsopgave, hvor eleverne forestiller sig, hvordan drengenes liv er 10 år senere. 

Når de er færdige med opgaverne, kan I eventuelt tale om, hvordan det er gået virkelighedens Lukas – nemlig Felix Lobrecht, som har skrevet bogen, der er forlæg til filmmanuskriptet. 
 

Sprogopgaverne til tysk er ligesom opgaverne til dansk opbygget med opgaver til før og efter filmen. Der er lagt vægt på, at alle fire sprogfærdigheder – at lytte, at tale, at læse og at skrive – kommer i spil, så der er et samspil mellem sprogligt input og elevernes output. Opgaverne er lettilgængelige, men kræver introduktion og eventuelt eksempler på tavlen.

Eleverne arbejder med andre temaer i sprogdelen, end de gør i den del, der er henvendt til dansk og samfundsfag. Det gør de, da temaerne til dansk og samfundsfag ville blive for sprogligt vanskelige på tysk. De får dog lov til at tale om social ulighed på deres niveau i en ord-bytte-opgave. Efterfølgende kan de bruge ordene, når de skal tale om, hvad uligheden betyder for drengene. Hvis du vurderer, at diskussionen vil være for svær for dine elever, kan du lade dem diskutere på dansk og sammenfatte deres svar med tyske modelsætninger på tavlen.

I Instagram-opgaven har I let mulighed for at sende billeder og tekst ud til virkelige tyskere, hvis eleverne har mod på at poste på en Instagram-profil med tyske hashtags. Hvis I er heldige, er der måske endda en tysker, der kommenterer på opslagene.