Værelse 213 Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

”Værelse 213” er en svensk genrefilm. En gyser i børnehøjde. Gysene er doserede, så børn fra cirka 10-årsalderen kan få en spændende oplevelse med et ikke for voldsomt plaster af skræmmende gåsehud. I virkeligheden er der tale om at løse en gåde, og gåder er en yndet sport for målgruppen. Hvad er det, som en rig mand mangler, en fattigmand har, og som man dør af, hvis man spiser? (Svar: Ingenting). I ”Værelse 213” er gåden: Hvem spøger i det famøse værelse og hvorfor?

Filmen går klokkerent ind hos målgruppen med genkendelige konflikter, håb og drømme. Man har derfor det bedste udgangspunkt for at arbejde med både en litterær og filmisk genre og en præteen verden, hvor sladder er hård valuta, og hvor veninder og drenge betyder alt. Filmen foregår i en feriekolonis lukkede univers med piger som de bærende hovedkarakterer. Men det også er let at identificere sig med drengerollerne, og det er en film for alle unge, fordi den er elementært spændende.

”Værelse 213” er instrueret af den spillefilmdebuterende Emelie Lindblom og bygger på Ingelin Angerborns roman af samme navn. Sidstnævnte har skrevet flere børne- og ungdomsbøger, og ”Værelse 213” (2011), som på svensk hedder ”Rum 213”, er første del i en såkaldt ”Mebel”-trilogi. De to efterfølgende bøger hedder ”Sal 305” (2016) og ”Fyr 137” (2017). Trilogien er meget populær i hjemlandet, men kun ”Værelse 213” er oversat til dansk.

Feriekolonien ligger i Upplands-Bro Kommune, hvor Björkudden er et lille samfund med 56 indbyggere spredt over seks hektarer (2010).  

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: ”Værelse 213” (”Rum 213”)
Produktionsland og -år: Sverige 2017
Instruktion: Emelie Lindblom
Manuskript: Martin Jern og Emil Larsson efter roman af Ingelin Angerborn
Længde: 95 minutter
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Fra 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Elvira: Wilma Lundgren
Meja: Ella Fogelström
Bea: Elena Hovsepyan
Melker: Pascal Andersson
Kevin: Filip Laj
Arvid: Ian Strömberg
Henny: Felicia Klang
Mebel: Agnes Mikkeline Hansen

Før I ser filmen

Hvordan stemmer man sindene i en klasse på mellemtrinnet og overbygningen til en gyserfilm? Kommer man i sin præsentation til at træde gyserpedalen i bund, er risikoen, at i hvert fald de yngste elever bliver skræmte til døde på forhånd. Hvis man modsat underspiller den kommende uhygge og de velplacerede skræmmeeffekter, kan resultatet meget vel blive en lunken tilgang til filmoplevelsen. 

Desværre findes der ikke en superpædagogisk og helt rigtig model for filmindledninger. Det eneste, der står nogenlunde fast, er, at man ikke må ødelægge det kommende møde med et filmværk ved at røbe overraskelser og skjulte pointer. Derfor er det bedste råd at gå neutralt til ”Værelse 213”. Selvfølgelig skal man fortælle, at det er en gyserfilm og definere genren med medspil fra elevernes horror-viden. Men eleverne skal også se en svensk film, som foregår på en feriekoloni i en øde egn, hvor det handler om at løse en gåde. Med alt, hvad det indebærer, når hovedpersonen er en 12-årig pige.

Man kan fremskynde elevernes nysgerrighed over for tegn og varsler i for eksempel filmens start: Hold øje med en bils nummerplade (den er 213), og bemærk, at en anden bil standser foran et rødt hus (det røde hus, hvis beboer har betydning for gådens løsning). Hvad betyder tallet 13 (selv om der her er et 2-tal foran)? Hvad betyder farven rød? Efter filmen er der meget at tale om. Det bliver derfor et forløb med både én på opleveren og en mulighed for at blive klogere på filmfortælling. Og såmænd også sig selv og sine omgivelser.

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

Elvira har ikke lyst til at tage på sommerferiekoloni i en uge. Det gør det ikke bedre, at hendes veninde, som hun skulle følges med, er blevet syg. Men moren tager hende med alligevel, da hun nok skal få nye veninder i Björkudden.

Da det værelse, som hun skal bo på sammen med Meja og Bea, bliver vandskadet, må de tre piger flytte til værelse 213. Det har ikke været brugt i mange år, og det er der måske en god grund til. Mystiske ting sker. Elviras ring, som hun har fået af sin mormor, forsvinder. Det samme gør Mejas fotografiapparat og Beas pen. Værelseskammeraterne mistænker på skift hinanden, men noget tyder på, at der ikke er tale om simpelt tyveri. Døren til værelset åbner sig uforklarligt, og glimt af en overjordisk rødhåret pige viser sig.

Foto: Angel Films

Men lejrlivet på Björkudden er ikke kun mystik og uhygge. Der er alle de sjove traditionelle feriekoloniaktiviteter, og værelseskammeraterne har også blik for tre drenge. Melker, Kevin og Arvid er bestemt heller ikke uinteresserede i de tre piger. Og da der er afslutningsfest, får Elvira et blidt kys af Melker. Men inden da er der lejrbål med spøgelseshistorier. Her bliver uhyggen nærværende, da den lidt sære Henny fortæller, at hendes mor har været på Björkudden og set et spøgelse i et spejl.

Flere og flere spor peger i retning af, at en pige ved navn Mebel har været på Björkudden. Hun døde formodentlig ved et uheld i 1961, og det er hende, som går igen. Pigerne finder pen, ring og kamera, og i kameraet er en film fra Mebel, som takker for, at de åbnede værelse 213 og slap hende fri. De tre piger har fået en oplevelse, som sætter sig fast for altid.

Fælles mål

Dansk efter 6. klassetrin

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

  • Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer (vidensmål)
  • Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål) 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde (vidensmål)
  • Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om motiv og tema (vidensmål)

Dansk efter 9. klassetrin

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)

Fag og temaer

Gyserfilm – en genre

’Umiddelbart virker det en smule selvmodsigende at udsætte sig selv for noget, man i forvejen ved er ubehageligt og farligt. Men det er ikke desto mindre det, der ofte foregår i biografsalene verden over, når publikum valfarter mod mørket for at blive skræmt fra vid og sans’. (Jan Frydensbjerg i Pråsen, Medlemsblad for Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, 1/2018).

Gyserfilm, horrorfilm eller skrækfilm er en ’filmgenre med vægt på gys og uhygge fremmanet via fantastiske eller makabre temaer. Genren, der primært har rødder i mytologien, overleveringerne og den gotiske skræklitteratur, er så gammel som filmen selv’. (Filmleksikon, Gyldendal 2010).

Omring lejrbålene og i hytterne er der blevet fortalt uhyggelige og skæbnesvangre fortællinger. Gys og gru er en populær litterær genre. Radioen kunne i tiden før fjernsynet ryste af skræk, mens de levende billeder har et mørkt forvredet hjørne med spindelvæv, skeletter og sære støn. Det kan også være knirkende trin, rustne hængsler eller vindens hyl i en mørk og uheldsvanger natur. Lyde betyder i det hele taget meget for gyserfilm. Prøv at slå lyden fra, og se, hvordan uhyggen fordamper som heksebryg over markerne.

Vi bliver draget af spøgelser, hekse og trolde, vampyrer og varulve, zombier og almindelige uhyrer. Vi holder hånd med Grev Dracula og Doktor Frankensteins monster og vandrer frivilligt i et skummelt landskab i ”Twilight”. For vi elsker at gyse og nysgerrigt kigge ind i det ukendte, hvor frygtelige ting lurer bag hvert hjørne. Vi gør det for at ruste os til mødet med virkelighedens gespenster og mørkemænd, forstå vores basale livsvilkår og faktisk blive stærkere og klogere. ’For livet er svært. Hele vejen. Men måske særligt som teenager. At finde sin identitet mellem at være barn og voksen kan opleves som en voldsom følelsesmæssig udfordring, og netop derfor tager de bedste gyser- og horrorfilm ofte udgangspunkt i de unges situation. Utrygheden er som skabt til en filmisk fortælling, der kan billedliggøre alt det, vi frygter og væmmes over’. (Jan Frydensbjerg i Pråsen, Medlemsblad for Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, 1/2018).

Foto: Angel Films

Film om spøgelser og gådefulde hændelser har deres egen niche i gyserfilmens skab, hvor skeletterne pludselig kan vælte ud. Arbejdet med ”Værelse 213” kan derfor tage sin begyndelse med at indkredse, hvad der kendetegner en spøgelses- og en gyserfilm. Hvilke elementer er standard og hvilke effekter funktionelle? Tal i særdeleshed om mørke billeder og lydeffekter. Det vil også være naturligt at tale om bøger og film, der indeholder gys og gru. For eksempel Stephenie Meyers ”Tusmørke”-serie eller ”Twilight”, som nu er brandet på bøgerne og filmatiseringerne. Tal også om, at fantasy som for eksempel Harry Potter-serien har gyserfilmelementer. Der findes også spooky stof i Enid Blytons børnekrimier med de ikoniske ’fem’; Anne, Dick, Julian og Georg (Georgina) samt hunden Tim. Især en tysk serie på fire film (2012-2015) har overnaturlige elementer, som til sidst viser sig at være slyngelstreger udtænkt af en mesterforbryder. Gysene er også fup i tegnefilmserierne og spillefilmene om hunden Scooby-Doo og dens tobenede venner Shaggy og Fred, Velma og Daphne. Men inden afsløringen bobler gysertrykkogeren sædvanligvis lystigt, for rigtigt uhyggeligt bliver det aldrig.

Veninder og kærester

Veninde-temaet er sat fra starten: 12-årige Elvira vil ikke på sommerferiekoloni, og slet ikke da hendes veninde er syg og dermed forhindret i at komme med og i virkeligheden støtte Elvira. Elvira bruger verdens ældste undskyldning med at simulere ondt i maven. Hun er præsenteret som en usikker pige, som gerne vil have lidt tryghed. Især den slags, som venindefællesskab kan give. Det møder hun heldigvis på feriekolonien Björkudden hos værelseskammeraterne Meja og Bea, og så er en ny scene sat med hele venindegruppens indbyggede modsætninger. Fra hengivenhed og nærhed til mistro og sladder, jalousi og udstødelse. De tre piger gennemlever hele registret, da ting forsvinder, og en skyldig skal findes. Hvem har stjålet ring, kamera og pen? Det har spøgelset Mebel, som i denne sammenhæng repræsenterer et fortidigt venindebånd. Mebel og Hjördis i det røde hus var slyngveninder i 1961 og har ridset deres navne på en sengebund, så eftertiden ikke kan være i tvivl om deres samhørighed. Og allerede, da pigen Hennys mor var på lejrskole, viste Mebel sig for at få en kontakt. Den får hun imidlertid først, da de tre veninder får åbnet døren til værelse 213 og på den måde befrier Mebel. Derfor kan filmen også slutte med, at Elvira, Meja og Bea ridser deres navne og tilføjer Mebel. Veninder for altid og til alle tider. Alvoren bliver understreget med Elviras voiceover i filmens start og slutning.

Foto: Angel Films

Der er flere ting, der kan true en venindegruppes sammenhold. Magtkampe, skiftende alliancer, popularitetsrokader, sladder og ikke mindst drenge. Filmen opererer næsten skematisk med tre drenge, Melker, Kevin og Arvid, der er som skabt for henholdsvis Elvira, Meja og Bea. Kærlighedskabalen kan således gå op med dans til afslutningsfesten. Forinden får Meja dog et sting af jalousi, da Bea fjanter med Kevin i vandkanten. Den uskyldige flirt efterlader en fin pointe om at turde vise følelser og tale om dem, som det sker i en dialog mellem Elvira og Melker – og senere hans bly kys, da de to på romantisk vis forlader festen for at være alene. Hovedkarakteren Elvira er så småt ved at finde ud af, hvem hun er, og hvad hun ønsker.

Venskab betyder meget for filmens målgruppe og er det egentlige tema, der effektfuldt er placeret i en gyserramme. Det er derfor vigtigt i arbejdet med ”Værelse 213” at tale om veninderelationer, drengeinteresse og visa versa. Om både de positive og negative sider. Hvorfor er det vigtigt at have veninder/venner? Hvad betyder venskab? Hvilke følelser ligger bag? Filmens konstruktion med tre piger og tre drenge er et godt udgangspunkt for samtalen. Hvordan er, og hvor ens eller forskellige er de seks karakterer? Hvad kendetegner, hvad forener, og hvad adskiller dem? Hvordan er styrkeforholdene i trioerne? Og hvordan skifter alliancerne? Hvordan er hovedkarakteren Elviras udvikling?

Filmfaglige vinkler

Gys og gru, billeder og lyd

Flere af de klassiske gysere er stumfilm. For eksempel Robert Wienes ”Doktor Caligaris kabinet” (1920) og F. W. Murnaus ”Nosferatu” (1922). Sidstnævnte bygger på Bram Stokers romanklassiker ”Dracula” fra 1897.

Det uhyggelige ved de stumme strimler var arbejdet med lys og skygge, skæve vinkler og uhyggelige maskeringer. Det var nok til at skræmme datidens publikum fra vid og sans, men med tonefilmen kom der et stykke filmisk virkemiddel, der for alvor kunne få hårene til at rejse sig på hovedet af publikum. Tod Brownings ”Dracula” (1931) og James Whales ”Frankenstein” (1931) er tidlige gyserfilm med lydelige skrækeffekter og truende musik.

”Værelse 213” benytter gyser-registret af nattens mulm og mørke, lys og skygger samt mørke lydeffekter. Ikke mindst spændingsskabende musik. Det vil være oplagt at koncentrere det filmfaglige arbejde med filmen om disse særlige filmiske virkemidler. Tal om forskellige påvirkningsmuligheder. Hvor var billedsiden særlig uhyggelig? Og hvorfor? Klassen kan få hjælp til hukommelsen ved at se på de tre stillbilleder i elevarket (se også nedenfor)  hvor der er uhygge i værelse 213, hvor en hvidklædt Elvira er alene i den dystre skov, og hvor de tre piger er klar til spøgelsesjagt med stavlygter. Hvad dominerer disse billeder? Hvad gør dem uhyggelige? Hvordan fungerer mørke, lys og skygger?

Fotos: Angel Films

Klassen kan også med udbytte se traileren til ”Værelse 213”, som ligger på forsiden af dette materiale.

og tale om filmens to typer billedsider: Forholdsvis harmløse feriekoloniaktiviteter i lyse omgivelser og uhyggekontrasten i mørkets rige. Og så naturligvis lydsiden, hvor især trailerens sidste del skruer op for gysereffekterne. Hvilke lydeffekter og musik benyttes i de udvalgte scener? Og hvilke fungerer særdeles godt? Prøv at fjerne lyden og dermed opleve filmen uden lyd og musik. Tal derefter om oplevelsen. Hvor meget betyder lydsiden for en film? Prøv at sætte procenttal på. Et godt bud er 100 procent.

Links og litteratur

Den gode historie på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Filmcentralens undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler: Den gode historie på film:

Læs også om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Beslægtede film og undervisningsmaterialer

Filmcentralens materiale om ”Coraline” (5.-9. klasse) fra 2009. En gådefuld animationsfilm

Filmcentralens materiale om ”Clara og bjørnens hemmelighed” (4.-7. klasse) fra 2012. Har også sin del eventyrlighed og uhygge