Før eleverne ser filmen, kan de undersøge emnet autisme. Hvad er autisme? Hvordan oplever man verden, når man har autisme? Kender de andre film, tv-serier eller bøger om folk med autisme? Lad eleverne researche på emnet, og lad dem dele og diskutere deres viden i klassen (se også opgaver i elevarket til dansk).

Hvis I planlægger at arbejde med filmens trailer, så se traileren på forsiden af dette materiale, inden I ser filmen. Lad eleverne skrive, hvad de forventer filmen handler om, og hvilken genre den er. Gem noterne og sammenlign dem – efter I har set filmen – med svarene på opgave 22-24 i elevarket til dansk.

Hvis I planlægger at arbejde med emnet filmanmeldelse, vil det være en god ide at give eleverne en lærerbaseret intro til filmanmeldelse som genre, inden I ser filmen. Det kan være en fordel for eleverne at tage lidt noter, mens de ser filmen. Afsæt desuden 10 minutter lige efter filmen til, at de kan skrive deres umiddelbare refleksioner og oplevelse af filmen.

Nathan og hans mor (Foto: Angel Films)

Drengen Nathan er usædvanlig godt begavet – og han har autisme. Den skrøbelige dreng er knyttet til sin forstående far, men ikke til sin bekymrede mor, Julie. Da faren og Nathan kommer ud for en bilulykke, er det kun Nathan, der overlever.

Nathan har talent for matematik og flytter til en skole, hvor den skleroseramte Matthew bliver hans personlige lærer. De to udvikler et varmt venskab. Da Nathan er 16 år, kvalificerer han sig til to ugers matematik-træningslejr i Taiwan. Her kæmper børn fra hele verden om at blive udtaget til den internationale matematikolympiade.

I træningslejren er tonen hård blandt drengene, og Nathan bliver i stedet venner med den kinesiske matematikmakker, pigen Zhang Mei. Imens de to udforsker Taiwan og matematikken, spirer kærligheden frem mellem Julie og Matthew i England.

Nathan og Zhang Mei bliver udtaget til olympiaden på Cambridge Universitetet. Parret rejser sammen mod England, hvor de bliver kærester. Men forholdet møder modstand fra Zhang Meis onkel, der træner det kinesiske hold.  Pigen dropper frustreret konkurrencen for at tage hjemad.

Nathan påbegynder konkurrencen, men forlader den igen. Han har en forløsende samtale med sin mor om kærlighed og sorg og får endelig givet udtryk for sine følelser i forhold til farens død. Han rejser efter Zhang Mei, og til slut genforenes de.  

Nathan og Zhang Mei (Foto: Angel films)

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og æstetiske tekster

• Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på (vidensmål)
• Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

• Eleven har viden om anmeldelser, instruktioner og fagtekster (vidensmål)
• Eleven kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster (færdighedsmål)

Dansk efter 9. klasse:

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)
• Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
• Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)
• Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)

Nathan sammen med hans lærer, Matthew. (Foto: BBC Films)

Engelsk efter 7. klasse

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk

• Eleven kan give korte sammenhængende fremstillinger på basis af udleverede informationer (færdighedsmål)
• Eleven har viden om teknikker til at bearbejde information (vidensmål)

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier

• Eleven kan anvende varierede teksttyper i forskellige medier på engelsk (færdighedsmål)
• Eleven har viden om sammenhæng mellem genre, indhold og formål (vidensmål)

Engelsk efter 9. klasse

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk

• Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster (færdighedsmål)
• Eleven har viden om kriterier til valg af sprog og indhold (vidensmål)

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold

• Eleven kan vurdere engelsksprogede tekster i forhold til genre og sprogbrug (færdighedsmål)
• Eleven har viden om kriterier til vurdering af tekster (vidensmål)

Nathan. (Foto: Angel Films)

Autisme og aspergers

Filmens hovedperson Nathan er en usædvanlig dreng. Han har overlevet den bilulykke, der dræbte hans far, han er ualmindelig god til matematematik – og han er født med autistiske personlighedstræk.

I scenen i begyndelsen af filmen, hvor Nathan som lille er til psykolog, får tilskueren viden om hans særlige evner og opførsel. Det står hurtigt klart, at drengen både er meget intelligent og meget skrøbelig følelsesmæssigt. Der skal ikke meget uro til at give ham følelsen af indre kaos. Han har brug for faste vaner og visuelle mønstre for at finde ro.

Startscenen præsenterer, at Nathan har særlige udfordringer, der løber som en rød tråd gennem hele filmen. Selvom drengen er intelligent, når det drejer sig om fx matematik, er andre områder af livet et mysterium for ham – fx social adfærd. Han har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers følelser, og han kæmper med at følge de sociale spilleregler. Den indadvendte Nathan har behov for menneskeligt nærvær, men han trækker sig fra enhver form for fysisk og psykisk intimitet.  

Når tilskueren ser filmen, dukker en række overvejelser og spørgsmål om autisme naturligt op. Derfor er 'X+Y' er et godt udgangspunkt for at finde information om autisme og aspergers syndrom. Se mere under afsnittet 'Links og litteratur'.

Foto: BBC Films

Anderledes eller unik?

Alle kender til at føle sig anderledes. For nogle fylder det meget i hverdagen, mens andre kun oplever det en gang imellem. Når vi taler om følelsen af at være anderledes, har det tit en negativ klang. Men det kan også forstås positivt. At være anderledes er også at være unik og enestående. Det er individuelt, om man mest er et "flokdyr", der trives bedst med at være del af en gruppe, eller om man i højere grad er individualist og trives godt med at gå sine egne veje.

I 'X+Y' oplever Nathan og flere af hans matematisk begavede konkurrenter både de negative og positive følelser ved at være anderledes. De unge fortæller fx hinanden om, hvordan de er blevet drillet og holdt udenfor i deres skoler.

Da Nathan kommer med i gruppen af talentfulde unge, fortæller en erfaren matematikpige ham, at han for første gang vil føle sig normal. Men pigens forudsigelse holder ikke stik. Eftersom de fleste af deltagerne er selvsikre, udadvendte og konkurrencelystne drenge, føler Nathan sig stadigvæk anderledes. Han isolerer sig og vandrer alene rundt i byen i Taiwan, hvor alt er ligeså fremmed, som hans nye medlemskab i den elitære børnegruppe.

Nathan vandrer alene rundt i Taiwan (Foto: BBC Films)

Nathan kan til dels spejle sig i gruppemedlem Nate, der også har autisme. Men de to drenge reagerer meget forskelligt. Hvor Nathan er indadvendt og stille, er Nate udadreagerende, aggressiv, ensom og frustreret. Nate mistrives og har selvskadende adfærd; han repræsenterer et negativt billede af at være anderledes.

Nathan kan også spejle sig i sin lærer Matthew, der repræsenterer et positivt billede af at være anderledes. Som ung var Matthew et matematisk vidunderbarn, men fik et psykisk knæk. Nu er han en lidt excentrisk enspænder, men har fundet ro med sin vej gennem livet. Han føler sig anderledes på ét punkt mere: Han har sklerose. Matthew og Nathans mor er fælles om at føle sig "ved siden af": Matthew føler sig utilstrækkelig som mand, og Nathans mor føler sig utilstrækkelig som mor. Hun prøver at nå Nathan og skabe den nærhed, han havde med sin far, men forgæves. Til gengæld har Matthew og Nathans mor den styrke, at de er empatiske og tolerante. Dermed er de på hver deres måde rollemodeller for Nathan.

Matthew og Nathans mor (Foto: BBC Films)

Coming of age – en rejse fra barndom til voksenliv

'X+Y' er en fortælling med mange facetter. Filmen er både dramatisk, rørende og morsom. Historien er bygget klassisk op med hovedpersonen Nathan som omdrejningspunkt. Genremæssigt er filmen en coming of age-fortælling med islæt af både drama, socialrealisme og komedie.

Da tilskueren i begyndelsen af filmen møder den niårige Nathan, sidder han under psykologens bord. Nathan er bange for livet og kan kun finde ro i mønstrene og matematikken. Han er – med Zhang Meis ord senere i filmen – en ”skildpaddedreng”, der gemmer sig inde i sit skjold. Bilulykken forstærker Nathans frygt, og han lukker af for nærhed og intimitet. Tidligere havde Nathan et følelsesmæssigt nært forhold til sin far, men da faren dør, udvikler han sig til et barn, der har meget svært ved at modtage og give kærlighed – eksempelvis til sin omsorgsfulde mor.  

Da han skifter skole og møder privatlæreren Matthew, begynder Nathan at udvikle sig i en ny, positiv retning. I 'X+Y' er den unge Nathan på en rejse på flere planer:

• En konkret rejse til Taiwan, hvor han for første gang skal klare sig uden sin mor og begå sig i en fremmed kultur.
• En følelsesmæssig rejse, hvor han bearbejder sorgen over sin fars død og oplever at blive forelsket for første gang.
• En identitetsmæssig rejse, hvor han skal lære sig selv bedre at kende: Kan han trives i det barske konkurrencemiljø? Kan hans potentiale som matematisk geni forløses? Vil han gøre en indsats for at finde samhørighed i familieliv og kærlighedsforhold, selvom det er svært for ham?

Nathan modnes i løbet af filmen; han beslutter at vende ryggen til konkurrencemiljøet, og det lykkes for ham at komme følelsesmæssigt tættere på sin mor, Matthew og Zhang Mei. Nathan træffer et modigt valg, da han træder ind i den ukontrollerbare kærlighedsverden, hvor der gælder helt andre regler end i matematikkens forudsigelige univers.

Nathan og Zhiang Mei (Foto: BBC Films)

Analyse af filmens trailer

En filmtrailer har flere forskellige formål. Den skal virke som en appetitvækker, der giver publikum lyst til at se filmen. Den skal præsentere filmens vigtigste personer, temaer og locations. Den skal give os en fornemmelse af, hvad filmen handler om – uden at afsløre for meget. Den skal vække nysgerrighed. Og så skal den bruges til at afstemme publikums forventninger: Vi skal have en fornemmelse af, hvilken genre filmen er. Skal vi forvente gys, action, komedie eller realistisk drama?

Trailer til 'X+Y'

Anslag og tema
Traileren til 'X+Y' begynder med, at vi ser Nathan som lille og hans lærer Matthew. I de allerførste tre indstillinger har de en snak om at give hånd. Nathan kan ikke lide det, men Matthew forklarer, at nogle gange er man nødt til at gøre ting, man ikke har lyst til. Replikkerne og situationen slår filmens tema og genre an: Vi er i et realistisk univers. Filmens tone er stilfærdig. Personerne og deres psykologi er i centrum. Historien handler om personlig udvikling, om at overvinde sig selv og om at turde overskride grænser.

Og så handler den om ensomhed vs. nærhed med andre mennesker. I de første indstillinger bliver det vist fysisk: Matthew tager Nathans hånd. Håndtrykket forbinder de to mennesker. Håndtrykket kan også tolkes som, at de indgår en aftale: Nathan indvilliger i at udfordre sine grænser – og Matthew lover at hjælpe ham med det.

Voice over
Efter anslaget ændrer traileren stemning. Der kommer mere bevægelse på billedsiden, og underlægningsmusikken begynder. Handlingen er i gang. Teenager-Nathans stemme i voice over fortæller hen over scener fra hans barndom. Vi forstår hurtigt, at han er en ualmindelig indadvendt person, men at han ønsker at være mere udadvendt. Hans voice over fungerer som indre monolog i litterære tekster: Tilskuerne får et indblik i hans tanker og følelser. Vi bliver lukket ind i hans ellers ensomme univers, og vi får en fornemmelse af at være hans betroede. Brugen af voice over styrker tilskuernes identifikation med Nathan.

Klipning
17 sekunder inde i traileren bruges klipningen til at vise, at tiden går. Vi ser den lille Nathan ligge i sin seng og kigge op i loftet. Med glidende overgang klippes der til teenageren Nathan, der ligger på præcis samme måde og i det samme sengetøj. Tilskuerne kan regne ud, at filmens handling spænder over en adskillige år. Det giver os et vink om, at filmens genre er coming of age. Samtidig får vi en mistanke om Nathans udvikling har været gået i stå i de år, der er mellem de to indstillinger. Alt er uændret omkring ham og i hans ansigtsudtryk.

Foto: BBC Films

Præsentation og uddybning
Begyndelsen af traileren (00:00-00:32) er en præsentation af hovedpersonen Nathan. Så følger en uddybning, hvor bipersoner og konflikter i handlingen bliver præsenteret: Matthew lider af sklerose, Nathan får en autisme-diagnose, matematikkonkurrencen kommer på banen, og rejsen til Taiwan bliver en realitet.

Cirka midt i traileren kommer der fokus på romantik med tiltrækningen mellem Nathan og Zhang Mei – og tiltrækningen mellem Matthew og Nathans mor. Lige da det hele ser dejligt og lovende ud, klippes der til en voldsom kontrast: trafikulykken, hvor Nathans far dør. Vi forstår, at både Nathan og hans mor har oplevet traume og sorg, og at det kan spænde ben for deres kærlighedsforhold.

”I år findes der ingen formel på kærlighed”, lyder en tekst på blå baggrund (1:35-1:48), mens en række indstillinger giver os indtryk af, at 'X+Y' er en film med både drama, humor, alvor og håb.

Musik
Der er underlægningsmusik under hele traileren, og den er med til at binde de mange forskellige indstillinger sammen. Traileren har generelt et højt klippetempo, og musikken er med til at give os en oplevelse af et samlet hele, når vi ser traileren. I første halvdel af traileren er der diskret klassisk symfonimusik med bl.a. klaver og strygere i baggrunden. Musikkens stemning er en blanding af optimistisk og melankolsk. Den tager til i styrke, og man fornemmer på lyden, at der bliver bygget op til forandring og gennembrud. Lidt over halvejs inde i traileren (1:35) slår musikken over i et mere rytmisk nummer med moderne lyd, guitar og energiske strygere. Det har en glad og livskraftig stemning og giver os et vink om, at filmen har en lykkelig slutning.

Nathan og Zhang Mei (Foto: BBC Films)

Filmanmeldelse – indhold og funktion

Der er stor forskel på blot at konstatere, at en film er god eller dårlig – og at formulere, hvorfor man synes det. Derfor er der god grund til at arbejde med anmeldelser i undervisningen. Det giver anledning til, at eleverne skal tage notater og referere, disponere tekster afpasset efter genre, iagttage, beskrive og vurdere medieproduktioner, samt argumentere og begrunde. Hvis der er tid, kan eleverne også arbejde med kritisk informationssøgning og at fremlægge og lytte til andres fremlæggelse.

Filmanmeldelsens indhold
Grundlæggende indeholder en filmanmeldelse følgende:

• Rubrik (overskrift)
• Underrubrik (underoverskrift)
• Vurderingstegn (typisk 1-6 stjerner)
• Signatur (artiklens forfatter)
• Handlingsreferat
• Vurdering
• Manchet (faktuelle informationer: titel, instruktør, længde, produktionsland)

Desuden kan en filmanmeldelse indeholde:

• Perspektivering – i forhold til fx genre, andre film med samme tema, samme skuespiller eller af samme instruktør
• Karakterisering – fx beskrivelse af de filmiske virkemidler, stemning og stil

Nathan i Taiwan. (Foto: BBC Films)

Filmanmeldelsens funktioner
Vi kan læse og høre filmanmeldelser mange steder – fx i trykte aviser, magasiner, radio og på nettet. Ikke alle elever kan gennemskue forskellen på markedsføring (fx "bag om filmen"-programmer, anmelder-citater på filmplakater, stjerneinterviews) og reelle filmanmeldelser.

Filmanmeldelsen som genre har sit udspring i litteraturanmeldelsen. Filmanmeldelsen har en række funktioner:

• Nyhedsformidling: Filmanmeldelsen opfylder en række nyhedskriterier; blandt andet er den aktualitetsbetonet, da den som regel bringes omkring dagen for filmens premiere, og den handler om en begivenhed (en filmpremiere), der foregå̊r i læserens nærmiljø.
• Kritisk forbrugervejledning: Anmelderen giver sit bud på, om filmen er værd at bruge penge og tid på. Anmeldelser står som kritisk modvægt til al anden omtale af en film – stjerneinterviews, foromtaler, reportager fra optagelser osv., som typisk er ukritiske i deres formidling.
• Læserservice: Anmelderen er den, der ser filmen først og rapporterer til publikum. Vurderingstegn som stjerner, hjerter etc. er en service for den travle læser.
• Underholdning: Der er ofte humor i filmanmeldelser – og nogle gange sarkasme og ironi, hvis anmeldelsen er negativ.
• Sladderfunktion: Særligt den negative anmeldelse, nedrakningen, kan være god sladder.
• Meningshjælper: En anmeldelse kan provokere eller støtte læseren til at sætte ord på holdninger og tanker, som han/hun ikke har formuleret for sig selv endnu. Anmeldelsen kan være udgangspunkt for kritisk diskussion.
• Videns- og inspirationskilde: Anmelderen stiller sin sagkundskab til rådighed for læseren. En anmeldelse kan give læseren ny viden ift. film som kunstart, filmens genre, tema m.m..

Foto: BBC Films