OM FILMEN

’Belfast’ er skrevet og instrueret af Kenneth Branagh, der selv voksede op i Belfast i 1960’erne. Branaghs familie forlod Belfast til fordel for England, da Branagh var ni år gammel. ‘Belfast’ var i 2022 nomineret til syv Oscars, og filmen vandt i kategorien for bedste originale manuskript. 

Filmen har en række temaer, der er interessante at beskæftige sig med i undervisningen, både hvad angår filmens virkemidler, dens leg med genrer og dens temaer. Tematisk handler filmen om religiøs intolerance. ’Belfast’ ser verden gennem den niåriges naive øjne, så vi får aldrig nogen dybere forståelse af, hvad konflikten mellem protestanterne og katolikkerne egentlig handler om. Men måske er det netop en pointe, der er værd at diskutere med eleverne. Måske er den religiøse intolerance altid naiv og baseret på barnagtige antagelser om ”de andres” kultur og religion. I et historisk perspektiv kan filmen bruges som en indgang til at tale om Nordirlands nyere historie. 

’Belfast’ er et historisk drama. Filmen rummer de fleste af dramaets genretræk: Den handler om helt almindelige mennesker, deres følelser, og om hvordan historiske begivenheder griber afgørende ind i deres tilværelse og stiller sig i vejen for deres kærlighed. Gennem en charmerende leg med intertekstuelle referencer er ‘Belfast’ dog også en slags western. Buddy ser hele filmen igennem film i tv og i biografen, og det påvirker måden, hvorpå han oplever sine omgivelser. Optøjerne i kvarteret bliver på denne måde fortalt som en klassisk western. I undervisningssammenhæng er filmen derfor et glimrende eksempel på, hvordan intertekstuelle referencer kan tilføje yderligere lag til en fortælling.     

Filmens credits

Titel: Belfast
Originaltitel: Belfast
Produktionsland og -år: Storbritannien, 2021
Instruktion og manuskript: Kenneth Branagh
Distribution: United International Pictures
Længde: 98 min.
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Medvirkende:
Buddy: Jude Hill
Ma: Caitríona Balfe
Pa: Jamie Dornan
Pop: Ciarán Hinds
Granny: Judy Dench

Foto: Universal International Pictures

FORFORSTÅELSE

Inddel klassen i passende grupper. Hver gruppe skal have et fokuspunkt, som de skal holde øje med i løbet af filmen:

• Protestaner og katolikker: Hvad viser filmen om forskellen på protestanter og katolikker? Hvordan opfatter filmens personer forskellene på katolikker og protestanter? Læg mærke til filmens skildring af den protestantiske præst. 
• Film i filmen: Hvilke film ser filmens personer i filmen? Læg mærke til, hvor mange gange hovedpersonen ser film i tv eller i biografen. Læg mærke til hvilke film eller hvilken filmgenre, han ser. 
• Farver og sort-hvid: Læg mærke til filmens brug af farver og sort-hvid. Hvornår skifter filmen fra farve til sort-hvid?
• Sociale klasser: Hvilket socialt miljø befinder filmens personer sig i? Hvilken social klasse tilhører de? Hvilken type arbejde beskæftiger de sig med? 

Niårige Buddy lever en sorgløs tilværelse i Belfast. Han er selv protestant, men lever dør om dør med katolikker og er tilmed forelsket i en katolsk pige fra klassen. Freden er dog brat forbi, da en protestantisk milits en dag går amok i kvarteret. Beboerne i Buddys gade bygger barrikader og holder vagt, men konflikten mellem protestanter og katolikker er kommet for at blive, og det er vanskeligt at holde sig udenfor. Buddys far arbejder det meste af tiden i England, men militsen forsøger at presse ham til at gå aktivt ind i kampen mod katolikkerne. 

Buddy elsker film, og han opfatter langt hen ad vejen de voksnes konflikter som scener i de dramatiske og eventyrlige film, han ser i tv eller i biografen. Det er ofte klassiske westerns, hvor der er tydelige forskelle på helte og skurke – og hvor helten altid vinder til sidst. Buddy bliver dog gradvist klar over, at virkelighedens problemer er sværere at løse. Der kan ofte være mere end ét rigtigt svar, som hans bedstefar siger, da han hjælper Buddy med matematik. Buddy overhører forældrenes samtaler, og det går op for ham, at det kan blive nødvendigt for familien at rykke rødderne op og forlade hans elskede ‘Belfast’.

Foto: Universal International Pictures

The Troubles – kampen mellem protestanter og katolikker

I år 2023 er det 25-årsjubilæet for fredsaftalen, der afsluttede den årelange konflikt mellem protestanter og katolikker i Nordirland. Konflikten har rødder dybt tilbage i Storbritanniens historie, men i nyere tid indledtes den af de uroligheder, vi følger i ‘Belfast’. 

I ‘Belfast’ oplever vi de såkaldte ”The Troubles”, der får fjendskabet mellem de to befolkningsgrupper til at bryde ud i lys lue. Buddy har ikke nogen dybere forståelse af årsagerne. Han undrer sig over forskellen på katolikker og protestanter. Det er vist noget med, at katolikkerne "bare" kan få syndsforladelse. Hans egen protestantiske præst taler til gengæld om, at man kommer i helvede, hvis man synder og forlader "den rigtige vej". Buddy og hans familie forlader Belfast for at holde sig ude af konflikten, men mange blev, mens kampene udviklede sig. 

For at forstå konflikten i Nordirland skal eleverne søge information om en række af de væsentligste begivenheder, som fx Bloody Sunday (1972) og Remembrance Day Bombing (1987) samt de involverede parter. Det drejer sig fx om den engelske hær og om grupperinger som den protestantiske milits, Ulster Vounteer Force, og den katolske terrororganisation, IRA.

Foto: Universal International Pictures

Verden som en film – om intertekstualitet

Intertekstualitet er et vanskeligt begreb, men i ‘Belfast’ er det relativt let at forstå, hvordan andre film tilføjer noget. Buddy ser en række film, og de film påvirker, hvordan han oplever virkeligheden. Filmene udvider Belfasts historie ved at forbinde den til andre historier. De giver en særlig vinkel på begivenhederne og afsætter sig i filmens stil. Det er blandt andet derfor, at filmen er optaget i sort-hvid som i de klassiske westerns. 

Buddy ser både ’High Noon’ ('Sheriffen', 1952), 'The Man Who Shot Liberty Valance’ ('Manden der skød Liberty Valance', 1962) og tv-serien ’Lone Ranger’. Belfasts gader kommer i filmen og Buddys fantasi til at tage sig ud som en westernby, hvor skurke og helte må konfrontere hinanden. Det er således op til Buddys far at påtage sig rollen som helten the lone ranger, der alene må konfrontere banden af skurke, der truer freden. Skurkene hedder tilmed Billy Clanton og McLaury. De navne er ikke tilfældige, men er en reference til det berømte opgør ved O.K. Corrall, hvor sheriffen Wyatt Earp dræber netop Billy Clanton og brødrene McLaury. 

Det er dog især filmen ’High Noon’, der påvirker Buddys opfattelse af virkeligheden og filmens virkemidler. I ’High Noon’ skal helten tage stilling til, om han vil flygte fra konflikten, eller om han alene skal tage kampen op mod skurkene – akkurat den samme konflikt, som Buddys far skal tage stilling til. ’High Noon’ ender med en scene, hvor skurken har taget sheriffens kone som gidsel – akkurat som det også sker i ‘Belfast’. 

Foto: Universal International Pictures

Filmiske virkemidler

Traileren til ‘Belfast’ anvender en række filmiske virkemidler. Vi ser både den etablerende montage, der indleder filmen, og vi ser skiftet fra farver til sort-hvid. Her bruges både reallyd, voice over og underlægningsmusik. Klipningen veksler mellem montagen og usynlig klipning. Elevdelens analyseopgaver lægger op til analyse af de filmiske virkemidler i traileren, så eleverne trænes i næranalyse af de filmiske virkemidler og deres funktion. I den praktiske filmøvelse skal eleverne lave deres egen etablerende montage eller optage og redigere en dialogscene. 

Dramaturgi

Den gode historie rummer én eller flere konflikter. Sådan er det også i ‘Belfast’. Her er en række sideløbende konflikter. Der er både økonomiske problemer, en forelskelse, truslen om vold og familiens dilemma om at forlade Belfast for at søge lykken et andet sted. Alle disse konflikter skaber fremdrift i filmen og er præsenteret i filmens trailer. Traileren præsenterer desuden filmens skift mellem rammefortællingen og filmens hovedhandling. 

Genre

‘Belfast’ er grundlæggende et drama. Filmen handler om følelser og om de afgørende begivenheder og beslutninger, der former tilværelsen for Buddy og hans familie. Kærligheden spiller en central rolle, både hvad angår Buddys forelskelse og kærligheden mellem forældrene og bedsteforældrene. ‘Belfast’ hører hjemme i undergenren det historiske drama. Vi følger ganske almindelige mennesker, hvis liv bliver forandret af faktuelle, historiske begivenheder. ‘Belfast’ er dog også en genrehybrid. Buddy ser i filmen en række western, og det smitter af på filmens genretræk. I arbejdet med genre skal eleverne først og fremmest analysere filmen som et drama og dernæst identificere de genretræk og konkrete scener, som ‘Belfast’ låner fra westerngenren.

Foto: Universal International Pictures

Perspektivering

Konflikten i Nordirland er et stort tema, der kan bredes ud og indgå i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag, historie og kristendomskundskab. Dette kan sætte filmen ind i en større forståelsesmæssig ramme, hvor eleverne får et indblik i samfundsforhold, kultur og religion. Konflikten i Nordirland har desuden fået fornyet aktualitet efter Brexit. 

Relevante links

• Konflikten i Nordirland:
  https://da.wikipedia.org/wiki/Konflikten_i_Nordirland
• Konflikten i nyere tid – "The Troubles":
  https://faktalink.dk/konflikten-nordirland/konflikten-nyere-tid-troubles?check_logged_in=1
• De 10 vigtigste ting at vide om konflikten i Nordirland:
  https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-konflikten-i-nordirland
• Bloody Sunday 1972: The day's events explained, video:
  https://www.youtube.com/watch?v=CquBS2hnLNI
• Sunday Bloody Sunday, U2:
  https://genius.com/1905343

Foto: Universal International Pictures

Sprogopgaverne lægger op til, at eleverne fører samtaler på engelsk. Der er samtaler om traileren, og hvad den lægger op til, samt om filmens temaer. Der er desuden en række skriftlige opgaver, der træner resumé, personkarakteristik, og at eleverne formulerer deres egen mening om filmen. Endelig er der en opgave om at skrive en kort fiktionstekst, der tager udgangspunkt i et foto, der viser konflikten i Nordirland.