Introduktion og formål
Formålet med materialet er, at eleverne skal kunne:
- Gengive filmens handling og få kendskab til plot og roller – herunder simpel personkarakteristik.
- Få kendskab til dramaturgi i form af aktantmodellen.
- Samtale om filmens temaer.
- Få kendskab til musik som filmisk virkemiddel.
- Få kendskab til enkelte musikinstrumenter og deres klang.
- Få kendskab til Børnekonventionen – herunder børns ret til medbestemmelse (artikel 12-15).
Dansk efter 2. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
- Eleven kan følge forløbet i en fortælling.
- Eleven kan finde hovedindhold.
- Eleven kan tale om tekstens temaer og deltage i en enkel fortolkning.
- Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler.
Musik efter 2. klasse
Kompetenceområde: Musikforståelse
Kompetencemål: Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik.
- Instrumentkendskab: Eleven kan genkende klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter.
- Eleven har viden om forskellige typer af instrumenter.
Film og forforståelse
Om filmen
Filmen ’Ernest og Celestine – rejsen til Vrøvlistan’ er en håndtegnet tegnefilm. De vigtigste temaer er musik, venskab og frihed til at udtrykke sig.
Filmen er en opfølger til den Oscar-nominerede animationsfilm ’Ernest og Celestine’ fra 2015.
Filmens credits
Titel: Ernest og Celestine – rejsen til Vrøvlistan
Originaltitel: Ernest et Célestine: Le voyage en Charabie
Produktionsland og -år: Frankrig 2023
Instruktion: Julien Chheng og Jean-Christophe Roger
Længde: 1 time og 20 min.
Distribution: Scanbox Entertainment Danmark A/S
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.
Danske stemmer:
Lars Brygmann
Sophia Viktoria Teves
Kasper Leisner
Jette Sophie Sievertsen
Forforståelse
Filmen forgår i et fantastisk univers, hvor bjørne og mus kan tale, lysreguleringer har mange lamper i forskellige farver, og transporten fra et sted til et andet foregår via gondoler eller udfordrende køreture i en barsk og genstridig natur. Der bliver brugt nogle ord og begreber i filmen, som kan kræve forklaring.
Forslag til arbejde med ordforråd
Tal om følgende ord og begreber:
- En dommer
- At være kendt skyldig
- Monokel
- Motto
Handling
Da bjørnen Ernests unikke Strativarius-violin går i stykker, rejser hans ukuelige, livsglade og loyale veninde Celestine til Ernests hjemland, Vrøvlistan, for at få den repareret af den legendariske instrumentmager Oktavius. Ernest tager modvilligt med for at passe på den nysgerrige Celestine, for rejsen dertil er farlig, og i Vrøvlistan stiller man ikke spørgsmål ved tingenes tilstand. Og hvis man gør, får man svaret, at ”sådan er det bare!”.
Da Ernest forlod Vrøvlistan for at blive musiker, indførte hans far, som er overdommer, den såkaldte ”Ernests lov”: at alle har pligt til at blive det samme som deres forældre. Han forbød også alle musiktoner på nær tonen C – også selvom musik på det tidspunkt var hele byens omdrejningspunkt.
Forbuddet og undertrykkelsen medførte dannelsen af Den Musikalske Modstandsgruppe, anført af den maskerede og kappeklædte Mi-Fa-Sol. Oktavius er eftersøgt og mistænkt for at være manden bag masken, så han er ikke let at finde. Ernest bliver arresteret for uvidende at spille de forbudte toner. I fængslet begynder venneparret at forstå omfanget og konsekvenserne af ”Ernests lov”.
Ernest bliver løsladt, og med kløgtighed, mod og hemmelige koder finder de Oktavius og møder Mi-Fa-Sol, som viser sig at være Ernests lillesøster, Mila. Da Ernests far erkender, at begge hans børn brænder for musik, frihed og retten til at forfølge sine drømme, giver faren efter og ophæver ”Ernests lov”: Musikken bliver sat fri, og borgerne i Vrøvlistan må blive lige, hvad de har lyst til. Ernest og Celestine rejser glade hjem igen, og Ernest har genoptaget kontakten til sin familie. En familie, der er glad og lettet, nu hvor sårene er helet, og Vrøvlistan har fået musikken tilbage.
Temaer
Venskab
Når man er venner i tykt og tyndt, udvikler man sig sammen og på grund af hinanden. Man udfordrer, støtter, hepper, trøster og fejrer sammen. Celestine er lille, livsglad og ukuelig, og Ernest er stor, stædig og konfliktsky. De passer på hinanden, og i hverdagen arbejder de sammen om at tjene penge som musikanter. Men når udfordringerne viser sig, er Celestine modig og dristig, og hun forfølger sine værdier og overbevisninger. Celestine forsøger altid at gøre det rigtige – også selvom hun ikke har Ernests opbakning. Ernest holder så meget af hende, at han følger efter hende til Vrøvlistan, hvor hun med sit uskyldige og venlige væsen udfordrer Vrøvlistans love og Ernests far. Celestine hjælper Ernest til at overkomme sine ungdomstraumer og blive forsonet med sin familie igen.
Dybtfølte venskaber udfordrer og støtter den personlige udvikling og giver tilværelsen mening og kulør.
Man kan tale med eleverne om, hvad en god ven er, og hvornår man har brug for en god ven. En god pointe er, at INGEN er perfekte, og vi er mennesker med både behagelige og ubehagelige sider. Gode venner er der med ønsket om forståelse i tykt og tyndt.
DR har desuden lavet dette gode materiale om venner.
Frihed og rettigheder
I Vrøvlistan bliver spørgsmål og indvendinger mod tingenes tilstand affejet med et ”sådan er det bare!”, og bryder man de ubegrundede love, bliver man smidt i fængsel. Byens musikeres indre retfærdighedssans og menneskelige trang til at udtrykke sig giver energi til at gøre modstand og insistere på at holde musikken i live. Det er oplagt at tale med eleverne om love, beskyttelse, frihed og begrænsninger samt børns rettigheder. På Red Barnets hjemmeside kan man læse Børnekonventionens rettighedsartikler.
Artikel 5 er særlig relevant at tale om og sætte i forhold til ”Ernests lov”: at alle er forpligtet på at blive det samme som deres forældre.
Man kan spørge eleverne, om det er en lov, der gælder i vores verden. Dernæst kan man fortælle dem om Børnekonventionen, som gælder ALLE børn. Man kan spørge, om artikel 5, 12 og 13 bliver håndhævet i Vrøvlistan, og om Ernests forældre støtter ham i at udvikle sine evner.
- Artikel 5. Forældres ansvar: Staterne skal respektere forældres ansvar for at give barnet den vejledning og støtte, som er mest hensigtsmæssig for dets evner og udviklingsmuligheder.
- Artikel 12. Retten til at udtrykke meninger: Barnet har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
- Artikel 13. Ytringsfrihed: Barnet har ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Musik
Parafraserende musik
Musik spiller en stor rolle både som handlingens omdrejningspunkt og som filmisk virkemiddel. Filmens musik er parafraserende og understøtter filmens handling. I klip 1, hvor Celestine kaster sig ud i en hæsblæsende rutsjetur, som fører til Vrøvlistans byport, spilles en hvirvlende musik med hurtige violintoner, der bevæger sig op og ned i skalaer, i takt med at Ernest og Celestine suser ned ad det sneklædte bjerg. Celestine glæder sig og griner, men Ernest tumler rundt i sneen ude af kontrol over sin krop og hele situationen. Han har ikke lyst til at tage til Vrøvlistan, og da de lander foran porten, slutter musikken i en dyster og lidt farefuld mørk tone.
KLIP 1
Synkron musik
Musikken er også synkron og bliver en del af handlingen. Personerne spiller musik, vi hører, og i nedenstående klip udvides den synkrone musik (i form af Mi-Fa-Sols klarinet) med øvrige instrumenter (slagtøj, harmonika, tuba), som fungerer som underlægningsmusik og skaber stemning og fornemmelse af, at der er et helt orkester bag Mi-Fa-Sols protestmusik. Man hører i øvrigt også en effektlyd, da politiet sprøjter vand på Ernest.
KLIP 3
Tematisk musik
Flere gange i filmen hører vi en bestemt melodi blive fløjtet, sunget eller spillet. Den melodi fungerer som et ledemotiv knyttet til modstanden af bandlysningen af musik og toner. Det er en melodi, Ernest og hans søster, Mila, fandt på, da de var børn, og den har teksten ”Syng med engang på vores lille Vrøvlesang, syng med engang og bliv Vrøvlesangens ven”. Sangen bliver brugt som den fælles modstandssang og kodeord ved indgangen til det hemmelige samlingssted for Den Musikalske Modstandsgruppe. Det er også den melodi, som Mila – i forklædning som Mi-Fa-Sol – spiller som protestmelodi på torvet, hvor hun med superhelte-evner provokerer og undslipper politiet.
Eleverne kan lære at fløjte og synge melodien samt klappe nedenstående rytme:
Dramaturgi: Aktantmodellen – hovedpersoner, plot og præmis
I arbejdet med filmens plot finder man filmens hovedpersoner, Ernest og Celestine. Filmens centrale konflikt er, at musikken er bandlyst i Vrøvlistan, hvor Ernest skal have repareret sin højt elskede violin. Ernest bliver fængslet, får konfiskeret sin koncertina-harmonika, bliver presset til at opgive musikerlivet og blive dommer. Men ved hjælp af Celestine og hans søster frisættes musikken, og folk får rettigheden til selv at bestemme deres levevej. Præmissen eller moralen er, at musik og liv ikke kan undertrykkes og frihed ej berøves uden kamp og konflikt – inklusive indre konflikter.
Celestines ukuelighed og insisteren på værdier om frihed, ret til at forfølge sine drømme og udvikle sine evner står i kontrast til Vrøvlistans lov om, at alle skal blive det samme som deres forældre, og at musik er forbudt. Ernest vil være musiker og har brug for at få repareret sin Strativarius-violin af instrumentmageren Oktavius, som sammen med Vrøvlistans Musikalske Modstandsgruppe er gået under jorden for at skjule sig fra politiet og dommernes undertrykkelse af hans passion for musik. Celestine (hjælperen) hjælper Ernest (subjektet), både moralsk og konkret, med at påvirke faren (giveren) til at ændre loven (modstanderen), så Ernest og Vrøvlistan (modtageren) kan få musikken tilbage og frihed og ret til at blive det, de selv gerne vil (objektet).
Opstillet i en aktantmodel vil filmens problematik og konflikt se sådan ud:
Konflikten kommer især til udtryk i klip 2:
KLIP 2
Genre: Eventyr og fantasy
Filmen har genretræk fra eventyr og low fantasy. I Vrøvlistan fungerer tingene anderledes end der, hvor Ernest og Celestine bor. I Vrøvlistan blinker lysreguleringerne uden systematik og logik og i mange forskellige farver. Generelt stiller man ikke spørgsmål ved tingenes tilstand, for ”sådan er det bare”. Det er som et magisk land langt borte, og det er svært at finde det.
Rejsen dertil er eventyrlig, og ruten er ufremkommelig. Ernest og Celestine må igennem prøvelser i form af en farlig snestorm, og de mister deres bil. Indgangen til Vrøvlistan er en stor bue, og de træder ind i et lille fantastisk land, som de kommer til at ændre – og som kommer til at ændre dem.
Ligesom i et klassisk eventyr rejser hovedpersonerne ud i verden, udvikler sig gennem prøvelserne og rejser hjem med deres mission fuldført. Derfor passer hjemme – ude – hjemme og handlingsbroen kendt fra eventyr godt på filmen.
Videre arbejde
I musikundervisningen kan man undersøge traditionel fransk musik og musikinstrumentet koncertina (se billede).
Man kan også arbejde med betydningen af bipersonernes, Oktavius’ og Mi-Fa-Sols, navne.
Man kan lytte til skalaer – både mol og dur, lytte til oktaver og genkende dominant-toner, synge do-re-mi-fa-so-la-ti-do, og man kan også tale nodeværdier. I filmen går Ernest og Celestine på jagt efter noder, som er tegnet på murene i Vrøvlistan. Der er blandt andet ottendedelsnoder.
