Til læreren
Hvis man ikke har prøvet at lave stop motion før, så se gerne nedenstående tre korte tutorials til at starte med: 'Kom i gang med Stop Motion Studio', 'Kamera-opsætning' og 'Lyd'. Man kan også hente stop motion-appen Stop Motion Studio og selv lege med format og proces. 

Under Alle tutorials kan man finde mange flere tutorials med gode tips. 

Hvis man gerne vil vide noget om de seks grundlæggende animationsteknikker, inden man går i gang, så læs Hvad er animation? Hvis man gerne vil vide noget om animationspædagogik og æstetiske læreprocesser så læs At undervise med animation – animationspædagogik. 

Sammen med eleverne
Brug spørgsmål til at skabe forforståelse:

• Hvad er forskellen på en animationsfilm og en almindelig film som fx ’Far til fire’?
• Hvad kan I godt lide i de animationsfilm, I kender? Er der også noget dårligt?
• Kan I nævne nogle forskellige måder at lave animation på? (fx tegne, modellervoks, dukker, Lego)
• Hvad er den bedste animationsfilm, I har set? Hvorfor var den god?
• Har I prøvet at lave stop motion før?
• Ved I hvordan en tegnefilm eller stop motion bliver lavet?

Det er også godt at lave en lille opvarmnings øvelse med eleverne, så de forstår teknikken. Prøv fx at lave stop motion med en mandarin, som i eksemplet nedenfor: 

TUTORIAL: Haps! – en pixilation animation  

TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio

TUTORIAL: Kamera-opsætning

TUTORIAL: Lyd

Hvad er animation?

At animere er en måde at lave film på. Her tegner eller bevæger man ”døde” ting, og tager et billede for hver bevægelse. Når man afspiller billederne i hurtigt tempo, ser det ud, som om tegningen eller figuren er levende. Man kalder det også for stop motion. 

Alle animerede film kaldes for animationsfilm, uanset teknik. Der findes seks grundlæggende teknikker som gennemgås nedenfor. Ligesom i realfilm har man fokus på fx billedbeskæring, komposition, lyd, lys og karakterer. En animator arbejder også med farver, materiale og karakterdesign, som flere spørgsmål i analyseopgaverne handler om. I ’Dragen i himlen’ ser drengen og bedstefaren forskellige ud. Men bedstefarens tynde lag af stof fortæller desuden, at han bliver ældre, så brugen af materialet er også en vigtig del af historien.

De seks grundlæggende animationsteknikker: 

1. Tegnefilm/2D animation. 
Tegnefilm/2D animation betyder, at filmen er tegnet i hånden på papir eller på et digitalt tegneredskab. Man kan ikke vende og dreje en tegnet figur, ligesom man kan med en dukke. Så man skaber illusionen om dybde i billedet ved at tegne perspektiv, skygger og volumen. I dag bruger man sjældent papir, men tegner på en digital tegneplade koblet til en computer. Kendte 2D animationer er fx ’Løvernes konge’, ’Chihiro og heksene’ og ’Ernest og Célestine’.

2. Modellervoks film/claymation
Dukkerne er lavet af modellervoks og er nemme at forme og omforme til de bevægelser og udtryk, der skal tages billeder af. Fx i film som ’Pingu’ og ’F for Får’. Figurerne har et indbygget skelet af aluminium, men modellervoksen udenpå kan altid ændres i modsætning til dukkefilm (se nedenfor). 

3. Flyttefilm/cut-out/2D stop motion 
Animatoren klipper alle figurer ud af malet pap og flytter rundt på dem, billede for billede. Baggrunde og rekvisitter er også i pap. Her er filmene om Cirkeline eller ’Elefantens Cykel’ gode eksempler. Den amerikanske serie ’South Park for voksne er også et godt eksempel.

4. Computeranimation/3D animation
Mange forbinder 3D animation med film, der skal ses med 3D-briller. Men i animationsfilm betyder 3D, at figurer og univers er tredimensionelt. Det er bygget inde i et computerprogram, hvor man ved hjælp af mus og tastatur kan forme og flytte på figurerne. Animatorerne sidder altså ikke og tegner, men bruger musen og tastaturet til at ”gribe fat” i figurerne og flytte på dem. Kendte 3D-film er fx ’Lego Ninjago’, ’Encanto’ og ’Mugge & vejfesten’.
 
5. Dukkefilm
Dukkerne kan være lavet af mange forskellige materialer og har et indbygget skelet med bevægelige led. Deres ansigter kan ikke formes, som de kan i modellervoks, så når de taler eller ændrer ansigtsudtryk, skal munden, øjnene eller hele ansigtet skiftes ud, hver gang de bevæger sig. Hovedpersonerne i dukkefilm kan have over 400 forskellige udskiftelige hoveder. Fx Jack Skellington i ’The Nightmare Before Christmas’. Andre større dukkefilm er fx ’Kubo and the two strings’ og ’Coraline’.

6. Pixilation
Pixilation er en stilart, hvor man bruger mennesker eller objekter som ”dukker”.  Ens egen sko kan fx pludselig blive levende og jagte en. Man kan også glide afsted uden at flytte fødderne. Der er lavet mange musikvideoer i pixilation, bl.a. Oren Lavies’ ’Her morning elegance’. Her på Filmcentralen kan man finde serien om Peter Pix og lade sig inspirere til fx at lave film med ulydige flyttekasser.
 

Her ligger fem forskellige animationsfilm. Til hver film hører spørgsmål om filmens indhold, som bl.a. kan få eleverne til at tale om filmen ud fra et personligt perspektiv. Her ligger også filmklip og spørgsmål, der fokuserer på filmens udtryk. Kom gerne med eksempler, mens I taler om filmen. ”Filmen føles langsom, fordi…”. Det kan være svært for eleverne at svare på, hvilken animationsteknik der er brugt. Men hvis man kombinerer spørgsmålet med, hvilke materialer, der er brugt, kan de tit regne det ud. Spørg fx, om karaktererne er tegnede, eller om de er dukker?

Til alle film hører opgaven om at spille en følelse. For at forstå, hvordan en animator tænker, når en figur skal animeres ud fra en bestemt stemning, er det godt at prøve at spille følelsen.

Man kan også bruge denne analysemodel til alle film. Det er en udvidet model for filmanalyse, hvor animationen tilføjer et ekstra lag. Læreren skal selv vurdere, hvor meget man kan gå i dybden med det tekniske i forhold til klassens niveau. 

Foto: 'Elefantens cykel' (2014) / Folimage

Instruktør: Martin Smatana Land: Slovakiet, Tjekkiet, Polen Længde: 13 min. Tid: 1-2 lektioner  Animationsteknik: Dukkefilm

Foto: 'Dragen i himlen' (2019) / BFILM

Handling: En ordløs fortælling om at miste en nær person, men stadig holde fast i minderne. En bedstefar giver sit barnebarn en drage, som de ved fælles hjælp får til at flyve. Men bedstefaren bliver svagere og svagere, og en dag flyver han op i himlen. Barnebarnet bliver tilbage, men har stadig sin drage og mindet om bedstefaren. Et minde der vækkes til live, når barnebarnet flyver med dragen.

I klassen

1. Se ’Dragen i himlen’  
2. Tal om filmen med fokus på alder, generationer, død og minder
   1. Hvordan havde I det efter filmen? Hvad fik den jer til at føle?
   2. Hvad betyder det, at bedstefarens lag bliver mere og mere flossede og gennemsigtige? 
   3. Hvad betyder dragen for drengen? 
   4. Kan man godt have et sted at ”mødes” med nogen, der er død? 
   5. Hvor kunne det være?
3. Se filmklip nedenfor og tal om filmens karakterdesign 
   1. Hvilken animationsteknik er der brugt i denne film? (dukkefilm)
   2. Hvilke materialer er der brugt? 
   3. Hvor mange slags materialer kan I nævne? 
   4. Hvordan kan man se, at tiden går i filmen? 
   5. Hvordan er bedstefarens figur lavet? 
   6. Hvordan kan vi se, at han er gammel? 
   7. Hvordan ser drengen ud? 
   8. Hvordan ved vi, at han er et barn?
   9. Er der forskel på, hvordan de to dukker er lavet?
   10. Er der forskel på, hvordan de bevæger sig?  

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på. 

FILMKLIP: 'Dragen i himlen'
Her kommer vi tæt på figurerne, og ser, hvilke materialer der er brugt. Vi får også et praj om den symbolske betydning af bedstefarens fysiske lag af stof.

Bonus: Se links til de fire bag om filmen-film om produktionen af ’Dragen i himlen’ under Links og litteratur. De er 3-4 minutter hver og viser, hvordan filmholdet har lavet filmen fra start til slut. Film 2 handler om at lave dukkerne. Den kan være relevant under punkt 3, hvor I undersøger filmens karakterdesign og brug af materialer.

Instruktør: Kristin Ulseth Land: Norge Længde: 12 min. Tid: 1-2 lektioner Animationsteknik: 3D og 2D animation

Foto: 'Odd er et æg' (2016) / Qvisten Animation

Handling: Drengen Odd er ikke ligesom de andre børn. Hans hoved er meget skrøbeligt – lige så skrøbeligt som et æg. Han føler sig trist og tør ikke lege vilde lege med de andre. Men en dag møder han pigen Gunn, der er klædt ud som en bi. Odd bliver smittet af hendes gode humør, og nu tør han gøre de ting, han ikke turde før.

I klassen

1. Se ’Odd er et æg’ 
2. Tal om filmen med fokus på Odd
   1. Hvordan har Odd det, inden han møder Gunn? 
   2. Er han glad for at være alene? 
   3. Hvad opdagede han til sidst, da han var uforsigtig? 
   4. Kan man passe for meget på? 
   5. Er det farligt at være uforsigtig? 
   6. Hvorfor er det vigtigt, at man passer på sig selv? 
   7. Hvornår passer I på jer selv?  
   8. Ved I, hvad Odd betyder på engelsk? Hvorfor hedder han mon lige præcis dét? 
   9. Kender I andre karakterer, der hedder det, de også er? (fx Simba, der betyder løve eller SvampeBob Firkant)
3. Se filmklippet nedenfor og tal om filmens animation, karakterdesign og bevægelser
   1. Hvilke animationsteknikker er der brugt her? (2D og 3D animation)
   2. Kan I nævne mere end én? 
   3. Hvordan ser Odd ud? 
   4. Hvordan ser de andre børn ud?
   5. Hvordan kan vi se, at han er skrøbelig? 
   6. Hvordan bevæger Odd sig? 
   7. Hvordan bevæger Gunn sig? 
   8. Kig på figuren Odd; han har en meget lille mund. Hvis I kigger på Gunn og de andre børn i skolegården, har de store og åbne munde. Hvorfor tror I, der er forskel?
   9. Hvordan taler man, hvis man er genert eller bange? 

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på. 

FILMKLIP: 'Odd er et æg'
Her ser man forskellen på Gunns og Odds bevægelser. 

Instruktør: Jannik Hastrup Land: Danmark, USA Længde: 20 min. Tid: 1-2 lektioner Animationsteknik: 2D animation

Foto: 'Asylbarn - Solén, jeg altid husker far' (2013) / Dansk Tegnefilm

Handling: Solén er ti år og bor med sin mor og to storesøstre på et asylcenter. Hun har mange bamser, men Susu er den bedste. De holder fødselsdag for far med en stor lagkage, som den ældste søster har lavet. Solén tænker tit på sin far, som er fængslet i Syrien. Hun drømmer om at flytte ud af asylcentret og få sit eget sted at bo. Så vil hun rejse til Syrien og hente far ud af fængslet.

I klassen

1. Se ’Asylbarn – Solén, jeg altid husker far’ 
2. Tal om filmen med fokus på at være flygtning 
   1. Hvordan havde I det efter filmen? Hvad fik den jer til at føle?
   2. Hvad betyder asyl?
   3. Hvad betyder det at være flygtning? 
   4. Hvordan tror I, at Soléns liv er på Avnstrup Asylcenter? 
   5. Hvordan var der i Syrien? 
   6. Hvorfor rejste Solén og hendes mor og søskende fra Syrien? 
   7. Hvad ønsker Solén sig allermest?
3. Se filmklippet nedenfor og tal om filmens brug af farver og lyd  
   1. Hvilken animationsteknik er der brugt her? (2D animation)
   2. Hvem er fortæller-stemmen? Hvordan har de brugt farverne i filmklippet? 
   3. Hvorfor skifter farverne lige pludselig?
   4. Hvordan er farverne med til at fortælle, hvad der sker i filmklippet?
   5. Er der andre ting, der fortæller os, at nu bliver det farligt? (Fx skift i lyden, figurernes ansigtsudtryk og deres bevægelser?)

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på. 

FILMKLIP: 'Asylbarn - Solén, jeg altid husker far'
I starten af klippet er farverne lyse, varme, muntre og blide. Herefter bliver de kolde, og himlen får en kold, skarp pink.

Instruktør: Eric Montchaud Land: Frankrig Længde: 6 min. Tid: 1-2 Lektioner  Animationsteknik: Dukkefilm

Foto: 'Antons lille gryde' (2014) / JPL Films

Handling: Anton er ikke ligesom alle andre. Han har en lille, rød gryde, som han altid slæber efter sig i en snor. Den er der bare. Andre mennesker synes, det er lidt mærkeligt. De ser kun den lille gryde, selvom Anton er god til mange ting. De skulle bare vide, hvor besværligt det er at slæbe på den lille gryde. En dag møder Anton en særlig person, der får ham til at se tingene i et helt nyt lys. Måske er gryden til at bære alligevel?

I klassen 

1. Se ’Antons lille gryde’ 
2. Tal om filmen med fokus på forskellige menneskelige udfordringe
   1. Hvordan havde I det efter filmen? Hvad fik den jer til at føle?
   2. Hvad betyder den røde gryde? 
   3. Har Anton det godt med sin røde gryde? 
   4. Hvornår er den røde gryde god? 
   5. Hvornår er den røde gryde i vejen? 
   6. Hvad tror I, at filmen vil fortælle, da gryden bliver kæmpestor og Anton gemmer sig under den? 
3. Se filmklippet nedenfor og tal om filmens brug af materialer, farver og ly
   1. Hvilken animationsteknik er brugt her? (dukkefilm)
   2. Kan I nævne nogle af materialerne, der er brugt til filmen? (stof, pap, ståltråd m.m.)
   3. Hvad betyder farven rød? (rød er de stærke følelsers farve; kærlighed, vrede, had)
   4. Hvordan har de brugt farverne i filmen? 
   5. Hvorfor tror I, at Anton laver at maleri til sidst, hvor gryden er både rød og grøn?
   6. I filmklippet bliver gryden lille og isblå, hvad betyder det?
   7. Den voksne hjælpers gryde er grøn. Hvad symboliserer grøn? (håb, fornyelse, harmoni)
   8. Der er en fortællerstemme, der fortæller om Anton og hans lille gryde. Tror I, at man ville kunne se filmen uden fortælleren, og stadig forstå den?

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på. 

FILMKLIP: 'Antons lille gryde'
Her er farverne er brugt som et filmisk virkemiddel. De rummer en symbolsk betydning for Antons sindstilstand. Vi ser, hvordan Antons gryde bliver isblå, da han isolerer sig. Men så kommer den voksne hjælper med sin grønne gryde og ”tør ham op”.

Instruktør: Eric Montchaud Land: Frankrig, Schweiz Længde: 11 min. Tid: 1-2 lektioner Animationsteknik: Dukkefilm

Foto: 'Ny i klassen' (2020) / XBO Films

Handling: En lille frø starter i en klasse fuld af kaniner. Det er svært at være ny. Især når man ikke er som de andre. Frøen forstår ikke sproget og føler sig fortabt i timerne. Han spiser også anderledes mad og spiller på et mærkeligt musikinstrument, synes de andre elever. Frøen føler sig ensom og har mareridt om dengang, han flygtede med sin familie. Men så får frøen en god ven, der synes han er sød og sjov. En dag står der en ensom fugl i skolegården. Heldigvis ved frøen, hvordan man hjælper en ny i klassen.

I klassen

1. Se ’Ny i klassen’
2. Tal om filmen med fokus på at være flygtning 
   1. Hvordan havde I det efter filmen? Hvad fik den jer til at føle?
   2. Hvordan tror I, frøen har det første skoledag? 
   3. Er det nemt for ham at være ny? 
   4. Hvorfor bliver han bange for gadelygten? 
   5. Han tegner sin historie for pigekaninen i sandet i skolegården. Hvad fortæller hans historie? 
   6. Fik han noget med hjemmefra?
3. Se filmklip 1 nedenfor og tal om filmens brug af karakterdesign, lys og lyd
   1. Hvorfor tror I, at instruktøren har lavet hovedpersonen som en frø, når de andre er kaniner?
   2. Er der andre ting, der adskiller frøen fra kaninerne? (hans musik, hans penalhus, måde at spise på)
   3. Hvilken rolle spiller lyset i denne scene? 
   4. Hvem er det, der går og lyser?
   5. Ser lyskeglerne varme eller kolde ud?
   6. Hvordan føles den lyd, der hører til lyset i starten af klippet? 
   7. Mens den lille frø går i starten af klippet, kan man høre kirkeklokken. Han bliver bange for lyden. Kan I se eller høre klokker andre steder i filmklippet? 
4. Se filmklip 2 nedenfor og tal om filmens brug af animationsteknikker, materialer og lyd 
   1. Hvilke animationsteknikker er brugt i filmen – kan I nævne mere end én? (den primære del af filmen er dukkefilm, men frøens flashback er 2D animation) 
   2. Kan I nævne nogle af de materialer, der er brugt?
   3. Hvordan var lyden, der fulgte med lyskeglerne? 
   4. I slutningen af filmen hopper frøen ind i lyset fra gadelygten. Kan I huske hvad der sker med lyden, da han gør det?
   5. Hvad tror I at det betyder?  

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på. 

Filmklip 1 
I denne scene lærer vi noget om frøens forhistorie og forstår, hvorfor han er bange for lyskegler. Da frøen er ved at gå ind i lyset, kommer der en ubehagelig elektrisk lyd. Frøen går uden om og videre hen ad gaden, hvor han bliver overvældet af minderne fra sit hjemland. Samtidig bliver kirkeklokkernes lyd forvrænget. Vi ser ham blive jagtet af uhyggeligt keglemænd, der dræber alt liv med deres lyskegler. Lyden til lyskeglerne er brugt som et filmisk virkemiddel for at forstærke den ubehagelige følelse.

Filmklip 2
I dette filmklip ser man skiftet mellem dukkefilm og 2D animation. Læg igen mærke til lyden, der følger med lyset.  

De følgende fem film har fokus på produktive opgaver. Opgaverne kan nemt konverteres til andre film. Nogle af opgaverne består i at lave animationsfilm i klassen.

Vi anbefaler Stop Motion Studio, som kan fås i en udmærket gratis og intuitiv version. 

TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio

Før I går i gang

Før I går i gang, skal I vide følgende om opgaverne: 

• Samarbejde: At lave (animations)film er primært gruppearbejde. Hvis eleverne laver en karakterbåren historie, træner de samtidigt deres indlevelsesevne ved at sætte ord på, hvorfor historiens karakterer reagerer, som de gør. Filmholdet skal i fællesskab oversætte følelserne til et visuelt udtryk, så tilskueren forstår karakterernes følelser og handlinger. 
• Ramme: Eleverne skal være enige om, hvad der skal ske i historien, inden de går i gang. Men af og til vil historien ændre retning undervejs. Det er op til underviseren, hvor stramt eleverne skal holde sig til den oprindelige historie. Er det vigtigt for opgaven, at eleverne holder sig til de givne rammer? Eller er det lige så vigtigt, at de eksperimenterer?
• Grupper: Gruppernes størrelse afhænger af animationsopgavens karakter. Hvis de fx skal producere en cut-out film, som i opgaven til Elefantens Cykel, er det godt at være 3-4 personer. Her kan de skiftes til at trykke, flytte, kigge med over skulderen og klippe rekvisitter. Hvis de derimod skal lave en speed drawing (hurtigtegning) til Ernest og Célestine er det bedst at være to.
• Rollefordeling:  Rollefordelingen er typisk sådan, at der er én ”trykker” og et par ”flyttere”. Det er en god idé at lade eleverne skifte rolle undervejs.
  • Trykkeren tager billederne og holder øje med:
    • at figurerne er i billedet
    • at figurerne ikke bliver flyttet for meget mellem hvert billede 
    • at det vigtige sker i midten
  • Flytterne skal bevæge figurerne og skynde sig at tage hænderne væk, så de ikke kommer med i billedet. 
• Pre-produktion: Forberedelserne tager langt det meste af tiden – ofte op til 80%. Tit kan eleverne nøjes med at bruge 1 lektion på at optage filmen, mens pre-produktionen kan tage 3-4 lektioner. Her skaber eleverne historien, baggrundene, figurerne og rekvisitterne. Jo mere tid de bruger i pre-produktionen, jo flottere bliver filmen.
• Produktion: Nu skal eleverne optage filmen. Undervejs skal de jævnligt se filmen igennem. Er der tid nok til at fortælle historien? Forstår tilskueren, hvad der sker i billedet? Både ”trykkere” og ”flyttere” må komme med input. Underviseren skal også kigge med og komme med gode råd til historie og teknik. Eleverne skal fx huske at holde kameraet helt stille, og baggrundene skal sidde godt fast på underlaget.
• Post-produktion: Her redigerer gruppen filmen, hvis det er nødvendigt. Eleverne kan fx fordoble (kopiere) billederne og forlænge filmen, hvis der er brug for mere tid til at fortælle noget. Måske mangler der et klip eller et nærbillede til at understøtte historien. Til sidst laves der lyd, titler og rulletekster. 
• Æstetik og kreativitet: Når eleverne skaber film, er der ikke noget rigtigt eller forkert resultat. Processen skal rammesættes, men giv eleverne mulighed for at udfolde sig i et åbent rum, der udfordrer deres fantasi og kreativitet. 

Instruktør: Trine Heller Jensen Land: Danmark Længde: 1 min. Tid: 1-2 lektioner  Animationsteknik: Pixilation

Foto: 'Peter Pix - Skoen' (2013) / Nepenthe Film

Handling: Peter Pix kæmper med at få sko på. Men skoene vil ikke lege med, da hans sokker er sure. Da han vil stikke fødderne i skoene, stikker de af. Nu må han gøre alt for at fange skoene.

Forløb

1. Se 'Peter Pix - Skoen' i klassen.
2. Tal om filmen. 
3. Fordel eleverne i par.
4. Lav en pixilation film.
5. Se filmene sammen i klassen og tal om processen.

Tal om filmen

• Hvilken følelse havde I efter at have set filmen?
• Hvad handler filmen om? 
• Hvad er det, der gør Peter Pix så sjov? 
• Hvilken animationsteknik er filmen lavet med? (pixilation)
• Hvilke materialer er der brugt?
• Se filmklippet nedenfor. Hvilke lyde lagde I mærke til? Hvad får de jer til at tænke på?
• Hvordan kunne han ellers have fanget skoene? 
• Ville filmen være lige så sjov, hvis Peter brugte sin almindelige stemme og talte med ord?

FILMKLIP: 'Peter Pix - Skoen'
I dette filmklip er lyden ret vigtig. Vi kan høre fluer, men vi kan ikke se dem. Dog er lyden af fluer med til at fortælle os, at sokkerne lugter virkelig dårligt.

Opgave: Lav en mandarin-pixilation

To og to

I pixilation bruger man mennesker eller objekter som ”dukker”. Ens egen sko kan fx pludselig blive levende og jagte en. En mandarin kan pille sig selv på magisk vis, og de små mandarin-både kan danse rundt. Pixilation kræver altså langt mindre pre-produktion, da figurerne og rekvisitterne er ”lavet” på forhånd. 
 
Tutorial
Start med at se de to tutorials om, hvordan man laver stop motion og lægger lyd på. Se også filmen ’Haps!’, der viser et eksempel på en mandarin pixilation. 

Materialer

• En mandarin (ikke en appelsin – skallen er for sej at pille) til hver elev. 
• Ipad/tablet med Stop Motion Studio app.

Produktion
Eleverne skal lave hver deres pixilation film om en mandarin, der ’skræller sig selv’. Først animerer de, at mandarinen triller ind i billedet til den står stille. Derefter skræller de mandarinen lidt ad gangen. Hver gang de tager et billede, skal de sætte den tilbage på helt samme sted. Det er vigtigt, at den står det samme sted. Brug onion skin (forklares 1.15 minut inde i ’Kom i gang med Stop Motion Studio’). 

Eleverne skiftes til at være ”trykker” og ”flytter” (se Før I går i gang), så de prøver begge dele. ”Flytteren” bestemmer, hvad der skal ske med mandarinen. Lad eleverne finde på deres egen slutning. Bliver mandarinen fx spist, så den forsvinder til sidst, eller...? 

Redigering 
Husk at se filmen igennem undervejs, og når den er færdig. Er der fx billeder, der skal slettes? Eller fordobles (kopieres), så der er tid nok til at fortælle historien? 

Lyd 
Til slut lægger eleverne lyd på. Optag gerne lyden i flere ”bidder”, i stedet for at køre det hele i ét spor. Gense eventuelt tutorial om lyd.

Premiere
Nu er filmen færdig og klar til at blive vist til klassen. Brug gerne god tid på at tale om filmene og processen bagefter. Husk at lægge filmen på Skoletube eller lignende, så eleverne kan gense den. 
 

TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio

TUTORIAL: Lyd

TUTORIAL: ’Haps!’ – en pixilation animation

Instruktør: Storm P Land: Danmark Længde: 1 min og 52 sek. Tid: 1 lektion  Animationsteknik: 2D animation

Foto: 'Peter Ping i Stor-Magasin' (Ukendt årstal)

Forløb

1. Se filmklippet nedenfor i klassen.
2. Tal om filmklippet i klassen. 
3. Fordel eleverne i par eller lad dem lave opgaven individuelt. 
4. Vis filmene i klassen og tal om processen.

FILMKLIP: 'Peter og Ping i Stor-Magasin' 

Tal om filmen

• Hvad synes I om filmen?
• Hvad handler filmen om?
• Er den gammel eller ny?
• Hvordan kan man se, at den er gammel? (Sort-hvid, ingen lyd, grå flimmer, langsomt tempo).
• Hvordan er den lavet? (2D animation)

Opgave: Lav en speed drawing film 

To og to eller individuelt

Storm P. var en af de første i Danmark til at eksperimentere med animationsfilm. Efter sigende lavede han en stop motion speed drawing (hurtigtegning) omkring år 1906, hvor han tegnede en blomst, der voksede og sprang ud. 

Hvert par skal lave speed drawing af en blomst, der springer ud. Opgaven tager ikke lang tid, så begge elever kan nå at lave en blomst. Den ene er ”trykker” (tager billeder), den anden tegner. Bagefter bytter de roller.

Tutorial
Se først tutorial om at bruge Stop Motion Studio. Se derefter tutorial om at animere en blomst. 

Materialer

• Papir, elefantsnot, farveblyanter, tuscher, vandfarver eller oliekridt. 
• Ipad/tablet med Stop Motion Studio app.

Produktion 
Sæt tablet og papir op ligesom i tutorialen. Gå i gang med at tegne og tage billeder. 

Premiere
Nu er filmen færdig og klar til at blive vist til klassen. Brug gerne god tid på at tale om filmene og processen bagefter. Husk at lægge filmen på Skoletube eller lignende, så eleverne kan gense den. 
 

TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio

TUTORIAL: Animér en blomst 

Instruktør: Karla Von Bengtson Land: Danmark Længde: 42 min. Tid: 2-3 lektioner  Animationsteknik: 2D animation

Foto: 'Tigre og tatoveringer' (2010) / Copenhagen Bombay

Handling: Lille forældreløse Maj bor hos sin onkel Sonny, der er tatovør. Selvom de har det virkelig godt sammen, er de enige om, at Maj hellere må bo hos en familie med mor, far og børn. En dag kommer Maj til at tatovere en barsk fyr med nisser og prinsesser. Af frygt for mandens vrede flygter Maj og Sonny ud af byen. På deres vej møder de både alfer, lygtemænd og en meget usædvanlig cirkusfamilie, der bor sammen med en stor tiger. Maj finder til slut ud af, at hun slet ikke behøver en ”rigtig familie”, når bare hun har sin rare onkel Sonny.

Forløb

1. Se 'Tigre og tatoveringer' i klassen.
2. Tal om filmen. 
3. Lav en thaumatrop, individuelt eller to og to. 
4. Vis thaumatroperne til hinanden i klassen og snak om processen. 

Tal om filmen

• Hvilken følelse havde I efter at have set filmen?
• Hvad handler filmen om? 
• Hvilken animationsteknik var filmen lavet med? (2D animation)
• Hvad mener Maj og Sonny er en ”rigtig familie”? 
• Hvad er en ”rigtig familie” ifølge jer?
• Hvordan er Maj og Sonny forskellige fra hinanden? 
• Hvordan ligner de hinanden? 

Opgave: Lav en tiger thaumatrop 

Individuelt eller to og to

En thaumatrop er et stykke optisk legetøj, som består af et stykke pap, to tegninger og en snor. Når man snurrer den, flipper den så hurtigt rundt, at tegningerne på hver side smelter sammen til ét billede. Et kendt motiv er en fugl på den ene side og et bur på den anden side. Når man snurrer den, ser det ud, som om fuglen er inde i buret. I denne opgave skal I lave en tiger og et skelet.

Forberedelse
Se filmklippet nedenfor. Her fortæller Sigurd, hvordan tigeren Brutalis ved et uheld åd hans far.
Se herefter tutorial om at lave en tiger thaumatrop. Eleverne skal lave hver sin thaumatrop med en tiger på den ene side og et skelet på den anden side. Når man snurrer den, ser det ud som om skelettet er i tigerens mave.

Materialer 

• Papir, pap, lim, saks, snor, farveblyanter/tuscher, noget rundt til skabeloner, fx et lille glas.

Produktion

• Tegn en skitse af den runde tiger og skelettet. 
• Klip én cirkel af pap og to af papir i samme størrelse. Brug fx et glas som skabelon. 
• Tegn tigeren med blyant på den ene cirkel papir. Brug en mindre rund ting til skabelon. 
• Tegn skelettet på den anden cirkel papir. Brug samme runde skabelon som til tigeren. 
  
  HUSK at tegne skelettet i den nederste del af tigerkrop-cirklen. 
• Rentegn begge tegninger med sort tusch og visk blyantsstregerne ud.
• Tilføj farver og detaljer på tegningerne.
• Når begge tegninger er færdige, limes thaumatropen sammen. Gense tutorial ovenfor. 
  
  HUSK at skelettet skal vende på hovedet, modsat tigeren. Snoren skal gå på tværs af tegningerne.
• Justér skelet-tegningen hvis nødvendigt. Man kan godt skubbe på cirklen, så længe limen er våd. 

Fremvisning
Vis de færdige thaumatroper for hinanden i klassen. Tal gerne om processen. Var det sjovt? Var det svært? Eleverne kan også komme med forslag til andre ting, man kan kombinere i en thaumatrop.

FILMKLIP: 'Tigre og tatoveringer'

TUTORIAL: Tiger thaumatrop  

Instruktører: Stéphane Aubier m.fl. Land: Frankrig Længde: 1 t. 16 min. Tid: 2-3 lektioner Animationsteknik: 2D animation

Foto: 'Ernest & Célestine' (2012) / La Parti Productions

Handling: Célestine er en mus, der bor i musenes underjordiske storby. Selvom alle fortæller hende, at de store bjørne oppe på overfladen er farlige, så drømmer hun om at blive venner med en. Drømmen bliver til virkelighed, da Célestine møder den fattige og sultne bjørn Ernest. De hjælper hinanden, men både muse- og bjørnepolitiet synes dårligt om deres venskab. Så Ernest og Célestine må flygte og kæmpe for at blive ved med at være venner.

Forløb

1. Se 'Ernest og Célestine' i klassen.
2. Tal om filmen. 
3. Fordel eleverne i par. 
4. Lav en speed drawing (hurtigtegning, se tutorial nedenfor).
5. Se filmene sammen i klassen og tal om processen.

Tal om filmen 

• Hvilken følelse havde I efter at have set filmen?
• Hvad handler filmen om? 
• Hvorfor måtte mus og bjørne ikke være venner?
• Hvordan var Célestines liv og hverdag, inden hun mødte Ernest?
• Hvad er det, der gør Célestine anderledes end hendes venner?
• Hvordan var Ernests liv og hverdag, inden han mødte Célestine?  
• Hvordan hjælper de hinanden?
• Hvilken animationsteknik var filmen lavet med? (2D animation)

Opgave: Lav en speed drawing film

To og to

I slutningen af ’Ernest og Célestine’ tegner Célestine, mens hun og Ernest opdigter en historie om, hvordan de mødtes. Samtidig kommer Célestines tegninger frem. Det er en animationsmetode, der hedder speed drawing (hurtigtegning). Det er en meget enkel teknik, der ikke kræver mere end to personer. En ”trykker” og en tegner. Man kan også lave denne opgave alene. Start med at se filmklippet nedenfor.

Tutorial
Se først en tutorial om, hvordan du bruger Stop Motion Studio. Se derefter en tutorial om at lave en speed drawing. 

Materialer
Papir, elefantsnot, blyanter, farveblyanter/tuscher, sort tusch. 
Ipad/tablet med Stop Motion Studio app.

Vælg emne
Hvert par skal lave speed drawing af et billede, som man kan fortælle en lille historie ud fra. Vælg et emne til billedet fx årstider, venskab, en dag på legepladsen mm. 

Lav skitse
Eleverne skal starte med at lave en skitse af det billede, der skal bruges. De skal tale med deres makker og blive enige om, hvad der skal være på billedet. Skitsen er til at kigge efter, så eleven husker valg af farver, komposition og historien i billedet, når de går i gang med deres speed drawing. 

Produktion
Herefter skal hvert par sætte deres tablet og papir op ligesom i videoen. Brug gerne vandfarver eller oliekridt til at farvelægge med.

Premiere
Nu er filmen færdig og klar til at blive vist til klassen. Brug gerne god tid på at tale om filmene og processen bagefter. Husk at lægge filmen på Skoletube eller lignende, så eleverne kan gense den. 

FILMKLIP: 'Ernest og Célestine'

TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio

TUTORIAL: Speed drawing 

Instruktører: Benjamin Renner, Jean Regnaud Land: Frankrig Længde: 1 t. 23 min. Tid: 2-3 lektioner  Animationsteknik: 2D animation

Foto: 'Den store stygge ræv og alle hans venner' (2018) / StudioCanal

Handling: Animationsfilmen ’Den store stygge ræv og alle hans venner’ består af tre små teaterstykker. Tilsammen skildrer de det skøre liv på og omkring en bondegård. En menneskebaby skal finde sit rette hjem, en ræv skal opfostre tre kyllinger, og julen skal reddes. Se hele filmen eller vælg et af de tre teaterstykker.
 

Forløb

1. Se hele filmen eller en af de tre dele i klassen.
2. Tal om filmen. 
3. Lav animationsopgaven individuelt. 
4. Vis rul-og-flipperne til hinanden i klassen og tal om processen.

1. DEL: En babylevering

2. DEL: Den Store Stygge Ræv

3: DEL: Julen skal reddes

Tal om filmen

Hele filmen:

• Hvilken følelse havde I efter at have set filmen?
• Hvad handler filmen om? Denne film er delt op i tre historier. Kan I genfortælle én eller flere? 
• Hvad synes I om filmen? 
• Hvordan er den lavet? (2D animation)
• Er det en sjov eller trist film?
• Hvad gør den sjov?
• Se filmklippet nedenfor og tal om, hvorfor det er sjovt? 

Del 1: 

• Beskriv grisen, haren og anden. Hvordan er de forskellige?
• Hvad har de til fælles?
• Hvordan får de en baby?
• Er de gode babysittere?

Del 2: 

• Beskriv forholdet mellem ræven og ulven. 
• Hvad er deres plan med æggene i starten?
• Hvad ødelægger den plan?
• Hvordan kommer ræv ud af kniben?

Del 3:

• Hvad sender anden og haren ud på deres mission? 
• Hvorfor hjælper gris dem?
• Hvordan bliver deres mission løst til sidst? 
• Har I set julemanden?

FILMKLIP: Grisen flyver afsted med katapulten
I filmen leger animationen med hurtige og langsomme bevægelser til karaktererne. Når noget går hurtigt, går det virkelig hurtigt, hvilket gør det ekstra sjovt. Fx da grisen flyver afsted på katapulten. En hurtig bevægelse er lavet ved at skabe stor afstand mellem to tegninger. Det kan I prøve at teste, når I skal lave en ”Rul-og-Flip”.

Opgave: Lav en rul-og-flip 

Individuelt

Rul-og-flip er et klassisk 2-frames animationslegetøj, som er meget nem at lave. Når eleverne laver en rul-og-flip, får de en følelse af, hvad det vil sige at lave en animation.  

Tutorial
Se denne tutorial om at lave en rul-og-flip.

Materialer

• Papir, blyanter, farveblyanter/tuscher, saks, elefantsnot. 

Produktion
Tag et aflangt stykke papir og fold det på midten. Tegn en tegning på den nederste side. Læg den øverste side ovenover og lav endnu en tegning. Det er vigtigt, at ”basen” i tegningen er det samme sted på begge sider. Hvis det er en sommerfugl, der åbner og lukker sine vinger, er det kroppen, der er ”basen”. I tutorialen er ”basen” hele kamæleonen. På tegning 1 har den lukket mund. På tegning 2 har den åben mund og rækker tungen ud efter fluen. 

En simpel rul-og-flip til de yngste elever kan være et øje, der åbner og lukker, eller en spire på den ene side og en blomst på den næste.  

Når tegningerne er færdige, ruller man den øverste side op og ned med sin blyant. Jo hurtigere man gør det, jo mere levende ser det ud. Sæt bagsiden fast på bordet med elefantsnot. 

Fremvisning
Vis de færdige rul-og-flip til hinanden klassen og tal om processen. Var det sjovt? Var det svært? Hvad kan man ellers tegne på en rul-og-flip?

TUTORIAL: Lav en rul-og-flip

Instruktør: Olesya Shchukina Land: Frankrig Længde: 9 min. Tid: 4-5 lektioner  Animationsteknik: Cut-out film / flyttefilm

Foto: 'Elefantens cykel' (2014) / Folimage

Handling: Elefanten bor blandt menneskene i byen, hvor han arbejder som gadefejer. En dag ser han en kæmpe annonce for en meget fin cykel. Cyklen er lige præcis hans størrelse, og elefanten vil gøre alt for at få den - koste hvad det vil! Da han endelig får cyklen, er den alt for lille. Heldigvis er der en lille pige, der kan passe den.

Forløb

1. Se 'Elefantens cykel' i klassen.
2. Tal om filmen. 
3. Fordel eleverne i grupper på 3-4 elever.
4. Lav en cut-out-film. 
5. Se filmene sammen i klassen og tal om processen.

Tal om filmen

• Hvilken følelse havde I efter at have set filmen?
• Hvad handler filmen om? 
• Hvad var elefantens arbejde i byen? 
• Hvordan var elefantens liv og hverdag, inden han så reklameskiltet med cyklen? 
• Hvorfor holdt elefanten op med at gøre rent, da han havde købt cyklen? 
• Hvordan endte det hele for elefanten til sidst? Godt eller skidt? Hvorfor?
• Hvilken animationsteknik var filmen lavet med? (cut-out animation)
• Hvilke materialer var der blevet brugt til at lave filmen?

Opgave: Lav en cut out film – ‘Eksplosion’. 

Grupper på 3-4 elever

Tutorials
’Eksplosion’ er en nem og sjov cut-out animation. Der står en kage på gulvet. En figur ser den, og går hen til den. Kagen eksploderer i hovedet på figuren, der kigger ud på publikum til sidst.

Se de to tutorials, der viser, hvordan man laver ’Eksplosion’ skridt for skridt. 

Materialer

• Karton, saks, elefantsnot, lim, blyanter, farveblyanter/tuscher og evt. stof og vandfarver. 
• Ipad/tablet med Stop Motion Studio app

Baggrunde, figurer og rekvisitter
Lad eleverne lave baggrunde, figurer og rekvisitter. Prøv at male med vandfarver, farveblyant eller tusser. Brug fx tapet og stofrester til at give tingene ekstra tekstur. 

Figuren i ’Eksplosion’ er meget enkel – det gør den nemmere at animere. I kan også vælge en anden figur, se eksempler nedenfor.

Inspiration
Se filmklippet nedenfor som inspiration. Læg mærke til, hvor forskellige figurerne er. En er lang og tynd, en anden er firkantet og lav. Læg også mærke til, at alle papstykker er farvelagt med farveblyant eller vandfarver.  Der er fx tern på kloakmesterens skjorte, pigens mor har blomster på sin kjole og banansælgeren har lidt hår tegnet på sine arme. 

Produktion 
Når eleverne har lavet figurer, rekvisitter og baggrunde færdige, er de klar til at lave film. Fordel roller som ”trykker” og ”flyttere” (se Før I går i gang). Se eller gense ’Eksplosion’ tutorial del 1 om filmproduktion ovenfor. 

Redigering 
Husk at se filmen igennem undervejs, men også når den er færdig. Er der fx billeder, der skal slettes? Eller fordobles (kopieres), så der er tid nok til at fortælle historien? 

Lyd 
Afsæt én lektion til at lægge lyd på. Optag gerne lyden i flere ”bidder” i stedet for at køre det hele i ét spor. Se eller gense ’Eksplosion’ tutorial del 2 om lyd ovenfor.

Premiere
Nu er filmen klar til at blive vist til klassen. Brug gerne god tid på at tale om filmene og processen bagefter. Husk at lægge filmen op på Skoletube eller lignende, så eleverne kan gense den.

KLIP: Lav en cut-out film – ’Eksplosion’ – del 1: Filmproduktion

KLIP: Lav en cut-out film – ’Eksplosion’ – del 2: Lyd 

Cut-out figurer af Hanne Pedersen og Anne-Marie Sølling Kristensen

FILMKLIP: 'Elefantens cykel'

1. Kom i gang med Stop Motion Studio 

2. Min første film

3. Kamera-opsætning 

4. Materialer 

5. FPS - Frames per second (billeder i sekundet) 

6. En bevægelse ad gangen 

7. Hastighed og afstand 

8. Komposition og billedbeskæring 

9. Check-liste til stop motion film 

10. Effekter 

11. Lyd 

12. Lav en cut- out film “Eksplosion” Del 1: Filmproduktion 

13. Lav en cut- out film “Eksplosion” Del 2: Lyd 

14. Lav en rul-og-flip 

15. Lav en tiger thaumatrop 

16. Lav en flipbook og skyd den ind som en rigtig tegnefilm

17. Haps! - en pixilation animation 

18. Speed drawing 

19. Animér en blomst

20. Piximakey - introduktion

Verbet at animere har to betydninger, som begge er relevante for animationspædagogikken:

1. give mod eller lyst til noget (opmuntre eller tilskynde)
2. give liv, ånd eller sjæl, at besjæle noget

Inden for filmsproget betyder animation, at man afspiller en række stillbilleder, tegninger eller genstande efter hinanden, så de giver illusionen af bevægelse og dermed liv. Det gode ved animation er, at man sagtens kan lave animation på et simpelt niveau, som stadig virker levende og overbevisende. I takt med at man øver det mere og mere, kan man tilføje flere teknikker, tricks og virkemidler inden for feltet. Det kan altså tilrettelægges efter alder og niveau.    

Når vi arbejder animationspædagogisk arbejder vi med animationsteknisk viden og færdigheder – hvordan man laver en film. Men vi ønsker også at engagere eleverne og opmuntre dem til arbejde kreativt – hvorfor vi arbejder med film.

Æstetiske læreprocesser
Æstetiske læreprocesser kan forstås som det, der sker når noget man har følt, sanset og oplevet, bliver bearbejdet og får et udtryk gennem billed- og filmsprog.

Det er vigtigt at give plads til at elevernes egne initiativer og idéer får lov til at udvikle sig, mens de arbejder med animation. Både når I analyserer film, og når eleverne selv skal arbejde kreativt med at lave animation.

Rammesætning i tre dele
På Viborg Animationsskole arbejder man med en særlig organisering af animationsarbejdet i skolen inspireret af den klassiske fortælling i tre akter. Denne ramme er enkel og tager udgangspunkt i bevægelsen fra fortællegrebet hjem-ud-hjem igen (også kaldet special world på engelsk). Den er her illustreret med rødhætte og ulven. Alt må ske ude, og alt kan ske i animationsfilm.

Illustration af Line Høj Høstrup og Sofie Louise Dam

1) Hjem
På ulvens hale sidder rødhætte og læser, hun er hjemme. Hun undersøger og lærer noget, der er planlagt og får den nødvendige viden til det kreative arbejde. Når I er hjemme i klasseværelset, kan du som underviser bruge dine foretrukne undervisningsmetoder til at introducere eleverne for emnet og for den proces de skal i gang med.

2) Ud
I ulvens mave er eleverne i fuld gang med deres kreative arbejde. Giv dem plads til at gøre deres egne erfaringer. Det er vigtigt for den kreative proces og for elevernes engagement, at de får frit spil til at eksperimentere og gøre deres egne erfaringer. 

3) Hjem igen
Til sidst kommer vi ud af ulvens mave og hjem igen. Tilbage i klasseværelset ser I elevernes egne produktioner sammen og giver feedback. Hvad virker godt, og hvad de kan gøre tydeligere næste gang de laver film. 

Bevægelse 
Bevægelse er også centralt for animationspædagogikken. Når børn animerer, står de ikke stille - tværtimod er deres kroppe i konstant bevægelse. Som animator er det vigtigt at kigge på og øve de bevægelser, som filmen skal genskabe. Hvis en figur fx skal hoppe, hvordan ser det så præcist ud? Er det et forsigtigt hop eller et kraftspring? Ved at øve det selv, lærer man, hvordan armene skal placeres, hvor langt ned i knæene man går, inden man sætter af osv. Ved at analysere bevægelsen, kan man nemmere animere det. Ud over den fysiske bevægelse skal man også tænke over, hvilken følelse ens figur har. Hvis det er en bange karakter, der lister ind i billedet, skal man animere med meget lidt afstand og eventuelt lave pauser i bevægelsen.  

At følge projektet til dørs
Når eleverne er færdige med deres film, er det vigtigt at se filmene sammen i klassen. Man kan også vælge, at gøre elevproduktionerne delbare, så familierne kan se med. Det er sjovt, men også hårdt arbejde at lave film, og derfor er det vigtigt at følge processen til dørs ved fælles visning og samtaler om hinandens film og teknikker.
 

Dansk efter 2. klasse

Med udgangspunkt i materialet kan man arbejde frem mod følgende faglige mål: 

Filmiske virkemidler

• Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Filmcentralens Filmleksikon 

Links

Dragen i Himlen – Behind the scenes:

• Part 1 – Pre-produktion: https://www.youtube.com/watch?v=7EJDD0twt_A
• Part 2 – Scenografi – opbygning af dukkerne og kulisserne: https://www.youtube.com/watch?v=kJ2Opq0QHT0
• Part 3 – Filming/at skyde denne film: ttps://www.youtube.com/watch?v=U1fblMaYOyk&t=177s
• Part 4 – Postproduktion – lyd, redigering: https://www.youtube.com/watch?v=857fff80bFs

Bøger

• ’Dansk Tegnefilm gennem 100 år – fra de første trickfilm over Storm P. til 3D’ af Animationshuset, Forlag: Underskoven, Udg. 2009
• ’Billedkunst i skolen – Animation’ af Hanne Pedersen og Dorit Bak, Forlaget Meloni, udg. 2015
• ‘The Illusion of Life – Disney Animation’ af Frank Thomas and Ollie Johnston, forlag: Disney Editions, udg. 1995 
• ’Animated Learning Lab – et læringsfællesskab’ af Hanne Pedersen, Ditte Lundsgaard, Laura Søndergaard Isaksen og Sia Søndergaard. Udgiver: Animated Learning Lab, The Animation Workshop 2017
• ’Læring med Levende Billeder – Det digitale perspektiv’ (om, hvordan brugen af levende billeder integreres som en del af det didaktiske håndværk i skolen) af Hans Christian Christiansen, Forfatterne og Samfundslitteratur 2019