Hvordan laver man en animationsfilm?
Når man laver animationsfilm, deler man produktionen op i tre bidder: 

1. Pre-produktion: Tager langt det meste af tiden – ofte op til 80%. Her skabes historie, baggrunde, figurer og rekvisitter. Jo mere tid I bruger her, jo flottere bliver filmen.
2. Produktion: Her skydes filmen. Sørg for at se filmen igennem jævnligt, mens I arbejder på den. Er der tid til at sige det, der skal siges? Kan tilskueren forstå, hvad der sker i billedet? Ved stop motion er den, der ’trykker’, instruktør. De andre er ’flyttere’. Man kan bytte roller undervejs.
   • Trykkeren tager billederne og holde øje med:
     • at figurerne er i billedet
     • at figurerne ikke bliver flyttet for meget mellem hvert billede 
     • at det vigtige sker i midten
   • Flytterne skal bevæge figurerne og skynde sig at tage hænderne væk, så de ikke kommer med i billedet
3. Post-produktion: Her redigeres filmen om nødvendigt. Hvis der er brug for mere tid til at sige noget, kan man forlænge filmen ved at kopiere billederne. Hvis der mangler et klip eller et nærbillede til at understøtte fortællingen, kan man indsætte det her. I kan også lægge lyd på (fx tale og musik), lave titler og rulletekster. 

Tutorials
Hvis man ikke har prøvet at lave stop motion før, så se nedenstående korte tutorials til at starte med. De forklarer på enkelt vis, hvordan man kommer i gang. Man kan også starte med at hente stop motion-appen Stop Motion Studio og selv prøve kræfter med format og proces. 

Under Alle tutorials kan man finde mange flere tutorials med gode tips. 

Hvis man gerne vil vide noget om de seks grundlæggende animationsteknikker, inden man går i gang, så læs Hvad er animation? Hvis man gerne vil vide noget om animationspædagogik og æstetiske læreprocesser så læs At undervise med animation – animationspædagogik. 

Sammen med eleverne
Brug spørgsmål til at skabe forforståelse:

• Hvad er forskellen på en animationsfilm og en almindelig film som fx ’Far til fire’?
• Hvad kan I godt lide i de animationsfilm, I kender? Er der også noget dårligt?
• Kan I nævne nogle forskellige måder at lave animation på? (fx tegne, modellervoks, dukker, Lego)
• Hvad er den bedste animationsfilm, I har set? Hvorfor var den god?
• Har I prøvet at lave stop motion før?
• Ved I, hvordan en tegnefilm eller stop motion bliver lavet?

Det er også godt at lave en lille opvarmnings øvelse med eleverne, så de forstår teknikken. Prøv fx at lave stop motion med en mandarin, som i eksemplet nedenfor: 

TUTORIAL: Haps! – en pixilation animation  

TUTORIAL: Kom i gang med Stop Motion Studio

TUTORIAL: Kameraopsætning

TUTORIAL: Lyd

Hvad er animation?

At animere er en måde at lave film på. Her tegner eller bevæger man ”døde” ting, og tager et billede for hver bevægelse. Når man afspiller billederne i hurtigt tempo, ser det ud, som om tegningen eller figuren er levende. Man kalder det også for stop motion. 

Alle animerede film kaldes for animationsfilm, uanset teknik. Der findes seks grundlæggende teknikker som gennemgås nedenfor. Ligesom i realfilm har man fokus på fx billedbeskæring, komposition, lyd, lys og karakterer. En animator arbejder også med farver, materiale og karakterdesign, som flere spørgsmål i analyseopgaverne handler om. I ’Dragen i himlen’ ser drengen og bedstefaren forskellige ud. Men bedstefarens tynde lag af stof fortæller desuden, at han bliver ældre, så brugen af materialet er også en vigtig del af historien.

De seks grundlæggende animationsteknikker: 

1. Tegnefilm/2D animation. 
Tegnefilm/2D animation betyder, at filmen er tegnet i hånden på papir eller på et digitalt tegneredskab. Man kan ikke vende og dreje en tegnet figur, ligesom man kan med en dukke. Så man skaber illusionen om dybde i billedet ved at tegne perspektiv, skygger og volumen. I dag bruger man sjældent papir, men tegner på en digital tegneplade koblet til en computer. Kendte 2D animationer er fx ’Løvernes konge’, ’Chihiro og heksene’ og ’Ernest og Célestine’.

2. Modellervoks film/claymation
Dukkerne er lavet af modellervoks og er nemme at forme og omforme til de bevægelser og udtryk, der skal tages billeder af. Fx i film som ’Pingu’ og ’F for Får’. Figurerne har et indbygget skelet af aluminium, men modellervoksen udenpå kan altid ændres i modsætning til dukkefilm (se nedenfor). 

3. Flyttefilm/cut-out/2D stop motion 
Animatoren klipper alle figurer ud af malet pap og flytter rundt på dem, billede for billede. Baggrunde og rekvisitter er også i pap. Her er filmene om Cirkeline eller ’Elefantens Cykel’ gode eksempler. Den amerikanske serie ’South Park for voksne er også et godt eksempel.

4. Computeranimation/3D animation
Mange forbinder 3D animation med film, der skal ses med 3D-briller. Men i animationsfilm betyder 3D, at figurer og univers er tredimensionelt. Det er bygget inde i et computerprogram, hvor man ved hjælp af mus og tastatur kan forme og flytte på figurerne. Animatorerne sidder altså ikke og tegner, men bruger musen og tastaturet til at ”gribe fat” i figurerne og flytte på dem. Kendte 3D-film er fx ’Lego Ninjago’, ’Encanto’ og ’Mugge & vejfesten’.
 
5. Dukkefilm
Dukkerne kan være lavet af mange forskellige materialer og har et indbygget skelet med bevægelige led. Deres ansigter kan ikke formes, som de kan i modellervoks, så når de taler eller ændrer ansigtsudtryk, skal munden, øjnene eller hele ansigtet skiftes ud, hver gang de bevæger sig. Hovedpersonerne i dukkefilm kan have over 400 forskellige udskiftelige hoveder. Fx Jack Skellington i ’The Nightmare Before Christmas’. Andre større dukkefilm er fx ’Kubo and the two strings’ og ’Coraline’.

6. Pixilation
Pixilation er en stilart, hvor man bruger mennesker eller objekter som ”dukker”.  Ens egen sko kan fx pludselig blive levende og jagte en. Man kan også glide afsted uden at flytte fødderne. Der er lavet mange musikvideoer i pixilation, bl.a. Oren Lavies’ ’Her morning elegance’. Her på Filmcentralen kan man finde serien om Peter Pix og lade sig inspirere til fx at lave film med ulydige flyttekasser.

Her finder du syv animationsfilm med opgaver af analytisk og produktiv art. Til hver film hører spørgsmål om filmens indhold og udtryk, der bl.a. kan få eleverne til at tale om filmen ud fra et personligt perspektiv. Du vurderer selv, hvor meget I vil gå i dybden med det tekniske.

Man kan også bruge denne analysemodel til alle film. Det er en udvidet model for filmanalyse, hvor animationen tilføjer et ekstra lag.

Foto: 'Fritzi og Revolutionen' (2019) / Balance Film GmbH

Instruktør: Iulia Voitova Land og år: Frankrig, 2018 Længde: 4 min. Animationsteknik: Cut-out/flyttefilm Forslag til fag: Dansk, billedkunst Målgruppe: 4.-6. klasse Tid: 2-3 lektioner inklusiv film   Se elevopgaver

Foto: 'Udspring' (2018) / Iulia Voitova

Handling
En fortælling om at alle – selv den bedste – kan have brug for hjælp. En dygtig udspringer bruger al sin tid på øverste vippe og modtager publikums applaus, hver gang hun springer. Men en dag må hun slukøret kravle ned, da hendes krop pludselig ikke vil være med mere. Hun opsøger en sportsmassør, der tager sig kærligt af hende. Med god hjælp bliver hun sig selv igen og ender øverst på podiet. 

Opgavevejledning
’Udspring’ er en cut-out/flyttefilm, som lægger op til gode samtaler om præstation, perfektion og prisen for at dyrke sport på et højt plan. Visuelt leget den med fx materialer og komposition. Massøren er tegnet som en stor, solid figur i kontrast til udspringerens lange og slanke design. Ofte er udspringeren også meget lille i kompositionen i forhold til træneren og massøren. 

I filmens opgaver er der fokus på billedbeskæring, komposition og farver. Der ligger også en produktiv opgave, hvor eleverne skal tegne et storyboard efter filmen. Animationsteknisk kan den også inspirere eleverne til selv at lave en cut-out film.

• Print skabelon til storyboard, man kan tegne på.

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på.
 

Instruktør: Hanna Heilborn m.fl. Land og år: Sverige, 2002 Længde: 8 min. Animationsteknik og genre: 3D animation, dokumentar Forslag til fag: Dansk Målgruppe: 4.-6. klasse Tid: 1-2 lektioner inklusiv film   Se elevopgaver

Foto: 'I skjul' (2002) / Asterisk Film Ltd

Handling
’I skjul’ er en 3D animeret dokumentarfilm baseret på en autentisk båndoptagelse af en samtale med et flygtet barn. Giancarlo er fra Peru og levede i et år på gaden, inden forældrene hentede ham til Sverige. Da han bliver interviewet, er han 12 år gammel og har levet to år under jorden i Sverige. Han har stadig ikke fået opholdstilladelse, og selv om han svarer roligt på interviewerens spørgsmål, er han tydeligvis desperat.

Opgavevejledning
’I skjul’ er et godt eksempel på en animeret dokumentar, som er lavet over et autentisk interview med Giancarlo. Filmen har brugt den originale lyd og har derfor undertekster. Filmen kan åbne for samtaler om flugt, ensomhed og utryghed. 

I filmens opgaver er der fokus på at analysere de filmiske virkemidler som lyd, farver og kamerabevægelser. Hvordan bliver det autentiske fremstillet i en animeret form? Hvordan kan det være animation og dokumentar på samme tid?  

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på.
 

Instruktør: Robert Storm Petersen Land og år: Danmark, ukendt år men før 1927 Længde: Klip på 78 sek. Animationsteknik: 2D animation Forslag til fag: Dansk, historie og billedkunst Målgruppe: 4.-6. klasse Tid: 2 lektioner inklusiv film   Se elevopgaver

Foto: 'Peter og Ping i Stor-Magasin'

Handling
Denne film viser to film om Magasin.

1. Første del er en live action modeopvisning for filmkameraet, hvor modeller viser kjoler frem. De går forbi en opstilling af bord, stol og lampe. Optagelsen er uden årstal.
2. Anden del er animationsfilmen ’Peter og Ping i Stor-Magasin’. Storm P.'s to kendte figurer besøger Magasin du Nord, hvor de oplever flere forskellige ting. I det klip eleverne skal se, gemmer Ping sig i en hatteæske og møder en polarræv, der pludselig bliver levende.

FILMKLIP: 'Peter og Ping i Stor-Magasin' 

Opgavevejledning
Storm P var en meget alsidig kunstner, og han lavede flere animationseksperimenter og -film som en af de første i Danmark. Peter og Ping er en 2D animation, dvs. en tegnet animationsfilm. I opgaven skal eleverne selv prøve at lave tegnefilm ved at lave en flipbook, som de bagefter skal filme. Først med en bold og bagefter med en tændstikmand. 

Med til opgaven hører en tutorial, som tager jer gennem opgaven skridt for skridt. Det er en animationsopgave, der giver eleven et teknisk indblik i, hvad det vil sige at lave tegnefilm. 

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på.

Læg lyd på stumfilm
Hvis I vil arbejde mere med stumfilm, kan I også lægge lyd på klip med fx Fyrtårnet og Bivognen, som var Danmark store filmstjerner i 1920’erne. Se opgaven her på Filmcentralen Læg lyd på stumfilm

TUTORIAL: Lav en flipbook

Instruktør: Remi Chayé Land og år: Frankrig, Danmark, 2021 Længde: 1 t. 22 min. Animationsteknik og genre: 2D animation, western Fag: Dansk og billedkunst Målgruppe: 4.-6. klasse Tid: 3-4 lektioner inklusiv film   Se elevopgaver

Foto: 'Calamity Jane' (2021) / Maybe Movies

Handling
Året er 1863, og Martha Jane rejser med sin far og sine mindre søskende med et vogntog over prærien. Da faren kommer til skade, tager Martha Jane drengetøj på og overtager styringen. Det er hårdt, og folk kigger mærkeligt på hende, men Martha Jane har aldrig følt sig så fri. Undervejs bliver hun beskyldt for tyveri og må bevise sin uskyld. Det fører hende ud på en farlig og spæn-dende rejse, hvor hun bl.a. bliver jagtet af ryttersoldater. Til slut finder Martha Jane frem til tyven, og vender tilbage til sin familie og vogntoget, som hun redder fra en katastrofe.

Filmen viser den amerikanske drøm om det forjættede land og peger på en ærkeamerikansk legende i svøb, nemlig Calamity Jane. Hun fik sit øgenavn fordi mange mennesker syntes, hun var grunden til for mange kalamiteter (ulykker). 

Opgavevejledning 
’Calamity Jane – Vestens vilde Datter’ er en 2D animationsfilm og western, der rummer mange spændende emner om bl.a. kønsroller, identitet og immigration. I opgaverne er der forslag til tre forskellige slags analyser.

1. Opgave 1 (1 lektion): En improvisationsøvelse, hvor eleverne skal spille en følelse for hinanden. Animation er nemlig også skuespil. Selvom figurerne er tegnet, skal de stadig afspejle følelser og stemninger skrevet i manuskriptet, så den voice actor, der er koblet til karakteren, spiller skuespil med stemmen. 
2. Opgave 2 (1 lektion): Filmanalyse med fokus på genre, design og animationsfilm versus realfilm. 
3. Opgave 3 (1-2 lektioner): En storyboard-analyse, hvor eleverne skal storyboarde en scene for at undersøge, hvilke billedbeskæringer der er brugt. 

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på.
 

Instruktør: Rodrigo Blaas m.fl.      Land og år: Spanien, Danmark, 2009 Længde: 5 min. Animationsteknik og genre: 3D animation, gyser Forslag til fag: Dansk og billedkunst Målgruppe: 5.-6. klasse Tid: 5-6 lektioner inklusiv film   Se elevopgaver

Foto: 'Alma' (2009) / DFI

Handling
Pigen Alma kommer gående på gaden. Pludselig ser hun en dukke i et butiksvindue, der ligner hende på en prik! Øjnene, tøjet og skoene er helt magen til. Alma er ikke bange, så hun går på opdagelse i den tomme butik for at finde ud af, hvor dukken kommer fra. Men tingene er ikke, hvad de ser ud til i den mystiske dukkebutik. Pludselig begynder dukkerne at bevæge sig, og Alma ender sine dage med selv at blive til... en dukke.

Opgavevejledning
’Alma’ er en 3D animationsfilm og gyser til børn, som ikke er alt for uhyggelig. I opgaverne er der fokus på lys, karakterdesign og fortolkning. Lyset er meget vigtigt, når man arbejder med gyserfilm, fordi det er med til at sætte en stemning. Der er mulighed for at vælge mellem to opgaver:

1. Opgave 1 (1 lektion): Eleverne skal lave et gyser scenarie, hvor de bruger legetøj og lys til at gøre det uhyggeligt. 
2. Opgave 2 (4-6 lektioner): Eleverne skal lave en uhyggelig stop motion i teknikken pixilation.

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på.

Instruktører: Ralf Kukula m.fl. Land og år: Tyskland, 2019  Længde: 1 t. 26 min.  Animationsteknik og genre: 2D animation, drama  Forslag til fag: Dansk, billedkunst, tysk og historie Målgruppe: 5.-6. klasse  Tid: 6-8 lektioner inklusiv film   Se elevopgaver

Foto: 'Fritzi og revolutionen' (2019) / Balance Film GmbH

Handling
Filmen handler om situationen i Østtyskland op til Berlinmurens fald set fra et barns perspektiv. Året er 1989 i Leipzig, og den 12-årige pige Fritzi skal passe sin bedste veninde Sophies hund i ferien. Men da ferien er slut, vender Sophie ikke tilbage, fordi hun er hoppet af til Vesten sammen med sin mor. Fritzi tænker meget på Sophie og vil så gerne give hende hunden Sputnik tilbage. Så Fritzi og Sputnik drager ud for at finde Sophie. 

Opgavevejledning
’Fritzi og revolutionen’ rummer mange interessante emner som fx venskab, fællesskab, mod, DDR og Berlinmurens fald. Den fortæller på en lettilgængelig måde om de komplekse begivenheder, der i efteråret 1989 førte til Murens fald og Tysklands genforening. 

Det er oplagt at arbejde tværfagligt med filmen. I dansk og billedkunst er der filmiske og formmæssige elementer, som man kan vælge at sætte særligt fokus på. Fx nærbilleder, billedbeskæring og farver. I opgaverne ligger der også spørgsmål om filmens tematik, samt en animationsopgave, hvor eleverne selv skal lave en cut-out film med fokus på en flugt over hegnet. Eleverne kan finde inspiration til baggrunde i stillbilleder fra ’Fritzi og revolutionen’.  

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på.

Instruktør: Claude Barras Land og år: Schweiz, Frankrig, 2016 Længde: 1 t. 6 min. Animationsteknik og genre: Dukkefilm, drama Forslag til fag: Billedkunst og dansk Målgruppe: 5.-6. klasse Tid: 5-8 lektioner inklusiv film   Se elevopgaver

Foto: 'Mit liv som Squash' (2016) / Canal+

Handling
Den 9-årige Squashs far har for længst forladt familien, og mor ser bare fjernsyn og drikker bajere. Ved et uheld bliver Squash skyld i hendes død og anbringes på et børnehjem. Her møder han andre udsatte børn og forelsker sig i Camille. De danner hurtigt stærke bånd, og da pigen Camilles frygtelige tante truer med at fjerne hende fra børnehjemmet, må Squash og hans nye venner komme til undsætning. 

Opgavevejledning
Filmen giver mulighed for at bringe alvorlige emner som svigt, misbrug og savn ind i undervisningen. Men den lægger i høj grad også op til en snak om kærlighed, venskab, fællesskab og håb. For selvom filmen er barsk, er den også fuld af glæde og efterlader tilskueren med en tro på, at der er en vej frem for alle. Samtidig lægger den op til gode samtaler om det filmiske udtryk.

Der er to animationsopgaver knyttet til filmen. Opgaverne kan laves i sammenhæng som et længere forløb eller uafhængigt af hinanden. Hver opgave behandler forskellige temaer fra filmen, som man kan vælge at sætte fokus på:

1. Opgave 1 (3 lektioner): Eleverne skal lave en speed drawing (hurtigtegning) film om følelser. 
2. Opgave 2 (4-6 lektioner): Eleverne skal lave en cut-out animationsfilm om savn. 

I kan også bruge den udvidede analysemodel til animationsfilm og vælge, hvad I vil fokusere på.

Se gerne ‘Making of - My Life As A Courgette’ uden dialog (1.40 min.) 

Er I endnu mere nysgerrige, kan I også se 'My Life As A Courgette – Making-Off Featurette' (10 min.). Den er på fransk med engelske undertekster. Men man får et nærmere indblik i, hvordan filmen er lavet, og kommer bag kulisserne i processen fra storyboard til færdig film. 

1. Kom i gang med Stop Motion Studio 

2. Min første film

3. Kamera-opsætning 

4. Materialer 

5. FPS - Frames per second (billeder i sekundet) 

6. En bevægelse ad gangen 

7. Hastighed og afstand 

8. Komposition og billedbeskæring 

9. Check-liste til stop motion film 

10. Effekter 

11. Lyd 

12. Lav en cut- out film “Eksplosion” Del 1: Filmproduktion 

13. Lav en cut- out film “Eksplosion” Del 2: Lyd 

14. Lav en rul-og-flip 

15. Lav en tiger thaumatrop 

16. Lav en flipbook og skyd den ind som en rigtig tegnefilm

17. Haps! - en pixilation animation 

18. Speed drawing 

19. Animér en blomst

20. Piximakey - introduktion

Verbet at animere har to betydninger, som begge er relevante for animationspædagogikken:

1. give mod eller lyst til noget (opmuntre eller tilskynde)
2. give liv, ånd eller sjæl, at besjæle noget

Inden for filmsproget betyder animation, at man afspiller en række stillbilleder, tegninger eller genstande efter hinanden, så de giver illusionen af bevægelse og dermed liv. Det gode ved animation er, at man sagtens kan lave animation på et simpelt niveau, som stadig virker levende og overbevisende. I takt med at man øver det mere og mere, kan man tilføje flere teknikker, tricks og virkemidler inden for feltet. Det kan altså tilrettelægges efter alder og niveau.    

Når vi arbejder animationspædagogisk arbejder vi med animationsteknisk viden og færdigheder – hvordan man laver en film. Men vi ønsker også at engagere eleverne og opmuntre dem til arbejde kreativt – hvorfor vi arbejder med film.

Æstetiske læreprocesser
Æstetiske læreprocesser kan forstås som det, der sker når noget man har følt, sanset og oplevet, bliver bearbejdet og får et udtryk gennem billed- og filmsprog.

Det er vigtigt at give plads til at elevernes egne initiativer og idéer får lov til at udvikle sig, mens de arbejder med animation. Både når I analyserer film, og når eleverne selv skal arbejde kreativt med at lave animation.

Rammesætning i tre dele
På Viborg Animationsskole arbejder man med en særlig organisering af animationsarbejdet i skolen inspireret af den klassiske fortælling i tre akter. Denne ramme er enkel og tager udgangspunkt i bevægelsen fra fortællegrebet hjem-ud-hjem igen (også kaldet special world på engelsk). Den er her illustreret med rødhætte og ulven. Alt må ske ude, og alt kan ske i animationsfilm.

Illustration af Line Høj Høstrup og Sofie Louise Dam

1) Hjem
På ulvens hale sidder rødhætte og læser, hun er hjemme. Hun undersøger og lærer noget, der er planlagt og får den nødvendige viden til det kreative arbejde. Når I er hjemme i klasseværelset, kan du som underviser bruge dine foretrukne undervisningsmetoder til at introducere eleverne for emnet og for den proces de skal i gang med.

2) Ud
I ulvens mave er eleverne i fuld gang med deres kreative arbejde. Giv dem plads til at gøre deres egne erfaringer. Det er vigtigt for den kreative proces og for elevernes engagement, at de får frit spil til at eksperimentere og gøre deres egne erfaringer. 

3) Hjem igen
Til sidst kommer vi ud af ulvens mave og hjem igen. Tilbage i klasseværelset ser I elevernes egne produktioner sammen og giver feedback. Hvad virker godt, og hvad de kan gøre tydeligere næste gang de laver film. 

Bevægelse 
Bevægelse er også centralt for animationspædagogikken. Når børn animerer, står de ikke stille - tværtimod er deres kroppe i konstant bevægelse. Som animator er det vigtigt at kigge på og øve de bevægelser, som filmen skal genskabe. Hvis en figur fx skal hoppe, hvordan ser det så præcist ud? Er det et forsigtigt hop eller et kraftspring? Ved at øve det selv, lærer man, hvordan armene skal placeres, hvor langt ned i knæene man går, inden man sætter af osv. Ved at analysere bevægelsen, kan man nemmere animere det. Ud over den fysiske bevægelse skal man også tænke over, hvilken følelse ens figur har. Hvis det er en bange karakter, der lister ind i billedet, skal man animere med meget lidt afstand og eventuelt lave pauser i bevægelsen.  

At følge projektet til dørs
Når eleverne er færdige med deres film, er det vigtigt at se filmene sammen i klassen. Man kan også vælge, at gøre elevproduktionerne delbare, så familierne kan se med. Det er sjovt, men også hårdt arbejde at lave film, og derfor er det vigtigt at følge processen til dørs ved fælles visning og samtaler om hinandens film og teknikker.
 

Dansk efter 4. klasse

Med udgangspunkt i materialet kan man arbejde frem mod følgende faglige mål: 

Dansk efter 6. klasse

Med udgangspunkt i materialet kan man arbejde frem mod følgende faglige mål: 

Filmiske virkemidler

• Læs om filmanalyse, filmsprog og filmiske virkemidler i Filmcentralens filmleksikon 

Læg lyd på stumfilm

• Hvis I vil arbejde mere med stumfilm, kan I også lægge lyd på klip med fx Fyrtårnet og Bivognen, som var Danmark store filmstjerner i 1920’erne. Se opgaven her på Filmcentralen: Læg lyd på stumfilm

Links

• The history of animation
  https://www.youtube.com/watch?v=LmyRZR8MaJI 
• Animatoren Terry Gilliam (fra Monty Python) fortæller om nemme og sjove cut-out animationer:
  https://youtu.be/LaG_EiFX7a0?si=0NfdjDe9V11D5P96 
• Talk: Making of Calamity Jane (45 minutter)
  https://youtu.be/7hbR35Ij5qE?si=lZzBBloOGVENcoFB
• The 12 principles of animation (24 min)
  https://youtu.be/uDqjIdI4bF4?si=2o300sViO99Ff155 
• My Life As A Courgette  - Making of: (1½ minut) – uden dialog
  https://youtu.be/jmiWSaMBf14?si=pKAPlzm2-M0EmtVK 
• My Life As A Courgette – Making-Off Featurette (10 min)
  https://www.youtube.com/watch?v=EnBK9I_eyuY 
  På fransk med engelske undertekster, men man ser bl.a. hvordan dukkerne er lavet og scenerne er filmet. 

Bøger 

• ’Dansk Tegnefilm gennem 100 år – fra de første trickfilm over Storm P. til 3D’ af Animationshuset, Forlag: Underskoven, Udg. 2009
• ’Billedkunst i skolen – Animation’ af Hanne Pedersen og Dorit Bak, Forlaget Meloni, udg. 2015
• ‘The Illusion of Life – Disney Animation’ af Frank Thomas and Ollie Johnston, forlag: Disney Editions, udg. 1995 
• ’Animated Learning Lab – et læringsfællesskab’ af Hanne Pedersen, Ditte Lundsgaard, Laura Søndergaard Isaksen og Sia Søndergaard. Udgiver: Animated Learning Lab, The Animation Workshop 2017
• ’Læring med Levende Billeder – Det digitale perspektiv’ (om, hvordan brugen af levende billeder integreres som en del af det didaktiske håndværk i skolen) af Hans Christian Christiansen, Forfatterne og Samfundslitteratur 2019