14-årige Lulus forældre er blevet skilt, og hendes mor, Beate, forsøger at begynde på en frisk ved at flytte til den lille provinsby Broby. Det synes Lulu bestemt ikke er nogen god ide, men hun må surmulende følge med. Der synes ikke at være en levende sjæl i Broby, men Lulu er egentlig også mere interesseret i at komme i kontakt med ånderne i det hinsides, som hun stædigt forsøger at tilkalde med sit Ouijabræt. En aften lykkes det – og ånden af den for længst afdøde Herman Hartmann tager bolig i Lulus irriterende lillebror, Sylvester.

Herman Hartmann var engang medlem af en loge, der kæmpede mod mørkets onde kræfter, og som samlede al deres magi i en logebog. Hans kæreste, Linea, var logens stærkeste medlem, men hun omkom i kampen mod en Necromancer, der ved hjælp af sort magi havde solgt sin sjæl og derved opnået mægtige kræfter, som han bruger i det ondes tjeneste. Herman blev efterfølgende overmandet af sorg og tog sit eget liv. Nu ved han ikke, hvorfor hans sjæl er blevet kaldt tilbage til de levendes verden, og han er egentlig også ligeglad. Han vil ikke længere kæmpe mod det onde og ønsker blot at være død i fred. De døde kan imidlertid ikke være i fred i Broby. Der foregår nemlig noget mystisk ude på Munkeøen, hvor fortabte sjæle kalder og klager. Lulu og Herman tager sammen med den lidt vattede rigmandssøn Oliver hen til Brobys lokale clairvoyant for at få hjælp til at undersøge sagen. Richard er imidlertid en noget desillusioneret og vrangvillig clairvoyant, der efter mange års søgen har mistet troen på det overnaturlige, men han indvilger dog i at optage en video med Herman. Bagefter tager Lulu, Oliver og Herman ud til Munkeøen, hvor de bliver angrebet af et skrækindjagende fulgleskræmsel. Det viser sig, at den selvsamme Necromancer, der slog Linea ihjel, nu driver sit spil på Munkeøen. Her henter han sjæle tilbage fra de dødes verden og bruger deres oplysninger til at finde skjulte skatte. Men hvad værre er: Necromanceren er ved at samle logebogen igen, og hvis det lykkes ham, vil hans kræfter blive så mægtige, at hele verden vil blive underlagt hans ondskab.

I mellemtiden har Richard studeret sin videooptagelse nærmere og opdaget, at der virkelig er ånden af en voksen mand i Sylvesters barnekrop. I sidste øjeblik kommer han til undsætning, så Lulu, Oliver og Herman undslipper fra Munkeøen. Necromanceren giver dog ikke op, og han mangler kun at få Herman til at røbe, hvor han har gemt de sidste sider af logebogen. I en hæsblæsende finale lykkes det imidlertid for Lulu, Oliver, Herman og Richard at besejre Necromanceren, og Hermans ånd kan igen forlade Sylvesters krop og blive forenet med Linea i dødsriget. Forinden overdrager Herman logebogen til Lulu, der sammen med Oliver og Richard skal videreføre logen til bekæmpelse det onde.

Foto: Per Arnesen & Rasmus Videbæk

• Begynd med at genfortælle filmens handling, så alle har overblik over historien.
• Lav en liste på tavlen med de centrale figurer, og skriv stikord op om hver enkelt.
• Hvis klassen har arbejdet med aktantmodellen, kan det være en god øvelse at bruge modellen på historien i ’De fortabte sjæles ø’. Lav en liste over prøver og udfordringer, samt over modstandere og hjælpere.

Foto: Per Arnesen & Rasmus Videbæk

En såkaldt "genrefilm" er en type film, der tydeligt følger nogle bestemte regler, og som opfylder særlige forventninger, som publikum på forhånd har til filmen. De fleste film i dag er i virkeligheden genrefilm: Genrer er en god måde at kategorisere film på, så de lettere finder deres publikum. Og mange genrer er umiddelbart lette at genkende, blot man ser grundigt på filmen. I westerns er der fx cowboys, der rider på heste og skyder med pistoler. I science fiction-film er der rumskibe, der jager mellem stjernerne, og mærkelige væsner fra fremmede planeter. I kriminalfilm er der forbrydelser, der skal opklares, i actionfilm er der biljagter og eksplosioner, og i kærlighedsfilm er der – ja, kærlighed selvfølgelig! Men hvad kan man forvente af en "fantasyfilm"?

• Diskutér i klassen, hvad der skal være i en film, for at man kan kalde den en fantasyfilm. Skriv de forskellige forslag op på tavlen. Læs evt. mere om fantasygenren på internettet eller på biblioteket. Et godt sted at starte er fx den danske gren af online-leksikon’et Wikipedia: www.da.wikipedia.org.
• Diskutér begrebet "genrefilm" i klassen. Hvilken rolle spiller det for jer som publikum, at man på forhånd ved, hvad man kan forvente sig af en bestemt type film? Er det ikke kedeligt, hvis man på forhånd kan regne ud, hvad der sker i en film? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Skriv hver de sidste fem film, I har set. Prøv at bestemme, hvilke genrer de tilhører. Sammenlign med de andre i klassen: Ser I meget de samme genrer, eller er der forskelle?
• Ordet "fantasy" har naturligvis forbindelse til ordet "fantasi". Hvilken rolle spiller fantasi i fantasyfilm?
• Skriv en liste på tavlen med fantasyfilm, I har set. Hvordan passer filmene med de regler, I skrev op for fantasyfilmen som genre?

Foto: Per Arnesen & Rasmus Videbæk

Selvom alle fantasyfilm handler om overnaturlige verdener og magiske væsner, så er der også forskellige kategorier af fantasyfilm. Der er fantasyfilm, der helt og holdent foregår i et eventyrligt univers. Et eksempel kunne være 'Ringenes Herre' eller 'Eragon'. Så er der fantasyfilm, hvor hovedpersonen eller hovedpersonerne til at begynde med befinder sig i et realistisk univers, men bevæger sig ind i en parallel verden, hvor der findes fabeldyr og magi. Et eksempel kunne være 'Narnia' eller 'Chihiro og heksene'. Endelig er der film, der foregår i et realistisk og genkendeligt univers, men hvor der undervejs i filmen begynder at ske overnaturlige ting. ’De fortabte sjæles ø’ er et eksempel på en film i den sidste kategori. Lulu kommer ikke ind i en overnaturlig verden gennem sit klædeskab (som personerne i 'Narnia'). Det overnaturlige kommer tværtimod ud i hendes verden gennem døren i klædeskabet.

• Diskutér de tre kategorier i klassen, og skriv dem op på tavlen. Nævn så mange fantasyfilm, I kan, og diskutér, i hvilken kategori de forskellige film hører til. Hvor hører fx filmene om Harry Potter til?
• Hvad er forskellen på de forskellige kategorier af fantasyfilm? Er der nogen I bedre kan lide end andre? Hvorfor?
• Umiddelbart vil man nok placere 'De fortabte sjæles ø' i den sidste kategori, men filmens historie kunne nemt have været fortalt anderledes. Prøv at komme med forskellige forslag til ændringer i historien, der vil flytte 'De fortabte sjæles ø' til kategorien for fantasyfilm, der helt og holdent foregår i et overnaturligt univers, eller til kategorien, hvor hovedpersonen undervejs i filmen bevæger sig fra et realistisk univers til et overnaturligt univers.

Fantasyfilm har mange træk til fælles med myter og med folkeeventyr, hvor fabeldyr, magi og andre overnaturlig fænomener er vigtige ingredienser. I både fantasyfilm, folkeeventyr og myter indgår der desuden hovedpersoner, der sættes på alvorlige prøver, og som ene mand eller kvinde må overvinde det onde for at frelse sig selv, sin familie og hele verden.

• Prøv at sammenligne 'De fortabte sjæles ø' med et folkeeventyr. Hvilke træk har filmen tilfælles med folkeeventyret? Hvilke træk adskiller filmen fra folkeeventyret?
• Kan I komme i tanke om konkrete eventyr, som rummer paralleller til 'De fortabte sjæles ø'?
• Folkeeventyr og myter er ofte meget moralske fortællinger, der dybest set vil fortælle, hvordan man klarer sig i verden og bliver et godt menneske. Gælder det også fantasyfilm? Diskutér i klassen, om fantasyfilm kan ses som vore dages folkeeventyr eller myter.
• Filmen foregår i nutiden. Er der således et nutidigt budskab i 'De fortabte sjæles ø'? Hvad kan vi lære af filmen? Hvordan hænger filmens budskab sammen med dens overnaturlige og fantasifulde elementer?

Foto: Per Arnesen & Rasmus Videbæk

'De fortabte sjæles ø' er en film, der er befolket af stærke piger/kvinder og nogle svage, vattede drenge/mænd. Herman vil egentlig helst passe sig selv i dødsriget, Oliver bliver bange, blot han træder op på en stol, og Richard lader sig også kun modstræbende involvere i kampen mod det onde. Fortidens Linea og nutidens Lulu er tværtimod anderledes handlekraftige.

• Skriv filmens centrale personer op på tavlen. Skriv stikord ud for hver enkelt. Hvilke egenskaber kendetegner henholdsvis Lulu, Linea, Richard, Oliver og Herman? Hvordan forholder de sig til kampen mod det onde? Del eventuelt klassen op i grupper, der hver arbejder med en eller to af personerne.
• Med udgangspunkt i de fem personers kendetegn og evner kan der laves to kolonner på tavlen. En med kendetegn for filmens kvinder og piger, og en med kendetegn for filmens mænd og drenge. Hvad er det for et billede, filmen giver af kvinder og piger? Hvad er det for et billede, filmen giver af mænd og drenge?
• Richard, Oliver og Herman er alle gode nok på bunden, men de lader sig kun modstræbende trække med ind i kampen mod det onde. Hvorfor har Richard, Oliver og Herman så svært ved at bruge deres kræfter? Hvad er det, der holder dem tilbage? Hvordan lærer de at overvinde deres begrænsninger? Hvordan udvikler de sig undervejs?

'De fortabte sjæles ø' foregår i Danmark i år 2007, men en vigtig del af historien ligger mere end hundrede år tilbage. Her kæmpede Linea og Herman mod den onde Necromancer, og den historie, der mange år senere udspiller sig i Broby, er på mange måder en gentagelse af fortidens drama.

• Prøv at genfortælle den historie, der udspillede sig i fortiden. Hvilke lighedstræk er der med den historie, der udspiller sig i nutiden? Find konkrete eksempler på ting, der gentager sig. Hvilke ting adskiller sig mellem fortidens begivenheder og nutidens?
• Det er ikke blot handlingen dengang og nu, der gentager sig i 'De fortabte sjæles ø'. Mange af personerne ligner også hinanden, både i udseende og i handlemåde. Skriv igen de vigtigste personer op på tavlen. Denne gang med Linea og Herman på den ene side og Richard, Oliver og Lulu på den anden. Prøv at trække streger imellem de af personerne, der har træk til fælles. På hvilken måde ligner fortidens personer nutidens?

Foto: Per Arnesen & Rasmus Videbæk

På samme måde som det er tilfældet i folkeeventyr, så har de fantastiske begivenheder i fantasyfilm ofte rod i meget virkelighedsnære og genkendelige problemer. De fantastiske prøver, der skal bestås og de uhyggelige monstre, der skal overvindes, er således udtryk for de problemer, hovedpersonerne tumler med i deres indre. Både fantasyfilm og eventyr har ofte børn eller teenagere i hovedrollen, og det eventyr, de kommer ud på, kan ses som et billede på overgangen fra barn til voksen.

Vi hører ikke så meget om forholdene i Lulus familie og grunden til, at de er flyttet til Broby. Men det står alligevel klart, at Lulus mor og far for nyligt er blevet skilt. Faren har forladt moren til fordel for en 25-årig sekretær, og han hverken ringer eller kommer på besøg. Alligevel forsvarer Lulu sin far over for moren.

Lulu er indledningsvis en typisk mut og tvær teenager, der er i konflikt med sin mor. Selvom hun forsøger at skjule det, så er det tydeligt, at hun savner sin far, og at hun ikke har fået bearbejdet, at han har forladt ikke bare moren, men også hende. Hun gemmer imidlertid sine følelser væk på samme måde, som hun lukker sig inde på sit værelse, og i stedet for at være i kontakt med sin familie forsøger hun at sætte sig i kontakt med det hinsides.

• Diskutér den scene i begyndelsen af filmen, hvor Lulu skændes med sin mor. Hvad er det, der er sket i familien? Hvorfor forsvarer Lulu sin far?
• Prøv at beskrive Lulus forhold til sin mor. Er det et typisk mor-datter-forhold? Hvorfor er Lulu vred på moren? Burde hun ikke i virkeligheden være mere vred på faren, som har svigtet?
• Prøv at beskrive det forhold Lulu i begyndelsen af filmen har til sin lillebror Sylvester.
• Lulus mor siger, at Lulu burde bruge mere tid på de levende end på at forsøge at komme i kontakt med døde ånder. Hvad mener hun med det? Hvordan reagerer Lulu i begyndelsen af filmen på "de levende" – eksempelvis på udsigten til at møde nye mennesker i Broby og i særdeleshed på Oliver, som hun møder første gang, da han forsøger at springe ud fra vippen. Hvorfor gider Lulu ikke være sammen med "de levende"? Hvilken sammenhæng er der mellem forholdene i familien og Lulus forsøg på at få kontakt med det overnaturlige? 

Foto: Per Arnesen & Rasmus Videbæk

Det er ikke tilfældigt, at det netop er Lulu, der påkalder en ånd fra det hinsides. Og det er langt fra tilfældigt, at hun bliver hovedpersonen i opgøret med Necromanceren. Lulus utilfredshed med sin tilværelse, med morens og farens skilsmisse og med flytningen til Broby gør hende nemlig til en åben og søgende person, der ubevidst ønsker, at noget skal ske. Lulu har samtidig brug for at få bearbejdet en masse følelsesmæssige ting, og det får hun mulighed for i det eventyr, hun bliver kastet ud i.

Da Lulu til sin egen overraskelse får kontakt til Hermans ånd, så bryder det hendes isolation og tvinger hende til komme i kontakt med levende mennesker. Hun bliver ven med Oliver, og hun indser, at selvom Sylvester er en irriterende lillebror, så vil hun sætte alt ind på at redde ham. I kampen mod Necromanceren kan Lulu desuden, på et symbolsk plan, tage det opgør med sin far, som hun ikke har fået taget i forbindelse med skilsmissen.

• Beskriv Lulu, som hun er i begyndelsen af filmen. Hun virker ikke, som om hun er glad og tilfreds. Hvilke ting er Lulu utilfreds med? Hvad er det for følelser, hun gemmer på?
• Hovedpersonerne i fantasyfilm er ofte børn, der af den ene eller den anden grund ikke har det så godt. Prøv at sammenligne Lulu med andre hovedpersoner fra fantasyfilm, I kender. Et oplagt eksempel er Harry Potter: Hvilke personlige og familiemæssige problemer har han fx? Hvilke lighedstegn er der? Hvad er grunden til, at det overnaturlige ofte viser sig for personer, som ikke har det så godt?
• Lulu savner sin far, men hun nægter at indse, at han har svigtet familien. I stedet for at kæmpe med sine følelser over for faren, kommer Lulu til at kæmpe mod den onde Necromancer, der med sit skaldede hoved faktisk ligner faren en lille smule. Diskutér i klassen, om Lulus kamp mod Necromanceren også kan ses som en billedlig kamp mod den ”onde” far, der har forladt familien?
• Diskutér i klassen, hvordan de monstre, som hovedpersonerne kæmper med i fantasyfilm, gysere eller eventyr, kan ses som udtryk for følelsesmæssige eller familierelaterede problemer. Heksen i 'Hans og Grethe' er således et udtryk for den onde stedmor, der har drevet børnene ud af deres hjem. Og når Freddy Krueger i 'Morderisk mareridt', Jason Vorhees i 'Fredag den 13.' og Michael Myers i 'Maskernes nat' fortrinsvis dræber de teenagere, der dyrker sex, så er det fordi, de alle tre er et blodigt udtryk for voksnes formaninger om, at sex kan være farligt, samt for de unges angst for at blive voksne. Diskutér eksemplerne i klassen, og forsøg i fællesskab at komme på flere film eller eventyr, hvor monstrene kan ses som et udtryk for genkendelige følelser og problemer.
• På hvilken måde kommer de dramatiske begivenheder, der finder sted i løbet af 'De fortabte sjæles ø', til at forandre Lulus syn på sin familie? Hvad er det, der får hende til at ændre sin opfattelse af moren og lillebroren?
• Beskriv Lulu, som hun er i slutningen af filmen. Hvordan har hun udviklet sig? Hvordan er hendes forhold til omgivelserne nu? Hvordan gik det med de problemer hun havde i starten af filmen?
• Prøv igen at sammenligne Lulus udvikling med den udvikling, der sker med hovedpersonen i et traditionelt folkeeventyr. Folkeeventyr handler bl.a. om at blive voksen – hvordan kan man sige, at Lulu er blevet voksen i slutningen af 'De fortabte sjæles ø'?

Foto: Per Arnesen & Rasmus Videbæk