Om filmen

Filmen ’En rigtig vinder’ handler om flygtningepigen Monas kamp for at finde sig til rette i sin nye skole og sit nye land – en kamp, som hun til slut vinder ved hjælp af sit fodboldtalent. Hun er landet i berlinerbydelen Wedding, som er en bydel med sociale problemer, der trækker tråde langt ind i skolen og klasselokalet. Mona kommer fra en helt anden skolekultur, og hendes tilgang til skolen, hendes udseende og hendes manglende tyskkundskaber gør hende hurtigt til mobbeoffer.

Filmen er inspireret af instruktør Soleen Yusefs egne oplevelser som flygtning i Tyskland og viser fodbold som en vej til interkulturel kompetence, venskab og en følelse af at høre til. Med hårde synlige klip, hurtige kamerabevægelser og ’verfremdungseffekt’, hvor Mona taler direkte til kameraet, fortæller filmen historien om Monas langsomme sociale opstigning i den nye klasse. 

I forforståelsesdelen af den danske elevdel bliver eleverne introduceret til filmens geografiske lokationer og skal gisne om, hvordan de kulturelle forskelle mellem landene kan udspille sig. De skal desuden se filmens trailer og forholde sig til deres egne både kulturelle og narrative forforståelser. 
 

Filmens credits

Titel: En rigtig vinder
Originaltitel: Sieger sein
Produktionsland og -år: Tyskland 2024
Instruktion: Soleen Yusef
Længde: 1 t. 59 min.
Distribution: DCM Film Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Filmen er ikke vurderet

Medvirkende: 
Mona: Dileyla Agirman
Herr Che: Andreas Döhler 
Harry: Rankin Duffy 
Jasmin: Sherine Ciara Merai
 

Mona er flygtet fra Syrien med sin familie og står nu overfor at skulle starte et nyt liv i et ukendt land. I dette nye miljø skal hun håndtere de vanskeligheder, der følger med livet som pre-teen og flygtning. De nedsættende blikke fra klassekammeraterne og mobningen gør hendes liv endnu sværere, og Mona længes ofte efter det hjem, hun har forladt. 

Hendes klasselærer hr. Che ser hendes fodboldtalent og opfordrer hende til at spille på pigernes fodboldhold. Men at spille med de andre piger er sværere end forventet, for hver af dem har deres egne konflikter – og så er den store skolefodboldcup på vej! Kun ved at lære at spille sammen og holde sammen i tykt og tyndt har pigerne en chance for at vinde cuppen.

Eleverne får greb om handlingen ved at lave en tidslinje, hvor også filmens flashbacks bliver sat op i kronologisk rækkefølge. For at reflektere over Monas oplevelser, skal de lave et fiktivt interview med hende efterfølgende.
 

Et nyt hjem

Det er svært for etnisk danske elever at sætte sig ind i, hvad det betyder at være tvunget til at forlade sit hjem. Derfor skal eleverne forholde sig til, at ’hjem’ også betyder, at man har et tilhørsforhold til mere end sin familie, hvilket tager lang tid at bygge op igen.

Hvis du har elever med flygtningebaggrund i din klasse, kan du evt. inddrage deres personlige oplevelser i klassesnakken, hvis du vurderer, at det ikke er for sensitivt et emne.

Fællesskab

Mona er ikke en del af klassens fællesskab og spørgsmålet er, om klassen i det hele taget har et sundt fællesskab. Der skal ikke meget til før magtbalancen i klassen tipper, og det bliver alles kamp mod alle. 

Eleverne skal forholde sig til dette (manglende) fællesskab ved at definere, hvad de selv forstår ved klassefællesskab for derefter at reflektere over fællesskabet i Monas klasse.

Hvis det er svært at få gang i refleksionerne, kan I evt. tage udgangspunkt i dette citat, der stammer fra Red Barnets undervisningsmateriale ”Sammen i klassen”: ”Det er vigtigt, at alle mærker, at de respekteres for dem, de er. For at det er muligt, skal der være en kultur i klassen, hvor niveauet af tolerance er så højt, at forskellighed betragtes som en positiv ting” – er det en grundlæggende værdi i Monas klasse?

I ’dobbeltcirkel’ danner halvdelen af eleverne en cirkel, hvor deres rygge vender ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig med front mod en klassekammerat i en cirkel rundt om den første cirkel. Nu samtaler eleverne om Mona, Harry og fællesskab med udgangspunkt i spørgsmålene ”Hvorfor er Mona ikke en del af fællesskabet?”, ”Hvorfor bliver hun drillet?” og ”Hvorfor er Harry udenfor?”. Når dialogen er færdig, rykker eleverne i den yderste cirkel en tak mod højre og har nu en ny dialogpartner. De kan evt. rykke efter hvert spørgsmål.  Sådan fortsætter de, indtil læreren stopper øvelsen. 

Efterfølgende skal de forholde sig til det fællesskab, der kan opstå gennem en fælles interesse, og hvordan det kan have indflydelse på venskaber og klassefællesskab. Tal i denne forbindelse evt. også om begrebet fair play.

Fodbold og køn

Selvom kvindefodbold vinder mere og mere indpas i Danmark, så er der desværre stadig mange negative holdninger til og fordomme om pigers og kvinders fodboldspil. For at ændre dette i fremtiden er det vigtigt at italesætte disse holdninger, når de kommer til udtryk i fx film. Derfor skal eleverne i dette tema forholde sig til de fordomme, de ser i filmen og selv har.

Du kan evt. bruge Aha-slides til at lave statistikken i den indledende opgave.

Den afsluttende afstemning kan laves ved at inddele klassen i tre områder, der svarer til de tre udsagn, sådan at eleverne skal placere sig fysisk inden for det felt, de tilslutter sig. Du kan give dem et par minutter til at finde et fælles argument for deres holdning og udpege en talsperson, der fremlægger det for klassen. Hvis du vil udvide opgaven, kan du lade de andre elever stille kritiske spørgsmål og på den måde få en debat i gang.
 

Filmiske virkemidler: Synlig klipning, ’verfremdung' og billedbeskæring

Eleverne skal arbejde med klipning, synlig klipning og billedbeskæring og tilegner sig de relevante fagudtryk om emnerne ved først at læse om dem. Da filmen desuden har den særlige finesse, at Mona nogle gange taler direkte til kameraet/beskueren, skal eleverne også præsenteres for begrebet ’verfremdung’ – et begreb, der oftest bruges i teaterverdenen og blev kendt gennem Bertolt Brechts teaterstykker. Formålet med ’verfremdung’ er at gøre beskuerne bevidste om, at det er fiktion, de ser.

Eleverne ser forskellige eksempler på virkemidlerne for at vurdere, hvilken effekt det har på filmen.

Afsluttende afprøver og undersøger eleverne beskæring og ’verfremdung’ ved at udarbejde deres egen dialog, som de optager og evt. klipper. 

Dramaturgi: Konflikt og aktantmodellen

Eleverne øver sig i denne opgave på at sætte ord på filmens indre og ydre konflikt, som er forholdsvist eksplicitte i filmen. De begynder med at læse om konflikt for derefter at finde filmens konflikter og dele deres tanker om dem med deres klassekammerater. Ved at dele kan de få flere nuancer med, da opmærksomheden kan ligge forskellige steder hos eleverne.

Efterfølgende arbejder eleverne med aktantmodellen, da den er god til at underbygge, hvordan konflikten driver fortællingen frem. Modellen findes også i en printbar udgave her. Når de arbejder med modellen, er det oplagt at forsøge sig med forskellige aktanter, da Mona fx har flere forskellige modstandere og hjælpere i løbet af filmen. Objektet forandrer sig også undervejs. I kan evt. arbejde med en hovedmodel og flere undermodeller.

Genre: Drama

Filmen er en børne-/ungdomsfilm, hvis genre ikke er entydig, da den har træk som peger både på drama og komedie. 

Eleverne læser først om ungdomsfilm for derefter at vurdere om filmen lever op til kriterierne. Tal i denne sammenhæng også gerne uddybende om forskellen mellem filmtype og -genre. 

Herefter fordyber eleverne sig i genrerne drama og komedie for efterfølgende at kunne bruge fagudtryk i deres vurdering af, hvilken genre filmen tilhører. Se i denne sammenhæng evt. også på de andre genrer.
 

For at få flere perspektiver på filmens handling kan eleverne i denne sidste opgave beskrive en af filmens scener set gennem en af bipersonernes øjne; Harry, hr. Che eller Jasmin. Det gør de ved at sætte sig ind i personens oplevelser og tanker og skrive dagbog om den scene, hvor eleverne alligevel får lov til at deltage i fodboldcuppen. 

Som alternativ til at skrive, kan I evt. lave en videodagbog/vlog om scenen.
 

Sprogopgaverne til tysk er ligesom opgaverne til dansk opbygget med opgaver til før, under og efter filmen. Der er lagt vægt på, at alle fire sprogfærdigheder – at lytte, at tale, at læse og at skrive – kommer i spil, så der er et samspil mellem sprogligt input og elevernes output. Opgaverne er lettilgængelige, men de kræver introduktion og eventuelt eksempler på tavlen. Sprogopgaverne kan også printes ud som PDF her.

Pga. den sparsomme sproglige kunnen på dette niveau, er opgavernes fokus primært på fodbold og vinklet, så det minder om noget, de er stødt på i andre tyskmaterialer, hvor de skal tale om yndlingsting og fritidsaktiviteter.

I Doppelkreis danner halvdelen af eleverne en cirkel, hvor deres rygge vender ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig med front mod en klassekammerat i en cirkel rundt om den første cirkel. Nu samtaler eleverne ud fra modeldialogen. Når dialogen er færdig, rykker eleverne i den yderste cirkel en tak mod højre og har nu en ny dialogpartner. Sådan fortsætter de, indtil læreren stopper øvelsen.

Forløbet slutter med en fodboldkamp, der skal filmes og kommenteres. Eleverne kan hente hjælp i scenerne med kommentatoren i filmen. I kan desuden google jer frem til fodboldbegreber og finde utallige klip med tyske fodboldkommentatorer på YouTube. Hvis eleverne virkelig går op i opgaven, kan de også benytte sig af tysk fodboldslang.

Som alternativ til at kommentere fodboldkampen, kan I lave sportsinterviews med spillerne.