I skal se filmen ’Ernest og Celestine – Rejsen til Vrøvlistan’. Den handler om en bjørn, der hedder Ernest, som bor med sin bedste ven, den lille mus Celestine. De spiller musik for at tjene penge til mad og ting. Men samme morgen, som Ernest vågner fra sit vinterhi, går hans violin i stykker, og vennerne rejser til hans hjemland, Vrøvlistan, for at få den repareret. Men Vrøvlistan er på én og samme tid fuldkommen forandret og helt sig selv. Ernest og Celestine kommer på et rigtigt eventyr med farlige udfordringer, mysterier, kodeord, familiekonflikter og uretfærdighed. 

Som i et rigtigt eventyr rejser vores hovedpersoner ud i verden, overkommer prøvelserne (ofte er der tre prøvelser), løser problemerne og rejser hjem igen som bedre personer. Mon også det sker for Ernest og Celestine?

Inden I ser filmen, skal I blive klogere på følgende ord, som I skal tale om i fællesskab. 

I klassen 

1. Hvad er en regel? Hvad er en lov? Er det godt at have love? Er det dårligt?
2. Hvordan bliver love lavet og indført her i Danmark?
3. Hvad sker der, hvis man bryder en lov?
4. Hvad er en dommer? Hvad betyder det at være erklæret skyldig af en dommer?
5. Hvad er et motto? Kender I nogle forskellige mottoer? 

Foto: Scanbox Entertainment 

Personer/karakterer

Nu har I set filmen, og i filmen møder vi flere forskellige personer. Personerne kan man kalde karakterer. De ser ud på en bestemt måde (deres ydre personkarakteristik), og de opfører sig på en bestemt måde (deres indre personkarakteristik). 

I klassen (læreren skriver på tavlen)

• Hvilke personer møder vi? Hvem er de vigtigste? 

To og to 

• Tegn én af de vigtigste personer i historien. Hvis ikke I vil tegne, skal I skrive, hvordan personen ser ud. Det er den ydre karakteristik.
• Skriv ved siden af tegningen, hvordan de opfører sig. Skriv også nogle tillægsord, der beskriver deres personlighed og følelser. Det er den indre karakteristik. 

I klassen

• Fælles opsamling: Vis på skift jeres tegninger, og læs tillægsordene højt.

Foto: Scanbox Entertainment 

Handling og plot

En films plot er dens handling helt kort fortalt. 

I klassen (læreren skriver på tavlen)

1. Hvorfor skal Ernest og Celestine til Vrøvlistan? 
2. Hvem er hovedpersonen? (Det er dén person, som har dét problem, der sætter handlingen i gang). Er der flere hovedpersoner? 
3. Hvad starter filmen med? Beskriv filmens handling i nogenlunde rækkefølge. Hvad slutter filmen med?
4. Hvem hjælper hovedpersonen?
5. Lykkes det at løse problemet til sidst? Hvordan?

Svarene på de fem spørgsmål giver jer filmens plot.

Venskab

Der er et ordsprog, der lyder ’Venner er som familie, man selv vælger’. 

To og to

1. Hvad tror I, at ordsproget betyder? 
2. Hvad betyder din familie for dig? Hvad laver I sammen?
3. Hvad betyder dine venner for dig? Hvad laver I sammen?
4. Hvad betyder Ernst og Celestine for hinanden?
5. Er de ens eller forskellige? Er de altid enige? 
6. Hvordan er man en god ven for dig? 
7. Hvordan er du over for din gode ven?

Foto: Scanbox Entertainment 

Frihed og rettigheder 

En films handling er det, der sker i filmen. En films tema er det, som filmen drejer sig om. ’Ernest og Celestine – rejsen til Vrøvlistan’ handler om frihed til at spille musik og udtrykke sig. Den handler også om retten til at udfolde sit liv og evner på den måde, man selv finder rigtig.

I Danmark har vi frihed og ret til at gå i skole og vælge en uddannelse, der gør os til det, vi gerne vil være. Vi har demokrati, hvor vores meninger og holdninger bliver lyttet til, og vi er fælles om at beslutte landets love. Men det er ikke en selvfølge. I gamle dage kæmpede folk for at opnå retten til at blive hørt og have ligeværd i samfundet. Man skal være voksen for at stemme på landets politikere og love, men der er lavet en lov, der sikrer børns rettigheder. Den kaldes Børnekonventionen, og den gælder rigtig mange steder i hele verden. Den skal sikre, at børn bliver beskyttet og har ret til et godt liv.

Børnekonventionen kan I læse her.

I Vrøvlistan gælder loven ”Ernests lov”:
Alle er forpligtet på at blive det samme som deres forældre. 

Men i Børnekonventionens Artikel 5 står der:
Forældres ansvar: Staterne skal respektere forældres ansvar for at give barnet den vejledning og støtte, som er mest hensigtsmæssig for dets evner og udviklingsmuligheder.

• Kunne Ernests lov blive indført i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?

I Danmark har vi ytringsfrihed, og det står også i Børnekonventionen på denne måde:

Artikel 12. Retten til at udtrykke meninger: Barnet har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. 

Artikel 13. Ytringsfrihed: Barnet har ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information.

1. Har Vrøvlistans borgere ytringsfrihed?
2. Siger Ernest sine meninger og udtrykker sine følelser? Hvorfor/hvorfor ikke? Gør Celestine? Hvorfor/hvorfor ikke? Gør I som elever?
3. Til slut i filmen ændrer Ernests far loven og siger: Alle skal have lov til at være lige, hvad de vil. Hvordan passer det med vores samfund? Og med andre samfund ude i verden?
4. Mila jubler ”Længe leve musikken og længe leve frie toner”. Er der "forbudte toner" i vores samfund? Og er det tænkeligt, at der kunne opstå forbud mod bestemt musik?

Foto: Scanbox Entertainment

Filmiske virkemidler: Musik 

Synkron og parafraserende musik

I klassen

’Ernest og Celestine – rejsen til Vrøvlistan’ handler om musikken, der bliver bandlyst, og om folk, der kæmper for den livsglæde, som musikken bringer. Ernest spiller musik for de andre, og det gør Mi-Fa-Sol også. Musikken kan altså høres der, hvor karaktererne er, og den er en del af handlingen. Den slags musik kaldes synkron musik. 

I filmen er der også musik, som karaktererne ikke kan høre. Her er det kun os seere, der kan høre den. Den musik kaldes parafraserende musik.

Den parafraserende musik udtrykker og understøtter stemningen og handlingen i filmen; fx da Celestine er ked af det, er den i mol, og rytmen er langsom. Når musik er i mol og med et langsomt tempo, får den et trist udtryk – ligesom Celestine er trist. Musikken kan også være i dur og i et hurtigt tempo. Så udtrykker den mere positive og glade stemninger. Når tonerne skifter hurtigt op og ned, får de et livligt og hurtigt udtryk. Se klip 1 herunder, og lyt godt til musikken i klippet. Tal derefter i klassen om følgende spørgsmål:

1. Kan karaktererne selv høre musikken? 
2. Er musikken trist og i mol? Eller er den glad og i dur?
3. Er musikken hurtig eller langsom? Og hvad udtrykker musikken? 
4. Hvad kommer du til at tænke på, når du hører musikken? Passer det til det, der sker i filmen?
5. Er musikken synkron eller parafraserende?

KLIP 1

Nu skal I se klip 3 herunder. Igen skal I lytte godt efter musikken. I skal bagefter tale om følgende spørgsmål: 

1. Hvilke instrumenter I kan se og høre? 
2. Hvilke instrumenter kan I høre, men ikke se?
3. Er musikken synkron eller parafraserende? Eller en blanding? I så fald begrund dit svar.
4. Er der andre lyde i klippet?

KLIP 3

Tematisk musik

Ernest og Mila havde som barn en yndlingssang, som Ernest digtede til hende. Den har denne tekst:
”Syng med engang på vores lille Vrøvlesang, syng med engang og bliv Vrøvlesangens ven”. 

Foto: Scanbox Entertainment 

Flere gange i filmen bliver netop dén melodi fløjtet, sunget eller spillet i forbindelse med Den Musikalske Modstandsgruppe. Det kaldes ledemotiv eller tematisk musik. Melodien bliver brugt som en måde, modstanderne af loven kan kommunikere sammen, og de bruger den også som protestsang og hemmelig adgangskode til samlingsstedet. Mi-Fa-Sol spiller melodien som protest på torvet, hvor hun med superhelte-evner provokerer og undslipper politiet.

Nedenfor ser du melodien skrevet på noder. I klassen kan I lære at synge, fløjte og klappe melodien. I kan også se klip 1 og lytte godt til melodien og nynne med.

Foto: Ida Voigt

Dramaturgi: Aktantmodellen 

Aktantmodellen kan give et overblik over filmens konflikt(er). Hovedpersonen er subjektet, som gerne vil have noget – et objekt. Men hovedpersonen har en modstander, for ellers er det jo for let, og så har vi ikke nogen spændende historie. Heldigvis har hovedpersonen en hjælper, som hjælper med at opnå det, hovedpersonen ønsker, nemlig objektet. Den, der kan ”give” objektet, kaldes giveren. Og når der er en giver, er der også en modtager. 

Aktantmodellen ser sådan ud:

Foto: DFI 

I klassen (læreren skriver på tavlen)

• Hvilke personer og ting, tror I, spiller en rolle i filmens konflikt? Prøv at udfylde aktantmodellen sammen i klassen ved at skrive karaktererne ind på de forskellige linjer (akser).

Genre: Eventyr (3. klasse)

I skal lave en filmøvelse sammen (se boksen nederst). Men først skal I tale om filmens genre. 

I klassen

• Hvilke magiske ting er med til at gøre filmen til et eventyr og fantasy? Det kan fx være tal eller ting.  
• Er musik, lyd og stemmer med til at skabe en følelse af magi? Hvordan?

KLIP 1

KLIP 2

KLIP 3