Introduktion og formål
’Honey’ er en moderne dansk ungdomsfilm, der berører temaer omkring familieliv, pligter og frihed, som mange kan relatere til.
Under ’Filmsprog’ vil eleverne komme rundt om både filmiske virkemidler, dramaturgi og genre. De skal lave små filmøvelser, hvor kameravinkler og klipning giver karaktererne status og scenen stemning. De skal undersøge, hvordan set ups og pay offs strukturerer filmens plot. Endelig skal de undersøge, hvordan ’Honey’ kan ses som en genremæssig hybrid af ungdomsfilm, musical og komedie.
Dansk efter 6. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
Færdigheds- og vidensmål: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse og fortolkning
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer
Færdigheds- og vidensmål: Fremstilling, præsentation og evaluering
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer
Færdigheds- og vidensmål: Dialog
Film og forforståelse
Om filmen
’Honey’ er seneste film fra den prisbelønnede instruktør Natasha Arthy, der blandt andet står bag de populære børne- og ungdomsfilm ’Mirakel’ (2000) og ’Fighter’ (2007). Denne gang er forlægget den danske roman ’Hest, hest, tiger, tiger’ (2015), som indbragte forfatter Mette Eike Neerlin Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger og Skriverprisen fra Børne- og undervisningsministeriet.
Filmen er velegnet til undervisning, fordi den med humoristisk overskud tager fat i svære emner, som mange børn og unge kender til: Familiekonflikter, hvor to generationer har mistet kontakten med hinanden. Forældre, der overlader for lidt eller for meget ansvar til deres børn. Kunsten at stå ved sig selv og finde balancen mellem egne og andres behov.
Forforståelse
For at forstå, hvordan set ups udgør spor, der varsler pay offs i en historie, skal klassen prøve at spå om filmens handling.
Afspil traileren, og lad eleverne gætte på, hvad Honeys største problemer bliver, og hvad der vil ske for hende i filmen. Hvis nogle elever allerede har set ’Honey’, må de kun afsløre, hvad de troede, før de så den.
Inden biografbesøget får hver elev tildelt et af fire ”nøgleobjekter”, som udgør et spor, de skal holde øje med under filmen: Musikinstrumentet fra morfar, fars pakke med ”guld”, Honeys mobiltelefon og storesøster Mikalas mobiltelefon.
Filmens credits
Titel: Honey
Produktionsland og -år: Danmark, 2025
Instruktion: Natasha Arthy
Forlæg: Hest, hest, tiger, tiger – Mette Eike Neerlin (roman 2015)
Længde: 96 min.
Distribution: Scanbox Entertainment Danmark A/S
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under 7 år
Medvirkende:
Hovedpersonen (Honey): Selma Dali Pape
Hovedpersonens mor (Sanne): Lene Maria Christensen
Hovedpersonens søster (Mikala): Sidsel Boel Kruse
Hovedpersonens morfar (Marcel): Jesper Christensen
Hovedpersonens far: Simon Bennebjerg
Hovedpersonens crush (Liam): Wilhelm David Lumholt Hakesberg
M.fl.
Handling
13-årige Honey skal ordne alt. Mor har to job, så Honey må købe ind og lave mad. Far dyrker hash, så Honey må gemme ”guldet” for politiet. Storesøster Mikala har Downs syndrom og skal passes – mener mor i hvert fald.
Honeys egne behov har ringe kår. I sin nye klasse lyver hun om sin familie for at passe ind og komme med i søde Liams band, Fuld Smadder. Bandet skal spille i det lokale supermarked, og faktisk er Honey eminent på den ukulele, hun har arvet fra morfar Marcel.
Da Honey opdager, at Marcel lever, opsøger hun ham i hemmelighed. Han har kræft, men kan nå at lære Honey at sætte sig selv først. Hun skal spille sin drømmekoncert! Til gengæld lover Marcel at snakke med moren, som han har svigtet.
Desværre vokser kaosset omkring Honey. Hun mister farens ”guld” og sin mobil. Hendes koncertdebut går dårligt. Hun må igen redde sin far, der er brudt ind i en busstation. Selv om Honey efterfølgende siger fra, har de voksnes problemer taget så meget tid, at hun misser opkaldet fra Marcels plejehjem og hans død.
Heldigvis viser det sig, at Mikala kan mere end forventet. Hun har taget en taxa – for familiens Thailand-penge – og brugt sin irriterende videoblog til at sikre, at Marcel sagde farvel og undskyld til sin datter. Mor må indse, at hun har to skønne døtre, som er vigtigere end Thailand.
Filmen slutter med, at Honey arrangerer en overraskelseskoncert for Liam i supermarkedet, hvor hendes far har fået job. Bagefter kysser hun og Liam i baglokalet, og Mikala dokumenterer det hele.
Temaer
Ansvar og frihed
Ansvar for andre versus individuel frihed er et hovedtema. Fra starten er Honeys telefon rødglødende af sms’er fra familiemedlemmer, der vil have hende til at ordne ting. Honeys egne behov er der ikke plads til.
Da Honey møder morfaren, Marcel, bliver hun konfronteret med det modsatte syn på ansvar, opsummeret i morens konfirmationssang: ”Du skal leve dit liv lige nu / og gøre, hvad man vil, det skal man sgu.” Marcel mener, at Honey skal prioritere sig selv og sin drømmekoncert. Hans ekstreme individualisme har dog ført til, at han svigtede Honeys mor.
Både Honey og hendes familie finder efterhånden en gylden middelvej, som afspejles i konfirmationssangen. Først tilføjer Honey en linje om, at ”det bedste vil altid være / når ens ven hjælper med det svære”. I den afsluttende forsoningsscene mellem morfar, mor og børnebørn har sangen pointen, at ”det bedste er at være / sammen med sine kære”.
Familie
Honeys mor er fraværende, hendes far er småkriminel, og hun må tage sig af sin ni år ældre søster med Downs syndrom. Selv om Honey er barn og lillesøster, agerer hun forælder og storesøster. Bruddet mellem Honeys mor og morfar antyder, at ubalancen går længere tilbage.
I filmens sidste akt kræver Honey, at forældrene ændrer sig. Farens krav er blevet så ekstreme, at hun forlanger ”far-pause”, til han kan opføre sig som en rigtig far. Moren får skåret ubalancen ud i pap, da Honey kommer for sent til Marcels død på grund af pligter. Begge forældre lærer lektien, for ved rulleteksterne har Honeys far fundet et job, og moren køber selv ind.
Mikala overrasker ved at træde til og filme morfarens afsked, da Honey er forhindret. Hun kan mere trods sit handikap, mere end nogen har forventet, og på den måde retter søskenderelationen sig også til.
Løgne
Både børn og voksne lyver i ’Honey’ af forskellige grunde. Honey lyver spontant, når hun skammer sig over sin familie i sin nye klasse, og når hun prøver at få en smule tiltrængt frihed. Det kræver en kreativ løgn at få adgang til morfaren på plejehjemmet, og hun må siden lyve om besøgene over for sin mor.
De to slags løgne kræver hver sin løsning. Efterhånden får Honey selvværd nok til at stå ved sig selv over for vennerne. Over for moren lyver Honey kun, fordi moren løj om morfarens død. Derfor er løsningen gensidig ærlighed og forsoning mellem generationerne.
Filmsprog
Filmiske virkemidler
Klipning
- Montage
Klippeteknikken montage viser Honeys pligter med tidsforkortelse, så vi på kort tid oplever tidskrævende gøremål. Det giver en hektisk stemning og viser, at Honey er presset.
KLIP: Montage
- Jump cut
Da Honey er blevet en del af Fuld Smadder, marcherer bandet ud fra skolen med kurs mod kameraet. De flytter sig rykvist via jump cuts ligesom i en musikvideo. Selve marchen er i slowmotion, så tidsforlængelse understreger det store øjeblik.
KLIP: Skolebandets march
Kameravinkel
Når Honey brillierer med musik, ser vi hende af og til i frøperspektiv. Vinklen får Honey til at virke større og giver indtryk af, at i musikken er hun ovenpå.
Dramaturgi
Dramaturgisk er ‘Honey’ bygget op af set ups og pay offs med udgangspunkt i rekvisitter. De fungerer som en Chekhovs pistol ud fra princippet om, at alle elementer i en fortælling har betydning. Hvis en pistol bliver vist i første akt, skal den fyres af i en senere akt (typisk tredje). På samme måde er de fire nøglerekvisitter i ’Honey’ varsler om, hvad der senere sker:
- ”Guldet”: Så snart farens hashpakke introduceres (set up), kan man gætte, at den giver problemer senere. Ganske rigtigt bliver pakken væk (pay off + nyt set up), og jagten koster Honey tid fra sin morfar (pay off).
- Honeys instrument: En ukulele med Marcels navn på (set up) fører til, at Honey finder sin morfar (pay off). Siden bliver ukulelen ødelagt (set up), så morfar kan træde i karakter ved at skaffe en guitar (pay off).
- Honeys telefon: Familien hiver i Honey via sms’er. Så bliver Honeys telefon væk, og hun må give sin søsters nummer til morfarens plejehjem (set up). Det varsler, at Honey går glip af opkaldet om morfarens død (pay off).
- Mikalas telefon: Telefonen er træls for Honey, fordi Mikala filmer alting (set up). I sidste ende er det dog søsterens videoblog, der gør, at morfaren får sagt farvel (pay off).
Genre
‘Honey’ er en hybrid af ungdomsfilm, komedie og musical.
Fra den klassiske ungdomsfilm har ’Honey’ coming of age-temaer, når hovedpersonen lærer at stå ved sig selv og sætte grænser. Fra situationskomedien låner filmen absurde situationer, der eskalerer, for eksempel da far har låst sig inde i en busstation. Endelig har ’Honey’ elementer fra den realistiske musical. Her synger personerne kun, når det giver mening i handlingen, men sangene har tit symbolsk betydning. Honeys duetter med Liam er for eksempel del af en spirende romance, mens konfirmationssangen, der rettes til undervejs, peger frem mod familieforsoningen.
Videre arbejde
- Sangtraditioner i dansk
Hvis eleverne nærmer sig konfirmation eller nonfirmation, så kan de skrive deres egen sang, inspireret af konfirmationssangen til Honeys mor. På det tekstnære plan kan det give anledning til at tale om rim og versefødder. Mere generelt kan klassen tale om, hvilken rolle lejlighedssange og andre fællessange spiller i dansk kultur og forskellige familier.