Om filmen 

'Ræv og Hare redder skoven' er baseret på Sylvia Vanden Heedens populære bogserie om Ræv og Hare. Det er en farverig og humoristisk stopmotion-animationsfilm med modellervoksfigurer, der appellerer til både børn og voksne. Den indeholder elementer af klimaoplysning og understreger, hvordan påvirkninger af naturen kan have store konsekvenser og ændre balance og levevilkår.

I børnehøjde belyses temaet venskab og begrebet hjem, som filmens karakterer reflekterer over, udfordres af og undersøger på en måde, hvor seeren selv kommer til at reflektere.

Filmen har tydelige og genkendelige arketyper med associationer til Peter Plys’ venner og 'Vinden i piletræerne'. Deres forskelligheder og demokratiske måde at håndtere udfordringerne på sender et tydeligt og kærligt budskab om fælleskabets rummelighed, styrke og høje værdi. Selv filmens skurk indser til sidst, at det største mesterværk, man kan lave, er ligeværdige venskabsbånd.

Foto: 'Ræv og Hare redder skoven' (2024) Submarine

Filmens credits
Titel: Ræv og Hare redder skoven
Originaltitel: Fox and Hare Saves the Forest
Produktionsland og -år: Holland, Belgien, Luxemburg 2024
Instruktion: Mascha Halberstrand
Manuskript: Fabie Hulsebos
Længde: 71 minutter
Distribution: Another World Entertainment 
Medvirkende stemmer: Nicolai Jørgensen, Mille Lehfeldt, Jens Jacob Tychsen, Rasmus Botoft
 

Forforståelse 

Før I ser filmen, kan det være en god idé at inddele klassen i nogle grupper, som får til opgave at holde øje med en bestemt figur. Mange undervisningsmaterialer kalder øvelsen ”at skygge en person”. De figurer, der skal skygges, er Ræv, Hare, Bæver, Ugle og Rotterne.

I 2.-3. klasse kan man eventuelt forberede sig ved at tale om personkarakteristik og gennemgå opgave 1, så de kender opgaven, som skal løses, efter filmen er set. På den måde ser de også filmen med faglige briller og er bedre forberedt på analysearbejdet. 1. klasse kan tale om figurerne og tegne dem. Måske også få hjælp til at skrive et par tillægsord på tegningen.
 

Ræv og Hare lever i et lille fællesskab med deres venner i deres elskede skov. Men en nat, hvor den nervøse Ugle holder nattevagt, løber åen over sine bredder og oversvømmer deres boliger. Ugle bliver i mellemtiden væk, og i vennernes søgen efter ham finder de årsagen til oversvømmelsen: Den excentriske Bæver har fældet et utal af træer, og med hjælp fra sine undersåtter, rotterne, har han bygget en kæmpe dæmning og en undersøisk hytte med alskens luksus og underholdning.

Ræv og Hare bliver udfordret på deres værdier, da særligt Ræv bliver fristet og forblændet af den umiddelbart imponerende, opfindsomme og underholdende Bæver. Men Bæver har endnu ikke lært at være en god ven og får låst dyreflokken inde. De lykkes dog med at flygte ved at kæmpe for værdierne, at samarbejde og ved at holde sammen i flokken.

Bæver forstår til sidst vigtigheden af fællesskab og vælger venskabets vej frem for de materielle goder.

Foto: 'Ræv og Hare redder skoven' (2024) Submarine

Venskab

Det helt store tema i filmen er venskab. Dyrene gør hinanden glade med gaver, kager, fester og leg. De hjælper hinanden med praktiske ting og støtter hinanden, når følelserne er tunge, og de kender hinandens styrker og svagheder; fx siger Hare, at hun savner Ræv, for han får altid en god idé. Da dyrene sidder i fangehullet, opmuntrer Ræv vennerne ved at genopfriske deres fælles minder om, dengang de gjorde noget sjovt eller rart sammen – og for hinanden. 

I klassen 

Tag en klassesamtale med eleverne om, hvad venskab er. Henvis fx til Bæver, der spørger Ugle ”Hvad er det for noget med de der venner?” Bæver tænker andre folk som beundrere, ikke ligeværdige (potentielle) venner. Skriv elevernes udsagn som nøgleord på tavlen.

Spørgsmålene kan fx være:

• Hvad er en god ven?
• Hvordan kan man mærke, at nogen er en god ven?
• Hvad gør en ven, når man har problemer? Er ked af det?
• Hvordan taler venner om en, når de er sammen med andre?
• Kan man være uenige og stadig være venner?
• Kan man være venner uden at ses hele tiden?
• Kan man være sammen med andre og stadig være (bedste) venner?
• Kan man have flere ”bedste venner”?
• Hvad gør man, hvis en ven svigter?

Man kan også hjælpe eleverne på vej ved at henvise til filmen med følgende spørgsmål:

• Hvordan viser Ræv og Hare, at de er venner?
• Er de altid enige? – Hvordan løser de uenighed?

Hvis der dukker ord op som loyal, empatisk, tilgivende, omsorgsfuld, kan det være gavnligt at forklare/beskrive begreberne på en nærværende måde med eleverne. Beskriv eksempler fra deres egen skoledag, som du har kendskab til, hvor en elev eksempelvis var loyal. 

Foto: 'Ræv og Hare redder skoven' (2024) Submarine

Fællesskab

Dyrene har et stærkt fællesskab og arbejder sammen om at finde Ugle. De bruger hver især deres unikke egenskaber – som værdsættes. Havfrues evne til at svømme og lede under vandet, Børstes evne til at grave tunneller, Ugles evne til at holde nattevagt, Hare er fornuftig, og Ræv holder humøret oppe, får gode idéer og tager initiativ. De samarbejder om at nå et fælles mål; at få det godt alle sammen, sammen. Et fællesskab er noget, man gør, ikke bare noget, man har.

I klassen

Tal med klassen om, hvad et fællesskab er. Skriv elevernes udsagn som nøgleord på tavlen. 

Spørgsmålene kan fx være:

• Hvordan er det at gå i vores klasse?
• Hvad gør vores klassefællesskab særligt?
• Hvornår føler du dig som en del af fællesskabet i klassen?
• Hvad gør vi for, at alle føler sig tilpas i fællesskabet?
• Hvad gør dyrevennerne i filmen for at passe på fællesskabet?
• Hvad opnår vennerne i film

Fællesskab er ikke altid nemt. Man kan tale åbent om:

• Hvornår følte du dig uden for fællesskabet?
• Hvad gør man, hvis man føler sig udenfor?
• Må man være sig selv i et fællesskab? I så fald; hvad kræver det af en selv og de andre?
• Kan man være venner med nogen uden at være i samme gruppe? 

Når eleverne sætter ord på deres refleksioner over fællesskab og værdier, kan de bruge det som værktøj til at tage ansvar for hinanden og de fællesskaber, de er en del af.

Der findes mange samarbejdslege på klassetrivsel.dk, og man kan også lave en ”venlighedschallenge”. Se den her.

Arkene hentes her.

Foto: 'Ræv og Hare redder skoven' (2024) Submarine

Hjem

Dyrene mister deres hjem, og Bæver tilbyder dem et alternativ; hans luksuriøse forlystelseshule. Men som Hare siger: ”Alle de der dimser og dutter gør det da ikke til et hjem!”, hvortil Bæver svarer: ”Nåh, men hvad gør så?”. Hare siger: ”En hjemmebagt kage”, men vupti, så trykker Bæver på en knap, og en maskine leverer en pyntet kage med topfigurer, der forestiller Ræv og Hare. Det er ligesom bare ikke det samme og efterlader Hare lidt mundlam og uimponeret. 

Vi ser også et andet eksempel, da Ræv begynder at kede sig, fordi han er alene hjemme. Forlystelserne er derfor ikke længere så sjove og attraktive, som når hjemmet er fyldt. 

At tale med elever om, hvad et hjem er, kan kræve omsorg og rummelighed, fordi hjem kan betyde noget meget forskelligt for børn. Mange skilsmissebørn har to hjem, som måske endda er forskellige. For at passe på den enkelte elevs følelser er det vigtigt med en samtale, hvor alle oplevelser er okay, og hvor børnene føler sig trygge ved at dele – eller lade være. 

Når nøgleord skrives på tavlen, kan det føles som facit, så i denne snak kan man overveje at lade være med at skrive noget ned.

Spørgsmålene kan fx være:

• Hvad tænker du på, når du hører ordet ”hjem”?
• Hvad gør et sted til et hjem? 
• Er det tingene? Personerne? Hvor længe man har boet der?
• Hvad med en campingvogn? Et sommerhus? Et hotelværelse, man kommer tilbage til, når man er på ferie og har været ude og opleve noget? En hule? 
• Hvad med hos et familiemedlem, som ikke er ens forældre?
• Hvordan føles det at være hjemme? 
• Er der særlige dufte?
• Hvad skal der til for, at et sted bliver ens hjem?

Eleverne kan også tegne, skrive eller fortælle om hver deres hjem.

Og I kan sætte fokus på klassens fællesskab som ”et andet hjem”:

• Hvad tænker I om ordsproget ”det er som mit andet hjem”?
• Hvad skal der til for, at klassen er et trygt sted at være?
• Hvad kan vi gøre for, at klassen føles som et andet hjem?

Også Bæver opdager, at et hjem ikke kun handler om mursten og forlystelser. Hjem er tryghed, relationer og følelsen af at høre til. Et sted, hvor der er trygt, rummeligt og tillid.
 

Dramaturgi 

Personkarakteristik

I klassen

Sammen med eleverne kan man tale om, hvordan man lærer filmens karakterer at kende. 

Vi lærer filmens personligheder at kende ved deres:

• Udseende 
  • Tøjvalg – Ræv har kaptajnkostume på. Måske et hint om, at han er lederen?
  • Rekvisitter – Ugle har en redningskrans, der understreger hans frygt for vand, samt dukken Uhu, som understreger hans frygt for at være alene.
• Kropssprog  
  • Eksempel: Bæver stiller sig med brystet frem og armene i siden på toppen af sin dæmning (se eventuelt traileren sammen med eleverne), hvorved hans selvtilfredshed udstilles.
• Handlinger og følelser 
  • Eksempel: Hare handler praktisk og moralsk orienteret, og vælger at opgive sine møbler og hjem for at holde sammen på venneflokken og finde Ræv. 
  • Eksempel: Børste er handlingsorienteret og graver sig ud af problemerne. Knap så velovervejet. 
  • Eksempel: Ræv er modig og villig til at ofre sig selv for sine venner og skoven. Heldigvis bliver det ikke til et ultimatum, for Bæver bliver klogere og vælger til sidst at nedbryde dæmningen for vennerne.
• Ordvalg og dialekt
  • Eksempel: Rotterne og Børste har henholdsvis jysk og tysk dialekt, som kan fremhæve det humoristiske.
  • Eksempel: Bæver udtrykker ordret “Hvad er det for noget med de der venner? Hvorfor er de så særlige? Jeg kan tilbyde dig alt det, du vil ha’, og de andre har nul og niks. Alt hvad de havde, ligger under vand nu.” Bæver forstår sig (endnu) ikke på venskab og tillægger det materielle større værdi end relationer.

De første to punkter knytter sig primært til en ydre personkarakteristik og de to sidste til en indre personkarakteristik. 

Elevopgave 1 - Personkarakteristik

Foto: 'Ræv og Hare redder skoven' Submarine

Arketyper og aktantmodellen

I mange film ser vi arketyper som helten, hjælperen, skurken og den sjove repræsenteret. Der er for det meste også ofte én eller noget, der skal reddes. Helten er som udgangspunkt hovedpersonen/hovedkarakteren/hovedrollen og en protagonist. Det er primært hovedpersonen, vi som seere følger og bruger mest tid sammen med. 

I filmen er Ræv helten og subjektet. Det er hans handlinger, der driver historien fremad. 

Ræv elsker at have det sjovt. Han er nysgerrig og impulsiv og bliver lokket af Bævers luksus og underholdning i hulen. Men da han indser katastrofen, indtager han rollen som helt og initiativtager. Han tager ansvar og lederskab, når stemningen skal løftes, og der skal en forandring til. Han er klar til at ofre sig selv for fællesskabet og de andre. 

Bæver er filmens skurk. Skurken er en vigtig biperson, der er heltens modstander – antagonisten – som fremstår usympatisk, men som I virkeligheden kan have samme mål som helten. Skurken har bare en anden måde at opnå det på. I mange film forbliver skurken ond fra start til slut og ændrer sig ikke i løbet af fortællingen. Man kalder en sådan person for statisk. Men i denne film ændrer skurken, Bæver, sig, idet han ender med at vælge venskab og fællesskab frem for ego. Skurken som person er derfor dynamisk. 

Hare er Rævs vigtigste hjælper (tag gerne en snak med eleverne om, at alle dyrene hjælper med hver deres egenskaber. Fremhæv fx Havfruen. Hjælperen er også en arketype og vigtig biperson, som hjælper helten med at nå sit mål. Hare er meget fornuftig og praktisk. Hun rydder fx op efter festen inden sengetid, og så har hun gode værdier og et stærkt moralsk kompas. Hun fristes ikke af hulen, og da deres huse bliver oversvømmet, prioriterer hun fællesskabet med vennerne og “ofrer” sine møbler. Hun kærer sig om fællesskabet og bager ikke mindst personlige kager til vennerne.

Ugle er den, der skal reddes (objekt). Men han repræsenterer også deres fællesskab, som skal reddes. Han tager kagefiguren af Ræv med tilbage til skoven, mens den levende Ræv er blevet i Bævers hule. Ud over at ugle skal reddes, så skal skoven og deres hjem også reddes. Tal med eleverne om det, og kom tilbage til det, når I arbejder med værdier senere i forløbet. 

”Det sjove” i filmen er især (pi)rotterne. De løfter stemningen ved ikke at tage tingene så tungt og fjoller med vandpistoler og ordlege. Rotterne er Bævers hjælpere, så børnenes spænding stiger nok lidt, når de møder dem, men giver en lettelsens latter, når de erfarer, at rotterne faktisk er gode nok og helt vildt sjove. Børste er også en af de sjove i filmen.

Giveren i historien er Bæver, der til sidst smadrer sin dæmning, så vandestanden kan blive som før. Dyrene får på den måde deres hjem og fællesskab tilbage som modtagere.

Elevopgave 2 - Arketyper

Aktanktmodellen er en analysemodel, der giver overblik over de vigtigste aktører og deres forhold til hinanden i en historie. Den er særligt god at bruge, når der er ydre konflikter som i 'Ræv og Hare redder skoven'. Modellen er lidt tidlig at bringe på banen i indskolingen, men den kan være rar som underviser at have i baghovedet. 

Foto: 'Ræv og Hare redder skoven' (2024) Submarine

Genre

Stopmotion

'Ræv og Hare redder skoven' er en stopmotionfilm, hvor figurerne er lavet af modellervoks. En stopmotionfilm viser som regel minimum 12 billeder i sekundet, hvor en biograffilm viser 24 billeder i sekundet (29 billeder/sek. i Hollywoodfilm). 

Det kan være sjovt og lærerigt for eleverne at lave én selv, og det behøver ikke være så omfattende. En begynderfilm kan godt være med fem billeder per sekund og med appen Stop Motion Studio (gratis app på Skoletube) bliver eleverne guidet og er hurtigt i gang. 

Stopmotion-studiet har en rigtig god feature kaldet onion-skin, som hjæper børnene med at se, hvor meget figuren skal flyttes per billede. Men også til at få figuren placeret det rette sted, hvis den vælter, bliver tabt eller lignende. Se gerne youtubekanalen Stopmotion Tube og særligt videoen “HOW TO: Lav en enkel stopmotion film”.

I en helt simpel stopmotionworkshop kan man give eleverne en grundlæggende forståelse af, hvad stopmotion er, og hvordan man laver det. Når den simple teknik er prøvet af og erfaret, får eleverne helt sikkert idéer til at avancere og personliggøre deres film med handling, aktører, rekvistitter, baggrunde, musik osv.

Filmøvelse: Stopmotionfilm 

Lav en stopmotionfilm, hvor to figurer kommer ind i billedet fra hver deres side. De mødes på midten, hvor de bukker for hinanden, og fortsætter i hver deres retning, indtil de er ude af billedet. 

Del eleverne ind i par. Hver gruppe skal bruge følgende materialer:

1. En tablet eller telefon med appen Stop Motion Studio (Skoletube).
2. Et stativ, bogstakke eller en taburet, som sikrer at kameraet står statisk.
3. To figurer (fx Lego, bamse, dukke, Schleich-dyr, modellervoksfigur etc.)
4. Eventuelt lærertyggegummi til at holde figurerne fast, mens billeder tages.
5. Et bord og god belysning

Fremgangsmåde:

1. Start appen, og opret nyt projekt. Slå onion-skin til.
2. Placér kameraet på jeres stativ-installation.
3. Placér figurererne alleryderst i hver deres side, og tag det første billede.
4. Flyt begge figurer en smule ind mod midten, og tag det næste billede.
5. Gentag, og tryk play undervejs, så I kan se jeres figurer “bevæge sig”.

Samtale og refleksion med eleverne:

• I klassen: Hvad skete der, da vi flyttede figurerne lidt ad gangen? 
• Hvordan fik vi figurerne til at bukke for hinanden, så det så “flydende” ud? 
• Hvad kunne vi gøre for at skabe en hel lille historie?
• Hvilke aktører skulle vi have med? (Arketyper og aktantmodellen).
   

Hvis I lavede den lille workshop med stopmotionfilm, er der nok mange elever, der fik idéer til at lave en film med deres egen historie. I kan med fordel bruge den nye viden om aktantmodellen til at digte en god historie, og med personkarakteristikken i erindringen opdigte nogle gode aktører og kreere nogle flotte scener. Har I også arbejdet med temaerne venskab, fællesskab og hjem, er det oplagt at lave stopmotionfilm med afsæt i dem – og eventuelt “filmatisere” episoder fra elevernes eget skoleliv (med en god slutning).

Hvis I vil supplere med en anden kortfilm med samme temaer, anbefales 'Lille Frø'.