Elevark
Introduktion
I følgende opgaver skal I arbejde med filmens fokus på kærlighed, krænkelser og venskab, og I skal bruge temaerne til at rette blikket mod klassens trivsel og de dilemmaer, som optager jer selv.
Læringsmål: I opgaverne skal I arbejde frem mod at:
- Undersøge filmens iscenesættelse af kærlighed, krænkelser og ungdom.
- Analysere konflikt og karakterer og lave en aktantmodel.
- Lave en konflikttrappe for at forstå konfliktoptrapningen i filmen.
- Optage en scene med fokus på en rekvisit.
- Optage en scene med fokus på tidsforlængelse.
Film og forforståelse
’Smuk’ er en kærlighedsfilm, men den handler samtidigt også om grænser og grænseoverskridelser.
Før filmen
- Kig på plakaten herunder.
- Hvad ser du?
- Hvordan er farveholdningen?
- Hvem kunne du forestille dig er hovedkarakteren?
- Er der andet, du kommer til at tænke på?
- Læs et uddrag af interviewet med instruktøren, Tilde Harkamp, om inspiration og research til filmen ('Hvordan kom du på idéen?' og 'Research').
- Se klip 1 herunder.
- Ud fra klippet, hvad tror du så, at der kommer til at ske i filmen?

KLIP 1
Efter filmen
Individuelt
- Skriv et spørgsmål til filmen på et stykke papir.
I par
- I skal op på gulvet og stille hinanden spørgsmål. Når begge har stillet et spørgsmål og svaret, bytter I papir og går videre.
Handling
I par
- Genfortæl handlingen for hinanden med fokus på hovedpersonen, Frida.
- Diskutér, hvad filmen fokuserer mest på – kærlighed eller krænkelser?

Temaer
Der er mange temaer i filmen, som kunne være interessante at dykke ned i.
I par
- Lav en liste over de temaer, som I har lagt mærke til.
I nedenstående opgaver er der fokus på tre temaer: kærlighed, krænkelser og identitet.
Kærlighed
Smuk er først og fremmest en kærlighedsfilm, hvor de to unge, smukke mennesker trods forhindringer og prøvelser får hinanden til sidst.
Individuelt
- Læs afsnittet 'Åben slutning?' i interviewet.
- Find billeder online af Brigitte Bardot og James Dean, og læs om dem.
- Hvilke virkemidler bliver brugt til at understøtte kærlighedsbudskabet i elskovsscenen?
- Da Frida kommer hjem fra skoven efter at have været sammen med Emil, kan man se et billede på væggen i glas og ramme. Hvorfor er det en sort svane?
Krænkelser
I filmens start får Frida en invitation til en audition. Det er et set up, som senere får sit pay off, da Frida er til puttefesten. Man får at vide, at Mathias synes, hun er ”fucking lækker”. Frida er fuld og bliver en ”fuckgirl”, og det billede, som Mathias tager af hende, mens de har sex, bliver delt på sociale medier.
I små grupper
- Da Frida er til festen, tager Emil et billede af hende, lige efter at hun har kastet op på toilettet, selvom hun siger nej. Er det i orden?
- Selvom Mathias undskylder, hvad siger det så om filmens morale?
- Mathias forklarer, at han tog billedet af Frida, fordi hun er så smuk. Hvad synes I om den begrundelse? Bør man spørge folk, inden man tager billeder af dem?
- Kommer filmen indirekte til at sige, at det er okay med krænkelser, hvis bare man siger undskyld bagefter?
- Diskutér Mathias’ undskyldning. Er den vag eller oprigtig?
- Synes I, at Frida, rektor eller Fridas forældre burde have politianmeldt Nadia for at dele billedet?
- Selma giver Nadia adgang til Fridas Instagram. Er hun så ikke lige så skyldig i, at billedet bliver delt?
- Hvad mener I, at konsekvensen bør være, for at billedet bliver delt?
- Kan man tilgive og forstå Nadias opførsel, når man ved, at hun lige har mistet sin mor?
- Er Nadias opførsel måske forklaringen på hendes handling?
- Undersøg, hvad lovgivningen siger om Nadias deling af billedet ved at læse paragraf 232 og 264d hos Børns Vilkår her.
Identitet
I par / i klassen
Den lette:
- Diskutér budskabet i Fridas monolog (se arbejdsark).
Individuelt
Den svære:
- Retorisk anvender Frida flere såkaldte allitterationer med f… som i første stavelse i navnet Frida. Lav en retorisk analyse af Fridas monolog med følgende begreber in mente (se arbejdsark):
- Amplifikation er et ord, hvis betydning fremhæves i sammensætning med et andet ord.
Fuckgirl er en amplifikation. - Polyptoton er, når et ord gentages i forskellig kasus.
”Jeg er en fuckgirl, for jeg fucker op”. - Allitteration er en klangfigur med bogstavrim i form af konsonantrim, hvor konsonanten bruges flere gange.
- Appelformer er argumentationstyper, der har til formål at overbevise modtageren på en særlige måde. Der findes tre typer:
- Etos (moral)
- Logos (fornuft)
- Patos (følelser)
- Gentagelser, som forstærker.
- Amplifikation er et ord, hvis betydning fremhæves i sammensætning med et andet ord.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Tidsforlængelse
I par / små grupper
- Læs om tidsforlængelse, og se klip 2 herunder.
- Hvordan og hvornår bruger filmen tidsforlængelse som virkemiddel?
- Hvilken effekt har det i fx cool scener sammenlignet med krænkende scener?
KLIP 2
![]()
|
Dramaturgi: Konflikt, karakterer og rekvisit
Konflikt
I par / i klassen
- Se klip 3 og 4 herunder.
- Diskutér, hvordan konflikten kommer til udtryk.
- Hvordan bruges spejlene til at sige noget om Fridas dilemma?
- Hvad hentyder Selma til, når hun siger, at Emil blærer sig med, at han har gjort hende til ”guldputte”? Har Selma ret?
- Læs om konflikt, og lav en fælles konflikttrappe for konfliktoptrapningen.
I par
- Læs om aktantmodellen.
- Lav en analyse af ’Smuk’ med fokus på Frida ud fra aktantmodellen.
KLIP 3
KLIP 4
Karakterer
Klassen inddeles i seks grupper
- Hver af de seks grupper vælger en karakter, som I skal lave en karakteristik af vha. 'Karakterer' i arbejdsarket.
- Læg mærke til de forskellige ting, der ”former” karaktererne, og i hvilke scener de bruges.
- Hvad kan tigeren på Fridas nattøj fx symbolisere? Eller hvad signalerer Nadias læderjakke?
Rekvisit
Individuelt
- Læs om rekvisitter.
- Skriv et kort afsnit i Fridas dagbog om, hvordan hun har det.
![]()
|
Genre
Individuelt
- Læs om kærlighedsfilm og ungdomsfilm.
I klassen
- Se klip 1 og 5 herunder.
- Hvordan er de to scener eksemplariske for genrerne kærlighedsfilm og ungdomsfilm?
I par
- Notér de træk i filmen, der passer på genrerne, både temaer og filmsprog.
- Især musikken er med til at understrege genren (se fx klip 3).
- Læs om musik i Filmleksikonet og instruktørens tanker om musik i interviewet.
- Hvordan er musikken brugt i de romantiske scener? Kom med eksempler.
KLIP 1
KLIP 5
Videre arbejde
Frida og monopolet
I klassen
Lav et dilemmaspil med inspiration fra ’Monopolet’ (se arbejdsarket). Lad én være Frida og fire andre et panel, mens resten skriver dilemmaer ned om venskab, kærlighed, seksualitet eller andet, som kunne være relevant, og som optager jer. Lav en afstemning om, hvilke(t) dilemma(er) I vil tage op. Den, der er Frida, skal stille spørgsmål og styre debatten. Formålet er at få belyst dilemmaer fra forskellige sider og måske nå til enighed.
Som inspiration kan I lytte til ’Sara og Monopolet’ på DR Lyd eller ’Mads og A-holdet’ på Podimo.
Evaluering
Individuelt
Udfyld så meget du kan af ’Evaluering’ i arbejdsarket.
DSA
Der bliver brugt forskellige sætninger og ord, som kan være svære at forstå. Brug arbejdsarket til at notere ordene.
VoxPop
To og to
I denne aktivitet på SmåP filmer I hinandens holdninger til en bestemt sag (fx puttefester, deling af billeder af seksuel karakter, give og have adgang til hinandens telefoner etc.) og klipper så optagelserne sammen til en velfungerende voxpop på 45-60 sek. til de sociale medier. I behøver ikke udgive den.