Vi er i El Salvador i midten af 1980'erne. Chava er 11 år og bor i et slumkvarter. Hans far tager afsted til USA, og nu er Chava "manden i huset" i det skur, hvor han bor sammen med sin mor, storesøster og lillebror. Når der er skudvekslinger mellem regeringssoldater og guerillaer i nærheden, må børnene kaste sig ned under sengen, imens kuglerne fløjter om ørerne på dem. Børnenes mor har aftenarbejde, men da hun ikke længere tør lade dem være alene, begynder hun i stedet at arbejde som syerske derhjemme. På eget initiativ tager Chava et job som medhjælper på en bus og giver de penge, han tjener, til sin mor.

I skolen kommer regeringshæren jævnligt forbi og henter de drenge, som er fyldt 12 år – bl.a. en af Chavas gode venner. Der er ikke længe til, at Chava også skal indrulleres i hæren. Hjemme får familien besøg af morens bror, onkel Beto, som er medlem af oprørsbevægelsen. Pludselig er der skudvekslinger udenfor. Onkel Beto trækker sin pistol under det voldsomme skyderi, men kommer ikke til at bruge den, da naboens datter bliver ramt af en vildfaren kugle. Hun dør for øjnene af dem. Onkel Beto tager sin guitar frem og synger en af oprørernes forbudte sange, alt imens kampene fortsætter udenfor som en slags akkompagnement til hans sang.

Inden Onkel Beto drager afsted igen, forærer han Chava en lille radio, så han kan lytte til oprørsbevægelsens illegale radiokanal. Beto foreslår, at Chava kan tage med sin onkel og gå ind i oprørsbevægelsen, næste gang han kommer på besøg. Chavas mor er meget imod den plan – men på den anden side ønsker hun heller ikke, at regeringssoldaterne får fat i Chava. Kort efter Betos besøg bliver Chava og kammeraterne tippet om, at regeringssoldater er på vej for at rekruttere drenge. De spreder rygtet, og da soldaterne kommer, er slumområdet støvsuget for drenge – de ligger alle og gemmer sig oppe på tagene.

På trods af borgerkrigen formår Chava og hans kammerater til en vis grad at holde fast i deres barndom. Sammen laver de sjov, optræder og leger – også slåskamp og krigslege. Chava forelsker sig i Christina Maria, klasselærerindens datter, og hans kærlighed er gengældt. Da Chava fylder 12 år, holder familien og vennerne fødselsdagsfest for ham – men der er kun sat 11 lys på lagkagen. En dag, hvor Chava og kammeraterne leger, dukker deres tidligere skolekammerat, som nu er soldat, op. De er forbløffede og skræmte over, hvor forandret han er.

Foto: Altavista Films

Chava og den lille familie befinder sig i et dilemma. De forsøger at leve deres almindelige dagligliv uden at involvere sig i og tage stilling til borgerkrigen. Men borgerkrigen bryder konstant ind i deres hverdagsliv – bl.a. er der en dramatisk skudepisode på skolen, hvor børn, lærere og forældre bliver fanget i skudlinjen mellem regeringssoldater og guerillaer. Vi ser Chava knytte stærke bånd til byens præst, som efter en række mindre konfrontationer med regeringshæren til sidst bliver gennembanket af nogle soldater. Præsten holder, da det hele tilspidses, en udendørs messe, hvor han lægger en stor del af skylden for borgerkrigen på regeringshæren og rådgiverne fra USA. Kort tid efter erfarer Chava, at præsten er blevet ført bort af regeringssoldater.

Chava og hans familie flytter over på den anden side af floden, hvor mormoren bor. Først føles det trygt, men snart rykker krigen også dertil. Sammen med sine kammerater beslutter Chava sig for at stikke af for at gå med i oprørsbevægelsen. Han vil sige farvel til sin kæreste, Christina Maria, men finder hendes hus nedbrændt. Han er ved at blive fanget af nogle soldater fra regeringshæren, men hans gode, voksne ven Ancha "Fiskehjerne", byens tosse, afleder soldaternes opmærksomhed og får dem til at forfølge sig.

Drengene forlader byen om natten uden at sige farvel til deres familier. Da de ankommer til guerilla-lejren, ligger regeringshæren i baghold og tager børnene til fange. Mens de går af sted, får Chava øje på Ancha, som er død – han er blevet hængt i et træ. Børnene føres ned til floden, hvor ligene af mange civilister ligger spredt – det er en henrettelsesplads. Børnene bliver kommanderet ned på knæ, og to af drengene bliver henrettet. Pludselig angribes soldaterne af guerillaer. Chava får under skudvekslingen en chance for at stikke af. Da en regeringssoldat er blevet skudt, samler Chava hans gevær op. Sigter på en soldat. Krummer fingeren om aftrækkeren – og opdager så, at det er en dreng på hans egen alder. Chava smider geværet fra sig og stikker af.

Imidlertid er kampene i boligområderne tilspidset, og Chavas familie er sammen med resten af indbyggerne flygtet. Deres huse er brændt ned, men Chavas mor vender tilbage for at lede efter ham. Chava genforenes med sin mor i de tilsodede rester af deres hus. Senere sender moderen ham afsted til USA.

Selvom 'Uskyldige stemmer' ikke går ind i den historiske baggrund og politiske facts omkring borgerkrigen i El Salvador specifikt, fylder konflikten alligevel meget i filmen. Uden varsel og gang på gang bryder helvede løs, og kugler hviner og hvisler om ørerne på den lille familie – selv bag hjemmets fire vægge. Ikke engang under sengen i soveværelset kan de være sikre. Krigen rammer civile personer, gamle og unge, familier, og børn, der er alene. "Hvorfor vil de slå os ihjel, når vi ikke har gjort noget?" spørger Chava i starten af filmen. Man bliver som tilskuer nysgerrig efter at vide mere om konflikten, og hvorfor den så voldsomt går ud over almindelige menneskerettigheder.

Filmen viser et meget smukt og frodigt om end fattigt land, men faktuelt siges der ikke meget om landet. El Salvador er med sine 21.000 kvadratkilometer cirka halvt så stort som Danmark og har 6,7 millioner indbyggere. Over 80 procent er kristne og tilhører den romersk-katolske kirke. Landet ligger i Mellemamerika, klemt inde mellem Guatemala i nord, Honduras mod øst, Nicaragua mod syd og med kystlinje ud til Stillehavet. El Salvador er en demokratisk republik, der styres af en præsident og et parlament.

Hvis man går ind på Udenrigsministeriet hjemmeside under punktet Landefakta, kan man om borgerkrigen og tiden derefter læse følgende:

"Fra 1980 til 1992 led El Salvador under en blodig borgerkrig mellem militærstøttede regeringer og guerillabevægelsen FMLN, som senere er blevet konverteret til et politisk parti. Efter fredsaftalen i 1992 tog landet en demokratisk kurs, men er stadig stærkt præget af vold og kriminalitet bl.a. som følge af den ufuldendte demobilisering efter borgerkrigen, de mange våben i omløb og voldsomme sociale forskelle. Den voldelige kriminalitet synes at have økonomiske snarere end politiske årsager. Retsvæsenet er svagt, og straffrihed er udbredt."

Man kan også læse om overtrædelser af menneskerettighederne, om internationale programmer til bekæmpelse af børnearbejde og særlige problemer med vold og kriminalitet blandt organiserede bander.

Foto: Altavista Films

Filmens manuskript er skrevet af Oscar Orlando Torres i samarbejde med filmens instruktør, Luis Mandoki. Historien er bygget på Oscars Torres' personlige oplevelser som dreng i landsbyen Cuscatazingo i El Salvador. Hovedpersonen Chava er meget lig den virkelige Oscar. Filmen tager drengens synspunkt og fortæller om hans oplevelser, tanker, følelser og overvejelser. Vi ser fra barnehøjde, hvad der sker, og vi kommer naturligt nok med helt ind i de mindste og mest hemmelige kroge at deres hus og oplever, hvordan krigens gru intimiderer dem og flænser den lille families mulighed for at skabe et liv med tryghed og omsorg.

Filmen tager på ingen måde stilling i den konkrete konflikt. Vi hører ikke noget særligt om borgerkrigens parter, deres budskab eller deres mål. Det overlades til tilskueren selv at sætte sig ind i baggrunden for den lange krig mellem regeringshæren og FMLN samt USA's og andre landes rolle i konflikten. Hovedpersonerne i filmen gør alt for at holde sig totalt fri af konflikten og forsøger stædigt at undlade at tage stilling.

Manuskriptforfatter Oscar Torres fortæller, at det var den sang, som vi i filmen hører onkel Beto synge og spille, der var inspirationskilden til filmen:

"Oprindelig var det min mening at fortælle en historie om sangen og det orkester, som gjorde den berømt. Om hvordan den sang kom til at påvirke mit liv," siger Oscar Torres. "Men for at fortælle den historie var jeg nødt til at fortælle om, hvordan jeg var som dreng, da jeg lyttede til sangen, imens jeg gemte mig for hæren."

Sammen med instruktøren udviklede Torres manuskriptet. Det blev mere og mere en fortælling om drengen Chava, der gerne vil have lov til at være barn og leve i fred. Oscar Torres fandt ud af, at han havde fortrængt mange ubehagelige oplevelser, og skriveprocessen endte med at blive en slags terapi for ham. "Det jeg huskede, var alle de lege og ting mine venner og jeg havde foretaget os for at finde en vej gennem krigens mareridt. Eller når jeg havde ligget på maven og lavet lektier for ikke at blive ramt at kuglerne. Sandheden er, at jeg som barn ikke var bange for at blive slået ihjel. Jeg var bange for, at min mor skulle blive slået ihjel, og jeg var hunderæd for at blive indkaldt til hæren, så jeg ville miste muligheden for at være barn og lege."

• Diskutér, hvad det betyder for vores oplevelse af filmen, at vi ved, at den bygger på en sand historie. Virker filmen stærkere, når vi får at vide, at den er selvbiografisk? Hvorfor? Havde det ændret din oplevelse af filmen, hvis manuskriptforfatteren var opvokset i et fredeligt land, fx Danmark? Begrund dit svar.

Foto: Altavista Films

Handling

Filmen fortælles ikke kronologisk, men er opbygget som en rammefortælling med en epilog. I filmens anslag ser vi regeringssoldaterne føre Chava og hans tre kammerater afsted gennem regnen. Herefter oprulles forhistorien, der førte frem til situationen i anslaget. For at komme i gang med at undersøge, analysere og tolke filmen kan eleverne danne sig et overblik over handlingsforløbet og fastlægge filmens genre ved hjælp af følgende opgaver:

1. Tegn en handlingslinje. Sæt de vigtigste hændelser ind på handlingslinjen. Placér de vigtigste personers navne på handlingslinjen, dér hvor de første gang optræder.
2. Forklar begreberne rammefortælling og flashback ved hjælp af din handlingslinje og eksempler fra filmen.
3. Filmen fortæller historien set fra Chava og hans families synspunkt. Gør rede for, hvordan det fremgår af filmen. Giv eksempler på, hvordan kameraføringen og billedvinklerne er med til at understrege denne synsvinkel.
4. Hvilken eller hvilke genre(r) vil du mene, at filmen hører ind under? Forklar, hvad det er, der gør, at du vil placere den i netop den eller de genre(r).
5. Skriv navne på de vigtigste personer eller grupper af personer i filmen. Grupper af personer kan fx være regeringshæren. Tegn derefter ansigtet af hver person på et stykke papir, og skriv en kort karakteristik under hver person. Tegn pile imellem dem, som har relationer til hinanden, og skriv, hvad relationen går ud på. Gør rede for, hvem der er de gode, de onde, hjælpere eller modstandere.

Foto: Altavista Films

Budskab

Filmens hovedpersoner gør, hvad de kan for ikke at tage stilling til konflikten mellem regeringshæren og oprørerne. Men derfor kan filmen godt have et budskab. To steder i filmen kommer der nogle centrale budskaber frem. Det er i oprørernes sang i starten af filmen og præstens tale udenfor kirken mod slutningen af filmen.

Læs sangteksten og præstens tale herunder, og skriv en oversættelse af sangen. Foretag en tekstanalyse med tilhørende tolkning af begge tekster – tal eventuelt med din dansklærer og få en egnet analysemodel. Sammenlign de to tekster med det, filmen i øvrigt efter din mening udtrykker. Skriv til slut en konklusion, hvor du sammenholder de to tekster med resten af filmen og giver udtryk for, hvad der efter din mening er filmens budskab.

Onkel Betos sang (engelsk oversættelse)

How sad
the rain sounds
on the cardboard rooftops.

How sad
my people live
in the cardboard houses.

Children, the colour of my land
with the same scars
bellies bloated with worms.
Look at the suffering.
The burden of the suffering.

Above in the village
he leaves his pregnant wife.
Below in the city
he gets caught in its web.

Today is the same as yesterday
It's a day
with no tomorrow.

Præstens tale (dansk oversættelse)

"Der vil ikke være nogen messe i dag, men jeg vil tale til jer på gaden. Jeg vil tale til alle. Vor Herres ord skal også kunne høres af dem, som endnu ikke har fundet nåden i dem selv. Hvad er nåde? Nåde er nærværet af det Guddommelige i hver eneste af vores handlinger. Se jer omkring. Vores børns ansigter har mistet deres uskyld, og uskylden er blevet erstattet af angst. Vores børn har mistet håbet om at kunne overleve. Skeptikerne siger, at hvis Gud eksisterede, var der ikke krig i verden. Og jeg svarer: – Hvis mennesket ville adlyde Guds ord, ville der ikke være krig. Fordi Gud, Vor Herre, har givet mennesket det privilegium at kunne leve i nåde, eller det modsatte, at fremprovokere unåde eller vanære. Jeg kan forsikrer jer, at når man lever med nåde for Gud, eksisterer krig ikke. Ikke desto mindre er der nogen, der ignorerer deres egen guddommelige natur og tilfredsstiller sig selv ved at stjæle. De ydmyger og slår deres egne ihjel. Brødre, det er tid til at løfte stemmerne mod dem. At forsvare vores ret til at leve. At bruge vores styrke til at gøre modstand imod dødens kraft. I dag, mine brødre, er det ikke nok at bede!"
(forfatterens oversættelse)

• Lav en personkarakteristik af præsten, og beskriv Chavas og præstens relation. Hvilken betydning har præsten for byens indbyggere?
• Hvorfor har instruktøren valgt at kalde filmen 'Uskyldige stemmer'? Hvis stemmer hentydes der til, og hvem er de uskyldige? Optræder der også skyldige stemmer i filmen?

Humor

I filmen bruges humor bevidst, både som modvægt til de mange voldsomme og uafrystelige hændelser og som forløsning på fastlåste situationer. Da faren i starten af filmen forlader hjemmet for at flygte til USA, får Chava at vide, at han nu er "manden i huset". Han er ikke helt parat, men føler sig presset til at acceptere den nye rolle: "Men jeg skulle først lige tisse!" siger han. I filmens slutscene, hvor det nu er Chava, som flygter til USA, følges bemærkningen til dørs, da lillebroren siger: "Nu er det mig, som er manden i huset!"

Af andre eksempler på scener med humor kan nævnes:

– Da børnene er alene hjemme, og kuglerne fløjter om ørerne på de skræmte børn, og lillebroren græder, finder Chava på at tegne klovneansigt på sig selv og lillebroren. De kommer til at grine og glemmer for en stund at være bange.

– Chava har været ude at flyve med silkepapirsballoner og kommer for sent hjem. Mor er meget vred og giver Chava smæk. Da de sætter sig ved middagsbordet, slår storesøsteren en ordentlig prut, så alle kommer til at grine.

– Landsbytossen Ancha eller "Fiskehjerne" fungerer i filmen som en kærlig og humoristisk figur, der skaber liv og glæde for børnene. Han hjælper alle, laver fis og ballade og viser sig som handlingens mand, da Chava er ved at blive fanget af soldaterne foran Christina Marias hus.

– Scenen, hvor Chava møder buschaufføren og får et job, indeholder såvel humor som vanvid. Humoren udløser spændingen mellem de to, men der er også grænser for, hvad der er morsomt. Dette giver moren klart udtryk for, da Chava kommer syg hjem efter at have slugt noget benzin. Buschaufføren kan ikke lade være med at grine, men moren kan ikke se det morsomme og smider ham på porten.

• Find flere eksempler på scener, hvor humor spiller en rolle. Hvilken effekt har brugen af humor for vores oplevelse af de enkelte scener og af filmen som helhed? Hvad betyder brugen af humor for vores oplevelse af personerne?
• Diskutér, hvilken type humor, der er på spil – sort humor, ironi, tragikomik eller andet.
• Find eksempler fra jeres eget liv, hvor I oplevede, at humor blev brugt som en måde at løse op på en alvorlig stemning eller som modvægt til noget trist eller farligt eller pinligt. Fortæl om situationen i en stil – som en novelle, et digt eller i dagbogsform.

Foto: Altavista Films

Rekvisitter

Fra undervisningsmaterialet 'Den gode historie – på film', som kan findes på Filmcentralen:

"Film benytter sig ofte af meget tydelige og visuelt markante tegn – og ofte er det meget håndgribelige ting eller rekvisitter, der kommer til at spille en nøglerolle. Det gør det nemmere helt konkret for tilskueren at følge med i handlingen. Man kan indimellem nærmest tale om, at rekvisitten kommer til at spille en selvstændig 'rolle' i filmen, fordi en betydelig del af historien handler om personernes forhold til denne genstand."

I 'Uskyldige stemmer' er der flere rekvisitter, men én har en særlig vigtig rolle. Det er den gule radio, som hovedpersonen Chava får af onkel Beto. Onkel Beto står som repræsentant for oprørsbevægelsen og træder i karakter som en person, der har truffet sin beslutning og handler derefter. Onkel Beto udfordrer på sin egen måde Chava og peger på forskellige handlemuligheder. Han giver Chava en lille gul transistorradio, den centrale rekvisit, der ansporer Chava til at agere i forhold til omverdenen og på den måde er med til at drive handlingen fremad.

Radioen viderebringer oprørsbevægelsens budskab og får Chava til at prøve kræfter med hæren, idet han går forbi soldaterne, mens han åbenlyst lytter til den forbudte kanal. Han får via radioen styrket sit forhold til præsten, som træder i karakter, da han for at hjælpe Chava sender oprørsradiokanalens udsendelser ud over kirkens højttaler. Da Chava ligger på taget sammen med sin kæreste Christina Maria, lytter de til oprørshærens udsendelser. Det får Christina Maria til at afsløre, at hendes mor går ind for, at man skal gøre modstand – og får måske på den måde forklaret, hvorfor deres hus senere i filmen bliver brændt ned. Radioen bringer Chava i opposition til sin mor, som efter flere advarsler konfiskerer den. Senere giver hun den til ham igen. Chava vælger selv at smide radioen i floden – måske som et tegn på, at han har taget stilling og er parat til at handle.

Eleverne kan arbejde med filmens rekvisitter og især den gule radios betydning for filmens handling ud fra følgende opgaver:

1. Skriv en liste over filmens vigtigste rekvisitter.
2. Tænk sammen med din gruppe tilbage på filmen, og skriv en liste over de scener, hvor den gule radio spiller en rolle.
3. Giv en beskrivelse af den gule radios betydning for handlingen og gør rede for, hvordan denne rekvisit "gør det nemmere helt konkret for tilskueren at følge med i handlingen".
4. Diskutér i gruppen, hvordan den gule radio er med til at vise tilskueren, hvad Chava tænker, føler, overvejer og beslutter. Med andre ord: hvordan er radioen med til at vise os noget om Chavas udvikling på det personlige plan?

Foto: Altavista Films

Børnesoldater

I filmens historie finder vi en såkaldt "timelock" – en "tidslås" eller deadline – som er med til at drive handlingen fremad. Det er regeringshærens regel om, at alle drenge på 12 år skal indrulleres i hæren – og Chava nærmer sig uafvendeligt sin 12-års fødselsdag. Dette aspekt af filmen er oplagt at bruge som afsæt for at sætte fokus på børns rettigheder og regler for børnesoldater. Hvad er det for et samfund og en regering, som tilsidesætter børns rettigheder på den måde? Var det dengang overhovedet tilladt at indkalde børn på 12 år, og hvorfor gør man det?

'Uskyldige stemmer' er – blandt meget andet – også en film om børnesoldater. Når drengene fylder 12 år, bliver de indrulleret i regeringshæren. Filmen har flere scener, som handler om børnesoldater.

1. Skriv en liste over scener, der handler om børnesoldater. Given kort beskrivelse af de enkelte scener.
2. Prøv at tænke tilbage på de følgende to scener:
   2a) Scenen, hvor soldater fra hæren første gang kommer på skolen og henter de drenge, som er fyldt tolv år. Antonio Guitèrrez – den tredje som kaldes op – tisser i bukserne.
   2b) Scenen hvor Chava sammen med nogle kammerater bader i floden. Antonio Guitèrrez kommer og besøger dem i fuld mundering
3. Rekonstruér i fællesskab de to scener og gør rede for indholdet. Prøv også at huske, hvordan der arbejdes med kameraet for at fortælle historien i billeder. Hvad siges i ord, og hvad vises med billeder og understreges med lydeffekter?
4. Prøv at sammenligne stemningen og tempoet i de to scener. Giv nogle eksempler på, hvordan instruktøren bruger klipperytmen og -tempoet, billedvinkler og -beskæringer samt kameraets bevægelser til at skabe stemning og sætte tempoet i de to scener.
5. Beskriv, hvordan Antonio opfører sig i de to scener. Gør rede for den udvikling, der er sket med ham. Giv din vurdering af denne udvikling.

Foto: Altavista Films

Børns rettigheder og regler for krig

I undervisningssammenhæng kan filmen 'Uskyldige stemmer' også bruges som udgangspunkt for at arbejde med emner omkring børns rettigheder og regler for krig. Den humanitære folkeret – de såkaldte Genève-konventioner og Haag-regler – fastlægger regler for såvel krige mellem stater som interne væbnede konflikter som borgerkrige. Det er ikke de samme regler, som gælder for de to situationer, og det er ikke alle lande, som har erklæret, at de vil overholde reglerne.

Den humanitære folkeret tillader ikke, at et land bruger børn som soldater. Men da der ikke er angivet nogen aldersgrænse, kunne de enkelte lande tidligere selv afgøre, hvornår de kunne tillade sig at indkalde personer til militærtjeneste. I 1989 skete der en forbedring for børnesoldaters vilkår. Det år vedtog FN den såkaldte Børnekonvention. Artikel 38 og 39 handler om børnesoldater, og her står, at det er forbudt at indkalde børn under 15 år til militærtjeneste. Konventionen fik i maj 2000 et tillæg med yderligere regler omkring børnesoldaters vilkår. På det tidspunkt blev det forbudt at rekruttere børn under 18 år med tvang. Under særlige vilkår tillades det, at børn under 18 melder sig frivilligt, men kun for at tjene i situationer, hvor de ikke deltager direkte i fjendtligheder.

Filmcentralen
På Filmcentralen finder I et undervisningsmateriale om børn rettigheder og FN's verdensmål herunder Børnekonventionen.
https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/krig-konflikt-og-kammerater

Børnerådet
En hjemmeside om Børnekonventionen udarbejdet til børn og unge. Her kan man blandt andet let finde frem til tillægsprotokollen om børnesoldater.
www.boerneraadet.dk

Amnesty International
Hvis man vil arbejde med børnesoldater, børns rettigheder og krigens regler, kan Amnestys hjemmeside om børnesoldater anbefales.
https://amnesty.dk/