Filmleksikon A-Z

Billedbeskæring

En billedbeskæring er et udsnit af den filmede virkelighed. Hvor stort et udsnit af virkeligheden vi ser, afhænger af afstanden mellem tilskueren og motivet.

I et nærbillede er vi tæt på motivet, og i et totalbillede er vi langt fra motivet. I en film er kameraet tilskuerens ”øje”. Men i film har vi et mindre synsfelt end i virkeligheden. Billedet bliver beskåret, dvs. der er en ramme omkring motivet ligesom på fotografier og malerier. Rammen sætter grænser for, hvad vi kan se. Rammens form er forskellig alt efter filmens billedformat.

På film ser vi en mindre del af motivet, end vi ville have gjort i virkeligheden. Når vi er tæt på fx en person, kan vi se detaljer ved personen. Men så kan vi til gengæld ikke se ret meget af det, som er rundt om personen. Det kan vi bedre se, når vi kommer langt væk fra personen og kan overskue en hel location. Til gengæld er det svært at se detaljer som fx ansigtsudtryk, når vi er langt væk.

Den menneskelige krop er den målestok, vi bruger, når vi taler om billedbeskæring. I et nærbillede fylder et ansigt hele billedet. Hvis en vandmelon (der har samme størrelse som et hoved) fylder hele billedet, kalder vi det også et nærbillede. Hvis et kirsebær fylder hele billedet, kalder vi det derimod ultranær. Hvis det store hjul med ballongyngerne fylder hele billedet, kalder vi det en total. Vores udgangspunkt er hele tiden størrelsen af et menneske.

Som regel deler man op i seks grundlæggende billedbeskæringer:

Supertotal

Supertotal giver et overblik over et område, dvs. en location. Billedet viser, hvor filmen foregår, dvs. filmens miljø. Det viser også, hvor mange personer der evt. er til stede.
(Framegrab fra "Ynglinge")

Total

Totalbilledet giver os et indtryk af omgivelserne, og vi ser personer i fuld figur. Vi er lidt tættere på personerne end i supertotalen. Vi kan se flere detaljer, fx deres tøj og kropsholdning.
(Framegrab fra "En forelskelse")

Halvtotal

I en halvtotal beskæring  ser vi som regel personerne fra knæene eller hofterne og op. Vi kan stadig se lidt af omgivelserne. Beskæringen er god til at vise bevægelser og action.
(Framegrab fra "En tier")

Halvnær

Halvnær viser personer fra brystkassen og op. Vi kommer ret tæt på personerne og kan tydeligt se deres ansigter og reaktioner. Derfor bruges halvnær tit i dialogscener.
(Framegrab fra "Bawke")

Nærbillede

Nærbilledet viser en person (ofte ansigtet) eller en genstand tæt på. Denne beskæring bruges tit i scener, hvor følelser er i fokus. Nærbilledet kan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen.
(Framegrab fra "London ligger på Nordpolen")

Ultranær

Ultranær viser en detalje. Det kan fx være en del af et ansigt eller en genstand. Med denne beskæring kommer vi helt tæt på en person. Ultranær kan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen.
(Framegrab fra "Træneren")

Læs mere om billedbeskæring og se eksempler her:

Supertotal
Total
Halvtotal
Halvnær
Nærbillede
Ultranær

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle