Billedformat
En films billedformat er forholdet mellem billedets bredde og højde. Billedformatet kan variere fra næsten kvadratisk til et mere aflangt format.
Der findes mange forskellige billedformater, en filminstruktør og filmfotograf kan vælge imellem. I tidens løb har det været forskelligt, hvilket format der var mest populært. I dag er widescreen det mest almindelige. Billedformatet har betydning for publikums oplevelse af filmen. Hvis vi fx ser et landskab i et bredt billedformat, vil vi typisk opleve det som mere storslået, end hvis vi så samme landskab i et næsten kvadratisk format.
Her er eksempler på nogle af de mest almindelige billedformater:
Academy
Academy-formatet (eksempel 1) ser vi i gamle 35 mm film som fx stumfilm og Gøg og Gokke. Academy-formatet blev standardiseret i 1932, så formatet var nøjagtigt 1.37:1. Det svarer næsten til det gammeldags tv-format 4:3. Academy-formatet var kongen af billedformater i filmindustrien i over 60 år – helt indtil 1950’erne. Hvis en filmskaber i dag bruger Academy-formatet, vil de fleste helt ubevidst få en fornemmelse af, at det, vi ser, er præget af noget gammeldags eller fortidigt.
Framegrab fra 'Seven Minutes in the Warsaw Ghetto'
|
Eksempel 1 Academy / 4:3 |
Widescreen
Widescreen er et bredformat, der ligger midt mellem det næsten kvadratiske Academy og det meget brede Cinemascope/Panavision. Der findes flere varianter af widescreen. Den amerikanske 1.85:1 er den mest udbredte (eksempel 3). Der findes også en lidt smallere variant på 1.66:1; den er primært blevet brugt i europæiske film og kaldes derfor "europæisk widescreen" (eksempel 2).
Widescreen-formatet ligger ret tæt på det moderne bredskærms-tv, der har formatet 16:9 (– det svarer til 1.78:1). Widescreen er et meget almindeligt billedformat i danske film.
Framegrab fra 'Sort passager'
|
Eksempel 2 Europæisk widescreen |
|
Framegrab fra 'Bawke'
|
Eksempel 3 Amerikansk widescreen |
Cinemascope / Panavision
Et af de helt brede formater kaldes Cinemascope eller Panavision og har størrelsesforholdet 2.39:1 (eksempel 4). Det format slog igennem i 1950’erne og har været brugt lige siden. Billeder i Cinemascope / Panavision har tit noget storslået og imponerende over sig. Formatet signalerer stor, dyr produktion og bliver ofte brugt i Hollywoods blockbustere. Der bliver indimellem lavet danske film i dette brede format, men det er ikke så almindeligt.
Framegrab fra 'Fucking 14'
|
Eksempel 4 Cinemascope / Panavision |