Elevark
Om undervisningsmaterialet
Dette undervisningsmateriale er målrettet indskolingen fra børnehaveklassen til 2. klasse, men kan også anvendes i 3. klasse. Materialet sætter fokus på asylbørns hverdag på asylcentre i Danmark og knytter sig til to korte animationsfilm: 'Asylbarn – Jamila, Gid jeg kunne flyve' og 'Asylbarn – Solén, Jeg altid husker far'.
Indhold
- Om undervisningsmaterialet
- Om filmene
- Asylbarn – Jamila, Gid jeg kunne flyve
- Asylbarn – Solén, Jeg altid husker far
- Links
- Stillbilleder fra 'Jamila, Gid jeg kunne flyve' (i menu, som pdf og som zip filer)
- Stillbilleder fra 'Solén, jeg altid husker far' (i menu, som pdf og som zip filer)
- Spørgeark 'Hvad kan du sige om hovedpersonen Jamila?'
- Spørgeark 'Hvad kan du sige om hovedpersonen Solén?'
Du kan downloade stillbilleder og spørgeark ved at klikke på links under menuen Elevark til venstre på skærmen.
De konkrete undervisningsforslag er udarbejdet med henblik på, at eleverne skal arbejde med hver film for sig. Hovedvægten er lagt på arbejdet med filmens handling og filmens hovedperson, da det er hensigten at give børn i indskolingen indblik i asylbørns levevilkår. Undervisningsforslagene lægger også op til arbejdet med filmens genre og fortælleforløb. Her er fokus på bl.a. den konstante vekslen i fortællingen mellem et realplan og et drømme- og erindringsplan. Desuden fokuseres der på filmens lydside. Her er opgaver, der vedrører de forskellige lydkilder og deres samlede udtryk.
I børnehaveklassen vedrører undervisningsforslagene især arbejdet med temaerne ”Sprog og udtryksformer” og ”Det praktiske/musiske” med fokus på følgende trinmål:
- deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig
- samtale om indholdet i tekster
- fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form
- lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold
- fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier
- benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker
I 1. og 2. klasse er hovedvægten lagt på danskundervisningen, hvor arbejdet med film og andre udtryksformer især vedrører hovedområdet ”Sprog, litteratur og kommunikation”. Helt konkret bliver der lagt op til arbejdet med følgende trinmål:
- forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
- samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse
- kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
- tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
De konkrete undervisningsforslag lægger desuden op til, at eleverne benytter stillbilleder/framegrabs fra filmene i både produktive og analytiske aktiviteter. Billederne ligger under Elevark i menuen til venstre på skærmen og kan gratis downloades og bruges på skolens computere, iPads eller lignende. Materialet integrerer dermed elevernes arbejde med it og omfatter temaerne ”Produktion og formidling” samt ”Analyse” fra Faghæfte 48 om ”It- og mediekompetencer i folkeskolen”.
Materialet eller dele af materialet kan desuden anvendes i flere faglige og tværfaglige sammenhænge i indskolingen, fx i arbejdet med faglige områder og temaer, der vedrører elevernes alsidige udvikling (Faghæfte 47), natur/teknik, kristendomskundskab samt emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Om filmene
Begge film baserer sig på samtaler og lydoptagelser med især to asylbørn, der fortæller om deres liv på to asylcentre i Danmark. Børnene kommer ind på hverdagens små og store begivenheder set fra deres synsvinkel. De fortæller bl.a. om at savne familiemedlemmer og frygte for deres skæbne. De fortæller også om uvished, om hele tiden at få og miste venner og om at være rodløs. Men de kommer også ind på drømme og håb for fremtiden.
På billedsiden blander fotograferede naturalistiske baggrunde sig med naive farvestrålende personer. Animationsteknikken er en særlig form for flytteteknik, der hedder cut out, og som vi bl.a. kender fra filmene om Cirkeline.
Genremæssigt er de to film ikke helt ens. I 'Jamila, Gid jeg kunne flyve' danner samtaler med den otteårige pige Lorin grundlaget for hovedpersonen Jamilas oplevelser og historie. Hendes udtalelser er efterfølgende bearbejdet og indtalt på lydsiden af andre børn. Filmen kan derfor betegnes som en form for realistisk animeret børnefilm. I 'Solén, Jeg altid husker far' indeholder lydsiden autentiske lydoptagelser med pigen Solén, der er en syrisk pige på 10 år. Genremæssigt kan filmen derfor betegnes som en animeret dokumentarfilm.
Asylbarn – Jamila, Gid jeg kunne flyve
Filmens credits
Instruktion: Jannik Hastrup
Land: Danmark
År: 2013
Længde: 10 minutter
Handlingsreferat
Filmen handler om Jamila, der er en pige på otte år. Hun bor på asylcentret Kongelunden sammen med sin mor og far. Før hun blev født, flygtede hendes familie fra Irak til Danmark, så Jamila er født i Danmark og har boet hele sit liv i Kongelunden. Hun går i 1. klasse og i SFO. Jamila har flere gange mistet gode veninder, fordi de måtte forlade asylcentret. De havde enten fået ophold eller var blevet udvist af Danmark. Lige nu hedder Jamilas bedste veninde Cecilie. De leger sammen på asylcentrets område, lærer at danse mavedans i klubben og flirter med drengene. Men Cecilie og hendes familie har ikke fået ophold. En dag bliver de hentet af politiet og må forlade asylcentret. Jamila mister dermed endnu en veninde. Men måske bliver hun veninde med den nye pige på asylcentret.
Forslag til arbejdsgang
FØR FILMEN VISES
Forbered eleverne på, at de nu skal arbejde med en animationsfilm, der handler om en pige, der bor på et asylcenter i Danmark. Kom ind på områder og spørgsmål, der vedrører:
- At bo på et asylcenter i Danmark
Hvad er et asylcenter? Hvor ligger Kongelunden? Ligger der et asylcenter i nærheden af skolen? Hvad vil det sige at være flygtning? Er der elever fra klassen eller skolen, der bor på et asylcenter? Eller er der elever, der kender nogle flygtninge? - Landet Irak
Hvor ligger Irak? I hvilken verdensdel? Hvor stort er landet? Hvilke sprog taler man i Irak? Hvorfor flygter nogle mennesker fra Irak? Er der elever i klassen med irakiske rødder? Er der elever på skolen? - Animationsfilm
Hvad er en animationsfilm? Hvilke animationsfilm kender eleverne? Hvordan laver man animationsfilm? Kom desuden ind på, at denne animationsfilm adskiller sig fra de fleste andre animationsfilm målrettet børn ved IKKE at foregå i et eventyrligt/fantastisk univers, hvor alt kan ske. - At eleverne skal arbejde med film i skolen
Eleverne skal være forberedte på, at de skal se filmen og dele af filmen flere gange. Når eleverne er i skole, skal de ikke blot se filmen – de skal også arbejde med den.
VIS FILMEN 1. GANG
Tal med eleverne om deres oplevelse umiddelbart efter første visning. Kom i den forbindelse ind på, hvad der især optog dem eller undrede dem. Kom ind på deres følelser og erfaringer med at opbygge venskaber, miste og savne venner. Kom også ind på, hvad der gør dem glade og kede af det. Fortæl desuden, at det er pigen Lorin og hendes far, der optræder til sidst i filmen, og at det er Lorins historie, der især danner baggrund for filmens handling.
VIS FILMEN 2. GANG
Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til filmens handling og finde frem til, hvad de synes, der er de vigtigste hændelser i filmen.
Filmens handling
Eleverne skal nu arbejde med at genfortælle det vigtigste i filmens handling. Det kan fx gøres ved at inddele klassen i makkerpar eller evt. i tremandsgrupper. Print pdf'en med stillbilleder fra filmen 'Jamila, Gid jeg kunne flyve' ud, så hvert makkerpar har en udskrift af alle stillbilleder (se link under Elevark til venstre på skærmen).
Bed derefter eleverne om at udvælge fx ni stillbilleder, som de til sammen synes bedst dækker det vigtigste i filmens handling. Eleverne skal begrunde deres valg for hinanden i makkerparrene. De udvalgte billeder klippes ud og klistres i den rigtige rækkefølge på en aflang papirstrimmel, som derefter hænges op på klassens opslagstavle. Lad evt. eleverne eller nogle af eleverne gense filmen eller dele af filmen, hvis de har svært ved at finde frem til den rigtige rækkefølge.
Eleverne genfortæller nu på tur de vigtigste hændelser i filmens handling, mens de støtter sig til billederne på deres billedstrimmel. Kom i løbet af fremlæggelserne ind på ligheder og forskelle i de forskellige makkerpars valg.
VIS FILMEN 3. GANG
Forbered eleverne på, at de under 3. gennemsyn især skal holde øje med hovedpersonen Jamila og lægge mærke til, hvad de får at vide om hende i filmen. Bed dem desuden om lægge mærke til, hvornår filmen fortæller om Jamilas virkelighed, og hvornår den skildrer hendes drømme eller fantasier. Bed dem evt. om at sige ”stop”, hvis/når de lægger mærke til et skifte.
Stop filmen, da Jamila fantaserer om at kunne flyve som en sommerfugl, og tal med eleverne om, hvordan filmen fremstiller hendes fantasi.
Stop filmen, da Jamila fantaserer om Garvins ulykke og Cecilies kys. Vis indstilling for indstilling, hvordan filmen overtoner fra realplanet til fantasiplanet og tilbage igen. Fortæl eleverne, at overtoning er en måde at vise et skift mellem fx realplan og drømmeplan, men også mellem fx realplan og erindring.
Om Jamila
Bed derefter eleverne om at sætte ord på Jamila. Hvordan ser hun ud? Hvordan er hun? Hvad kan hun lide? Hvad gør hende glad? Hvad drømmer hun om? Hvad bliver hun ked af? Hvad frygter hun? De kan sammenligne hende med dem selv og diskutere, om der er nogle sammenfald. Print pdf'en med overskriften 'Hvad kan du sige om hovedpersonen Jamila?' ud til eleverne (se link under Elevark til venstre på skærmen).
Bed eleverne om at udveksle deres refleksioner i makkerpar eller i små grupper, hvor de især lægger vægt på at beskrive Jamilas følelser og sammenligne dem med deres egne.
VIS FILMEN ELLER DELE AF FILMEN 4. GANG
Filmens lydside
Vis evt. filmen eller dele af filmen endnu engang, og bed eleverne om at fokusere på filmens lydside. Det er en god idé at introducere begreberne dialog, reallyd, effektlyd samt underlægningsmusik. Gør evt. billedsiden sort, og lad eleverne lytte til de forskellige musikstykker. Tal om, hvilken betydning underlægningsmusikken har for filmens stemning.
Produktion af billed/lydfortælling
Lad derefter makkerparrene lave en billede/lydfortælling fx en PhotoStory (et billed/lyd-program til pc, der gratis kan downloades fra Microsofts hjemmeside, og som rummer en form for videoeffekt), eller lad dem lave en billed/lydfortælling i et lignende program fx Moviecut (indgår i SkoleTubes programpakke) eller i fx Animoto til iPad. Eleverne skal benytte stillbillederne fra filmen 'Jamila, Gid jeg kunne flyve' i den digitale udgave (se link under Elevark til venstre på skærmen).
De kan bruge deres billedstrimmel som kladde på billedsiden og efterfølgende skabe en lydside, der kombinerer dialog, effektlyd og underlægningsmusik. Eleverne kan fx i musikværkstedet i PhotoStory komponere en underlægningsmusik, som udtrykker den ønskede stemning. Det anbefales, at eleverne kun arbejder med helt simpel lydproduktionen, så de selv kan styre hele produktionsprocessen.
Eleverne fremlægger til sidst deres fortællinger for resten af klassen.
Tal om produktionerne, og kom evt. ind på:
- Hvilke forskelle og ligheder er der i billedfortællingerne?
- Hvordan fremstiller fortællingerne Jamila?
- Hvad fungerer godt/ikke så godt?
- Hvad var svært/let?
- Hvordan har samarbejdet været?
Asylbarn – Solén, Jeg altid husker far
Instruktion: Jannik Hastrup
Land: Danmark
År: 2013
Længde: 10 minutter
Handlingsreferat
Solén er ti år og bor med sin mor og to store søstre på Avnstrup Asylcenter. Hun har mange tøjdyr, men bamsen Susu er den bedste. Familien holder fødselsdag for far med en stor lagkage, som den ældste søster har lavet. Solén tænker tit på far. Han er fængslet i Syrien. Hun tænker tilbage på familien, der boede samlet i Syren. Men hun tænker også på den dag, hvor politiet anholdt hendes far og satte ham i fængsel. Solén drømmer om at rejse til Syrien og hente far ud af fængslet. Men hun drømmer også om en dag at flytte fra Avnstrup og få et andet sted at bo.
Forslag til arbejdsgang
FØR FILMEN VISES
Forbered eleverne på, at de nu skal arbejde med en animationsfilm, der handler om en pige, der bor på et asylcenter i Danmark.
Kom ind på områder og spørgsmål, der vedrører:
- At bo på et asylcenter i Danmark
Hvad er et asylcenter? Hvor ligger Avnstrup? Ligger der et asylcenter i nærheden af skolen? Hvad vil det sige at være flygtning? Er der elever fra klassen eller skolen, der bor på et asylcenter? Eller er der elever, der kender nogle flygtninge? - Landet Syrien
Hvor ligger Syrien? I hvilken verdensdel? Hvor stort er landet? Hvilke sprog taler man i Syrien? Hvorfor flygter nogle mennesker fra Syrien? Er der elever i klassen med syriske rødder? - Animationsfilm
Hvad er en animationsfilm? Hvilke animationsfilm kender eleverne? Hvordan laver man animationsfilm? Kom desuden ind på, at denne animationsfilm adskiller sig fra de fleste andre animationsfilm målrettet børn ved genremæssigt at være en form for animeret dokumentarfilm, hvor lydsiden bygger på autentiske lydoptagelser med pigen Solén. Fremhæv, at filmen dermed bygger på virkeligheden og IKKE foregår i et eventyrligt/fantastisk univers, hvor alt kan ske. - At eleverne skal arbejde med film i skolen
Eleverne skal være forberedte på, at de skal se filmen og dele af filmen flere gange. Når eleverne er i skole, skal de ikke blot se filmen – de skal også arbejde med den. - At filmen nogle steder kan være lidt uhyggelig
Nogle elever i 0. og 1. klasse vil nok opleve nogle af sekvenserne i filmen som lidt uhyggelige. Det kan derfor være en god idé på forhånd at tale med eleverne om, hvordan man kan holde uhyggen lidt på afstand. Det kan fx gøres ved at være forberedt på, at der pludselig kan ske noget uhyggeligt og være klar til at holde sig lidt for ørerne, for øjnene, gemme hovedet eller måske holde en kammerat hånden.
VIS FILMEN 1. GANG
Tal med eleverne om deres oplevelse umiddelbart efter første visning. Kom i den forbindelse ind på:
- Hvad der især optog dem eller undrede dem.
- Hvad, de især syntes, var uhyggeligt.
- Deres erfaringer med at savne eller være urolig for en forælder eller et andet menneske, der står dem nær.
- Bamsen Susu og dens betydning for Solén. Kom også ind på, om eleverne har tøjdyr, og hvornår de elsker dem mest.
Fortæl desuden, at det er pigen Solén, der optræder til sidst i filmen, og at det er hende, der fortæller om sit liv på filmens lydside.
VIS FILMEN 2. GANG
Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til, hvornår filmen fortæller om Soléns virkelighed, og hvornår den skildrer hendes tanker og drømme.
Fortæl eleverne, at skiftet mellem de to planer er fremstillet på forskellige måder:
- Afspil fra tællertal 5:38-5:45. Dette skift mellem Soléns virkelighed og hendes tanker er fremstillet ved, at kameraet langsomt zoomer ind på Soléns ansigt, og at billedet langsomt overtoner fra realplanet til Soléns erindring.
- Afspil fra tællertal 1:55-2:10. Dette skift er fremstillet som et almindeligt klip.
Filmens handling
Inddel klassen i makkerpar, og print pdf'en med stillbilleder fra filmen 'Solén, Jeg altid husker far' med 28 stillbilleder fra filmen til hvert makkerpar (se link under Elevark til venstre på skærmen). Billederne er nummererede og ligger i rækkefølge i forhold til filmens handlingsgang. Nogle af stillbillederne viser Soléns virkelighed, andre skildrer hendes tanker og drømme.
Bed makkerparrene om at markere de stillbilleder, der skildrer Soléns tanker og drømme. Bed derefter makkerparrene om med støtte i billederne at genfortælle filmens handling for hinanden.
Hvis eleverne ikke har arbejdet med filmen 'Jamila, gid jeg kunne flyve', kan det være en god idé at lade eleverne genskabe det vigtigste i filmens handling ved hjælp af stillbillederne på dokumentet. Se undervisningsforslaget ’Filmens handling’ til 'Jamila, Gid jeg kunne flyve' i menuen til venstre på skærmen.
Eleverne skal til denne opgave benytte stillbillederne fra filmen 'Solén, jeg altid husker far' i en digital udgave (se link under Elevark til venstre på skærmen).
Med støtte i billederne kan man også lade nogle af makkerparrene genfortælle de vigtigste hændelser i filmens handling for resten af klassen. Kom i løbet af fremlæggelserne ind på ligheder og forskelle i makkerparrenes valg og prioriteringer.
VIS FILMEN 3. GANG
Forbered eleverne på, at de under tredje gennemsyn især skal holde øje med hovedpersonen Solén og lægge mærke til, hvad de får at vide om hende i filmen.
Om Solén
Bed eleverne om at sætte ord på Solén. Hvordan ser hun ud? Hvordan er hun? Hvad kan hun lide? Hvad er hun god til? Hvad tænker hun på? Hvad gør hende glad? Hvad drømmer hun om? Hvad bliver hun ked af? Hvad frygter hun? De kan sammenligne hende med sig selv og diskutere, om der er nogen sammenfald.
Print pdf'en med overskriften 'Hvad kan du sige om hovedpersonen? – Solén' ud til eleverne (se link under Elevark til venstre på skærmen). Bed eleverne om at udveksle deres refleksioner i makkerpar eller i små grupper, hvor de især lægger vægt på at beskrive Soléns følelser og sammenligne dem med deres egne.
VIS FILMEN ELLER DELE AF FILMEN 4. GANG
Forbered eleverne på, at de under fjerde gennemsyn især skal koncentrere sig om filmens lydside. Det er en god idé at introducere begreberne dialog, reallyd, effektlyd samt underlægningsmusik.
Filmens lydside
Tal efterfølgende om de forskellige lydkilder i filmen og om deres betydning for oplevelsen. Gør evt. billedsiden sort, og lad eleverne lytte til de forskellige musikstykker. Tal om, hvilken betydning underlægningsmusikken har for filmens stemning. Kom i den forbindelse ind på musikkens meget store betydning for den uhyggelige stemning under nogle af Soléns tanker.
Produktion af billede/lydfortælling
Lad derefter makkerparrene lave en billed- og lydfortælling i fx PhotoStory, der er en form for dias/lyd-program til pc, der gratis kan downloades fra Microsofts hjemmeside eller i MovieCut, der er et af værktøjsprogrammerne i SkoleTube. Eleverne kan også arbejde med fx Animoto til iPad.
Eleverne kan fx udvælge de syv-ni billeder, som de synes bedst beskriver det vigtigste i filmen handling og efterfølgende skabe en lydside, der kombinerer dialog, effektlyd og underlægningsmusik. Eleverne kan fx i musikværkstedet i PhotoStory komponere en underlægningsmusik, som udtrykker den ønskede stemning. Det skal anbefales, at eleverne kun arbejder med helt simpel lydproduktionen, så de selv kan styre hele produktionsprocessen.
Eleverne fremlægger til sidst deres fortællinger for resten af klassen
Tal om produktionerne, og kom evt. ind på:
- Hvilke forskelle og ligheder er der i billedfortællingerne?
- Hvordan fortællingerne fremstiller Solén?
- Hvordan spiller billede- og lydsiden sammen?
- Hvad fungerer godt/ikke så godt?
- Hvad var svært/let?
- Hvordan har samarbejdet været?
Links
Film-X 'Lav animationsfilm online'
Stillbilleder 'Jamila, Gid jeg kunne flyve'
Højreklik på billedet, og vælg "Gem billede som..." for at gemme billedet – eller vælg "Kopier" for at kunne sætte billedet ind i et dokument eller en præsentation.
Stillbilleder 'Solén, Jeg altid husker far'
Højreklik på billedet, og vælg "Gem billede som..." for at gemme billedet – eller vælg "Kopier" for at kunne sætte billedet ind i et dokument eller en præsentation.
