Billy Elliot

Billy Elliot Lærer

Hjem

Elevark

Om filmen

Manuskriptforfatteren Lee Hall skrev filmens manuskript som en videreudvikling af sit eget teaterstykke 'Dancer'. Filmen havde oprindeligt denne titel, men da den havde premiere på Cannes Filmfestival samtidig med Lars von Triers 'Dancer in the Dark', blev titlen ændret.

Lee Hall var kraftigt inspireret af Sirkka-Liisa Konttinens fotobog 'Step by Step', som skildrer en balletskole ved Newcastle. De fleste indstillinger til filmens dansescener er taget næsten direkte fra bogen, og hele designteamet havde deres egen kopi af den.

Filmens handling blev senere omskrevet både til en roman og en musical, der havde premiere på Broadway i 2008.

'Billy Elliot' blev godt modtaget af kritikerne og modtog mange priser. Den var nomineret til tre Oscars, dog uden at vinde.

I undervisningsmæssig sammenhæng er filmen interessant i forhold til koreografi, dans og bevægelse samt brug af musik og rekvisitter. Det er oplagt at arbejde tværfagligt i dansk, idræt og musik.

Minearbejderstrejken kan i historie blive brugt som eksempel på løsninger af historiske problemstillinger som ”Hvordan løser vi konflikter?” og ”Hvordan sikrer vi de bedste arbejdsforhold?”. Her kan man også inddrage samfundsfag i en debat om offentlige virksomheder kontra privatisering.

Bemærk, at der også findes et andet undervisningsmateriale til Billy Elliot, som indgår i projektet 'Film: et sprog uden grænser'. Man kan med fordel supplere med dette, hvis man ønsker at arbejde med fx pubertet, seksualitet eller kønsroller i seksualundervisning eller den understøttende undervisning.

Filmens credits

Titel: Billy Elliot
Produktionsland og -år: England/Frankrig, 2000
Instruktion: Stephen Daldry
Længde: 111 min.
Distribution: United International Pictures
Medierådet for Børn og Unges vurdering: For alle, men frarådes under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Billy: Jamie Bell
Bedstemor: Jean Heywood
Tony: Jamie Draven
Far: Gary Lewis
Michael: Stuart Wells
George Watson: Mike Elliot
Hr. Braithwaite: Billy Fane
Debbie: Nicola Blackwell
Fru Wilkinson: Julie Walters

Før I ser filmen

Før I ser filmen, skal eleverne:

Kende begreberne rekvisit, underlægningsmusik, pantelåner og skruebrækker.
Kende lidt til den historiske baggrund – den britiske minearbejderstrejke i 1984-85. Se under Links og litteratur.
Være forberedte på, at filmen handler om dans. Hav fokus på, at drenge/mænd også kan danse, og vis dem klip med danserne Wayne Sleep, Fred Astaire, Ginger Rogers og Gene Kelly, som er nævnt i filmen. Se under Links og litteratur.
Lave "Før I ser filmen"-opgaverne i elevarket til Dansk, Musik og Idræt. Her skal eleverne arbejde med sangene 'I Love to Boogie' (T. Rex), 'London Calling' (The Clash) og 'Scène' (Fra Tjajkovskijs 'Svanesøen'. Stykket har også navnet 'Swan Theme'). Eleverne skal kun bruge lyd og ikke billedside i dette arbejde, hvis man anvender YouTube-versioner. Se også afsnittene Musik og dans samt Links og litteratur.
Deles op i grupper, som skal holde øje (og øre…) med, hvor de tre musikstykker bliver brugt i filmen. De skal også lægge mærke til den øvrige brug af musik/dans samt brug af rekvisitter.

Handlingsreferat

Året er 1984. I en lille engelsk mineby bor den 11-årige Billy med sin far, Jackie, storebroren Tony og en senil bedstemor.

Byen præges af en minearbejderstrejke, som Billys far og bror deltager i. Pengene er små, men alligevel går Billy til boksetræning, da det er en tradition i familien.

En dag rykker byens balletklasse ind i boksehallen, og en af pigerne udfordrer ham til at være med. Da han begynder at danse, ser balletlærerinden Mrs. Wilkinson, at han har talent for det.

I al hemmelighed begynder Billy nu at gå til ballet i stedet for boksning. Da Jackie opdager dette, forbyder han Billy at danse. Ballet er kun for piger og homoseksuelle.

Mrs. Wilkinson giver Billy enetimer som forberedelse til optagelsesprøven på The Royal Ballet School. På dagen for prøven arresteres Tony efter en kamp med politiet, og Billy må tage i retten med faren. Mrs. Wilkinson opsøger Jackie og fortæller, at Billy skulle have været til prøve. Hun forklarer dem, at Billy har talent som danser. Faren og broren reagerer med foragt og ydmyger Billy.

Juleaften er stemningen trykket hos familien, og Billy stikker af til boksehallen. Her møder han med vennen Michael, der elsker at gå i pigetøj. De to drenge kaster sig legende ud i dans, da Jackie pludselig dukker op. Billy stivner ved synet, men begynder trodsigt at danse. Faren går uden et ord, men opsøger Mrs. Wilkinson og fortæller, at han nu vil bakke Billy op.

Jackie bliver skruebrækker for at hjælpe Billy økonomisk, men Tony får ham talt fra det. I stedet pantsætter Jackie morens smykker og tager med Billy til optagelsesprøve. Her bliver de mødt af den snobbede overklasse. Billy føler sig usikker, men opfører alligevel sin personlige dans. Han er sikker på, at det er gået dårligt og tager skuffet hjem.

Da brevet fra skolen kommer, viser det sig, at Billy er blevet optaget. Samme dag ender strejken, da fagforeningen har givet op. Faren og Tony går tilbage til arbejdet i minerne, mens Billy tager afsted til Londons balletskole.

Som afslutning ser vi den 25-årige Billy danse hovedpartiet i 'Svanesøen' i London, mens faren og Tony ser stolte på. Ved siden af dem sidder Michael klædt i kvindetøj.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Musik efter 6. klasse

Kompetenceområde: Musikforståelse
Kompetencemål: Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik

Eleven kan analysere musikkens funktion og virkning (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Musikalsk skaben
Kompetencemål: Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan sammensætte bevægelsesmønstre koreografisk (færdighedsmål)

Idræt efter 7. klasse

Kompetenceområde: Alsidig idrætsudøvelse
Kompetencemål: Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter

Eleven kan udføre sammensatte bevægelsessekvenser inden for kulturelle danse og stilarter (færdighedsmål)
Eleven kan udvikle fælles koreografier og udtryk (færdighedsmål)

Dansk efter 6. klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning
Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (7.-9. klasse)

Elevarket til dansk har opgaver, der kan bruges til et tværfagligt samarbejde mellem de tre fag.

Vær opmærksom på, at flere af arkets opgaver er til før, eleverne har set filmen. De afsluttende opgaver evaluerer på målene.

Fag og temaer

Musik og dans

Musik
Det er en pointe i filmen, at det ikke bare er Billy, men alle filmens personer, der bevæger sig til musik og bruger kroppen til at udtrykke følelser med. Det bliver især tydeligt i de scener, hvor Billy sammen med Mrs. Wilkinson skal improvisere en dans til 'I Love to Boogie'. Da musikken sættes på, begynder en montage, hvor Billys dans klippes sammen med familien. Hjemme lytter Tony også til 'I Love to Boogie' og begynder at danse. Faren er i badeværelset og koordinerer sine bevægelser til musikken, mens bedstemoren i stuen udfører ballettrin. Ingen af dem kan modstå lysten til at bevæge sig til musikken og den livsglæde, den medfører.

'Scène' fra balletten 'Svanesøen' bliver brugt, da Mrs. Wilkinson og Billy kører ned til havneområdet, og han sætter båndet på. Ballettens handling bliver genfortalt for Billy, mens vi på billedsiden ser det lidt trøsteløse industriområde: Prinsessen Odette er blevet forvandlet til en svane og kan kun være menneske et par timer hver nat. På samme måde er Billy kun for alvor i kontakt med sit indre følelsesliv i de korte stunder, han danser. I 'Svanesøen' er prins Siegfried splittet mellem den hvide og sorte svaneprinsesse, som Billy er splittet mellem balletverdenen i London og den trygge hjemstavn.

Op til afslutningsscenen er der en lang scene, hvor denne splittelse er tydelig. Herefter ser vi faren, broren og Michael på et teater i London, hvor Billy optræder til lyden af 'Scène'.

Rocknummeret 'London Calling' af The Clash bliver anvendt i en kampscene mellem politiet og de strejkende minearbejdere. Musikkens hæsblæsende energi understreger de dramatiske begivenheder, der står i skærende kontrast til de øvrige to sceners livsglæde og skønhed. Sangens titel hentyder til den udlængsel, Billy har.

Dans
For Billy er det at danse noget helt naturligt. Det er en måde at udtrykke følelser på, men også hans måde at bevæge sig på:

I filmens første scene ser vi ham først hoppe i sengen og derefter lave morgenmad til sin bedstemor, mens han bevæger sig dansende til 'Cosmic Dance' af T. Rex.
I bokseringen danser han i stedet for at bokse, så hans træner råber: ”Slå til ham, det er ikke en dans, det her.”
Efter den første dansetime går Billy og slår med en kæp, hvorefter der bliver klippet til en kort dansescene med Fred Astaire. Hans trin og bevægelser med stokken minder om Billys.
Første gang Billy laver en piruet, danser han bagefter glad ned ad gaden.
Da Billy har fået forbud mod at gå til dans, ser vi, hvordan han danser vreden ud i husets baggård til 'Town Called Malice' af The Jam: Mens han sidder på toilettet begynder hans fødder – nærmest af sig selv – at steppe, og pludselig er han midt i en vild dans, hvor toiletdøren sparkes ud. Han slår på væggene, danser op ad murene, hen over et tag, over en mur og ud på den snævre gade, hvor han til sidst falder udmattet sammen.
Til audition på balletskolen forklarer han sin oplevelse af at danse: ”Jeg har det rart. Jeg er lidt stiv i det. Når jeg kommer i gang, forsvinder jeg. Jeg har ligesom en ild i kroppen. Når jeg danser, er det, som om jeg flyver som en fugl. Som elektricitet. Ja, som elektricitet.”

Når eleverne arbejder med deres egen dans og koreografi, skal man minde dem om, at dans kan være mange ting. I scenen med 'I love to boogie' indgår der både luftguitar og jonglering med en fodbold til musikken.

Foto: Angel Films

Personkarakteristik

I dansk kan man udarbejde personkarakteristikker med fokus på hovedpersonernes udvikling og indbyrdes forhold. På elevarket til dansk er der taget udgangspunkt i Billy.

Billy er splittet mellem to verdener, som illustreres bedst gennem de egenskaber, han har arvet fra forældrene:

På den ene side er han som faren – maskulin, hård i munden og har svært ved at sætte ord på sine følelser. Ved optagelsesprøven slår han en anden dreng og svarer flere gange ”Det ved jeg ikke” til panelets spørgsmål om hans forhold til dans. Da Mrs. Wilkinson siger, at moren var en speciel kvinde, svarer han: ”Hun var bare min mor”. Som faren elsker han hjemstavnen, som han har svært ved at løsrive sig fra i filmens slutning.

På den anden side er han som moren – feminin og følsom. I filmens begyndelse ser vi ham spille musik på morens klaver, og vi får at vide, at mormoren har været danser. Det er netop gennem dans og musik, han kan udtrykke de store følelser, han ellers ikke kan sætte ord på. Se også afsnittet 'Musik og dans' ovenfor.

Selv om han ikke er homoseksuel, er han tolerant og accepterende over for Michaels seksualitet og kønsidentitet. Morens brev har lært Billy, at man skal være, som man er, og følge sine drømme.

Han savner moren, hvilket bliver vist ved, at han kan brevet udenad og desuden husker hende, da han drikker af mælken direkte fra flasken. I stedet bruger han Mrs. Wilkinson som en slags reservemor, som gennem dansen hjælper ham med at udleve sine følelser og drømme.

Udviklingsmæssigt er Billy et sted mellem barn og voksen i den begyndende pubertet. Han er ofte overladt til sig selv og har ansvar for sin demente mormor. Selv om både Michael og Debbie tydeligt lægger an på ham, afviser han dem på en nænsom måde. Enten fordi han ikke er klar til den del af livet, eller fordi han netop er så moden, at han ikke vil udnytte dem følelsesmæssigt.

I forlængelse af arbejdet med personkarakteristik er det oplagt at inddrage filmen i understøttende undervisning eller seksualundervisningen med fokus på kønsroller, pubertet og seksualitet. Se fx undervisningsmaterialet til Billy Elliot under projektet 'Film: Et sprog uden grænser'.

Andre muligheder

I musik kan man fordybe sig yderligere i musikken og handlingen til 'Svanesøen' og finde paralleller til filmens handling. Se under Links og litteratur.

Minearbejderstrejken kan i historie blive brugt som eksempel på løsninger af historiske problemstillinger som ”Hvordan løser vi konflikter?”, ”Hvordan sikrer vi de bedste arbejdsforhold?”. Her kan man også inddrage samfundsfag i en debat om offentlige virksomheder kontra privatisering.

Se under Links og litteratur for henvisninger til en række andre undervisningsforløb til filmen.

Filmfaglige vinkler

Rekvisitter

Rekvisitter spiller filmen igennem vigtige roller for handlingen:

Boksehandskerne og balletskoene viser Billys splittelse mellem det maskuline og det feminine – farens og morens verden.

Klaveret minder Billy om moren og er med til at skabe musik og håb for Billy. Da faren ødelægger det for at skaffe brænde, er det også Billys drømme og minder, der bliver knust. Det er netop klavermusik, der skaber stemning og understreger Billys følelser i flere centrale scener:

Besøget ved morens grav
Da Mrs. Wilkinson læser brevet fra moren
I klubben, da Billy og Michael danser sammen
Til optagelsesprøven, hvor Billy sætter ord på sine følelser om at danse
Da han åbner brevet fra balletskolen

Morens smykker er det, der sørger for, at Billy økonomisk kan komme på balletskolen. Billy har arvet sin interesse for musik og dans fra hende, og denne ”arv” giver ham mulighed for at udleve sine drømme.

Brevet fra moren handler om at følge sine drømme og turde være, hvem man er. Sammen med brevet fra balletskolen er det med til at forløse Billy.

Man kan også tale med eleverne om, hvordan rekvisitter som LP’er, pladespiller osv. bliver brugt til at etablere tiden og miljøet.