Elevark
Om filmen
‘Binti’ er en sød og hjertevarm film om et barn i en svær livssituation. Filmen formår trods den tunge tematik at holde en lys og humoristisk tone. Den giver samtidig hovedkarakteren, Binti, "empowerment" og mod til at handle i en svær situation. Filmen fortæller desuden om sociale medier, der kan give børn og unge handlemuligheder, men som samtidig kan være med til at pynte på virkeligheden. Filmens farvemættede univers afspejler det udtryk, Binti skaber på sin vlog. Universet understreger også, at man selv kan gøre noget for at skabe glæde og finde et sted at høre til, selvom man står i en svær situation.
Filmens credits
Titel: Binti
Originaltitel: Binti
Produktionsland og -år: Belgien, 2019
Instruktion: Frederike Migom
Længde: 90 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet
Medvirkende:
Binti: Bebel Tshiani Baloji
Elias: Mo Bakker
Bintis far, Jovial: Baloji
Elias mor, Christine: Joke Devynck
Elias søster, Zöe: Veronica van Belle
Floris (Elias nabo): Frank Dierens
Søsterens kæreste/politimanden Farid: Aboubakr Bensaihi
Youtuberen/vloggeren Tatyana Beloy: Tatyana Beloy
Før I ser filmen
- Tal med klassen om filmens handling, eller læs handlingsreferatet højt.
- Se filmen 'Hele verden sætter fokus på flygtninge' på Ultras hjemmeside.
- Lad eleverne læse den korte tekst på Ultras hjemmeside om, hvad forskellen er på en migrant, en asylansøger og en flygtning.
- Tal om, hvad det betyder at være migrant eller flygtning.
- Hvilke grunde er der til, at folk flygter eller migrerer?
- Hvad tror I, migranterne og flygtningene håber at opnå ved at bosætte sig i et andet land? - Tal om, hvorfor nogle migranter lever ”under jorden”.
Handlingsreferat
I filmens anslag møder vi den sjove og energiske pige Binti gennem hendes vlog. Binti har over 1000 følgere og vil gerne have endnu flere. Men Bintis liv er ikke helt som andre børns. Hun bor nemlig i et forladt hus (squat house) sammen med sin far, Jovial, fordi de ikke har ret til at opholde sig i Belgien.
En dag dukker politiet op. Binti og hendes far må flygte for ikke at blive arresteret. De ender i en skov, hvor Binti møder drengen, Elias. Binti og Elias bliver venner, og Binti hjælper Elias med at skabe bevidsthed om de truede okapier gennem hendes vlog. Men Binti får samtidig en anden og mere dristig ide: Hun vil få Elias’ mor, Christine, til at blive forelsket i Jovial. For hvis de bliver gift, kan Binti og Jovial måske få opholdstilladelse i Belgien.
Binti og hendes far får lov at bo ved Elias og hans mor. Men den mistænksomme nabo, Floris, får mistanke til Binti og Jovial og henvender sig til politiet. Under en havefest bliver Binti og hendes far anholdt og kørt til et asylcenter. Alt virker håbløst, indtil de sidder på flyet, der skal deportere dem til Congo. Pludselig dukker Elias og hans mor op, og de hjælper Binti og Jovial med at komme af flyveren. Jovial og Elias’ mor Christine bliver kærester og skaber håb for Binti om, at de kan blive i Belgien.
Binti bruger i filmens slutning sin vlog til at fortælle den dramatiske historie om sit liv. Vloggen bliver meget populær, og filmen ender med, at Binti endelig får lov at møde sit idol, vloggeren Tatyana.
Fælles mål
Dansk efter 2. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
- Eleven kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
- Eleven kan sætte tekstens tema i relation til andres liv (færdighedsmål)
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer
- Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd (vidensmål)
- Eleven kan deltage i rollelege og rollespil (vidensmål)
Dansk efter 4. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger (færdighedsmål)
- Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer
- Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre (færdighedsmål)
- Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation (vidensmål)
Fag og temaer
Eksistens og ulighed
Filmens grundlæggende tema handler om, hvad det vil sige at eksistere og høre til. Bintis far fortæller hende, at de, selv om de lever, ikke rigtig findes, fordi de ikke har tilladelse til at opholde sig i Belgien. Men det synspunkt vil Binti ikke godtage. Hun insisterer på at leve et normalt liv og på, at hun eksisterer, selvom hun ikke har de rigtige papirer. Binti finder en løsning gennem sin vlog. Her findes hun og får eksistensberettigelse gennem sin voksende følgerskare. Binti udtrykker selv filmens præmis i sin sidste video, hvor hun insisterende siger: “Jeg er til, jeg er til, jeg er til”.
Udtalelsen understreger tematikken om, at det at eksistere ikke kun handler om at have de rigtige papirer, men også at blive set og anerkendt for at være den, man er.
En anden grundlæggende tematik handler om den ulighed, der er i verden. Binti og Elias er begge børn på 11 år, der opholder sig i Belgien. Men deres livsomstændigheder er meget forskellige. Elias er så heldig at være født i et fredeligt og rigt land, hvor han har ret til at bo. Mens Binti har måttet forlade sine forældres hjemland pga. fattigdom, krig og politisk uro. Samtidig lider Binti og hendes far under, at de ikke har ret til at opholde sig andre steder end det land, de er flygtet fra. Det betyder, at de lever under jorden og er i konstant alarmberedskab.
Fællesskab og kultur
Binti er et barn mellem to kulturer. Hun har rødder i Congo, hvor hendes forældre flygtede fra, da hun var spæd. Men hun har levet hele sit liv i Belgien og taler ikke swahili. Binti finder imidlertid sin egen kultur og et tilhørsforhold gennem sin vlog. Vloggen bliver nærmest en livline for hende i en tilværelse, der er præget af frygt for at blive sendt tilbage til Congo. Samtidig giver den hende et fællesskab at høre til i, gennem sine mange følgere. Bintis rodløshed bliver samtidig et billede på, at kultur er noget, vi gør og selv skaber, fremfor noget vi er eller bliver født ind i (fx congolesisk kultur eller belgisk kultur). Bintis kultur er en vlogkultur, en børne- og ungdomskultur og en legekultur.
Filmen beskæftiger sig samtidig med mennesker og det, der knytter dem sammen. Binti og Elias finder hurtigt ud af, at de har en del til fælles og bliver hurtigt nære venner. Binti og Elias deler den skæbne, at de begge mangler en forælder. De er begge to handlekraftige, hjælpsomme og arbejder på at gøre en forskel i verden. Elias med sin okapi-klub og Binti gennem vloggen. Lighederne skaber gensidig forståelse og sympati mellem dem. Venskabet mellem Elias og Binti blomstrer for alvor, da de forener deres kulturer og laver en video om okapier. Forholdene mellem karaktererne i filmen understreger, at man kan finde fællesskab, venskab og kærlighed, selvom man har forskellige baggrunde og livsvilkår.
Sociale medier
Sociale medier, der er tematiseret gennem Bintis vlog, er også en vigtig faktor i filmen. Vloggen bliver et billede på det liv, Binti ville ønske, hun havde. Her fortæller hun ubekymret om sjove ting og pepper videoerne op med flotte farver og skøre gimmicks. Den ubekymrede tone og drømmende æstetik i videoerne står i skarp kontrast til den virkelige verden. I filmen erfarer man fx, at den kreativt udsmykkede væg, der er baggrund i Bintis videoer, befinder sig i et forladt hus, hvor Binti og hendes far opholder sig ulovligt. Bintis liv er nemlig slet ikke, som det ser ud til i hendes videoer. Bintis videoer er oplagte at inddrage i undervisningen som et eksempel på, hvor let det er at redigere "virkeligheden" på de sociale medier, og hvordan man fx kan få den til at fremstå mere harmonisk. Dermed tydeliggør filmen, at vi ofte udelukkende viser den bedste version af os selv på de sociale medier.
Filmfaglige vinkler
Aktantmodellen
Filmen vil være ideel til at introducere eller repetere aktantmodellen, der er god til at skabe overblik over, hvem der handler i filmen.
Subjektet er Binti, der er filmens hovedperson.
Objektet er af abstrakt karakter, fordi Binti ikke ønsker sig en konkret ting. Hun vil gerne have lov at blive i Belgien. Derfor prøver hun at få sin far, Jovial, og Elias’ mor, Christine, til at blive kærester.
Giveren kan enten anskues som de belgiske myndigheder, der kan give Binti opholdstilladelse. Eller det kan være Elias’ og Bintis forældre, der gennem deres kærlighed til hinanden kan skaffe opholdstilladelse til Binti.
Modstanderen er den mistænksomme nabo, Floris. Han er forelsket i Elias’ mor og ser Bintis far som en rival. Derfor angiver han dem til politiet.
Hjælperen er Elias, der skaffer Binti og hendes far et tilflugtssted og i sidste ende et hjem. Man kan også se Bintis vlog som en hjælper. Den giver hende en identitet og et tilhørsforhold. I sidste ende bliver vloggen en platform, hvor hun kan skabe opmærksomhed omkring tilværelsen som illegal migrant i Belgien.
Sociale medier og æstetik
Stilen på de sociale medier spiller en afgørende rolle for filmens visuelle sprog. Det første, vi møder i filmens anslag, er en af Bintis farverige videoer. I videoen ligner det, at hun står på et helt almindeligt børneværelse. Videoen er kort, den har et højt klippetempo og består af både lydeffekter og visuelle effekter som billedudklip og tekst. Det skaber en form for kreativ collage-stil. Den hjemmelavede baggrundspynt i lyserøde nuancer understreger det visuelle udtryk. I filmens sidste scene ser vi endnu en video, som Binti har lavet. Her er tempoet langsommere, og hun har skruet ned for både attituden og de visuelle effekter. I videoen fortæller hun om sit håb om at blive i Belgien og viser dermed en mere ufiltreret version af sig selv og sit liv. Den afdæmpede æstetik og det langsomme tempo i videoen understøtter seriøsiteten og giver seeren fornemmelsen af, at Binti er ærlig og har noget vigtigt på hjerte.
Links og litteratur
Filmanalyse
Læs om virkemidler, dramturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon:
Video
'Hele verden sætter fokus på flygtninge', Ultra nyt:
Artikel
'Hvad er forskellen på migranter, flygtninge og asylansøgere', Ultra nyt: