Bjørnene fra Sicilien Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

’Bjørnene fra Sicilien’ bygger på en rigt illustreret bog fra 1945 af italieneren Dino Buzatti, som under 2. verdenskrig gjorde tjeneste i Afrika som journalist. Krig, magtkorruption og fascisme kan let læses ind i både bog og film, og det er interessant, at George Orwells allegoriske ’Kammerat Napoleon’ (’Animal Farm’) udkom samme år. Her må bondegårdens dyr lægge ryg til en sviende satire over stalinismen. ’Bjørnene fra Sicilien’ er også i familie med to berømte bøger, som også er filmatiserede: Dino Buzattis landsmand Carlo Collodi skrev i 1883 ’Pinocchio’, og franskmanden Antoine de Saint-Exupéry skrev i 1943 ’Den lille prins’. Ligesom ’Bjørnene fra Sicilien’ er der her tale om eventyrlige fortællinger for børn, som også voksne kan læse og fordybe sig i med stort udbytte.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Bjørnene fra Sicilien
Originaltitel: La fameuse invasion des ours en Sicile
Produktionsland og -år: Frankrig/Italien, 2019
Instruktion: Lorenzo Mattotti
Manuskript: Lorenzo Mattotti, Jean-Luc Fromental og Thomas Bidegain efter børnebogen ’Bjørnene fra Sicilien’ (1945) af Dino Buzzati
Længde: 82 min.
Distribution: Angel Scandinavia
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Danske stemmer:
Leander: Henrik Prip
Tonio: Mikkel Boe Følsgaard
Almerina: Fanny Leander Bornedal
Den gamle bjørn: Claus Bue
Von Ambrosius: Lars Brygmann
Gideon: Robert Hansen
Salpeter: Søren Sætter-Lassen
Storfyrsten: Thomas Mørk
Teofilius: Nis Bank-Mikkelsen
Krofatter: Ole Boisen

Før I ser filmen

’Bjørnene fra Sicilien’ er en fransk-italiensk animationsfilm. Det visuelle udtryk er en smuk og meget stiliseret fortolkning af bogforlæggets illustrationer. Det betyder, at filmen ikke ligner americana a la Disney og DreamWorks, men har sin egen, personlige stil. Tal gerne med eleverne om filmens særlige stil og streg.  

Man kan i øvrigt forberede filmoplevelsen ved at tale om animationsfilm med dyr i almindelighed og bjørne i særdeleshed. Dyrefabler kan fortælle meget om mennesker og menneskeliv, og bjørne figurerer i flere animerede b(j)ørnefilm: I Disney-klassikerne ’Junglebogen’ (1967) og ’Robin Hood’ (1973) har henholdsvis Baloo og Lille John charmerende bamsepondus og humoristisk overskud. I ’Bjørne brødre’ (2003) er forholdet mellem mennesker og bjørne igen til diskussion. En bjørn når nye mytologiske højder i den danske ’Den kæmpestore bjørn’ (2011), og franske ’Ernest & Célestine’ (2012) bliver med fin streg og fortælling en smuk kærlighedshistorie mellem en mus og en bjørn.

Handlingsreferat

Gideon er en omrejsende trubadur, som sammen med sin datter, Almerina, drager rundt på Sicilien og underholder folk med drabelige historier. En dag søger parret ly i en bjerghule. Her kommer en gammel bjørn frem, og fluks begynder Gideon og Almerina at fortælle historien om bjørnekongen Leander:

Leander træner sin elskede søn Tonio i at fange laks, men i et uagtsomt øjeblik bliver Tonio bortført. Leander er utrøstelig og ude af stand til at lede sit folk, som sulter. Men en gammel, vis bjørn fortæller, at Tonio måske befinder sig hos menneskene. Det motiverer Leander til at føre sin flok til menneskenes by for at lede efter sin søn og få mad.

Men den onde storfyrste, som hersker over Sicilien, sætter sine soldater ind, og kanonkugler standser for en stund bjørnene. Men de slår igen med kæmpestore snebolde, og med hjælp fra en troldmand erobrer bjørnene byen. Kong Leander finder sin søn, og den onde fyrste bliver skudt. Denne historie ender lykkeligt. Men den gamle bjørn kender en anden slutning:

Bjørne og mennesker lever en tid i harmoni. Men en lidt for menneskelig og magtsyg bjørn pønser på at tage magten, så troldmanden hidkalder en kæmpe søslange til at skabe skræk og rædsel. Leander må lade livet, men overgiver på sit dødsleje herredømmet til Tonio, som vælger at føre sin klan tilbage til bjergene.

Gideon og Almerina er forfærdede over den triste slutning. Men bjørnen i grotten har en ny slutning, som han hvisker til Almerina, der reagerer med et grin. Opmuntret drager far og datter videre for at fortælle nye, drabelige historier.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk

EFTER 2. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd, billede i nære velkendte situationer

  • Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
  • Eleverne kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleverne kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
  • Eleverne kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
  • Eleverne har viden om hovedindhold (vidensmål)

EFTER 4. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

  • Eleven kan udarbejde multimodale tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)
  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde (vidensmål)

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer

  • Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde (vidensmål)
     

Fag og temaer

At lede og udøve magt

Bjørnekongen Leander er en god leder for sin flok, men mister totalt lyst og lederevne af sorg, da hans eneste søn bliver bortført. Men han vågner igen til dåd, da han får fornyet håb og tappert leder bjørnene til sejr over menneskene og indtager rollen som konge for både mennesker og bjørne. Og for en tid kan alle leve fredeligt og lykkeligt sammen. Leanders modstykke er den onde fyrste, som udelukkende har sig selv og ikke sit folk i sine tanker. En udspekuleret luskepeter – og endda i stand til at lave en ond skurkelatter.

De to klassiske modpoler (den gode og den onde) og den traditionelle kamp om herredømmet varieres på spændende vis i filmen. Magt er en svær ting at udøve og håndtere, uden at den korrumperer og smuldrer. Kong Leander begår en brøler, når han kun henvender sig til menneskene, da Troldmandens tryllestav er stjålet. End ikke sin søn tør han stole på, da den nedadgående spiral snor sig stærkere og stærkere. Kong Leander er dog stadig en tapper konge, men må betale den højeste pris for at sone sin forbrydelse. Tonio bliver ny konge og fører sit folk tilbage til deres rette omgivelser i Guds frie natur.

Filmens dobbelttydige vinkel på fortællingen om magt kan udforskes i klassen, hvor eleverne fx kan tale om at lede andre, et land og folk, om verdens aktuelle og historiske ledere – og selvfølgelig specifikt om Leander, Tonio og Fyrsten. Der er også en vis aktualitet i de sultne bjørnes vandring mod menneskenes by, som beskytter sig med militær. Filmens budskab om forståelse og tolerance kan på den måde folde sig ud i arbejdet med temaet om magt.

Foto: Angel Films

Fortællekunst

Filmens ramme er to trubadurer, som rejser fra by til by for at fortælle historier og fremvise billeder. En gammel, mundtlig fortælletradition, hvis højdepunkter illustreres af plancher. Trubadurernes fortælling, der er fortalt fra et nutidigt perspektiv (for bjørne blev jo udryddet på Sicilien for hundrede år siden), udgør første historie, som har en lykkelig slutning. Men en god historie har nogle gange flere slutninger, og den gamle bjørn kan en fortsættelse, som chokerer trubadurerne med en sørgelig slutning; og sådan kan man ikke efterlade tilhørerne. Men der er faktisk endnu en slutning, som kun Almerina hører. Hvad den går ud på, er en fin anledning til at lade eleverne digte med og fortsætte fortællingen om kong Leanders søn, Tonio, og bjørneklanen. Historien kan blive til på forskellige måder, mundtlige og skriftlige, tegneserier og levende billeder, og eleverne kan bruge fortællegreb som rammefortælling, flere slutninger og veltilrettelagte overraskelser. Det vil være en god idé at få overblik ved at plotte de vigtigste begivenheder ind på en handlingslinje med angivelse af trubadurernes rolle.

Foto: Angel Films

Filmfaglige vinkler

Bog/film

’Den berømte historie om bjørnenes erobring af Sicilien’ er den direkte oversættelse af bogens italienske titel. Bogen starter sådan her: 

”I tidernes morgen, i Siciliens urgamle bjerge, fanger to jægere den lille bjørneunge Tonio, søn af bjørnekongen Leander. Men det sker nogle år før vores historie begynder.” 

Derefter er der en gennemgang af bogens persongalleri, og hvor historien foregår, før læseren når til kapitel 1:

”Kom, kære børn, kan I så sidde stille, for om bjørnene på Sicilien jeg vil fortælle.” 

Efter det følger nogle sætninger, som rimer, hvorefter bogen veksler mellem almindelig prosa, sporadiske vers og illustrationer. 

Den litterære variation med både fortæller, prosa og poesi er i filmen transformeret til en rammefortælling med to omrejsende trubadurer. Dette er en filmisk tilføjelse, som også indimellem fortæller på vers. For eksempel Almerinas remse, da hun kalder søslangen frem:

”Stig af havets skød / spred tårer og død / kast nu din store forbandelse / jeg venter på din opstandelse.”

De to trubadurer erstatter i filmen forfatterens klare fortællestemme med replikker som ”Kom, kære børn”, og deres plancher udgør bogens illustrationer. Det visuelle filmiske greb er valgt for netop at gøre ’Bjørnene fra Sicilien’ til en filmhistorie.
 
Hvis man anskaffer sig bogen, er der flere muligheder for at beskæftige sig med fortællerrollerne og dermed forskellen på levende ord og levende billeder.

Foto: Angel Films

Anslag, perspektiv og beskæring

Filmens rammefortælling præsenteres under forteksterne. Anslaget består af en lang panorering, der afslører en mørk, uhyggelig og eventyragtig skov, som sætter gang i fantasien. Det er et foruroligende anslag, som underbygges af et enkelt musikstykke. Hvor er vi henne? Og hvad er det her for noget? I en lysning kommer to skikkelser til syne, en voksen og et barn på vandring. Det er de to personer, vi skal følge, og som vandrer fra den mørke skov mod lyset i et kridhvidt snelandskab, væk fra tilskueren. Deres samtale oplyser, at de er trubadurer på vej til en by for at optræde.

I de følgende seks klip etableres den eventyrlige genre igennem en række virkemidler i kameravinkler og beskæring. Begge dele underbygger de fantasifulde miljøer. Ved en næranalyse af anslaget får eleverne forståelse for iscenesættelsen af billederne og billedernes betydning for opfattelsen af genre og stil: 

Klip 1: I en supertotal og i fugleperspektiv følger man de to personer vandre i et mægtigt snelandskab, små som prikker.
Klip 2: I en total og i let frøperspektiv bevæger en skægget mand og en sorthåret pige sig mod tilskueren. Til sidst ses pigen i en halvtotal.
Klip 3: Supertotal af en allé af nåletræer, hvor de to personer i fugleperspektiv bevæger sig væk fra tilskueren.
Klip 4: Halvtotal af personerne i let frøperspektiv.
Klip 5: I en total og i let fugleperspektiv kigger personerne på en hule.
Klip 6: Hulen præsenteres i total og normalperspektiv, og så tilbage til mørket. Historien kan tage sin begyndelse, hvorefter der følger en nedtoning og den sidste tekst.

Kontrasten imellem de dramatiske supertotaler og halvtotaler, fugleperspektiv og frøperspektiv skærper opmærksomheden på miljøets symbolik. Sammen med både lys og farver trækkes kontrasterne frem i billederne; imellem bjerg og skov over for det åbne landskab i den lyse sne, der igen kontrasterer den mørke hule. De visuelle virkemidler komplimenterer altså hinanden og bliver en slags genremarkører for seeren.

Med andre ord slår anslaget filmens eventyrstemning an (med en snert af uhygge). Anslaget sætter "en krog" i tilskueren. Vi er med på historien og vil se/høre mere.

Foto: Angel Films

Links og litteratur

Filmanalyse

Læs også om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon:

Bjørnen sover

Animation i skolen

Lav egne animationsfilm med det gratis program ’FILM-X Animation’. Det er udviklet til undervisning og findes i to varianter: et enkelt program til de yngste elever og et mere avanceret program til de ældre elever. Læs mere, og se instruktionsfilm her:

Den gode historie på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Filminstituttets undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler:

Beslægtede film og undervisningsmaterialer 

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til andre animationsfilm for målgruppen, som det kan være interessant at se i forbindelse med arbejdet med ’Bjørnene fra Sicilien’.

'Ernest & Célestine' 0.-3. klasse

'Den kæmpestore bjørn' 1.-5. klasse

'Den lille prins' 1.-5. klasse