Foto: Filminstituttet

Credits

Instruktion: Esben Toft Jacobsen
Land: Danmark
År: 2006
Længde: 8 min.

Handling

Filmen handler om pindsvinet Morten, der spiller stangtennis med sin far i haven. Morten bliver ked af det, da hans tennisketsjer knækker og bliver smidt i skraldespanden. Om aftenen fortæller far, at mor kommer hjem næste dag med lillebror Anton. Morten er betænkelig ved, at Anton skal bo hos dem, men da han får en ny ketsjer af far, accepterer han, at Anton flytter ind.

Næste morgen er Morten nysgerrig og vil gerne se Anton. Han prøver at komme i kontakt med sin mor og far og bliver ked af det, da de fuldstændig overser ham. Nedbøjet går han ud i haven for at spille stangtennis med sig selv. I irritation kommer han til at skyde så hårdt til bolden, at den smadrer vinduet i Antons værelse. Far skælder Morten ud, der bliver så ked af det, at han beslutter sig for at flytte hjemmefra.

Han pakker ketsjeren ned i sin lille røde kuffert, lister ud ad døren og kravler op i det store træ i haven. Her sidder han, mens det bliver mørkt, og et frygteligt uvejr bryder ud. Ingen savner ham, og efter mange timer flytter han hjem igen, uden at nogen ser ham. I vrede går Morten ind til Anton og lægger ham ned i sin kuffert og smider den i skraldespanden udenfor. Da skraldebilen kommer, får Morten dårlig samvittighed og fortryder, hvad han har gjort. Hurtigt løber han ned ad trapperne og når i allersidste sekund at redde Anton. Morten krammer Anton og putter ham i seng, lige inden far og mor kommer ind i værelset og giver ham et stort knus.

Foto: Filminstituttet

Filmen er en stemningsfuld og nervepirrende animationsfilm. Det er en kort og enkel filmfortælling, der er meget velegnet til undervisningsforløb med fokus på filmens tema, handling og struktur. Filmens tema er aktuelt og vedkommende for mange børn i indskolingsalderen. Da Morten bliver storebror, bliver han udsat for flere følelsesmæssige udfordringer og gennemlever mange voldsomme og forbudte følelser. Mortens oplevelser, følelser og reaktioner vil være oplagte at diskutere i klassen.

Filmens billedside er præget af klassiske filmiske virkemidler kombineret med en markant og meget stemningsfuld brug af farver. Her kan man komme ind på visuelle virkemidler som fx perspektiv og beskæring i sammenhæng med brugen af farver, lys og mørke samt kælkede (skæve) linjer som dele af et samlet udtryk for, hvad Morten føler.

Filmens lydside er meget stemningsfuld og velegnet at arbejde med. Her vil det være interessant at komme ind på forskellige lydkilder og deres samlede udtryk – og ikke mindst lægge vægt på underlægningsmusikken, der skaber en helt særlig stemning. Det en god idé at lade eleverne arbejde med flere af disse områder i Lyd- og billedværkstedet til filmen. Det kan være med opgaver, hvor eleverne koncentrerer sig om at finde frem til filmfortællingens vigtigste hændelser. Eller med opgaver, hvor eleverne prøver at genskabe filmens forskellige stemninger ved at eksperimentere med at optage lyd og kombinere egne optagelser med andre lyde fra værkstedets lydbank. Fokus kunne også være, at eleverne i billeder og lyd genskaber nogle af Mortens følelser og reaktioner. 

Foto: Filminstituttet

Ca. 4-5 lektioner

Inden I går i gang med undervisningsforløbet til 'Drengen i kufferten', så lad eleverne lave en lille lyd- og billedfortælling om hunden Trofast i Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet.

Fokus i forløbet til 'Drengen i kufferten' er elevernes arbejde med filmfortællingen, dens tema, struktur og handlingsgang. Eleverne får til opgave i makkerpar at genskabe det vigtigste i filmfortællingen og i handlingsforløbet ved hjælp af et billedark med 28 skærmbilleder fra filmen.

Derefter skal eleverne arbejde med hovedpersonen Morten, hans væremåde, oplevelser og følelser. Eleverne skal arbejde med begrebet "stemning". Kig på de visuelle virkemidler: farve, lys/mørke og skæve linjer, og lyt til filmens lydside, hvor eleverne bliver præsenteret for begreberne reallyd, effektlyd og underlægningsmusik.

Til sidst får eleverne til opgave at remediere (omskabe) filmfortællingen i Lyd- og billedværkstedet med skærmbilleder fra filmen. De skal kombinere denne billedside med forskellige lydkilder, der både kan komme fra Lyd- og billedværkstedet eller fra elevernes egne optagelser. Læg vægt på, at eleverne forsøger at genskabe samme udtryk og stemning i deres billed-/lydfortælling som i 'Drengen i kufferten'.

Foto: Filminstituttet

Fælles mål 2019 efter 2. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer 

• Eleven kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
• Eleven har viden om genretræk ved enkelte fortællende og informerende tekster (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan udpege centrale elementer (færdighedsmål)
• Eleven har viden om tema, genre, forløb og personskildring (vidensmål)
• Eleven kan tale om tekstens temaer (færdighedsmål)
• Eleven har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)

Forslag til læringsmål

Fremstilling

• Eleven kan med skærmbilleder og lyd genskabe (remediere) en filmfortællings væsentligste hændelser med fokus på filmens start, midte og slutning

Fortolkning

• Eleven kan finde eksempler på de filmiske virkemidler farver, lys/mørke, lydeffekter eller underlægningsmusik i forbindelse med samtale om en hovedpersons væremåde og følelser 
• Eleven kender lydkilderne reallyd, effektlyd og underlægningsmusik og kan bruge dem stemningsskabende i en simpel egenproduceret lyd-/billedfortælling

Eleverne skal have adgang til følgende udstyr og materialer:

• Eleverne skal arbejde to og to. Hver anden elev skal derfor have adgang til en iPad eller computer med mikrofon (evt. ekstern) og headset.
• Et billedark med 28 skærmbilleder fra filmen til hvert makkerpar.
• Strimler i karton til hvert makkerpar, der er mindst 60 cm lange (A2) og 10 cm høje.
• Sakse og lim.

Før filmen vises:

1. Fortæl eleverne, at de skal arbejde med den korte animationsfilm 'Drengen i kufferten'. Forklar, at de skal se og gense filmen flere gange – både for at blive klogere på selve filmen og for at lære om filmens sprog og virkemidler. Præsentér eleverne for læringsmålene for forløbet.
    
2. Inddel eleverne i faste makkerpar, der skal arbejde sammen i hele forløbet.
    
3. Fortæl eleverne, at de sammen skal arbejde på computer/iPad, hvor de skal producere en lyd- og billedfortælling, der relaterer sig til filmen. 
    
4. Tal med eleverne om det at have søskende. Kom ind på, om nogen kan huske, hvordan det var, da de fik en lillebror eller lillesøster.

Vis filmen 1. gang, derefter:

1. Kort samtale om filmen. 
    
2. Hvad kan eleverne lide/ikke lide ved filmen? Er der nogen, der synes, at filmen er uhyggelig?
    
3. Kom ind på Mortens væremåde og hans følelser. Har nogen elever haft lignende oplevelser? Og/eller kan de genkende nogle af følelserne? 
    
4. Bed eleverne om især at lægge mærke til filmens handling, når filmen bliver vist 2. gang. Hvordan begynder filmen, hvad sker der, og hvordan slutter den?

Vis filmen 2. gang, derefter:

1. Kort samtale om, hvad eleverne har lagt mærke til. Se eller gense eventuelt dele af filmen.
   
   Eleverne bliver derefter præsenteret for billedarket med 28 skærmbilleder fra filmen og en strimmel i karton. Den skal være mindst 60 cm lang (A2) og 10 cm høj. Kartonstrimlen skal forestille en filmstrimmel.
    
2. Hvert makkerpar får til opgave at vælge 10 billeder ud. Det skal være de 10 billeder, som de bedst synes, der dækker fortællingen om 'Drengen i kufferten'. Eleverne skal prøve at blive enige. Makkerparrene har mulighed for i denne proces at se filmen på computer eller iPad. Billederne skal klippes ud og lægges i kronologisk rækkefølge. Første billede skal knytte sig til fortællingens begyndelse, de næste otte billeder til fortællingens midte og det sidste billede til filmens slutning.
    
3. Hæng filmstrimlerne op i klassen. Nogle eller alle makkerpar fremlægger deres fortælling for resten af klassen. Det er også muligt at lade makkerparrene fremlægge deres fortælling for et andet makkerpar. 
    
4. Kom derefter ind på de visuelle virkemidler: farver, lys/mørke, kælkede (skæve) linjer. Tag fx udgangspunkt i nogle af de skærmbilleder, som eleverne har brugt i deres filmfortællinger, og kom ind på, hvordan filmen benytter disse virkemidler.
    
5. Inden filmen bliver vist for 3. gang, så tal om filmens lydside. Hvem kan huske, hvad man kan høre? 

Vis filmen 3. gang. Den ene elev i makkerparrene skal fokusere på filmens lydside. Den anden elev på farver, lys/mørke og skæve linjer.

1. Tal med eleverne om, hvad de har lagt mærke til. Fortæl om begreberne reallyd, effektlyd, dialog og underlægningsmusik. Kom ind på de forskellige lydkilders udtryk i filmen. Gense/genhør evt. nogle af iagttagelserne. Kom evt. også ind på, hvordan lyden arbejder sammen med de visuelle virkemidler. Fx i den scene, hvor Morten bliver vred og beslutter sig for at flytte hjemmefra, eller hvor Morten fortryder, at han har smidt Anton i skraldespanden og styrter ned ad trapperne og ud i regnen for at redde ham.
    
2. Hvis eleverne ikke allerede har arbejdet med Lyd- og billedværkstedet i fortællingen om hunden Trofast i Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet, så lav en kort præsentation:
   -  Vis, hvordan man kan trække billederne ned på billedsporet.
   -  Vis lydkilderne: reallyd, effektlyd og underlægningsmusik.
   -  Vis, hvordan man kan afspille lydene og trække dem ned på lydsporene.
   -  Vis, hvordan man kan optage egne lyde og gemme dem i værkstedet. 
    
3. I forlængelse af opgaven med billedarket og "filmstrimlen" ovenfor får makkerparrene til opgave at genskabe det vigtigste i filmfortællingen ’Drengen i kufferten’ i Lyd- og billedværkstedet. Værkstedet indeholder de samme skærmbilleder som billedarket. Lad eleverne bruge deres filmstrimmel som kladde, når de vælger billederne i værkstedet. Men lad dem reflektere over deres billedvalg og evt. justere det. 
    
4. Eleverne laver derefter en lydside til filmfortællingen. De må vælge lyde fra lydarkivet eller selv optage dem. De skal forsøge at skabe samme stemning som i filmen. Eleverne kan desuden skabe en dialog eller en fortællestemme til nogle af filmens scener. 

Eleverne præsenterer deres produktioner:

Eleverne downloader deres lyd- og billedfortællinger og gemmer dem fx i klassens digitale mappe på skolens net. 

Eleverne viser deres lyd- og billedfortælling for resten af klassen og fortæller:

1. Hvad de synes om deres lyd- og billedfortælling? Er der noget, de er specielt tilfredse/utilfredse med? 
2. Hvad der var svært/let i arbejdet med at genskabe stemningen i filmens forskellige sekvenser?
3. Hvad var svært/let i arbejdet med Lyd- og billedværkstedet?

Lav en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast

Ca. 2 lektioner

I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde med materialets Lyd- og billedværksted. Eleverne skal to og to udvælge og sammensætte billeder og lyde til en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast. Samtidig skal de lære værkstedet at kende. 

Lyd- og billedværkstedet indeholder 1 billedspor og 4 lydspor, hvor man skaber lyd- og billedfortællingen. Det indeholder også en billedbank med 15 billeder med hunden Trofast og en lydbank med forskellige lydkilder.

Download 'Lyd- og billedværksted' til iPad fra App Store. Se en enkel gennemgang af, hvordan app'en virker her.

Forslag til læringsmål

Eleven skaber en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast i Lyd- og billedværkstedet. Der skal være en titel, start, midte og slutning i fortællingen.

Forslag til arbejdsgang

1. Fortæl eleverne, at de skal arbejde med computer/iPad to og to. Præsentér dem for læringsmålet og for forløbet. Fortæl dem, at de skal hjælpe hinanden og forsøge at blive enige om at lave en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast.
    
2. Lav en kort præsentation af Lyd- og billedværkstedet for eleverne.
   -  Vis, hvordan man kan trække billederne ned på billedsporet.
   -  Vis lydkilderne: musik, effektlyd og baggrundslyde. 
   -  Vis, hvordan man kan afspille lydene og trække dem ned på lydsporene.
   -  Vis, hvordan man kan optage egne lyde og gemme dem. 
    
3. Bed parrene om at udvælge 7 af billederne i billedbanken og bruge dem til at skabe en fortælling om hunden Trofast. De skal lægge billederne i kronologisk rækkefølge på billedsporet. Første billede skal være fra fortællingens begyndelse. Andet til sjette billede skal være fra fortællingens midte. Sidste billede skal være fra fortællingens slutning. 
    
4. Bed derefter parrene om at lave en lydside til fortællingen. De må vælge lyde fra lydbanken eller selv optage dem. De må også selv bestemme, om de vil bruge en fortællerstemme, lave en dialog eller lave en fortælling uden forståelige ord. Eleverne finder en titel til deres lyd- og billedfortælling.

Eleverne præsenterer deres produktioner:

1. Eleverne downloader deres filmfortællinger og gemmer dem fx i klassens digitale mappe.
2. Eleverne viser deres lyd- og billedfortælling for resten af klassen og fortæller:
   -  Hvad de synes om deres lyd- og billedfortælling? Er der noget, de er specielt tilfredse eller utilfredse med? 
   -  Hvad der var svært/let i arbejdet med Lyd- og billedværkstedet?