Filmatiseringer - Udskoling elev

Hjem
  • Opgavemål
  • Introduktion: Hvad er en filmatisering?
  • Intet
  • Valhalla
    • Valhalla: Tegneserie
  • Links og litteratur

Opgavemål

I skal:

  • Undersøge, hvordan man filmatiserer en bog, tegneserie eller fortælling.
  • Sammenligne filmatiseringen med det oprindelige værk.
  • Vurdere ligheder og forskelle mellem forskellige filmatiseringer.
  • Analysere filmscener og sammenligne dem med tekst- eller tegneserieafsnit.
  • Undersøge stereotyper, og hvordan karakterer kan udvikle sig gennem tiden.

I skal arbejde med værkerne ’Intet’ og ’Valhalla’.

Fotos: 'Intet' (2022) Bo Bilstrup / Film & Lydholm, 'Valhalla' (1986) / Metronome Productions, 'Valhalla' (2019) / Profile Pictures, 'Thor: The Dark World' (2013) Jay Maidment / Marvel Entertainment

Introduktion: Hvad er en filmatisering?

Når en bog har haft succes med en god historie og bliver populær, bliver der ofte lavet en filmudgave af den – også kaldet en filmatisering. Det er ikke altid kun romaner, der bliver lavet om til film; også mange tegneserier, noveller, eventyr, myter og bibelske fortællinger er blevet filmatiseret.

Når man laver en bog om til en film, vil der næsten altid ske ændringer i handlingen. Det, der virker godt som tekst, virker ikke nødvendigvis lige så godt som levende billeder i film. I mange bøger foregår handlingen fx gennem hovedpersonens tanker og følelser. Det kan let blive kedeligt og stillestående på film. Man er derfor nødt til at lægge dramatiske scener ind, der kan holde gang i handlingen og seernes interesse. Det kan også være, at man er nødt til at lave om på handlingens tid og sted for at få filmen til at passe til nutidens publikum.

I en filmatisering kan man vælge at gøre fire forskellige ting for at få bogens handling til at fungere på film:

  1. Man kan beholde og bevare dele af handlingen.
  2. Man kan ændre handlingen.
  3. Man kan fjerne eller udlade dele af handlingen.
  4. Man kan tilføje ting til handlingen.

I dette materiale skal I arbejde med at undersøge, hvad der sker, når en bog eller fortælling forvandles til en film.

Foto: 'Skammerens Datter II – Slangens gave' (2019) Julie Vrábelová / Nepenthe Film
Foto: 'Little Women' (2019) Wilson Webb / Columbia Picures
Foto: 'Call Me by Your Name' (2018) / Sony Pictures
Foto: 'Nordkraft' (2005) Per Arnesen / Nimbus Film
Billeder fra forskellige filmatiseringer

Opgaver

  • Lav en liste med filmatiseringer, I har set.
     
  • Hvilke af dem har I også læst bogen til?
     
  • Hvad var godt i de filmatiseringer, I også har læst? Hvad var dårligt eller skuffende?
     
  • Var det de samme ting, der var skuffende i de forskellige filmatiseringer?
     
  • Hvad er den bedste filmatisering, I har set? Hvorfor?
     
  • Hvad er den dårligste filmatisering, I har set? Hvorfor?
     
  • Hvilke forskelle er der på at læse en bog og se en film?
     
  • Er det bedst at læse bogen først og se filmen bagefter? Eller omvendt?
     

Handling
 

  • Skal en film altid følge bogens handling?
     
  • Hvorfor tror I, at handlingen nogle gange bliver lavet om?
     

Personer 
 

  • Skal der altid være de samme personer med i filmen som i bogen?
     
  • Må man lave om på personernes navne?
     
  • Må man lave om på personernes måde at være på?
     
  • Hvorfor tror I, at personerne nogle gange bliver lavet om?
     

Følelser og tanker
 

  • Hvordan kan man lave en jeg-fortæller i en filmatisering? Hvilke filmiske virkemidler kan man bruge?
     
  • Hvordan kan man vise personers tanker i en filmatisering?
     
  • Hvordan kan man vise en persons følelser i en filmatisering?
Foto: 'En flænge i himlen' (2014) James Bridges / Temple Hill Entertainment
Foto: 'Harry Potter og fangen fra Azkaban' (2004) / Warner Bros

Intet

’Intet’ handler om en gruppe 7. klasseelever, der søger meningen med livet, efter deres klassekammerat Pierre Anthon har forladt skolen. Bogen er skrevet i år 2000 af Janne Teller, og den er oversat til en lang række sprog.

Filmatiseringen (2022) er instrueret af Trine Piil, der også har været medforfatter på manuskriptet.

Opgaver – når I har læst bogen

Gå sammen i grupper på tre, og tal om:

  • Hvad kunne være svært at filmatisere? Hvorfor?
  • Hvad ville I ændre, hvis I skulle filmatisere bogen? Hvorfor?

Gennemgå jeres svar sammen i klassen. 

Opgaver – når I har set filmen

Løs følgende opgaver i små grupper, og gennemgå jeres svar i klassen.

  • Hvad er ens i bog og film? Hvad er lavet om? Brug denne tjekliste (findes også som pdf):
     
  • Tal om de vigtigste ændringer. Hvorfor tror I, de er lavet?
     
  • Er ændringerne gode eller dårlige? Hvorfor?
     
  • Er filmen samme genre og stil som bogen?
     
  • På hvilke måder er filmen blevet opgraderet i tid?
     
  • Har filmen fokus på filosofi eller pubertet? Begrund jeres svar med eksempler fra handlingen.
     
  • Giv en vurdering af filmatiseringen på 1-5 stjerner, og begrund.
Fotos: 'Intet' (2022) Bo Bilstrup / Film & Lydholm

Sammenligning af bog og film

Sofies mødom 
 

Læs kapitel XIII, og se klip 1.
 

  • Hvad er de vigtigste forskelle mellem bogens kapitel og scenen i filmen?
     
  • Hvilke filmiske virkemidler er der brugt for at gøre scenen dramatisk?
     
  • Virker filmscenen bedre eller dårligere end bogens afsnit? Hvorfor?
     
  • Hvad kan være årsagen til, at instruktør og medforfatter Trine Piil har lavet scenen anderledes?
     
  • Skriveopgave: Skriv filmscenen om til et afsnit i bogen (maks. 10 linjer).
     

KLIP 1

Jesus på korset  
 

Læs kapitel XIV, og se klip 2.
 

  • Hvad er de vigtigste forskelle mellem bogens kapitel og scenen i filmen?
     
  • Hvilke filmiske virkemidler er der brugt for at gøre scenen dramatisk?
     
  • Virker filmscenen bedre eller dårligere end bogens afsnit? Hvorfor?
     
  • Hvad kan være årsagen til, at instruktør og manuskriptforfatter Trine Piil har lavet scenen anderledes?
     

KLIP 2

Filmens slutning 
 

Filmens slutning er næsten den samme som bogens – med en mindre ændring i formuleringen af Agnes’ ord:
 

”Og selv om jeg ikke kan forklare hvad det er, så ved jeg at der er noget der har betydning. Og jeg ved, at betydningen skal man ikke spøge med. Vel, Pierre Anthon? Vel?”
(Bogen, kapitel XXVI)
 

”Selvom jeg ikke kan forklare det, så ved jeg, at der er noget, der betyder noget. Og betydningen skal man ikke spøge med. Skal man vel? Skal man?”
(Filmen)

  • Hvilken forskel gør denne ændring i formuleringen?
     
  • Hvem handler bogen mest om: Pierre Anthon eller Agnes og Sofie? Er der samme fokus i filmen?

Ord og billeder 1
 

Da Pierre Anthon forlader klassen, lader han døren stå på klem, og Agnes begynder at tænke. Det er beskrevet på denne måde i kapitel II:

”Døren smilede. Det var første gang jeg så den gøre det. Pierre Anthon efterlod døren på klem som et grinende gab der kunne opsluge mig med ude, hvis jeg lod mig friste til at følge efter. Smilede til hvem? Til mig, til os. Jeg så rundt i klassen, og den ubekvemme stilhed fortalte mig at de andre også havde bemærket det.
Vi skulle blive til noget.

 

Noget var lig nogen, og det var ikke noget der blev sagt højt. Det blev heller ikke sagt lavt. Det var bare noget der lå i luften eller tiden eller i plankeværket omkring skolen eller i vores hovedpuder eller i de kæledyr, der efter endt tjeneste var forlagt til at samle støv på lofter og i kældre. Jeg vidste det ikke. Pierre Anthons smilende dør fortalte mig det. Jeg vidste det stadig ikke med hovedet, men nu vidste jeg det.
Jeg blev bange. Bange for Pierre Anthon.
Bange, mere bange, mest bange.”


(Citeret efter ’Intet’ 2. udgave, 5. oplag, 2019)

 

Læs citatet, og se klip 3.


Tal om:
 

  • Hvordan er forventningen ”Vi skulle blive til noget” vist i filmen? Hvorfor på den måde?
     
  • Hvilke filmiske virkemidler viser Agnes’ tanker og overvejelser i filmen?
     
  • Er den ”smilende dør” med i filmen?
     
  • Er tre-remsen – ”Bange, mere bange, mest bange” – med?
     
  • Er den ”ubekvemme stilhed” med?
     
  • Hvorfor tror I, at afsnittet er lavet om?
     
  • Synes I, at scenen virker lige så godt som bogens ord? Hvorfor/hvorfor ikke?
     

Gå sammen i små grupper, og tal om, hvordan man kunne have lavet scenen anderledes, så de sproglige billeder blev tydeligere. Lav et lille storyboard til jeres forslag.


KLIP 3

Ord og billeder 2
 

Mange andre steder i bogen er der tre-remser, som fx:
 

  • Fred. Mere fred. Gravfred. 
     
  • Sejren er sød. Sejren er. Sejren.
     
  • Ikke noget. Ingenting. Intet.
     

Gå sammen i små grupper:
 

  • Diskutér, hvorfor disse ikke er med i filmen?
     
  • Find et-tre afsnit i bogen, hvor der er tre-remser. Hvordan kunne man have lavet remserne med filmiske virkemidler? Lav et storyboard til jeres forslag, og film det/dem, fx med en iPad eller smartphone. 

    Interview

    Se interviewet med instruktør og manuskriptforfatter Trine Piil. 

    Gå sammen i mindre grupper, og tal om:

    • Hvad er de vigtigste tanker, som Trine Piil gjorde sig om filmatiseringen?
    • Hvilke begrundelser giver hun på det øgede fokus på sex? Er I enige i hendes betragtninger om ungdommen i dag?
    • Hvorfor synes Trine Piil, at det har været en svær film at lave? Er hendes svar de samme som jeres svar, fra før I så filmen?
    • Er I enige i Trine Piils valg? Hvorfor/hvorfor ikke?
       

    Valhalla

    Tegneserien ’Valhalla’ tager udgangspunkt i myterne om de nordiske guder – den nordiske mytologi. Serien er tegnet af Peter Madsen, og den består af 15 bind udgivet fra 1979-2009. 

    Der er blevet lavet filmatiseringer af dele af tegneserien to gange: I 1986 lavede Peter Madsen selv animationsfilmen ’Valhalla’, og i 2019 kom en spillefilm med samme navn, instrueret af Fenar Ahmad. Anslaget i begge film kommer fra tegneseriens første album, ’Ulven er løs’, hvor menneskebørnene Røskva og Tjalfe bliver taget med til Asgård, gudernes hjem.

    Sammenligning af anslag

    Læs indledningen til tegneserien ’Valhalla: Ulven er løs’ her. Se derefter klip 1 og klip 2 (under opgaverne).

    (OBS. Ikke med i uddraget: Røskva har i alle tre udgaver skjult sig i vognen for at komme med til Valhalla).

    Gå sammen i grupper på tre, og svar på:

    1. Hvad er de vigtigste forskelle og ligheder mellem de tre udgaver?
       
    2. Lav korte sammenlignende personkarakteristikker af de tre værkers figurer:
       
      • Thor
         
      • Loke
         
      • Røskva
         
      • Tjalfe
         
      • Forældrene
         
    3. Hvordan er forholdet mellem Loke og Thor i de tre udgaver?
       
    4. Hvordan er forholdet mellem Røskva og Tjalfe i de tre udgaver?
       
    5. Hvilke roller spiller de forskellige personer for handlingen i de tre udgaver? Hvem er den/de vigtigste?
       
    6. Hvilke filmiske virkemidler* er der brugt til at vise magien i gedens genoplivning? 
       
    7. Hvilke filmiske virkemidler* er der brugt til at vise magien i regnbuen Bifrost? 
       
    8. Hvordan er farver og billedopbygning brugt til at understrege personernes kendetegn i tegneserien? Hvilke filmiske virkemidler* er der brugt til det samme i de to filmudgaver?
       
    9. Hvordan er farver og billedopbygning brugt til at gøre gudernes ankomst dramatisk i tegneserien? Hvilke filmiske virkemidler* er der brugt til det samme i de to filmudgaver?
       
    10. Hvordan er farver og billedopbygning brugt til at vise magtforholdet mellem guder og mennesker i tegneserien? Hvilke filmiske virkemidler* er der brugt til det samme i de to filmudgaver?
       
    11. Hvilke af forskelle på de to film kan skyldes, at den nyeste er lavet 33 år efter den første?
       
    12. Hvilke af de to filmudgaver synes I, er den mest vellykkede? Hvorfor?

     

    *Kom ind på fx beskæring, synsvinkel, perspektiv, lys, underlægningsmusik og lyd.

     

    KLIP 1


    KLIP 2

    Myterne bag ’Ulven er løs’

    Tegneserien ’Valhallas’ 15 albums bygger på gamle myter om de nordiske guder, og de er derfor allerede bearbejdet af tegner Peter Madsen og hans hold. Både tegneserien og de to filmatiseringer er på den måde alle remediereringer af de gamle fortællinger.

    Man kender oprindeligt de nordiske myter fra to skrifter: Den Ældre Edda, som er skrevet på vers, og Den Yngre Edda, som blev nedskrevet af den islandske forfatter Snorri i 1220. Da begge skrifter byggede på 2-300 år gamle mundtlige fortællinger, er Edda-udgaverne også på en måde selv remedieringer.

    Anslaget i ’Ulven er løs’ bygger på både Den Ældre Edda og Den Yngre Edda. I strofe 37-38 i Hymerskvad fra Den ældre Edda står der kort, at Thors buk bliver halvt pga. Lokes list, og at Thor derfor får de to børn som tjenere.  

    Opgaver
     

    Læs historien fra Den Yngre Edda og Peter Madsen-citatet om tegneserien herunder. 
     

    Gå sammen i grupper på tre, og svar på:
     

    1. Hvilke beskrivelser fra Edda er med i tegneserien og de to filmatiseringer? 
       
    2. Hvem er hovedpersonen i fortællingen fra Den Yngre Edda? Hvem er hovedpersonen i de tre nye udgaver? Hvorfor er der forskel?
       
    3. Hvorfor knækker Tjalfe benet i de tre nyere udgaver af historien? Hvorfor har Peter Madsen valgt denne forklaring til forskel fra Edda?
       
    4.  Hvorfor tilgiver Thor bonden i Edda? Hvorfor tilgiver Thor bonden i de tre nyere udgaver af historien? Hvorfor har Peter Madsen valgt dette?
       
    5. Er I enige i Peter Madsens valg i forhold til tegneseriens vinkel på den gamle historie? Hvad ville I eventuelt have lavet anderledes?
    Foto: 'Valhalla' (2019) / Profile Pictures

    Den Yngre Edda (Gylfaginning, kapitel 44) 
     

    Denne Historie begynder med, at Agetor* kørte med Bukkene for Vognen og sammen med ham kørte den As*, som hedder Loki*. Om Aftenen fik de Nattely hos en Bonde. Der slagtede Tor begge sine Bukke, hvorefter de blev flaaede og baaret til Kedelen. Da de var kogte, satte Tor og hans Ledsager sig til Nadver*. Tor indbød ogsaa Bonden, hans Kone og deres Børn til Bords med sig. Bondens Søn hed Tjalfi* og Datteren Råskva*. Saa lagde Tor Bukkehuderne udenfor Ildstedet og bød Bonden og hans Husfolk kaste Benene paa Huderne. Men Bondens Søn Tjalfi flækkede et Bukkelaarben med sin Kniv og trængte ind til Marven. 
     

    Tor boede der om Natten. Men i det tidlige Daggry stod han op, klædte sig paa, tog og svang Hammeren Mjållnir* og viede* Bukkehuderne. Da rejste Bukkene sig op, men den ene haltede paa Bagbenet. Det saa Tor og sagde, at Bonden eller hans Folk maatte have behandlet Bukkens Knogler skødesløst, thi han kunde se, at Laarbenet var brækket. 
     

    Kort at fortælle: Enhver kan forstaa Bondens Skræk, da han saa, at Tors Bryn trak sig ned over Øjnene. Og ved det Glimt, der traf ham fra disse, følte han det, som skulde han falde* for Blikket alene. Tor knugede Hænderne om Hammerskaftet, saa han fik hvide Knoer. Men, som man kunde vente, tryglede Bonden og hans Husstand inderligt om Naade og tilbød alt, hvad de ejede, som Sonebod*. Da Tor saa deres Rædsel, drev hans Vrede over, og han formildedes. Han udsonede* sig med dem paa den Maade, at han tog Børnene Tjalfl og Råskva med sig som sine Tjenestefolk, og de følger ham stadig siden.
     

    (Oversat af Thøger Larsen)
     

    Ordforklaring
     

    Agetor – Thor
     

    As – Gud
     

    Loki – Loke
     

    Nadver – Aftensmad
     

    Tjalfi – Tjalfe
     

    Råskva – Røskva
     

    Mjållnir – Mjølner (Thors Hammer)
     

    Viede Bukkehuderne – Gjorde bukkehuderne hellige 
     

    Falde – dø 
     

    Sonebod – Erstatning/undskyldning
     

    Udsonede – Sluttede fred

    Peter Madsen om ’Ulven er løs’ 
     

    ”Vi havde bestemt os for, at børnene Tjalfe og Røskva skulle være en slags hovedpersoner i serien. Ikke sådan at Valhalla skulle handle om dem, men det var dem, der skulle opleve myterne som læsernes øjenvidner. Ligesom læserne var de jo også nye i gudernes verden og havde derfor brug for at få alt muligt at vide om det, de så. Derfor var det oplagt at indlede med myten om, hvordan børnene egentlig kom til Asgård. (...)
     

    I myten er det begge børn, der bliver Thor tjenere som bod for, at Tjalfe knækker gedens ben. Vi øjnede dog muligheden for at bruge situationen til at fortælle noget om de forskellige personligheder: Thors temperament, Lokes evne til at snakke sig udenom – og Røskvas gåpåmod. Hun skulle selvfølgelig tage med til Asgård som blind passager."
     

    (’Valhalla: Den samlede saga 1’, Carlsen 2010, side 79)

    Foto: 'Valhalla' (1986) / Metronome Productions

    Loke og Thor i forskellige udgaver 

    Gennem tiden har der været mange forskellige udgaver af guderne Thor og Loke. Thor er oftest blevet vist som den stærke mægtige tordengud, som er krigerisk og impulsiv. Problemer bliver typisk løst ved at slås. Loke bliver oftest vist som både listig og veltalende, men med en forkærlighed for at skabe problemer. I de nordiske myter er det ham, der i sidste ende er skyld i Ragnarok.

    Men i de senere år er billedet af guderne blødt mere op. I Marvel-filmene ’Thor: Ragnarok’ (2017) og ’Thor: Love and Thunder’ (2022) bliver Thor fremstillet som et følsomt muskelbundt, der ender som familiefar. Loke er biseksuel og har flydende kønsidentitet i både Marvel-tegneserien og Netflix-serien ’Ragnarok’ (2020-2023). Dette er i overensstemmelse med de nordiske myter, hvor Loke blandt andet føder hesten Sleipner, men også bliver omtalt som ”en, der er mand og mor”. 

    Opgaver
     

    • Tal kort om: Hvordan er Loke og Thor fremstillet i de to danske Valhalla-film? 
       
    • Lav en liste: Hvor mange forskellige film- og serieudgaver af Thor og Loke kender I? Find billeder eller klip af de forskellige udgaver på nettet. Hvis I ikke kender så mange, så prøv at lave søgninger på ”Thor” og ”Loki” på filmdatabasen imdb. Se også billeder nederst. 
       
    • Tal om:
       
      • Hvilke forskelle og ligheder er der på de forskellige udgaver af Thor? Hvilke personlighedstræk er fremhævet? Hvilke kropslige træk?
         
      • Hvilke forskelle og ligheder er der på de forskellige udgaver af Loke? Hvilke personlighedstræk er fremhævet? Hvilke kropslige træk?
         
      • Undersøg, hvornår hver udgave af guderne er lavet. Hvad fortæller de forskellige udgaver af de to guder om den tid, de er lavet i? Hvad har været det ”normale”, og hvad har været tilladt set i forhold til:
        • Kropsideal?
           
        • Kønsroller?
           
        • Kønsidentitet?
           
        • Seksualitet?
    Foto: 'Guldhornene' (2007) Thomas Marott / Cosmo Film
    Foto: 'The Avengers' (2012) Zade Rosenthal / Walt Disney Pictures
    Foto: 'Thor' (2011) Zade Rosenthal / Paramount Pictures
    Foto: 'Guldhornene' (2007) Thomas Marott / Cosmo Film

    Valhalla: Tegneserie

    Her finder I indledningen på tegneserien 'Valhalla: Ulven er løs'.

    Gengivet med venlig tilladelse fra Peter Madsen.

    SIDE 1

    SIDE 2

    SIDE 3

    SIDE 4

    SIDE 5

    SIDE 6

    SIDE 7

    SIDE 9

    Fotos: ’Valhalla: Ulven er løs’, Peter Madsen, 1979.  

    Links og litteratur

    Generelt

    • Peter Schepelern: 'Fra bog til film'
      Baggrundsartikel om filmatiseringer (Filmcentralen).
    • Henrik Vejen: 'Fra bog til film'
      Baggrundartikel om filmatiseringer (Ekko).

    Andre undervisningsmaterialer med  opgaver om filmatiseringer

    Fyrtøjet

    Vitello vil have en far

    Jeg er William

    • Filmdatabasen: 'Jeg er William'
      Det Danske Filminstituts side om 'Jeg er William' inklusive credits og trailer.
    • Filmcentralen: 'Jeg er William'
      Undervisningsmateriale til 'Jeg er William'.

    Antboy

    • Filmdatabasen: 'Antboy'
      Det Danske Filminstituts side om 'Antboy' inklusive credits og trailer.
    • Filmcentralen: 'Antboy'
      Undervisningsmateriale til 'Antboy'.

    Valhalla: Ulven er løs

    • Peter Madsen, Henning Kure og Henning Kirk: 'Valhalla: Den samlede saga bind 1-5'. Carlsen, 2010-2011
      Masser af skitser, baggrundsviden og forfatternoter om serien.
    • Filmdatabasen: 'Valhalla' (1986)
      Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (1986) inklusive credits.
    • Filmdatabasen: 'Valhalla' (2019)
      Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (2019) inklusive credits og trailer.
    • Filmcentralen: 'Valhalla'
      Undervisningsmateriale til 'Valhalla' (2019).
    • Martin Brygmann: 'Lokes rapsody'
      Officiel musikvideo fra Warner.
    • Finn Stefánsson: 'Loke'
      Den Store Danske om Loke.
    • Finn Stefánsson: 'Thor'
      Den Store Danske om Thor.
    • Jens Peter Schjødt, Finn Stefánsson og Morten Warmind: 'Nordisk religion og mytologi'
      Den Store Danske om nordisk mytologi.
    • Kristine Glerup og Rasmus Fahrendorff: 'Guder i den nordiske mytologi'
      Kristelig Dagblads side om guderne i den nordiske mytologi.
    • Nationalmuseet: 'Vikingernes gamle tro'
      Nationalmuseets side om nordisk mytologi.
    • Sandra Østervang Nielsen: 'Thor gik fra tordengud til følsom muskelmand'
      Kristelig Dagblads side om filmatiseringer af guderne i den nordiske mytologi.
    • Olivia Celeste Kyed Kenvig: 'Homoseksuelle superhelte bliver for første gang gift i Marvel-universet'
      DR-artikel om diversitet i helteuniverser, herunder om Lokes køn og seksualitet.

    Intet

    • Filmcentralen: 'Intet'
      Undervisningsmateriale til 'Intet'.