Opgavemål
I skal:
- Undersøge, hvordan man filmatiserer en bog, tegneserie eller fortælling.
- Sammenligne filmatiseringen med det oprindelige værk.
- Vurdere ligheder og forskelle mellem forskellige filmatiseringer.
- Analysere filmscener og sammenligne dem med tekst- eller tegneserieafsnit.
- Undersøge stereotyper, og hvordan karakterer kan udvikle sig gennem tiden.
- Skrive et filmmanuskript med udgangspunkt i et boguddrag.
I skal arbejde med værkerne ’Intet’ og ’Valhalla’.
Introduktion: Hvad er en filmatisering?
Når en bog har haft succes med en god historie og bliver populær, bliver der ofte lavet en filmudgave af den – også kaldet en filmatisering. Det er ikke altid kun romaner, der bliver lavet om til film; også mange tegneserier, noveller, eventyr, myter og bibelske fortællinger er blevet filmatiseret.
Når man laver en bog om til en film, vil der næsten altid ske ændringer i handlingen. Det, der virker godt som tekst, virker ikke nødvendigvis lige så godt som levende billeder i film. I mange bøger foregår handlingen fx gennem hovedpersonens tanker og følelser. Det kan let blive kedeligt og stillestående på film. Man er derfor nødt til at lægge dramatiske scener ind, der kan holde gang i handlingen og seernes interesse. Det kan også være, at man er nødt til at lave om på handlingens tid og sted for at få filmen til at passe til nutidens publikum.
I en filmatisering kan man vælge at gøre fire forskellige ting for at få bogens handling til at fungere på film:
- Man kan beholde og bevare dele af handlingen.
- Man kan ændre handlingen.
- Man kan fjerne eller udlade dele af handlingen.
- Man kan tilføje ting til handlingen.
I dette materiale skal I arbejde med at undersøge, hvad der sker, når en bog eller fortælling forvandles til en film.
|
|
|
|
Billeder fra forskellige filmatiseringer |
Opgaver
Handling
Personer
Følelser og tanker
|
|
|
Intet
’Intet’ handler om en gruppe 7. klasseelever, der søger meningen med livet, efter deres klassekammerat Pierre Anthon har forladt skolen. Bogen er skrevet i år 2000 af Janne Teller, og den er oversat til en lang række sprog.
Filmatiseringen (2022) er instrueret af Trine Piil, der også har været medforfatter på manuskriptet.
Opgaver – når I har læst bogen
Gå sammen i grupper på tre og tal om:
- Hvad kunne være svært at filmatisere? Hvorfor?
- Hvad ville I ændre, hvis I skulle filmatisere bogen? Hvorfor?
- Gennemgå jeres svar sammen i klassen.
- Videre arbejde: Vælg en scene eller en afgrænset situation fra bogen og omdigt/omskriv den til et filmmanuskript via denne aktivitet på SmåP.
Opgaver – når I har set filmen
Løs følgende opgaver i små grupper og gennemgå jeres svar i klassen.
|
|
|
Fotos: 'Intet' (2022) Bo Bilstrup / Film & Lydholm |
Sammenligning af bog og film
Sofies mødom Læs kapitel XIII og se klip 1.
KLIP 1 |
Jesus på korset Læs kapitel XIV og se klip 2.
KLIP 2 |
Filmens slutning Filmens slutning er næsten den samme som bogens – med en mindre ændring i formuleringen af Agnes’ ord:
|
Ord og billeder 1 Da Pierre Anthon forlader klassen, lader han døren stå på klem, og Agnes begynder at tænke. Det er beskrevet på denne måde i kapitel II:
Læs citatet og se klip 3.
Gå sammen i små grupper og tal om, hvordan man kunne have lavet scenen anderledes, så de sproglige billeder blev tydeligere. Lav et lille storyboard til jeres forslag.
|
Ord og billeder 2 Mange andre steder i bogen er der tre-remser, som fx:
Gå sammen i små grupper:
|
Interview
Se interviewet med instruktør og manuskriptforfatter Trine Piil.
Gå sammen i mindre grupper og tal om:
- Hvad er de vigtigste tanker, som Trine Piil gjorde sig om filmatiseringen?
- Hvilke begrundelser giver hun på det øgede fokus på sex? Er I enige i hendes betragtninger om ungdommen i dag?
- Hvorfor synes Trine Piil, at det har været en svær film at lave? Er hendes svar de samme som jeres svar, fra før I så filmen?
- Er I enige i Trine Piils valg? Hvorfor/hvorfor ikke?
Valhalla
Tegneserien ’Valhalla’ tager udgangspunkt i myterne om de nordiske guder – den nordiske mytologi. Serien er tegnet af Peter Madsen, og den består af 15 bind udgivet fra 1979-2009.
Der er blevet lavet filmatiseringer af dele af tegneserien to gange: I 1986 lavede Peter Madsen selv animationsfilmen ’Valhalla’, og i 2019 kom en spillefilm med samme navn, instrueret af Fenar Ahmad. Anslaget i begge film kommer fra tegneseriens første album, ’Ulven er løs’, hvor menneskebørnene Røskva og Tjalfe bliver taget med til Asgård, gudernes hjem.
Sammenligning af anslag
Læs indledningen til tegneserien ’Valhalla: Ulven er løs’ her. Se derefter klip 1 og klip 2 (under opgaverne).
(OBS. Ikke med i uddraget: Røskva har i alle tre udgaver skjult sig i vognen for at komme med til Valhalla).
Gå sammen i grupper på tre, og svar på:
*Kom ind på fx beskæring, synsvinkel, perspektiv, lys, underlægningsmusik og lyd.
KLIP 1
|
Myterne bag ’Ulven er løs’
Tegneserien ’Valhallas’ 15 albums bygger på gamle myter om de nordiske guder, og de er derfor allerede bearbejdet af tegner Peter Madsen og hans hold. Både tegneserien og de to filmatiseringer er på den måde alle remediereringer af de gamle fortællinger.
Man kender oprindeligt de nordiske myter fra to skrifter: Den Ældre Edda, som er skrevet på vers, og Den Yngre Edda, som blev nedskrevet af den islandske forfatter Snorri i 1220. Da begge skrifter byggede på 2-300 år gamle mundtlige fortællinger, er Edda-udgaverne også på en måde selv remedieringer.
Anslaget i ’Ulven er løs’ bygger på både Den Ældre Edda og Den Yngre Edda. I strofe 37-38 i Hymerskvad fra Den ældre Edda står der kort, at Thors buk bliver halvt pga. Lokes list, og at Thor derfor får de to børn som tjenere.
Opgaver Læs historien fra Den Yngre Edda og Peter Madsen-citatet om tegneserien herunder. Gå sammen i grupper på tre, og svar på:
|
Den Yngre Edda (Gylfaginning, kapitel 44) Denne Historie begynder med, at Agetor* kørte med Bukkene for Vognen og sammen med ham kørte den As*, som hedder Loki*. Om Aftenen fik de Nattely hos en Bonde. Der slagtede Tor begge sine Bukke, hvorefter de blev flaaede og baaret til Kedelen. Da de var kogte, satte Tor og hans Ledsager sig til Nadver*. Tor indbød ogsaa Bonden, hans Kone og deres Børn til Bords med sig. Bondens Søn hed Tjalfi* og Datteren Råskva*. Saa lagde Tor Bukkehuderne udenfor Ildstedet og bød Bonden og hans Husfolk kaste Benene paa Huderne. Men Bondens Søn Tjalfi flækkede et Bukkelaarben med sin Kniv og trængte ind til Marven. Tor boede der om Natten. Men i det tidlige Daggry stod han op, klædte sig paa, tog og svang Hammeren Mjållnir* og viede* Bukkehuderne. Da rejste Bukkene sig op, men den ene haltede paa Bagbenet. Det saa Tor og sagde, at Bonden eller hans Folk maatte have behandlet Bukkens Knogler skødesløst, thi han kunde se, at Laarbenet var brækket. Kort at fortælle: Enhver kan forstaa Bondens Skræk, da han saa, at Tors Bryn trak sig ned over Øjnene. Og ved det Glimt, der traf ham fra disse, følte han det, som skulde han falde* for Blikket alene. Tor knugede Hænderne om Hammerskaftet, saa han fik hvide Knoer. Men, som man kunde vente, tryglede Bonden og hans Husstand inderligt om Naade og tilbød alt, hvad de ejede, som Sonebod*. Da Tor saa deres Rædsel, drev hans Vrede over, og han formildedes. Han udsonede* sig med dem paa den Maade, at han tog Børnene Tjalfl og Råskva med sig som sine Tjenestefolk, og de følger ham stadig siden. (Oversat af Thøger Larsen) Ordforklaring Agetor – Thor As – Gud Loki – Loke Nadver – Aftensmad Tjalfi – Tjalfe Råskva – Røskva Mjållnir – Mjølner (Thors Hammer) Viede Bukkehuderne – Gjorde bukkehuderne hellige Falde – dø Sonebod – Erstatning/undskyldning Udsonede – Sluttede fred |
Peter Madsen om ’Ulven er løs’ ”Vi havde bestemt os for, at børnene Tjalfe og Røskva skulle være en slags hovedpersoner i serien. Ikke sådan at Valhalla skulle handle om dem, men det var dem, der skulle opleve myterne som læsernes øjenvidner. Ligesom læserne var de jo også nye i gudernes verden og havde derfor brug for at få alt muligt at vide om det, de så. Derfor var det oplagt at indlede med myten om, hvordan børnene egentlig kom til Asgård. (...) I myten er det begge børn, der bliver Thor tjenere som bod for, at Tjalfe knækker gedens ben. Vi øjnede dog muligheden for at bruge situationen til at fortælle noget om de forskellige personligheder: Thors temperament, Lokes evne til at snakke sig udenom – og Røskvas gåpåmod. Hun skulle selvfølgelig tage med til Asgård som blind passager." (’Valhalla: Den samlede saga 1’, Carlsen 2010, side 79) |
Loke og Thor i forskellige udgaver
Gennem tiden har der været mange forskellige udgaver af guderne Thor og Loke. Thor er oftest blevet vist som den stærke mægtige tordengud, som er krigerisk og impulsiv. Problemer bliver typisk løst ved at slås. Loke bliver oftest vist som både listig og veltalende, men med en forkærlighed for at skabe problemer. I de nordiske myter er det ham, der i sidste ende er skyld i Ragnarok.
Men i de senere år er billedet af guderne blødt mere op. I Marvel-filmene ’Thor: Ragnarok’ (2017) og ’Thor: Love and Thunder’ (2022) bliver Thor fremstillet som et følsomt muskelbundt, der ender som familiefar. Loke er biseksuel og har flydende kønsidentitet i både Marvel-tegneserien og Netflix-serien ’Ragnarok’ (2020-2023). Dette er i overensstemmelse med de nordiske myter, hvor Loke blandt andet føder hesten Sleipner, men også bliver omtalt som ”en, der er mand og mor”.
Opgaver
|
|
|
|
|
Valhalla: Tegneserie
Her finder I indledningen på tegneserien 'Valhalla: Ulven er løs'.
Gengivet med venlig tilladelse fra Peter Madsen.
SIDE 1
SIDE 2
SIDE 3
SIDE 4
SIDE 5
SIDE 6
SIDE 7
SIDE 9
Fotos: ’Valhalla: Ulven er løs’, Peter Madsen, 1979.
Links og litteratur
Generelt
- Peter Schepelern: 'Fra bog til film'
Baggrundsartikel om filmatiseringer (Filmcentralen). - Henrik Vejen: 'Fra bog til film'
Baggrundartikel om filmatiseringer (Ekko).
Andre undervisningsmaterialer med opgaver om filmatiseringer
- 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' (2017)
0.-3. klasse. - 'Albert' (2015)
0.-4. klasse. - 'Den lille prins' (2016)
1.-5. klasse. - 'Tintin og enhjørningens hemmelighed' (2011)
2.-5. klasse. - 'Skammerens datter' (2015)
5.-9. klasse. - 'Rene hjerter' (2006)
7.-9. klasse. - 'Lad den rette komme ind' (2008)
8.-10. klasse. - 'München' (2005)
8.-10. klasse. - 'Persepolis' (2007)
8.-10. klasse.
Fyrtøjet
- H. C. Andersen: 'Fyrtøjet'
Eventyret 'Fyrtøjet' online. - Filmdatabsen: 'Fyrtøjet'
Det Danske Filminstituts side om 'Fyrtøjet' inklusive credits. - Rasmus Bo Sørensen: 'I en underjordisk bunker i Nordsjælland ligger brandfarlige danske stumfilm på frost. Nu bliver de digitaliseret'
Baggrundsartikel om ustabile nitratfilm (Information). - 'Nedbrudte nitratfilm'
Billeder af nedbrudte nitratfilm. - 'Den lille pige med svovlstikkerne'
Filmatisering af 'Den lille lige med svovlstikkerne'. - H. C. Andersen: 'Den lille pige med svovlstikkerne'
Eventyret 'Den lille pige med svovlstikkerne' online.
Vitello vil have en far
- Filmdatabasen: 'Vitello vil have en far'
Det Danske Filminstituts side om 'Vitello' inklusive credits og trailer.
Jeg er William
- Filmdatabasen: 'Jeg er William'
Det Danske Filminstituts side om 'Jeg er William' inklusive credits og trailer. - Filmcentralen: 'Jeg er William'
Undervisningsmateriale til 'Jeg er William'.
Antboy
- Filmdatabasen: 'Antboy'
Det Danske Filminstituts side om 'Antboy' inklusive credits og trailer. - Filmcentralen: 'Antboy'
Undervisningsmateriale til 'Antboy'.
Valhalla: Ulven er løs
- Peter Madsen, Henning Kure og Henning Kirk: 'Valhalla: Den samlede saga bind 1-5'. Carlsen, 2010-2011
Masser af skitser, baggrundsviden og forfatternoter om serien. - Filmdatabasen: 'Valhalla' (1986)
Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (1986) inklusive credits. - Filmdatabasen: 'Valhalla' (2019)
Det Danske Filminstituts side om 'Valhalla' (2019) inklusive credits og trailer. - Filmcentralen: 'Valhalla'
Undervisningsmateriale til 'Valhalla' (2019). - Martin Brygmann: 'Lokes rapsody'
Officiel musikvideo fra Warner. - Finn Stefánsson: 'Loke'
Den Store Danske om Loke. - Finn Stefánsson: 'Thor'
Den Store Danske om Thor. - Jens Peter Schjødt, Finn Stefánsson og Morten Warmind: 'Nordisk religion og mytologi'
Den Store Danske om nordisk mytologi. - Kristine Glerup og Rasmus Fahrendorff: 'Guder i den nordiske mytologi'
Kristelig Dagblads side om guderne i den nordiske mytologi. - Nationalmuseet: 'Vikingernes gamle tro'
Nationalmuseets side om nordisk mytologi. - Sandra Østervang Nielsen: 'Thor gik fra tordengud til følsom muskelmand'
Kristelig Dagblads side om filmatiseringer af guderne i den nordiske mytologi. - Olivia Celeste Kyed Kenvig: 'Homoseksuelle superhelte bliver for første gang gift i Marvel-universet'
DR-artikel om diversitet i helteuniverser, herunder om Lokes køn og seksualitet.
Intet
- Filmcentralen: 'Intet'
Undervisningsmateriale til 'Intet'.