Fokus på dokumentarfilm - Mellemtrin elev

Hjem
  • Introduktion
  • Verdens første dokumentarfilm
    • Toget ankommer
    • Kørsel med grønlandske hunde
    • Méliès' trickfilm
    • Wow! Levende billeder!
    • Filmøvelse: Lav en trickfilm
  • Lyddesign
    • Hvad er filmens grundlyde?
    • Hvad er foley-lyde?
    • Hvad er subjektiv lyd?
    • Lyden, der blev væk
    • Voice over
    • Filmøvelse: Lyd på de stumme dokumentarfilm
  • Kameraets bevægelser og nærbilledet
    • Kameraets bevægelser
    • Nærbilledet
    • Filmøvelser - billedbeskæring
  • At instruere dokumentarfilm
    • Alfred danser ballet
    • Nest
  • Den digitale virkelighed
    • Frontstage og backstage
    • Smartphonen
    • Sociale medier
    • Filmøvelse: Livet i billeder
  • Lav jeres egen dokumentarfilm
    • 1) Portræt
    • 2) Reportage (voxpop)
  • Tidslinje

Introduktion

Foto: 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

MÅL

I opgaverne kommer I rundt om forskellige film og vinkler på dokumentarfilm.


I skal:

  • Udforske dokumentarfilm mellem fakta og fiktion.
  • Undersøge dokumentarfilmens fortælling og filmsprog.
  • Analysere klip med fokus på effekten af filmiske virkemidler.
  • Vurdere filmens fremstilling af virkeligheden.
  • Sammenligne film og sociale medier.
  • Lave jeres egne dokumentarfilm fra idé til færdig film.

Hvad er dokumentarfilm?

Dokumentarfilm udspringer af virkeligheden. De er optaget i den virkelige verden og fortæller historier om virkelige mennesker, ikke skuespillere. Men dokumentarfilm er ikke en tro kopi af verden – de er et særligt blik på den. 

I Danmark er der en lang tradition for at lave dokumentarfilm. Se fx tidslinjen over dokumentarfilm i Danmark.

I skal se på dokumentarfilmens historie og udtryk (se menuen øverst til venstre). I beslutter sammen med jeres lærer, om I skal følge forløbet fra 1-7 eller vælge nogle afsnit ud. Først skal I forklare, hvad dokumentarfilm er:

Dokumentarfilm
 

  • Hvad er en dokumentarfilm efter din mening?
     
  • Lav en liste med dokumentarfilm, du har set.
     
  • Hvad er den bedste dokumentarfilm, du har set? Hvorfor?
     
  • Hvad er den dårligste dokumentarfilm, du har set? Hvorfor?
     
  • Dokumentarfilm blander virkelighed og iscenesættelse. Hvad betyder det, at noget er virkeligt på film? Og hvad betyder det, at noget er iscenesat?
     
Foto: 'Flugt' (2021) / Final Cut for Real ApS

Dokumentarfilm vs. fiktionsfilm
 

Der er nogle vigtige forskelle mellem dokumentarfilm og fiktionsfilm. Men man kan også finde mange ligheder. Skriv, hvilke forskelle og ligheder I kan komme i tanke om.
 

Kig på spørgsmålene herunder, og udfyld skemaet (pdf til print). 
 

  • PersonerEr personerne i filmen sig selv, eller er de skuespillere?
     
  • Location: Hvor foregår filmen? Er det et virkeligt sted eller iscenesat?
     
  • Historien/handlingen:
    Er historien noget, der sker naturligt, eller er det noget, instruktøren har fundet på?
     
  • Instruktion:
    Tror du, instruktøren har fortalt personerne i filmen, hvad de skal gøre eller ikke?
     
  • Lyd og musik: Hvordan bliver lyden og musikken brugt?
     
Foto: 'Ingen kender Casper' (2022) / Good Company Pictures

Verdens første dokumentarfilm

I skal nu se tre af verdens første (dokumentar)film. De er lavet, før man kunne lægge lyd og farver på film. De er derfor stumfilm i sort-hvid. Filmrullerne var samtidig korte, så filmene er kun omkring ét minut:

Efter I har set filmene, skal I tale om reaktionen på det levende billede og selv prøve at lave trickfilm:

Toget ankommer

’Toget ankommer’ er en af verdens allerførste film. Den blev lavet af de to franske Lumière-brødre i 1896.

Da filmen blev opfundet, var det en kæmpe sensation. Det var som at opleve fotografiet bevæge sig. Det var en utrolig bedrift, at man nu var i stand til at skabe levende billeder. For at illustrere verdens nye opfindelse måtte opfinderne selvfølgelig optage noget, der var i bevægelse.

Måske derfor er toget, der ankommer til perronen, en af de første film. 

De første film havde ikke en historie. Det var rene observationer ude i virkeligheden. Kameraet blev stillet op, og så filmede det hverdagen og de mennesker, der var foran kameraet. Derfor anses de allerførste film som dokumentariske optagelser.

For at noget skal være dokumentarisk, kan man sige, at tre ting skal være virkelige (altså ikke være opdigtede). Det er personernelocation og handlingen. 

Opgaver

To og to og i klassen
 

  • Se ’Toget ankommer’. Mens I ser filmen, skal I tænke over personer, location og handling.
     
  • Når I har set filmen, skal I tale om, hvad der gør optagelserne til dokumentarfilm.
     
  • Del jeres svar i fællesskab i klassen.
     

KLIP: 'TOGET ANKOMMER'

Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

Kørsel med grønlandske hunde

’Kørsel med grønlandske hunde’ er den første film optaget i Danmark. Filmen viser en mand, der kører med hundeslæde i Fælledparken i København på en snevejrsdag.

Optagelsen er lavet af hoffotografen Peter Elfelt i 1897.

De første kameraer (som filmen er optaget med) var meget tunge og skrøbelige, så de var svære at flytte rundt. Derfor er optagelsen lavet med kun én indstilling og uden bevægelse i kameraet.

Man kan diskutere, om filmen er en dokumentarisk optagelse eller mest iscenesat. 

Opgaver

To og to og i klassen
 

  • Se filmen. 
     
  • Efter filmen – tal sammen om:
     

    • Handlingen: Beskriv, hvad der sker i filmen. Tror I, det er en naturlig og autentisk situation? Eller kan noget være iscenesat til filmen? Hvorfor/hvorfor ikke?
       
    • Personen: Tror I, det er en rigtig hundeslædefører, eller kan det være en skuespiller? Hvorfor/hvorfor ikke?
       
    • Instruktion: Tror I, at det, der sker i filmen, er noget, der sker i virkeligheden (uden instruktøren har blandet sig)? Eller tror I, instruktøren har instrueret personen og hundene til at gøre, som de gør? Hvorfor?
       
    • Location: Stedet er Fælledparken i København. Tror I, at filmen skal vise, at manden kører med slædehunde i Fælledparken? Eller skal det ligne et snedækket Grønland? 
       
    • Diskutér ud fra svarene, om I mener, at filmen er en dokumentarfilm. Hvorfor/hvorfor ikke?
       

KLIP: 'KØRSEL MED GRØNLANDSKE HUNDE'

Film: 'Kørsel med grønlandske hunde' (1897) / Peter Elfelt

    Méliès' trickfilm

    De første filmskabere var både opfindere, videnskabsmænd og tryllekunstnere. De lavede film, der ikke kun var dokumentariske optagelser. Mange begyndte at eksperimentere med filmens tekniske muligheder og brugte filmen til at skabe illusioner af noget, der ikke kan ske i virkeligheden. Filmens opfindere eksperimenterede altså med at blande fakta og fiktion, virkelighed og illusion.

    Den franske filminstruktør Méliès var ikke kun filmskaber, men også tryllekunstner. Han var legesyg og nysgerrig på at bruge filmen til at skabe effekter. Mange af hans film viste en handling, der ser ud til at være virkelig, men tydeligvis ikke er det. Hans film kaldes også for trickfilm

    Opgaver

    To og to og i klassen
     

    • Se klippet fra Méliès' film. Mens I ser klippet, skal I prøve at lægge mærke til det trick, han laver.
       
    • Efter filmen – tal sammen om:
       
      • Beskriv, hvad der sker i filmen. Hvilken illusion skaber instruktøren?
         
      • Tror I, at illusionen har virket bedre på publikum dengang, end den gør i dag? Hvorfor/hvorfor ikke?
         
      • Hvordan tror I, at han har lavet tricket på filmen?
         
      • I dag er der mange filmtricks til at skabe illusioner og forandre virkeligheden, som vi kender den. Hvilke "tricks" på film kan I komme i tanke om?
         

    KLIP: MÉLIÈS' TRICKFILM

    Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

    Wow! Levende billeder!

    For publikum, der så levende billeder for første gang, var det en nærmest uvirkelig og magisk oplevelse. I den følgende scene (fra en fiktionsfilm) forestiller man sig, hvordan oplevelsen har været. 

    Den film, som manden ser på lærredet, er en rigtig dokumentarisk optagelse fra Hyde Park i New York. 

    Opgaver

    • Se filmklippet.
       
    • Efter filmen – tal sammen om:
       
      • Hvordan reagerer manden i filmen? Tror I, hans reaktion er realistisk eller en overdrivelse?
         
      • Forestil dig, at du er manden i filmen og aldrig før har set et levende billede. Du har kun set fotografier af virkeligheden. Hvordan tror du, at du ville reagere? 
         
      • Kan I komme i tanke om andre nye opfindelser, der kan have samme magiske og chokerende effekt på publikum?
         

    KLIP: REAKTIONEN PÅ LEVENDE BILLEDER

    Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

    Filmøvelse: Lav en trickfilm

    Lav forsvindingsnummeret fra Méliès' film. Sådan laver I Méliès' trick:

    • Find sammen i små grupper af tre personer.
       
    • I skal bruge et kamera (jeres telefon eller tablet), en stol (eller lignende at sidde på) og en person foran kameraet.
       
    • Kameraet skal sættes på et bord, mens det filmer, så det står fuldstændig stille. 
       
    • Optag en person, der sidder på stolen. Optag i 10 sekunder, og stop kameraet UDEN at rykke på kameraet. 
       
    • Personen flytter sig fra stolen, UDEN at stolen rykker på sig. Stolen skal blive stående præcis samme sted. 
       
    • Tænd kameraet igen UDEN at rykke på kameraet. Optag den tomme stol. Optag i fem sekunder.
       
    • Klip de to optagelser sammen efter hinanden, og se jeres forsvindingsnummer. 
       

    KLIP: MÉLIÈS' TRICKFILM

    Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

    EKSTRA


    Prøv at lave nye optagelser, og find på variationer af tryllenummeret. I kan fx:
     

    • Få personen til at komme tilbage på stolen.
       
    • Skifte personen ud med en anden person eller en ting.
       
    • Få en person til at blive til to personer.
       
    • Bruge et tæppe og lade en være tryllekunstneren, ligesom i Méliès' film.

    Lyddesign

    Lyden er vigtig for vores oplevelse af en dokumentarfilm. Efter en film er optaget og klippet færdig, laver man lydsiden til filmen. Den person, der laver lydoptagelserne og skaber filmens lydunivers, kaldes en lyddesigner. 

    Anne Gry Friis Kristenen har været lyddesigner på dokumentarfilmen 'And the King Said, What a Fantastic Machine’ (2023). En film om menneskets forhold til kameraet, og hvorfor vi er så vilde med at filme os selv.

    I skal arbejde med filmens lyd og høre Anne Gry fortælle om sit arbejde på filmen.

    Først skal I blive klogere på lyddesign:

    Derefter skal I selv prøve at lave lyd:

    Hvad er filmens grundlyde?

    Anne Gry fortæller her om de typer af lyd, man arbejder med, når man skal skabe lydsiden til en film.

    Se videoen, og hør hende fortælle om både grundlyde og lydudstyr.

    Opgaver

    Individuelt / to og to
     

    • Beskriv de fire grundlyde, som Anne Gry fortæller om:
      • Hvilken funktion har de forskellige lyde i en film?
         
    • Hvilke af lydene, tror I, kan bruges til at skabe en realistisk og autentisk oplevelse?
      • Og hvilke lyde kan dramatisere og forstærke stemningen i en filmscene?
         
    • Beskriv det lydudstyr, hun præsenterer, og hvad det gør/kan. 
       

    VIDEO: ANNE GRY OM FILMENS GRUNDLYDE

    FILMØVELSE: REALLYDE
     

    • Lyt til det sted, I sidder lige nu. Lyt koncentreret i to minutter.
       

      • Sæt eventuelt et ur til at ringe efter to minutter. 
         

    • Beskriv, hvilke reallyde/atmosfærelyde I kan høre: Lyt rigtig godt efter, og skriv alle lydene ned. Lav eventuelt øvelsen andre steder på skolen, indenfor og udenfor.

    Hvad er foley-lyde?

    Anne Gry fortæller her, hvad foley-lyd er.

    Se videoen, hvor hun forklarer, hvordan man laver foley, og hvorfor hun har brugt foley-lyde i filmen.

    Opgaver

    To og to
     

    • Beskriv for hinanden, hvad foley-lyd er, og hvordan det bruges i forskellige scener.
       

    Anne Gry fortæller, at man kan lave gode foley-lyde ved at være opfindsom. Ofte skaber man de bedste, genkendelige lyde med overraskende ting, man ikke lige forbinder med lyden. Anne Gry forklarer fx, at hun brugte en sko til at skabe en god "knirken" til én, der sætter sig på en stol.
     

    • Hvorfor blev der lavet knirkelyd i grandprix-scenen? Hvilken effekt har det?
       
    • Hvorfor er det vigtigt for abe-scenen, at der blev lavet "kunstigt åndedræt" til den?
       
    • Prøv selv at lave "sko-foley-lyden", som Anne Gry laver i videoen, mens din kammerat sætter sig på en stol.
       

    VIDEO: ANNE GRY OM FOLEY

    Hvad er subjektiv lyd?

    Anne Gry giver et eksempel på en bestemt scene i dokumentarfilmen, hvor hun har arbejdet med subjektiv lyd.

    Se klippet, hvor hun fortæller, nedenunder. 

    Opgaver

    To og to
     

    • Beskriv for hinanden, hvad subjektiv lyd er.
       
    • Hvilke subjektive lyde hører man i metro-scenen? 
       
    • Hvilke andre lyde er der (som ikke er subjektive lyde)?
       
    • Hvad er hensigten med at lægge subjektiv lyd på (lyden fra alle telefonerne)?
       
    • Hvilken effekt synes I, at lyden har i metro-scenen? Er den realistisk, dramatisk eller andet?
       

    VIDEO: ANNE GRY OM SUBJEKTIV LYD

    Lyden, der blev væk

    'And the King Said, What a Fantastic Machine' består næsten kun af arkivmateriale fra andre film og videoer på sociale medier. Nogle scener er endda fra gamle film, hvor den originale lyd slet ikke findes mere.

    Én scene i filmen blev optaget med et gammelt filmkamera og havde derfor ingen lyd på den originale optagelse. Det er en optagelse af mennesker på Papua Ny Guinea, som for allerførste gang ser sig selv på et fotografi.

    Opgaver

    Individuelt / to og to eller i klassen
     

    • Lyden er blevet fjernet på klippet herunder. Din opgave er nu at være filmens lyddesigner.
      ​​​​​​​
      • Mens du ser klippet, skal du tænke over, hvilke lyde du ville lægge på scenen. Tænk over de fire grundlyde. Skriv dine idéer ned, mens du ser klippet.
         
      • Del dine idéer med din sidemakker og eventuelt med klassen.  
         

    KLIP: NY GUINEA-SCENEN

    Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

    Her kan I høre, hvilke lyde Anne Gry valgte at lægge på scenen.
     

    VIDEO: ANNE GRY OM AT GENSKABE LYD

    Voice over

    En voice over er en fortællerstemme, som man hører på filmens lydside. Voice over kan bruges på forskellige måder. For eksempel til at give os noget ekstra information om det, vi ser i filmen. Den kan også bruges til at beskrive, hvordan en person tænker eller føler. I dokumentarfilm bruges den typisk på to forskellige måder:

    • En personlig fortæller – ofte hovedpersonens stemme, der fortæller i "jeg-form".
    • En alvidende fortæller – en forklarende stemme (”Guds stemme”), som man ikke nødvendigvis møder i filmen. Den alvidende fortæller kan også være tekstskilte, der fungerer som en slags fortæller ved at give bestemte informationer undervejs. 

    Opgaver

    • Se de to klip herunder. Mens I ser, skal I lytte opmærksomt til voice overen og tænke over, hvilken type der er brugt i de to forskellige scener.
       
    • Efter I har set klippene – tal sammen om:
       
      • Hvem hører man i voice overen – hvem er fortællerstemmen?
         
      • Hvad fortæller voice overen, som billederne ikke kan vise?
         
      • Hvilken slags voice over hører man i det ene og det andet klip?
         
      • Hvorfor tror I, man har valgt den voice over, man har?
         

    KLIP 1

    Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion
     

    KLIP 2

    Klip fra 'Alfred danser ballet', afsnit fire (2022) / Moving Documentary

    FILMØVELSE: FORTÆLLING MED VOICE OVER
     

    I skal prøve at lave en voice over
     

    • Find en kort historie i billeder, fx online på dr.dk eller en meget kort tegneserie.
      Forestil jer, at historien skulle være en film. 
       
    • I skal nu fortælle den samme historie med de to forskellige voice overs. Skriv en voice over, der er en personlig fortæller, og skriv en voice over, der er den alvidende fortæller.
       
    • Lav en lydoptagelse af hver voice over, fx med telefon eller tablet.
       
    • Afspil de to forskellige optagelser for en klassekammerat eller for hinanden i klassen. 
       
    • De, der lytter, skal prøve at gætte typen af voice over.
       
    • Tal om forskellen på de to voice overs, I har lavet. Og tal om, hvilken betydning de hver især har for historien. 

    Filmøvelse: Lyd på de stumme dokumentarfilm

    Individuelt
     

    • Se de tre tidlige dokumentarfilm igen – nu som lyddesigner:
      • Notér, hvilke forskellige lyde du vil lægge på en eller flere af de tre film.


    To og to og i klassen
     

    • Præsentér jeres makker for de lyde, I har valgt til filmen(e).
       
    • Prøv at lave lydene for hinanden, mens filmen afspilles. 
       
    • Præsentér et "lyddesign" sammen for klassen, hvor I laver lydsiden live til en af filmene.
       
      • Ekstra (til de skrappe): Lav også en live voice over.
         

    KLIP: 'TOGET ANKOMMER'

    Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion


    KLIP: 'KØRSEL MED GRØNLANDSKE HUNDE'

    Film: 'Kørsel med grønlandske hunde' (1897) / Peter Elfelt


    KLIP: MÉLIÈS' TRICKFILM

    Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

    Kameraets bevægelser og nærbilledet

    Den måde, en film bliver fortalt i billeder, er afgørende for vores oplevelse. Måden, personerne er filmet, spiller en stor rolle for vores evne til at leve os ind i dem og engagere os i historien. Er scenerne filmet med håndholdte kamerabevægelser? Eller er scenerne filmet med mere rolige og næsten usynlige bevægelser? Er personerne filmet i totalbilleder eller i nærbilleder?

    I skal se nærmere på de to ting ved billedet, som har størst betydning for følelsen af filmen:

    Derefter skal I selv prøve at arbejde med billedbeskæring:

    Kameraets bevægelser

    Se de to scener fra dokumentarfilmen ’Madison midt imellem’. Scenerne er filmet på to meget forskellige måder. 

    Forestil jer, at I selv er fotografer. Læg mærke til, hvordan kameraet har filmet handlingen. Tænk på, om der er bevægelse i billedet eller ikke, og hvordan bevægelsen er.

    Efter I har set klippet – tal sammen om
     

    • Hvad sker der i handlingen i de to forskellige scener i klippet?
       
    • Hvordan bevæger kameraet sig i de to scener? Er der bevægelser i kameraet eller ikke? Hvis ja, hvordan vil I beskrive kameraets bevægelser? Er de rolige/urolige, langsomme/hurtige? Er det håndholdt kamera eller kamera på stativ?
       
    • Hvorfor tror I, fotografen har filmet scenerne på den måde?
       
    • Hvilken stemning synes I, at kamerabevægelserne giver scenerne?
       
    • Hvordan tror I, det kunne ændre oplevelsen og stemningen, hvis scenerne var filmet på en anden måde?
       

    KLIP

    Klip fra 'Madison midt imellem' (2020) / Plus Pictures

    Nærbilledet

    Se klippet fra dokumentarfilmen 'Madison midt imellem', og læg mærke til, hvornår der er brugt nærbilleder. Tag framegrabs af både nærbilleder og totalbilleder.

    Hold samtidig øje med, hvordan Madison har det. Filmen fortæller ikke med ord, hvad hun føler. Alligevel er man ikke i tvivl. Hvordan viser filmen det?

      Nær- og totalbilleder

      Sådan gør du

      1. Find det ønskede sted i filmen.
      2. Tryk på "Tag skærmbillede".
      3. Skriv tekst ud for billedet.
      4. Gem som PDF, eller gem på "Min side" til senere redigering/deling.

      Nærbillede 1

      Nærbillede 2

      Totalbillede 1

      Totalbillede 2

      Efter I har set klippet – tal sammen om:
       

      • Hvordan har Madison det? Hvad føler hun, tror I?
         
      • Hvordan har Madison det, når fotografen filmer hende i nærbilleder?
         
      • Hvad viser nærbillederne, som totalbillederne ikke kan vise? 
         
      • Hvorfor er det vigtigt for publikum at se personerne i nærbilleder?

      Filmøvelser - billedbeskæring

      I skal afprøve effekten af forskellige billedbeskæringer og undersøge, hvad nærbilledet kan fortælle. 

      TÆT PÅ - LANGT FRA

      To og to
       

      • Udstyr: Brug en telefon eller tablet som fotokamera.
         
      • Find et roligt sted på skolen, hvor I kan tage billeder.
         
      • Tag billeder af hinanden, hvor I afprøver de seks forskellige billedbeskæringer.
         
      • Kig på billederne, og sammenlign de seks forskellige billeder. 
         
      • Hvad synes I, de forskellige billedbeskæringer viser og fortæller os om personen?
         
      • Er der nogle af billederne, der får os til at blive mere interesseret i personen?
        Hvilke og hvorfor?

       

      AFSLØRINGEN

      I små grupper af tre elever

       

      • En vigtig del af at fortælle er at skabe overraskelse.
      • I denne aktivitet skal I lave en billedfortælling i fire billeder, der overrasker tilskueren til slut.
      • I finder øvelsen her på SmåP, hvor I bliver ført trygt igennem forproduktion, produktion og redigering af jeres overraskende fortælling.

       

      Foto: 'Greta' (2020) / B-Reel Feature Films

      At instruere dokumentarfilm

      Instruktøren kan finde på at lege lidt med virkeligheden for at skabe en særlig stemning eller forstærke dramatikken. I skal se to eksempler på dét i dokumentarserien 'Alfred danser ballet' og kortfilmen 'Nest'.

      Men først skal I høre Christian Sønderby Jepsen fortælle om sit arbejde som instruktør. Han giver eksempler på, hvordan og hvornår han instruerer og eventuelt iscenesætter noget i handlingen.

      To og to eller i små grupper 
       

      • Hvad siger Christian Sønderby om at fremstille virkeligheden på film?
         
        • Hvad er forskellen på at være subjektiv og objektiv? 
        • Hvilke virkemidler har han selv brugt og hvorfor?
           
      • Hvilke af Christians filmeksempler synes I er tættest på virkeligheden (fakta)?
         
      • Hvilke af hans eksempler virker mest iscenesatte (fiktion)?
         
      • Hvad siger instruktøren om at iscenesætte og instruere de medvirkende? 
         
      • Synes I, at der er en grænse for, hvor meget man kan instruere og stadig kalde det dokumentarfilm? Hvor går grænsen for jer?
         

      VIDEO: AT INSTRUERE DOKUMENTARFILM

      Alfred danser ballet

      Afsnittet herunder er fra dokumentarserien 'Alfred danser ballet' af Christian Sønderby Jepsen. Mens det blev optaget, skete der noget med Alfred, som instruktøren ikke fik filmet. Derfor fandt han på at genskabe situationen. 

      Se afsnittet, og prøv at få øje på den scene, der er iscenesat. Tag et framegrab fra den, og beskriv den.

      Tag framegrabs af det, I mener, hører til fakta eller fiktion – og beskriv scenerne.

      Alfred danser ballet

      Sådan gør du

      1. Find det ønskede sted i afsnittet.
      2. Tryk på "Tag skærmbillede".
      3. Skriv tekst ud for billedet.
      4. Gem som PDF, eller gem på "Min side"  til senere redigering/deling.

      Iscenesat scene

      Efter I har set afsnittet – tal sammen om
       

      • Hvad sker der i handlingen?
         
      • Hvilket øjeblik tror I, er iscenesat? Hvorfor?
         
      • Føles afsnittet ægte og autentisk, eller føles det iscenesat? Hvorfor/hvorfor ikke?
         
      • Se videoen, hvor instruktøren fortæller om, hvordan han har lavet scenen, og hvorfor han lavede den.
         

      Nest

      Se filmen ’Nest’ af den islandske instruktør Hlynur Pálmason. 

      Mens I ser filmen, skal I tænke over, om filmen er en dokumentarfilm eller måske mere fiktion?

      I filmen er der én scene, som er helt opdigtet. Det vil sige, at det, der sker, slet ikke er sket i virkeligheden. Hvilken scene tror I, det er? Tag et framegrab fra den, og beskriv den.

      Tag framegrabs af det, I mener, hører til fakta eller fiktion – og beskriv scenerne.

      Nest

      Sådan gør du

      1. Find det ønskede sted i filmen.
      2. Tryk på "Tag skærmbillede".
      3. Skriv tekst ud for billedet.
      4. Gem som PDF, eller gem på "Min side" til senere redigering/deling.

      Efter filmen: 
       

      • Hvad handler filmen om?
         
      • Hvilken scene tror I, der er opdigtet/iscenesat? Beskriv hvorfor.
         
      • Hvorfor tror I, at instruktøren har opdigtet denne scene?
         
      • Hvordan er lyden i scenen? Virker den ægte eller iscenesat?
         
      • Kan man stadig kalde filmen en dokumentarfilm, når den har sådan en opdigtet scene? Diskutér, hvad I synes og hvorfor.
         

      Filmen balancerer mellem fakta og fiktion. Diskutér ud fra følgende punkter:
       

      • Personerne: Tror I, de er sig selv eller skuespillere?
         
      • Location: Er stedet autentisk (virkeligt) eller iscenesat? 
         
      • Handlingen: I filmen bliver der bygget en hytte. Tror I, det er noget, der er sket naturligt, eller noget, instruktøren har fundet på for at lave filmen? Begrund jeres svar. 
         
      • Replikkerne/dialogen: Hvordan tror I, dialogen mellem børnene er blevet til. Er det en autentisk dialog, eller føles det som replikker? Eller en blanding? Hvorfor?
         
      • Filmen bruger tidsforkortelse. Hvad er det? Og hvilken effekt har det for oplevelsen? 

      Den digitale virkelighed

      'And the King Said, What a Fantastic Machine' er en dokumentarfilm om menneskets forhold til kameraet. Den sætter fokus på kameraets udvikling, hvordan vi bruger kameraet i dag, og hvordan det påvirker os som mennesker. Filmen er lavet med arkivmateriale fra billedets begyndelse til nutidens indhold på sociale medier. 

      I skal se tre klip fra filmen og arbejde med tre forskellige temaer:

      Derefter skal I lave en filmøvelse:

      Frontstage og backstage

      Film kan skabe illusioner, som vi som seere tror, er virkeligheden. I klippet herunder fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' kommer vi med bag kameraet ved optagelserne til det svenske Melodi Grand Prix. Klippet viser et eksempel på, at det, vi oplever som tv-seere, ikke altid er det samme som det, der sker i virkeligheden. 

      I klippet er vi med både “frontstage” og “backstage”. Frontstage er det, vi som publikum oplever, og backstage er det, der sker bag kameraet under optagelsen (som publikum normalt ikke får at se).

      Se klippet. Mens I ser klippet, skal I vurdere, hvad der er frontstage, og hvad der er backstage. I skal tage framegrabs af både frontstage-billeder og backstage-billeder.

      Frontstage og backstage

      Sådan gør du

      1. Find det ønskede sted i filmen.
      2. Tryk på "Tag skærmbillede".
      3. Skriv tekst ud for billedet.
      4. Gem som PDF, eller gem på "Min side" til senere redigering/deling.

      Frontstage billede 1

      Frontstage billede 2

      Backstage billede 1

      Backstage billede 2

      Efter I har set klippet – tal sammen om
       

      • Hvad oplevede I i klippet?
         
      • Hvad er forskellen på, hvad seeren ser (frontstage), og hvad der i virkeligheden sker bag kameraet (backstage)?
         
      • Hvorfor tror I, at man har valgt at lave en illusion og skjule, hvad der i virkeligheden sker?
         
      • I optagelsen er der brugt green screen til at skabe illusionen. Hvilke film har I set, hvor der måske er brugt green screen?
         
      • Hvilke andre "illusioner" kender I til fra film eller sociale medier?
         
      • Er det let eller svært at se, når der er brugt effekter, der ændrer på virkeligheden? Hvorfor/hvorfor ikke?

      Smartphonen

      I dag har langt de fleste en smartphone. I dette klip er smartphonen kommet i hænderne på en abe. 

      Efter I har set klippet – tal sammen to og to, og diskutér derefter i klassen
       

      • Hvad fik klippet jer til at tænke på? Skriv stikord ned. 
         
      • Til sidst i klippet siger voice overen om smartphones: ”Deres formål er at fange seerens interesse og at fastholde deres blik så længe som muligt”. Hvorfor tror I, det er sådan?
         
      • Hvilke gode og dårlige ting, synes I, der er ved at have en smartphone?
         
      • Hvilke fordele og ulemper ville der være ved ikke at have en?
         
      • Er der situationer, hvor det kan være rart at “være offline”? Hvorfor/hvorfor ikke?
         
      • Diskutér, hvilke regler eller retningslinjer, I mener, der skal være for brugen af smartphones i skoletiden? Diskutér både fordele og ulemper ved regler.
         

      KLIP: ABE TJEKKER SMARTPHONE
       

      Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

      Sociale medier

      “Hvert eneste minut bliver der uploadet 500 timers optagelser. Der bliver set over én milliard timer hver eneste dag. Vi har uendelig mange valgmuligheder, der alle kæmper om vores opmærksomhed.” 
      – Citat fra filmen 'And the Kind Said, What a Fantastic Machine' (2023)

      Se klippet, der handler om alle de mange kameraer på Jorden.

      Efter I har set klippet – tal sammen to og to, og diskutér derefter i klassen
       

      • Skriv i stikord, hvad klippet fik jer til at tænke på. 
         
      • Hvad betyder det, at så mange deler deres liv og tanker gennem et kamera?
         
        • Er det dokumentarfilm? Hvorfor/hvorfor ikke?
           
      • Hvilke forskellige sociale medier bruger I selv?
         
      • Hvilke gode og dårlige ting, synes I, der er ved at være på sociale medier?
         
      • Har I nogensinde delt noget på sociale medier, som I senere har fortrudt? Hvad har I lært af den oplevelse?
         
      • Har du eller dine venner nogensinde oplevet noget ubehageligt eller negativt på sociale medier? Hvordan håndterede du/I det?
         

       KLIP: ALLE KAMERAERNE PÅ JORDEN
       

      Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

      Filmøvelse: Livet i billeder

      Enhver film kræver omhyggelige valg: Hvad skal med – og hvad skal udelades? Det handler om tilvalg og fravalg, og valgene er vigtige for historiens vinkel og perspektiv. Det er umuligt at inkludere alt, og derfor får seeren kun adgang til det, som instruktøren har besluttet at præsentere. 

      I 1977 sendes rumsonden Voyager ud i rummet for at udforske vores solsystem. Voyager har fået hilsner med fra menneskeden til muligt liv i universet. Lydoptagelser, musik og 116 fotografier skal forsøge at vise, hvem vi er. 

      • Se klippet herunder, der viser 28 af de billeder, der blev sendt afsted.
         
      • Efter klippet – tal om:
         
        • Hvilke motiver husker man fra de billeder, der blev sendt afsted?
           
        • Forestil dig, at du modtog fotografierne, uden at du kendte til livet på Jorden. Beskriv det indtryk, du får af Jorden gennem de 28 billeder.
           
        • I filmen nævnes nogle billeder, der er udeladt. Hvilke billeder er det? Og hvorfor tror du, de ikke kom med? 
           
        • Synes du, der er andre situationer fra livet på Jorden, der burde have været med? Hvilke og hvorfor?
           

      KLIP: VOYAGER-HISTORIEN

      Klip fra 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

      Inspireret af Voyager-historien skal I nu overveje jeres egne til- og fravalg.

      Hvilke billeder skulle med, hvis I skulle portrættere jeres eget liv eller livet på Jorden? 

      Opgave 1: Portrættér dit liv med billeder
       

      • Udvælg 10 billeder fra dit eget liv, og klip dem sammen til en lille film med musik og lyd.
         
      • Overvej nøje dine til- og fravalg. Tænk over, hvad dine valg gør for historien. 
         
      • Vis filmene for hinanden to og to eller i klassen, og tal om jeres valg af billeder.
         

      I stedet for at lave en film kan I også lave en vægcollage. Print billederne, klip dem ud, og hæng dem op i klassen.
       

      Foto: '70/30' (2021) / Hansen & Pedersen

      Opgave 2: Portrættér Jorden med billeder
       

      • Forestil dig, at du skal sende 10 billeder ud i rummet. De skal repræsentere livet på Jorden. Udvælg 10 billeder, som du synes, fortæller noget om livet på Jorden. Find fx billederne online på Wikimedia Commons.
         

      • Klip billederne sammen til en lille film med musik og lyd. 
         

      • Vis filmene for hinanden i klassen, og tal om jeres tilvalg og fravalg af billeder. 
         

      • Hvilke forskellige historier og indtryk giver de enkelte film af livet på Jorden? Hvilke stemninger, følelser og situationer?
         

      I stedet for at lave en film kan I også lave en vægcollage. Print billederne, klip dem ud, og hæng dem op i klassen.
       

      Foto: 'Skjold & Isabel' (2018) / Wergeland Film

      Lav jeres egen dokumentarfilm

      Nu skal I selv prøve lave en dokumentarfilm: et portræt (som "fluen på væggen") eller en reportage (voxpop)

      Christian Sønderby Jepsen har fem vigtige råd til at lave en god dokumentarfilm:
       


      Det skal I bruge til at lave dokumentarfilm 

      • Optageudstyr: smartphone eller tablet.
         
      • Klippeprogram: WeVideo på Skoletube.
         
      • Musik: Free Music Archieve (rettighedsfri musik til download).

      1) Portræt

      I skal lave et portræt af en person, hvor I er "fluen på væggen". Filmen skal være maks. to minutter.

      Se først produktionsvideoen med Christian Sønderby Jepsen:


      Forløb

      I beslutter med jeres lærer, om I skal følge POV's produktionsforløb eller det korte forløb herunder:

      1. Find sammen i små grupper (tre-fire personer).
         
      2. Vælg en hovedperson, som I er nysgerrige på og har lyst til at portrættere. Det skal være en person på skolen, fx en klassekammerat, pedellen, en lærer, køkkenpersonalet eller sundhedsplejersken. Gå eventuelt en inspirationstur på skolen for at få en idé. 
         
      3. Forberedelse og produktionsplanlægning:
         
        • Skriv emner og spørgsmål ned, som I gerne vil tale med personen om. 
           
        • Skriv, hvor I gerne vil filme. Overvej steder på skolen, hvor det er naturligt at filme personen. 
           
        • Spørg personen, om han/hun har lyst til at være med, og lav en aftale om, hvornår I kan filme. Husk, at I ikke kan regne med, personen har tid til ekstraoptagelser på et andet tidspunkt, så sørg for at aftale nok tid.
           
        • Beskriv nogle scener, som I forestiller jer, I gerne vil lave.
           
      4. Optagelser:
         
        • Lav et interview med jeres hovedperson (tænk over location, kamerabevægelser og billedbeskæring).
           
        • Lav et totalbillede der, hvor personen befinder sig. Det præsenterer stedet.
           
        • Optag jeres person, mens han/hun er i gang med sit arbejde, og lad personen fortælle undervejs. 
           
        • Optag jeres person, mens han/hun er i gang med sit arbejde – men uden at personen taler. Så har I mulighed for at lægge voice over indover. Film i forskellige vinkler og billedbeskæringer, og husk mange nærbilleder.
           
        • Lav nogle forskellige stemningsbilleder, som I synes, kunne passe til filmen. Tænk på jeres emne, lad jer inspirere af, hvad personerne har svaret i interviewet, og vær kreative.
           
      5. Improvisér:
         
        • Undervejs kan der opstå nye idéer til scener. Lav de scener. I må gerne instruere jeres person til at gøre det samme flere gange. Det kan være, I ikke har filmet det ordentligt første gang eller gerne vil filme det en gang mere på en ny måde.
           
      6. Klip jeres film (maks. to minutter):
         
        • Nu skal I klippe jeres film. Ikke alle optagelser skal med i filmen. Se alle jeres optagelser igennem, og vælg, hvad der skal med i filmen. Tal om, hvad der er det vigtigste og mest interessante i det, I har optaget. Tænk over første billede i anslaget, og husk at veksle mellem interview, action (handling) og stemningsbilleder.

          I klipningen er det en god idé at vise filmen til andre. Ret til ud fra den feedback, I får.
           
      7. Ekstraoptagelser:
         
        • Når I er i gang med at klippe, kan det være, I opdager, at I mangler nogle scener til historien. Gå ud og lav ekstra-optagelser.
           
      8. Find passende underlægningsmusik til filmen. Læg musik på de scener, hvor I gerne vil skabe en særlig stemning. Tænk over, om der er nogle stemningsskift i filmen, og tænk over, hvor meget musik I bruger (det kan let blive for meget).
         
      9. Giv filmen en spændende titel, fx et citat fra jeres hovedperson eller noget om emnet. 
         
      10. Præsentér filmen for klassen, og få feedback.
         
      Foto: 'Madison midt imellem' (2020) / Plus Pictures

      2) Reportage (voxpop)

      En voxpop er nogle korte interviews med forskellige personer om et bestemt emne – typisk til en reportage.

      I skal lave en reportage, baseret på voxpop. Filmen skal være maks. to minutter.

      Se først produktionsvideoen med Christian Sønderby Jepsen:


      Forløb

      I beslutter med jeres lærer, om I skal følge POV's produktionsforløb eller det korte forløb herunder:

      1. Find sammen i små grupper (to-fire personer).
         
      2. Vælg et emne, som I er interesseret i og gerne vil lave en reportage om.
         
      3. Forberedelse og produktionsplanlægning:
         
        • Find på tre spørgsmål ud fra jeres emne – spørgsmål, I gerne vil have besvaret af de forskellige folk, I skal interviewe til voxpoppen. Skriv spørgsmålene ned.
           
      4. Optagelser:
         
        • Nu skal I ud og filme. Tænk over, hvor I vil filme jeres interviewpersoner (på skolens område). Location må gerne være naturligt forbundet med jeres emne. Find fem-ti personer, som I interviewer og filmer. I stiller de samme tre spørgsmål til alle.
           
      5. Improvisér:
         
        • Optag nogle forskellige stemningsbilleder, som I synes, passer godt til filmen. Tænk på jeres emne, og lad jer inspirere af, hvad personerne har svaret i interviewene. Billederne kan forstærke følelsen af det, de siger, eller de kan skabe en kontrast til det, de siger. 
           
      6. Klip jeres film (maks. to minutter):
         
        • Nu skal I klippe jeres film. Ikke alle folk, I har filmet, skal med i filmen. I skal vælge dem, der er bedst foran kameraet og siger det, der er mest interessant. Vær opmærksom på at lave korte klip, så filmen får en god rytme. Variér hele tiden mellem de personer, I klipper til. Klip også stemningsbilleder ind i filmen. Brug stemningsbillederne som små pauser i filmen, så der ikke er snak hele vejen igennem. 

          I klipningen er det en god idé at vise filmen til andre. Ret til ud fra den feedback, I får.
           
      7. Ekstraoptagelser:
         
        • Når I er i gang med at klippe, kan det være, I opdager, at I mangler nogle scener til historien. Gå ud og lav ekstra-optagelser.
           
      8. Find passende underlægningsmusik til filmen. Læg musik på de scener, hvor I gerne vil skabe en særlig stemning. Tænk over, om der er nogle stemningsskift i filmen, og tænk over, hvor meget musik I bruger (det kan let blive for meget). 
         
      9. Giv filmen en spændende titel, fx et citat fra jeres hovedperson eller noget om emnet. 
         
      10. Præsentér filmen for klassen, og få feedback.
         
      Foto: 'And the King Said, What a Fantastic Machine' (2023) / Plattform Produktion

      Tidslinje

      DANMARK PÅ FILM
      Besøg temaet 'Film fra virkeligheden – dokumentarismens historie', og se dokumentarfilm fra hele landet på Danmark på film.

      Dokumentarfilm i Danmark

      1897

      Kørsel med grønlandske Hunde

      Den danske hoffotograf Peter Elfelt ser Lumières film i Paris i 1896, køber et kamera og aflurer den nye teknik. Elfelt begynder som en af de første at filme dagliglivet i Danmark – fra almindeligt gadeliv til kongelige begivenheder. 'Kørsel med grønlandske Hunde' (1897) er den første film optaget i Danmark.

      1926

      Danmarksfilmen

      Den stort anlagte propagandafilm 'Danmarksfilmen' (1926) har premiere. Udenrigsministeriet begynder i 1920 som den første statslige myndighed herhjemme at producere film. Det første, der produceres, er en stribe film, der skal promovere fædrelandet i udlandet.

      1938

      Der er et yndigt Land

      I 1930'erne har den tyske filmfotograf Leni Riefenstahl stor succes med den nazistiske propagandafilm 'Viljens Triumf' (1934). I Danmark er DNSAP's forsøg på filmpropaganda, 'Der er et yndigt Land' (1938), mindre vellykket. 

      1940

      Inuit

      Danmarks første markante kvindelige dokumentarist, Jette Bang, udsender sin grønlandsfilm 'Inuit' (1940). Filmen er et af de tidligste eksempler på brug af farve i dansk dokumentarfilm.

      1948

      De nåede færgen

      I efterkrigstidens Danmark har staten enorm indflydelse på dokumentarfilmene. For eksempel Carl Th. Dreyers mytiske oplysningsfilm, 'De nåede færgen' (1948), der egentlig var bestillingsarbejde for Raadet for Større Færdselssikkerhed og lavet i håndholdt reportagestil. 

      1959

      Friluft

      Emnevalg og stemning er mere optimistisk i de nationalromantiske 50’ere, hvor stoltheden over fædrelandet og troen på nationen er vendt tilbage efter Besættelsens mørke kapitel. 

      1961

      De gamle

      Henning Carlsen (1927-2014) ser Jean Rouchs film i Paris og laver generationstrilogien 'De gamle' (1961), 'Familiebilleder' (1964) og 'Ung' (1965). Ligesom Rouch bruger Carlsen ikke voice over, som ellers var normen i dansk dokumentarfilm, men lader de medvirkende tale selv. 

      1972

      Livet i Danmark

      'Livet i Danmark' (1972) er udtryk for den nye poetiske dokumentarfilm med Jørgen Leth, Jon Bang Carlsen og Jytte Rex som de mest kendte filmskabere. 

      1980

      Kampen om fisken

      En tendens fra tv er den dybdeborende, journalistiske dokumentarfilm, der får en storhedstid på dansk tv i 80’erne.

      1999

      Sut slut finale

      I 90’erne blomstrer den personlige dokumentarfilm, især helt private hverdagshistorier og en lind strøm af portrætfilm om både kendte og ukendte. Nye, små og billige digitalkameraer er med til at demokratisere dokumentarfilmen. Alle kan begynde at dokumentere deres eget liv, som vi kender det fra videodagbogen og i dag fra smartphones og sociale medier. 

      2011

      1/2 revolution

      I det nye årtusind er dansk og international dokumentarfilm blevet uadskillelige størrelser. Emnerne er globale, og filmene produceres ofte i internationale samarbejder. En tendens er at blande fortælleformer til nye hybridformer. Grænserne for, hvad der regnes for autentisk og iscenesat, oplysning og underholdning, offentligt og privat, bliver stadig mere flydende. 

      2021

      70/30

      2022

      Ingen kender Casper

      Tidslinje: Henrik Østergaard / Danmark på film. Redigeret af Filmcentralen.