Genrer online
Filmen er "det levende billedes mor". Alt, hvad der er optaget med et kamera, er i princippet en fortælling, der kan undersøges for filmiske virkemidler. Ikke mindst fortællingens opbygning, som hedder dramaturgi. Med filmanalyse er man altså et langt stykke ad vejen, hvis man skal udforske en YouTube-video eller en Instagram-story.
Filmsproget dækker dog ikke alle de "nye" virkemidler på sociale medier: tekst, filtre, linser, emojis osv. Heller ikke de flydende genrer, der kan gøre det svært at bedømme, hvad man i virkeligheden ser på: Er det en film, en privat video, en reklame – eller alt på én gang? Derfor må man tænke filmsproget lidt bredere på sociale medier og hente inspiration til sin genreanalyse i kommunikationens verden. Nettet fornyer sig hele tiden og "remixer" genrer på kryds og tværs.
Iscenesættelse af virkeligheden
Man kan bruge begreberne frontstage og backstage som billeder på, hvordan folk iscenesætter sig på sociale medier. Filmverdenen har til hver en tid leget med virkeligheden i sin fortællestil. Det, man på film kalder virkelighedsplan. Et realistisk plot er ofte mere troværdigt, og omvendt vil vi måske grine eller slukke, hvis handlingen er alt for langt ude.
Men sociale medier leger endnu mere med virkelighedsplanet. Mange videobloggere virker fx, som om de er personlige og private (backstage), selv om det hele er ren (selv)iscenesættelse (frontstage). Når de foregiver, at de er backstage, føler vi os genkendt og i øjenhøjde – som deres gode venner. Vi identificerer os med andre, der virker helt almindelige, og vil i så fald være mere tilbøjelige til at blive følgere.
YouTube, Instagram og Snapchat er ikke fastlagte filmgenrer, der overholder særlige genretræk. Men en genre er også andet end indhold og form. Genrer er også udtryk for bestemte motiver eller intentioner bag filmen: Er det fx gys eller romantik, der skal fastholde os som filmseere? På sociale medier går nogle særlige motiver igen. Blandt andet at skabe fællesskaber, at få likes, følgere, views og sponsorer – og ikke mindst at få sit indhold til at se autentisk ud for at opnå alt det førnævnte. Via fem fokuspunkter kan man spore genretrækkene og motivet i en video på sociale medier:
- Filmiske virkemidler
- Dramaturgi
- Virkelighedsplan (frontstage-backstage: hvor autentisk er det, man ser?)
- Kommunikation: Afsender og modtager på tjenesten, hashtags, kommentarer osv.
- Reklame: Kommercielle eller politiske budskaber (og hvor skjulte de er)
Den mere "filmkunstneriske" film har også fundet vej til sociale medier. For eksempel på Instagram, hvor små fiktionsfilm på bare et minut bliver delt af både amatører og professionelle, filmfolk og filmfestivaler. Logikken på sociale medier har indflydelse på formen og udtrykket i de ultrakorte film online, da seeren er i en anden "kommunikation" med filmmediet end i biografen. Man kan nemlig både kommentere, dele og møde (skjult) reklame, når man trykker play på en videodelingsplatform.
