Elevark
Om filmen
Michael Wikke (f. 1959) og Steen Rasmussen (f. 1949) (Wikke & Rasmussen blandt venner) er et fænomen i dansk film og tv med legendariske fjernsynsserier, julekalenderen ’Julestjerner’, spillefilm og optrædener på Det Kongelige Teater. Ikke mindst biografien ’Brug dit hjerte som telefon’, skrevet af Christian Monggaard. De skriver selv deres manuskripter og sangnumre, instruerer løjerne i fællesskab og står også gerne foran kameraet som skuespillere.
Det muntre og musikalske par har også en særlig niche i dansk børnefilms nyere historie. Selv siger de, at de ikke laver børnefilm, men film for alle, og rigtigt er det selvfølgelig, at de to filmmagere er trofaste over for deres helt personlige filmhistorier. Men ikke desto mindre er de et instruktørpar, som fortsat laver børnefilm, hvilket faktisk er et forholdsvis sjældent fænomen ikke alene i Danmark, men i hele verden.
De satte i 1997 en børnefilmstandard med ’Hannibal & Jerry’, hvor de lidt atypisk skrev manuskript sammen med Kim Fupz Aakeson efter hans børnebog ’Didriksen og detektiverne’ fra 1988. Her var der ikke alene sange med superrim som ”Sjisk, sjask, sherry, Hannibal og Jerry” og en talende hund, men også en elegant parodi på Fætter BR og et forkromet, fantasiløst legetøjsunivers. Derefter fulgte deres hjertevarme roadmovie ’Flyvende farmor’ (2001) og eventyret om retten til at være anderledes, ’Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger’ (2006). Fælles for alle tre film er et fantasifuldt, farverigt univers og et væld af iørefaldende sange, som leveres af kendte danske entertainere. ’Gooseboy’ er helt og holdent i denne tradition. Inspirationen er Selma Lagerlöfs ’Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige’ fra 1906, men resultatet er tydeligt signeret af Wikke & Rasmussen. ’Gooseboy’ modtog i 2020 en Robert for Årets børnefilm- og ungdomsfilm og Wikke & Rasmussen en æres-Bodil for deres lange virke i dansk film.
Filmens credits
Titel: Gooseboy
Produktionsland og -år: Danmark, 2019
Instruktion og manuskript: Michael Wikke og Steen Rasmussen
Længde: 87 min.
Distribution: SF Studios
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her
Medvirkende:
Viggo: Thomas Refslund Ravn
Nissemand (stemme): Mads Geertsen
Vigga: Frida Luna Roswall Mattson
Mor: Szhirley
Viggo Mortensen: Nicolas Bro
Togkontrollør 1: Søren Malling
Togkontrollør 2: Rasmus Bjerg
Humørekspressen: Søren “Pharfar” Skov, Chang ”Chapper” Il Kim, Christian ”Klumben” Kroman og Peter Andreas Lützen
Flyveleder: Dario Campeotto
Heavyhyrde: Maria Dalsgaard
Knud Heinesen: Ulrich Thomsen
Blåbær Maja: Caroline Henderson
Jæger 1: Michael Wikke
Jæger 2: Steen Rasmussen
Før I ser filmen
’Gooseboy’ er ikke lige sådan at genrebestemme. Snarere blander den flere genrer. Den er et eventyr eller i hvert fald en eventyrlig film, og eventyrlige skikkelser som Blåbær Maja og Heavyhyrde dukker naturligt op i handlingen og bryder lige så naturligt ud i sang. Så filmen er også en slags musical med en snert af roadmovie og action. At Viggos far hedder Viggo Mortensen, er naturligvis en hilsen til den berømte danskamerikanske skuespiller af samme navn.
Man kan fint forberede eleverne på en usædvanlig oplevelse, med mindre de allerede er velbevandrede i Wikke & Rasmussens film. Højst sandsynligt vil nogle af sangnumrene vinde genklang.
Man kan også tale med eleverne om gæs, og hvordan ordet ”gås” indgår i det danske sprog: gåsegang, gåsevin, dum som en gås, Mortens aften, Gåsetårnet i Vordingborg, statuer af gåsepiger i Aalborg og Nakskov. Der findes en ungarsk tegnefilm, ’Gåsedrengen Mads’ fra 1976, og Brødrene Grimm har skrevet eventyret ’Gåsepigen’.
Det vil være en god idé at fortælle lidt om Selma Lagerlöfs ’Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige’ og dennes tilblivelseshistorie som bestilt lærebog til den svenske folkeskole. Svenske børn skulle simpelthen lære noget om Sverige, men dens eventyrunivers var trods solide pædagogiske hensigter så universel, at bogen endte med at blive en børnebogsklassiker, som er i dag er oversat til mange sprog.
Handlingsreferat
Viggo tumler alene rundt i sin egen spilverden, hvor han virtuelt er superhelten Gooseboy. Hans mor ejer spisevognen Bornholmer Burger og arbejder altid, og Viggos far er ikke noget, de normalt taler om. Pigen Vigga fra boligkvarteret fatter i mellemtiden interesse for den sky dreng og bryder hans hverdag med at byde på svømme- og klatreture, men det kan den verdensfjerne dreng slet ikke finde ud af.
Hverdagen forvandles dog for alvor, da en gås flyver ind i et vindue hjemme hos Viggo. Den brækker en vinge og kan derfor ikke flyve, men til gengæld kan den tale – og tilmed med jysk accent. Gåsen fortæller, at den hedder Nisse, men kaldes Nissemand, og så inderligt savner sin familie, som i flok er på vej nordpå.
Viggo og Nissemand drager ud på en eventyrlig og ikke helt ufarlig rejse for at finde gåsetrækket mod nord. En rejse til lands, til vands og i luften, hvor de blandt andre møder to pernittengrynede togkontrollører, en sværmerisk Blåbær Maja og en heavy, megasej fårehyrde. Alle leverer klingende sange, ikke mindst de to jægere med gås på hjernen.
Imens bliver mor og Vigga bekymrede, men fortrøstningsfulde kører de afsted med burgervognen for at finde og hjælpe Viggo og Nissemand. Alle strabadser har heldigvis ikke været forgæves, og de finder det umage par på fjeldet. Nissemand kommer til at flyve i flok, og mor, Vigga og Viggo møder til slut Viggos far.
Fælles mål
Dansk
EFTER 2. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd, billede i nære velkendte situationer
- Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
- Eleverne kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
- Eleverne har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleverne kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
- Eleverne kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
- Eleverne har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
- Eleverne har viden om hovedindhold (vidensmål)
EFTER 4. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer
- Eleven kan udarbejde multimodale tekster (færdighedsmål)
- Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
- Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)
- Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden (færdighedsmål)
- Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde (vidensmål)
Fag og temaer
Drengen, der drog ud i verden
Middelaldereventyret om drengen, der drog ud i verden for at lære den at kende, er en klassisk dannelsesrejse. På rejsen er der forhindringer og udfordringer, men også den foruroligende fare for at gå til grunde. Heldigvis består langt de fleste ungersvende alle prøver og strabadser, får indsigt og mod, modnes og bliver stærkere til at vandre på livets landevej. Alt andet end en lykkelig slutning er nærmest utænkeligt i Wikke & Rasmussens frodige og børnevenlige eventyrunivers. Lurende farer er ikke fremmedelementer, men bliver løst af hensyn til de små tilskuere, før det hele for alvor bliver for farligt.
Gooseboy-nørden Viggo kommer ud på sådan en rejse. Han er forsigtig, meget alene og kan ikke så forfærdelig meget i den virkelige verden. For eksempel slet ikke svømme og klatre, som ellers er standarddiscipliner for en såkaldt rask knægt. Det er selvfølgelig en lille kønspolitisk finte, at pigen Vigga, som kun er et "a" fra Viggo, behersker både svømmehallen og klatrevæggen. Men Viggo lærer både at svømme og klatre, og tage vare på sig selv og Nissemand på sin rejse mod nord. Vigga udstiller hans manglende evner, mens det er ansvaret for Nissemand, deres venskab og fælles udfordringer, der får det bedste frem i den forsigtige dreng. Viggo bliver et sandt (handlings)menneske. Det vil være oplagt i arbejdet med filmen at tale om mod, det at være modig – og hvad der bringer modet frem i et menneske. Ikke mindst, hvilke forhindringer Viggo møder på sin farefulde færd, der får ham til handle.
Spilkultur og eventyrlig natur
Viggo lever i en spilverden med programmerede regler. Indespærret i sin gåsemaskes digitale eventyr farer han omkring med baskende arme. Han lever i den grad i en virtuel virkelighed. Men hvad med den såkaldte virkelige verden og den store, oprindelige natur? Tja, den er ikke så nem. Snarere farlig at have med at gøre. Det bliver demonstreret på Viggos og Nissemands eventyrlige rejse, hvor det store bjerg visuelt er det samme som i Gooseboy-spillet, men også et symbol på naturens majestætiske storhed.
Naturen kan man ikke programmere. Den har sine egne, reelle udfordringer med strømmende floder, stejle skråninger og laviner, som Viggo og Nissemand i fællesskab må forcere for at overleve og nå deres mål. Forskellen mellem spilverdenen og virkeligheden er til at tage at føle på. De to har samme typer forhindringer, som skal overvindes, men virkelighedens storslåede natur er langt den største, men også den farligste, mest ægte, interessanteste og smukkeste. Selvfølgelig er der et pænt drys romantik i dette natursyn, men det er ekstra interessant i en undervisningssituation, hvor man kan diskutere forholdet mellem spilkultur og spillevende natur.
Filmfaglige vinkler
Dialog
Den talende gås, Nisse eller Nissemand, er landet med brækket vinge på Viggos altan. Viggo og gåsen (Gooseboy og "rigtig" gås) har en samtale, hvor Nissemand præsenterer sig, og Nissemands mission om at finde sin flok bliver introduceret. Karaktererne er af udseende natur (rigtig gås) og unatur (Viggo i virtuel spilledragt), hvilket bliver udbygget af det, de siger, og måden, de siger det på. Nissemand er udstyret med en form for dialekt (”viddervadder”), der er formodentlig er et konstrueret jysk. Måske et forsøg på at ramme noget hyggeligt, som også findes i gamle folkekomedier fra 1950’erne.
Nissemand taler også indforstået og bedrevidende om sin egen verden, når han kommenterer Viggos gåsedragt, som ifølge Nissemand ligner en andeham. Viggos drengesprog er til gengæld fyldt med naturlig undren og oplagte spørgsmål, og det fortæller, at han i bund og grund er en god dreng med en positiv indstilling til Nissemand. Under alle omstændigheder markerer det, at de to karakterer kommer fra hver deres verden.
Tal gerne om, hvordan ordvalg og udtale i replikkerne er med til at karakterisere de talende aktører.
Gåseperspektiv og rytme
Samtalen mellem Nissemand og Viggo i filmklippet fortæller noget om karaktererne, og det er gjort i et klassisk og funktionelt filmsprog:
På altanen er Viggo filmet fra den liggende gås’ perspektiv (frøperspektiv, men måske burde det her hedde "gåseperspektiv"?) og Nissemand fra Viggos fugleperspektiv – altså fra karakterernes point of view. Dialogen veksler mellem de to perspektiver og varieres ved, at Nissemand skiftevis er i total og nærbillede, mens Viggo bliver holdt i nærbillede. Resultatet er identifikation med karaktererne, hvorimod man ville få en fornemmelse af filmet teater, hvis scenen var optaget i en lang total fra normalperspektiv.
Da der bliver skiftet location fra altan til Viggos stue, kommer en flyvemaskine i total og frøperspektiv over huset. Flyets komme er varslet truende ved, at gåsen løfter hovedet, og flyvemaskinens drøn høres, inden der bliver klippet til maskinen. Flyvemaskinen er et stykke unatur, som er farligt for gæs på træk, og som er skyld i Nissemands ulykke.
Da de to kommende venner går ind i stuen, skifter perspektivet til neutralt registrerende totaler og nærbilleder. Nærbillederne er ofte filmet over the shoulder (i dette tilfælde gåsens hals) for at gøre det tydeligt, at det er gåsens syn. Der er et roligt klippetempo og dermed ro over dialogen, hvilket man kan konstatere ved et klap, hver gang der klippes. I det hele taget kan man i denne sekvens få et indblik i klassisk filmfortælling om at gøre en dialog spændende med få og effektive midler.
Billeder fra filmen
Billede 1
Billede 2
Billede 3
Billede 4
Billede 5
Billede 6
Billede 7
Billede 8
Billede 9
Billede 10
Billede 11
Billede 12
Billede 13
Klip fra filmen
Klip 1
Klip 2
Klip 3
Klip 4
Klip 5
Klip 6
Links og litteratur
Filmanalyse
Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon:
- http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog
Den gode historie på film
Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler:
- http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paa-film
Beslægtede film og undervisningsmaterialer
På Filmcentralen ligger også undervisningsmateriale til Wikke & Rasmussens ’Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger’. Det kan være interessant at se den i arbejdet med ’Gooseboy’ og sammenligne de to films handling og stil.
- ’Der var engang en dreng – som fik en lillesøster med vinger’ (0.-5. klasse)