• Om undervisningsmaterialet
  • Om filmen
  • Forslag til arbejdsområder
  • Undervisningsforløb
    • Fælles Mål og læringsmål
    • Ressourcer til undervisningsforløb
    • Forslag til arbejdsgang
  • Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet

Om undervisningsmaterialet

Materialet relaterer sig til Fælles Mål 2019 i faget dansk. Se de faglige mål under Undervisningsforløb, hvor der også ligger forslag til konkrete læringsmål.

Materialet består af

  • Om filmen
    Her finder man filmens credits og handling.
     
  • Forslag til arbejdsområder
    Her finder man information om filmens indhold og udtryk. Der står også, hvordan filmen vil være velegnet at arbejde med i undervisningen. 
     
  • Undervisningsforløb til 'Lille far'
    Lektioner: ca. 5
    Eleverne skal her omskabe filmen fra en filmfortælling til en fortælling af faste billeder og lyd. Der er fokus på forløb, handling og filmens lydside. 
    Forløbet består af 3 afsnit:
    1. Fælles Mål og læringsmål for forløbet
    2. Ressourcer, som eleverne skal have adgang til 
    3. Forslag til arbejdsgang

    Billedark
    I undervisningsforløbet skal eleverne bruge et billedark til 'Lille far'. Det består af 28 skærmbilleder fra filmen, som er nummererede og optræder i kronologisk rækkefølge. Billederne på arket er de samme skærmbilleder, som indgår i Lyd- og billedværkstedet til filmen.

    Lyd- og billedværkstedet
    I undervisningsforløbet skal eleverne bruge Lyd- og billedværkstedet til 'Lille far', som kan downloades til iPad fra App Store. 

    Her kan eleverne arbejde med at omskabe filmfortællingen til en lyd- og billedfortælling. Fokus kan være filmens indhold, struktur og handlingsgang. Man kan også fokusere på filmens udtryk. Eleverne kan her eksperimentere med lyde og lydeffekter. I undervisningsforløbet er der konkrete forslag til, hvordan man kan bruge værkstedet.
     
  • Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet – med hunden Trofast
    Lektioner: 
    ca. 2
    Inden man går i gang med at arbejde med 'Lille far' i Lyd- og billedværkstedet, er det en god idé at orientere sig i Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet. Her ligger en enkel introduktion til både elever og lærer. Eleverne skal eksperimentere med at sammensætte faste billeder og lyde til en tegnet lyd- og billedfortælling om hunden Trofast.

Om filmen

Foto: Filminstituttet

Credits

Instruktion: Michael W. Horsten
Land: Danmark
År: 2003
Længde: 14 min.

Handling

Filmen handler om Marie på syv år. Hun bor normalt hos sin mor, men skal være hos sin far i weekenden. På vej gennem byen møder far hele tiden nogen, han skal snakke med. Marie keder sig, men venter pænt. Da Marie møder en pige, som hun gerne vil lege med, gider far ikke vente. Han vil hjem.

Men kort tid efter møder far igen en mand, som han skal snakke med. Nu bliver Marie sur og løber væk og gemmer sig for far helt oppe øverst i Rundetårn. Hun forestiller sig, at far bliver nervøs, da han opdager, at hun er væk. I sin fantasi ser hun far begynde at lede efter hende og løbe bange op i Rundetårn.

Marie venter spændt på, at far skal komme helt op, men han kommer ikke. Det viser sig, at far stadig taler med manden og slet ikke har opdaget, at Marie er væk. I stedet kommer en flink opsynsmand. Marie bliver vred og skælder ham ud i stedet for faren. Han følger Marie ned, og hun er lige begyndt at lege med pigen, da far igen vil hjem. Men nu tør Marie godt sige til sin far, at det hans tur til at vente på Marie.

Foto: Filminstituttet

Forslag til arbejdsområder

Filmen er en udviklingshistorie, hvor hovedpersonen Marie i løbet af filmen får lært at give luft for sin vrede og at sige sin far imod. Filmens tema er aktuelt og vedkommende for mange børn i indskolingsalderen, og miljøet er et typisk dansk storbysmiljø. Mange børn i indskolingen kan identificere sig med Marie og hendes problemer. Fortællemæssigt er filmen dog vanskelig for børn i indskolingen, da den indeholder mange fortælletekniske skift. Filmen springer fx mellem nutid og fortid i indledningen, hvor konflikten præsenteres: Marie kan let sige sin mening til mor, men har svært ved at sige far imod eller at vise ham sin vrede. Derefter fortælles historien ved, at der veksles imellem et realplan, hvor fortællingen langsomt skrider frem, og et fantasiplan, der fremstiller Maries drømme og fantasier.

Filmen er velegnet til et undervisningsforløb i faget dansk i indskolingen med fokus på filmens tema og handlingsforløb. Temaet er velkendt og vedkommende for mange børn, så hovedpersonens følelser, reaktioner og udvikling vil være oplagte at diskutere i klassen. Filmen kan desuden anvendes til det begyndende arbejde med fortællingens struktur, hvor det vil være en udfordring for børn i indskolingen at arbejde med filmens realplan og fantasiplan. I den forbindelse vil det desuden være oplagt at fokusere på skiftet mellem de to planer og de billedmæssige konventioner, der er knyttet til disse former for skift. Fx zoomes der de fleste gange langsomt ind på Maries hoved lige inden skiftet fra realplanet til Maries fantasiverden. Og når hendes forestillinger og drømme visualiseres, er billederne lidt slørede i kanten.

Man kan også fokusere på filmens klipning og klipperytme. I hovedparten af filmen bliver der brugt usynlig klipning og en forholdsvis langsom klipperytme. Usynlig klipning forsøger at skabe sammenhæng eller kontinuitet fra den ene indstilling til den næste, så tilskueren ikke lægger mærke til, at filmen består af en række klip, men derimod oplever filmen som en sammenhængende, flydende "strøm". Da Marie bliver vred, brydes den rolige klipperytme og den usynlige klipning. Det er i høj grad med til at understrege Maries vrede. 

Foto: Filminstituttet

Undervisningsforløb

Ca. 5 lektioner

Inden I går i gang med undervisningsforløbet til 'Lille far', så lad eleverne lave en lille lyd- og billedfortælling om hunden Trofast i Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet.

Fokus i forløbet til 'Lille far' er elevernes arbejde med filmens tema, dens handlingsforløb og struktur. Eleverne får til opgave i makkerpar ved hjælp af et billedark med 28 skærmbilleder fra filmen enten at genskabe filmfortællingens forløb med fokus på, hvad der foregår på realplanet, eller at genskabe filmfortællingens forløb med fokus på, hvad der foregår i Maries fantasi. Fortæl og vis eleverne, at skiftet fra realplan til fantasiplan bliver visuelt markeret i filmen ved, at der langsomt zoomes ind på Maries hoved.

Derefter skal eleverne arbejde med hovedpersonen Marie, hendes væremåde, følelser og forhold til far og mor. Eleverne skal se på Maries udvikling, hvor hun i løbet af filmen får lært at sige sin far imod. Tal om filmens klipning og klipperytme. Vis eleverne, at Maries vrede bliver visuelt understreget af bruddet på den rolige klipperytme og usynlige klipning

Læg også mærke til filmens lydside, og præsentér eleverne for begreberne reallyd, effektlyd og underlægningsmusik. Se nærmere på, hvordan lydsiden er med til at fremstille Maries følelser, men også på, hvordan Maries fortællerstemme er med til at binde fortællingen sammen.

Til sidst får eleverne til opgave at remediere (omskabe) filmfortællingen i Lyd- og billedværkstedet til 'Lille far' med skærmbilleder fra filmen. De skal enten genskabe filmfortællingens forløb med hovedvægt på, hvad der sker på realplanet. Eller de skal genskabe filmfortællingen med hovedvægt på, hvad der foregår i Maries fantasi. De skal kombinere billedsiden med forskellige lydkilder, der både kan komme fra Lyd- og billedværkstedet eller fra elevernes egne optagelser. Læg vægt på, at eleverne forsøger at genskabe samme udviklingsforløb i deres lyd- og billedfortælling som i 'Lille far'.

Foto: Filminstituttet

Fælles Mål og læringsmål

Fælles mål 2019 efter 2. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer

  • Eleven kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om genretræk ved enkelte fortællende og informerende tekster (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan få øje på sproglige træk (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler (vidensmål)
  • Eleven kan udpege centrale elementer (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om tema, genre, forløb og personskildring (vidensmål)

Forslag til læringsmål 

Fremstilling

  • Eleven kan med skærmbilleder og lyd genskabe (remediere) en filmfortællings væsentligste hændelser på enten filmens realplan eller på filmens fantasiplan med fokus på filmens start, midte og slutning

Fortolkning

  • Eleven kan finde eksempler på det filmiske virkemiddel zoom i samtale om, hvordan en film kan skifte mellem et realplan og et fantasiplan 
  • Eleven kan finde eksempler på, hvordan brugen af de filmiske virkemidler synlig og usynlig klipning kan være med til i en film at visualisere en persons væremåde og følelser 
  • Eleven kender lydkilderne reallyd, effektlyd og underlægningsmusik og kan bruge dem stemningsskabende i en simpel egenproduceret lyd-/billedfortælling

Ressourcer til undervisningsforløb

Eleverne skal have adgang til følgende udstyr og materialer:

  • Eleverne skal arbejde to og to. Hver anden elev skal derfor have adgang til iPad eller computer med mikrofon (evt. ekstern) og headset.
  • Et billedark med 28 skærmbilleder fra filmen til hvert makkerpar. 
  • Strimler i karton til hvert makkerpar, der er mindst 60 cm lange (A2) og 10 cm høje. 
  • Sakse og lim.

Forslag til arbejdsgang

Før filmen vises:

  1. Fortæl eleverne, at de skal arbejde med kortfilmen 'Lille far'. Forklar, at de skal se og gense filmen flere gange – både for at blive klogere på selve filmen og for at lære om filmens sprog og virkemidler. Præsentér eleverne for læringsmålene for forløbet.
     
  2. Inddel eleverne i faste makkerpar, der skal arbejde sammen i hele forløbet.
     
  3. Fortæl eleverne, at de sammen skal arbejde på computer/iPad. Her skal de producere en lyd- og billedfortælling, der relaterer sig til filmen. 
     
  4. Tal med eleverne om det at skiftes til at bo hos enten far eller mor. Kom ind på, at det kan være forskelligt, hvad man må gøre, eller hvad man tør sige, når man enten er sammen med far eller mor. 

Vis filmen 1. gang, derefter:

  1. Kort samtale om filmen. 
    -  Hvad kan eleverne lide/ikke lide ved filmen? 
    -  Kom ind på Maries væremåde og hendes problemer med at føle sig overset af far og ikke at turde at sige ham imod. Har nogle elever haft lignende oplevelser? Og/eller kan de genkende nogle af følelserne? 
     
  2. Bed eleverne om især at lægge mærke til filmens handling, når filmen bliver vist 2. gang. 
    -  Hvordan begynder den? Hvad sætter handlingen i gang? Hvad sker der på realplanet, og hvad sker der i Maries fantasi? Hvordan kan man se, at filmen skifter fra realplanet til Maries drømme? Hvordan slutter filmen?

Vis filmen 2. gang, derefter:

  1. Kort samtale om, hvad eleverne har lagt mærke til. Gense evt. nogle af de scener, hvor der zoomes ind på Maries hoved, lige inden filmen skifter fra realplanet til Maries fantasiverden. Kom desuden ind på, at billederne i Maries fantasiverden er lidt slørede i kanten.

    Eleverne bliver derefter præsenteret for billedarket med 28 skærmbilleder fra filmen og en strimmel i karton. Den skal være mindst 60 cm lang (A2) og 10 cm høj. Kartonstrimlen skal forestille en filmstrimmel.
     
  2. Hvert makkerpar får til opgave at vælge 9 billeder ud og enten genskabe filmfortællingens forløb med fokus på, hvad der foregår på realplanet eller genskabe filmfortællingens forløb med fokus på, hvad der foregår i Maries fantasi. Billederne skal klippes ud, lægges i kronologisk rækkefølge. Første billede skal knytte sig til fortællingens begyndelse, de næste 7 billeder til fortællingens midte og det sidste billede til filmens slutning.
     
  3. Hæng filmstrimlerne op i klassen. Nogle eller alle makkerpar fremlægger deres fortælling for resten af klassen. Kom ind på, hvordan fortællingen fremstår, når den nøjes med at enten at gengive et realplanet eller en fantasi. Hvad sker der med fortællingen? 
     
  4. Kom derefter ind på filmens klipning og klipperytme. Er der nogen, der kan huske, om der er steder i filmen, hvor man lægger mærke til, at filmen er klippet? Eller om der steder i filmen, hvor klipningen går specielt hurtig? 
     
  5. Inden filmen bliver vist for 3. gang, så tal om filmens lydside. Hvem kan huske, hvad man kan høre? 
     
  6. Bed den ene person i makkerparrene om under næste gennemsyn især at holde øje med klipning og klipperytme. Bed den anden person i makkerparrene om især at lægge mærke til, hvad man kan høre.

Vis filmen 3. gang. Den ene elev i makkerparrene skal fokusere på filmens klipning og klipperytme. Den anden elev skal især fokusere på filmens lydside.

  1. Tal med eleverne om, hvad de har lagt mærke til. Kom i samtalen ind på, hvordan brugen af synlig og usynlig klipning og vekslende klipperytme er med til at udtrykke hovedpersonens vrede. Kom desuden ind på filmens forskellige lydkilder. Fortæl om begreberne reallyd, effektlyd, dialog, fortællerstemme (voiceover) og underlægningsmusik, og kom ind på de forskellige lydkilders udtryk. Gense/genhør nogle af iagttagelserne. Kom evt. også ind på, hvordan lyden arbejder sammen med de visuelle virkemidler.
     
  2. Hvis eleverne ikke allerede har arbejdet med Lyd- og billedværkstedet i fortællingen om hunden Trofast i Kom godt i gang med Lyd- og Billedværkstedet, så lav en kort præsentation:
    -  Vis, hvordan man kan trække billederne ned på billedsporet.
    -  Vis lydkilderne: reallyd, effektlyd og underlægningsmusik.
    -  Vis, hvordan man kan afspille lydene og trække dem ned på lydsporene.
    -  Vis, hvordan man kan optage egne lyde og gemme dem i værkstedet. 
     
  3. I forlængelse af opgaven med billedarket og "filmstrimlen" ovenfor får makkerparrene til opgave at genskabe filmfortællingens forløb i Lyd- og billedværkstedet. Enten med fokus på, hvad der foregår på realplanet eller med fokus på, hvad der foregår i Maries fantasi. Værkstedet indeholder de samme skærmbilleder som billedarket. Lad eleverne bruge deres filmstrimmel som kladde, når de vælger billederne i værkstedet. Men lad dem reflektere over deres billedvalg og evt. justere det.
     
  4. Eleverne laver derefter en lydside til filmfortællingen. De må vælge lyde fra lydarkivet eller selv optage dem. De skal forsøge at skabe samme stemning som i filmen. Eleverne kan desuden skabe en dialog eller en fortællerstemme til nogle af filmens scener. 

Eleverne præsenterer deres produktioner:
Eleverne downloader deres lyd- og billedfortællinger og gemmer dem fx i klassens digitale mappe på skolens net. 

Eleverne viser deres lyd- og billedfortælling for resten af klassen og fortæller:

  1. Hvad de synes om deres lyd- og billedfortælling? Er der noget, de er specielt tilfredse/utilfredse med? 
  2. Hvad der var svært/let i arbejdet med at genskabe filmfortællingens realplan eller fantasiplan?
  3. Hvad var svært/let i arbejdet med at genskabe stemningen i filmens forskellige sekvenser?
  4. Hvad var svært/let i arbejdet med Lyd- og billedværkstedet?

Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet

Lav en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast

Ca. 2 lektioner

I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde med materialets Lyd- og billedværksted. Eleverne skal to og to udvælge og sammensætte billeder og lyde til en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast. Samtidig skal de lære værkstedet at kende. 

Lyd- og billedværkstedet indeholder 1 billedspor og 4 lydspor, hvor man skaber lyd- og billedfortællingen. Det indeholder også en billedbank med 15 billeder med hunden Trofast og en lydbank med forskellige lydkilder.


Download 'Lyd- og billedværksted' til iPad fra App Store.

Se en enkel gennemgang af, hvordan app'en virker her.

 

Forslag til læringsmål

Eleven skaber en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast i Lyd- og billedværkstedet. Der skal være en titel, start, midte og slutning i fortællingen.

Forslag til arbejdsgang

  1. Fortæl eleverne, at de skal arbejde med computer/iPad to og to. Præsentér dem for læringsmålet og for forløbet. Fortæl dem, at de skal hjælpe hinanden og forsøge at blive enige om at lave en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast.
     
  2. Lav en kort præsentation af Lyd- og billedværkstedet for eleverne.
    -  Vis, hvordan man kan trække billederne ned på billedsporet.
    -  Vis lydkilderne: musik, effektlyd og baggrundslyde. 
    -  Vis, hvordan man kan afspille lydene og trække dem ned på lydsporene.
    -  Vis, hvordan man kan optage egne lyde og gemme dem. 
     
  3. Bed parrene om at udvælge 7 af billederne i billedbanken og bruge dem til at skabe en fortælling om hunden Trofast. De skal lægge billederne i kronologisk rækkefølge på billedsporet. Første billede skal være fra fortællingens begyndelse. Andet til sjette billede skal være fra fortællingens midte. Sidste billede skal være fra fortællingens slutning. 
     
  4. Bed derefter parrene om at lave en lydside til fortællingen. De må vælge lyde fra lydbanken eller selv optage dem. De må også selv bestemme, om de vil bruge en fortællerstemme, lave en dialog eller lave en fortælling uden forståelige ord. Eleverne finder en titel til deres lyd- og billedfortælling.

Eleverne præsenterer deres produktioner:

  1. Eleverne downloader deres filmfortællinger og gemmer dem fx i klassens digitale mappe.
  2. Eleverne viser deres lyd- og billedfortælling for resten af klassen og fortæller:
    -  Hvad de synes om deres lyd- og billedfortælling? Er der noget, de er specielt tilfredse eller utilfredse med? 
    -  Hvad der var svært/let i arbejdet med Lyd- og billedværkstedet?