Ekstra materiale
Elevopgaver
I de følgende opgaver, får du først generel viden om filmens produktion. Det sker gennem tekst, interviews og opgaver. Derefter skal du bruge denne viden i analyse af enkelte scener, som ligger i materialet. Interviews med filmholdet bliver brugt som baggrundsviden og til at forklare scenernes opbygning, når du har arbejdet med dem.
Dine svar er ikke forkerte, selvom de er anderledes end det, der bliver sagt i interviewene. Når der er tale om kunst, kan man sagtens opfatte filmen anderledes, end filmholdet havde tænkt.
Mål
Der er mange forskellige mål i dette materiale, som afhænger af hvilke opgaver, man vælger at løse.
Men overordnet skal du:
- Opnå kendskab til fantasy-genren.
- Lære om processen i en filmproduktion, så du bliver bedre i stand til at analysere og vurdere film.
- Opnå kendskab til filmiske virkemidler og bruge dem i analyse.
Fantasy-genren
Fantasy og realisme
Opgaver:
- Lav en liste over fantasy-film, I har set.
- Diskuter om nogle af filmene også kan tilhøre andre genrer (fx ungdomsfilm, historiske film eller eventyrfilm).
- Vælg 5 titler ud og lav en liste over, hvad der er typisk for disse film (genrekendetegn). Kom ind på ting som temaer, kostumer, miljø, univers, særlige evner, musik, samfundsforhold, dyr og væsener samt rekvisitter.
- Er en typisk fantasy-film realistisk eller urealistisk? Se på jeres liste og afgør for hver enkelt film.
- Hvilke genrekendetegn har ”Skammerens datter”?
- Hvis filmen tydeligt foregik i en historisk periode, ville den så tilhøre genren ”Historiske film”? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvad skulle der eventuelt laves om, for at den kunne være en historisk film?
Skaberne af ”Skammerens datter” har gjort meget ud af, at filmens univers skulle være så realistisk som muligt. Alt i filmen har rod i noget fra virkelighedens verden eller er baseret på noget, der faktisk findes. Se mere om dette i afsnittet om filmdrager under scenen med ”Dina og Nicodemus i dragegården”.
Opgaver:
- Synes du, at det er lykkedes at gøre filmens univers realistisk? Hvad kunne finde sted i virkeligheden, og hvad kunne ikke?
- Er Dinas evne til at skamme magisk eller ikke?
- Diskuter, om en film kan kaldes ’fantasy’, hvis der intet magisk eller overnaturligt foregår i den.
Fordybelsesopgave: Undersøg hvad high fantasy og low fantasy er. Placer ”Skammerens datter” og de øvrige film på jeres liste inden for disse to subgenrer. Vær opmærksom på, at der findes flere forskellige definitioner af de to begreber.
Fra bog til film
Opgaver:
Når man filmatiserer en bog, vil handlingen næsten altid ændre sig. Det, der virker godt i en bog, virker ikke altid godt i en film. I bogudgaven af ”Skammerens datter” foregår handlingen fx set gennem Dinas tanker og følelser, hvilket let kan blive kedeligt på film. Man er derfor nødt til at lægge dramatiske scener ind, der kan holde gang i handlingen og tilskuernes interesse.
- Lav en liste over, hvilke ting der er ændret fra bog til film.
- Tag stilling til alle de ting, der er ændret og overvej, hvorfor det er sket.
Opgaver:
Forfatteren Lene Kaaberbøl havde kun én betingelse i forhold til filmatiseringen af bogen: Dina måtte ikke skamme Drakan.
- Hvorfor tror I, at det var vigtigt for hende? Hvorfor kan Dina ikke skamme Drakan?
- Dina skammer faktisk alligevel Drakan i filmen – hvor? Hvad skammer han sig over?
- Diskuter: Er det en god eller dårlig filmatisering af bogen? Hvad er godt, og hvad er dårligt?
- Hvis der er dårlige ting, hvordan skulle de så have været anderledes?
Genskabelse af bogens univers og miljø
Visuelt koncept
I processen fra bog til film var en af de første opgaver at få skabt nogle billeder af, hvordan bogens univers skulle se ud i filmen – fx omgivelser og befolkning. Filmholdet lavede derfor en bog om filmens visuelle koncept (concept art) med billeder af nogle af de vigtigste steder, scener og personer fra bogen. Dette er usædvanligt for film, og noget man ellers normalt mest kender fra computerspil som fx Wolfenstein eller World of Warcraft. Se her interviewet med instruktør Kenneth Kainz, der fortæller om processen fra bog til film:
Filmens visuelle koncept - interview med instruktøren
Opgave:
Hvorfor var det nødvendigt for Kenneth Kainz at udarbejde et visuelt concept, før de begyndte at filme?
- Visuelt koncept - bog 1 - første visuelle koncept bog, der blev lavet:
- Visuelt koncept - bog 2 - visuel koncept bog fra senere i processen
I planen for udviklingen af filmens univers står der blandt andet: ”Vi har ikke at gøre med et bestemt land eller en bestemt tidsperiode. Derfor vil vi lade os inspirere af forskellige folkeslag fx inuitter, vikinger, beduiner, indianere, afrikanske stammefolk osv. (...) Mange af vores karakterer ernærer sig ved jagt, fiskeri, landbrug osv. og det er derfor vigtigt, at deres kostumer reflekterer dette (...) Vi skal tage beslutning om, hvordan klimaet er, hvordan ændrer tøjet sig pga. de skiftende sæsoner (...) Ved Ravnens hof samt ved Dragens orden er klædedragterne mere overdådige – stofvalg og farvevalg er influeret af de sociale omgivelser”.
Opgaver:
- Hvordan kan man se i filmen, at udseendet på Dunarks og Birkenes befolkning er inspireret af rigtige folkeslag? Hvilke folkeslag kommer I til at tænke på?
- Hvad menes der med, at kostumerne skal reflektere folks erhverv?
- Hvad betyder det, at tøjet ved hoffet er ”influeret af de sociale omgivelser”?
- Lav en miljøkarakteristik af filmens univers, hvor I kommer ind på samfundsopbygning, generel stemning, folks forhold til hinanden, erhverv og uddannelser, modsætninger (rig-fattig, fællesskab-isolation), klædedragter m.m.
- Hvilken historisk periode minder universet i filmen om? Hvilken styreform havde man fx dengang? Hvilken styreform har man i Dunark?
- Hvilke andre fantasy-film er inspireret af samme periode? Havde historien fungeret, hvis den fx foregik i det gamle Ægypten? I Romerriget? I fremtiden/rummet med rumskibe? I 1864? Hvorfor / hvorfor ikke?
- Overvej hvilke historiske perioder eller steder, filmens handling ville kunne fungere i? Hvem ville de vigtigste personer være? Hvilke titler ville de have? Hvilke klasser ville de tilhøre? Hvor ville de vigtigste scener finde sted?
- Lav en billedanalyse af ”The characters” (karaktererne) fra bog nr 2 om filmens visuelle koncept.
- Hvordan kan man se deres sociale status eller samfundsmæssige stand på billederne?
- Hvordan kan man se deres familiære tilhørsforhold og sammenhæng?
- Hvordan kan man se, at Dina, Dinas mor Melussina og Mester Maunus ”arbejder” inden for næsten samme område?
- Hvor har designerne hentet inspiration til karakterernes tøj?
Hvordan understreger tøjet karakternes forskelle og ligheder i personlighed (Drakan/Nicodemus, Rosa/Dina, Mester Maunus/Melussina)?
Fordybelsesopgave: Skab jeres eget visuelle koncept, hvor I fremstiller billeder af et miljø og univers fra en fantasy-bog, I har læst. I kan også selv finde på en handling at arbejde ud fra. I jeres visuelle koncept skal indgå:
- De vigtigste steder.
- Afgørende scener fra handlingen.
- De vigtigste personer.
I kan lade jer inspirere af folkeslag, historiske perioder eller måder at bygge samfund op på.
Casting
Det er altafgørende for en film som ”Skammerens datter”, at man finder den rigtige person til at spille hovedrollen. Det kaldes casting og kan være rigtig svært, når man skal bruge børneskuespillere, der ofte er ret uerfarne. Til ”Skammerens datter” havde man over 5000 piger til casting, før man ved et tilfælde fandt Rebecca Emilie Sattrup, der endte med at få rollen som Dina.
Opgaver:
- Lav en liste over egenskaber, en ”Dina” skal have.
- Gør det samme for Rosa.
Se interviewet herunder med caster Karin Jagd, der fortæller om processen.
Casting - interview med casteren
Opgave:
- Hvorfor tror du, at de valgte metoden med at pigerne skulle se dem i øjnene?
Som Karin Jagd nævner, skal man som skuespiller kunne klare en del forskellige ting, og det kan til tider være grænseoverskridende, fx at blive mobbet eller revet i af voksne. I nedenstående optagelser kan man se en af de første castingoptagelser med Rebecca (Dina). Vær opmærksom på, at scenen kan virke voldsom. Rebecca har sit eget tøj på, hvilket kan få det til at virke mere ægte og derfor ubehageligt. Denne følelse kan også blive forstærket af, at scenen er længere end i filmen, og at Rebecca er dygtig til at få det til se at virkeligt ud. Men det er altså kun skuespil.
Rebecca øver herunder scenen, hvor Cilla driller hende. Caster Karin Jagd spiller Cilla.
Rebecca øver scene, hvor Cilla driller hende
Der er flere opgaver til casting under scenen med ”Dina og Rosa på Dunark-klippen i Elevopgaverne.
VFX - Visuelle effekter
VFX står for visual effects – på dansk visuelle, billedmæssige effekter. Man bruger også udtrykket VFX på dansk. Det er effekter eller elementer, som man blander med rigtige filmoptagelser ved at sætte dem sammen lag på lag. Hvert lag kaldes en plate. Man bruger VFX, hvor det fx ville være for dyrt, farligt eller på anden måde umuligt at lave optagelsen i virkeligheden. En måde at fremstille kunstige omgivelser på er fx at filme skuespillerne foran en grøn eller blå skærm (greenscreen / bluescreen). Derefter indsætter man den ønskede baggrund.
Hvis der er tale om computer-fremstillede effekter kaldes det også CGI (computer-generated Imagery – computer-genereret billedsprog).
Der er blandt andet brugt VFX til at skabe det helt rigtige miljø i filmen. Selvom filmholdet fandt gode locations i blandt andet Tjekkiet og på Island, har man været nødt til at tilføje VFX. Andre scener er ændret for at holde udgifter til statister nede eller for at undgå at bygge store kulisser.
Dragen er lavet i CGI. Scenen i dragegården, hvor dragen kaster med Dina er et godt eksempel på, hvordan flere former for VFX er med til at få scenen til at fungere. Senior VFX supervisor Martin Madsen har stået for filmens visuelle effekter. Han forklarer her, hvordan scenen er lavet.
Dragen kaster med Dina - Interview med senior VFX supervisoren
Scenen her kan ses i flere udgaver:
Dragen kaster med Dina
Med greenscreen
Med greenscreen og ufærdig drage
Færdig scene
Opgaver:
Se nedenstående optagelser med og uden VFX og svar på:
- Hvad er lavet om?
- Hvorfor tror I, at det er lavet om? Hvorfor har det været nødvendigt at bruge VFX?
Til hver optagelse er der et interview med Martin Madsen, der forklarer, hvilke VFX der er brugt. Se først interviewet, når du har svaret på opgaven,
Ankomst til Dunark
Før VFX
Efter VFX
Interview med senior VFX supervisoren
Arsenalgården
Før VFX
Efter VFX
Interview med senior VFX supervisoren
Ravnen letter
Her skal du lægge mest mærke til baggrund og perspektiv.
Før VFX
Efter VFX
Interview med senior VFX supervisoren
Bemærk, at når han siger ”skyder”, mener han ”optage”.
Drakan hilser folket
Før VFX
Efter VFX
Interview med senior VFX supervisor
Bemærk, at han bruger ordet ”dolly”, som er en lille vogn, man kan spænde et kamera fast på.
Kenzie klanens hus
Før VFX
Efter VFX
Interview med senior VFX supervisoren
Lyddesign
Når man laver en film, kan man sjældent bruge alle lydene fra optagelserne – der kan være baggrundsstøj eller larm fra fly eller andet, som ikke passer ind i filmens univers. Man er derfor nødt til at optage nye stemmer og fremstille kunstige baggrundslyde. Lydene kan også bruges til at skabe bestemte stemninger eller til at understrege filmens handling.
På ”Skammerens datter” var det lyddesigner (sound designer) Henrik ”Gugge” Garnov, som havde ansvaret for lyden. Han fortæller om det her:
Filmens lyd - Interview med lyddesigneren
Opgave:
- Hvorfor har man ændret lydens hastighed på mange af optagelserne?
Der er opgaver om lydeffekter under de enkelte scener.
Skammer-scenerne
1) Generel filmanalyse
Opgaver:
Se skammer-scenerne herunder og lav en sammenligning af dem, hvor I kommer ind på:
- Hvordan vises skamningens begyndelse?
- Hvad ser Dina?
- Hvad ser vi som publikum gennem hendes øjne?
- Hvad fortæller Dinas stemme?
- Klippes der hurtigt eller langsomt?
- Er der brugt VFX?
- Hvilke lyde hører vi?
- Er der musik?
- Hvad skammer personen sig over?
- Hvad er personens reaktion på skamningen?
- Hvordan kan vi se, om det er en god eller dårlig skamning?
- Hvorfor skal man se ind i nogle personer og ikke andre?
Lav eventuelt et skema med ovenstående punkter, så det bliver mere overskueligt.
Se bagefter instruktør Kenneth Kainz fortælle om forskellene på skammer-scenerne.
Dina skammer Cilla
Dina skammer Nicodemus
Dina skammer Drakan
Dina skammer Rosa
Dina skammer våbenmesteren
skammer-scenerne - interview med instruktøren
I de øvrige interviews fortæller lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov og filmens komponist Jeppe Kaas om lyden og musikken i scenerne:
Skammer-scenerne - interview med lyddesigneren.
Skammer-scenerne - interview med komponisten
Opgave:
- Hvorfor har man valgt ikke at have musik på de fleste af skammer-scenerne?
2) Fra bog til film
Opgaver:
Skamningerne finder sted i kapitel 1, 8, 9, 15 og 18 i bogen. Læs en eller flere af dem og sammenlign med scenerne fra filmen. Hvilke ligheder og forskelle er der?
- Hvilken skammer-scene er lykkedes bedst i filmen? Hvorfor?
- Hvilken skamning er den vigtigste for Dina? Hvorfor?
3) Øjet
Opgaver:
- Hvor i filmen ser man ellers refleksion i øjne?
- Hvilke andre fortællinger eller film kender I, hvor øjne spiller en vigtig rolle?
- Undersøg, hvad et øje kan være symbol på:
- Hvad betyder fx et øje i en trekant?
- Hvad er et ”ondt øje”?
- Hvad betyder det at være ”seende” eller ”en seer” (når det ikke handler om tv)?
- Hvilke bibelske fortællinger handler om blinde? Hvad betyder de?
Scene: Fyrstefamilien findes død
Fyrstefamilien findes død
1) Generel filmanalyse
Opgaver:
Lav en analyse af scenen herover, hvor I kommer ind på:
- Hvordan præsenteres miljø og personer?
- Hvilke filmiske virkemidler bruges til at gøre stemningen dyster og ildevarslende?
- Hvordan afsluttes scenen? Hvad bliver bloddråben til?
- Hvilken anden scene i filmen minder afslutningen om?
2) Fra bog til film
Opgaver:
- Scenen er ikke med i bogen – hvorfor er den med i filmen?
- Sæt scenen ind i berettermodellen
3) Underlægningsmusik
Opgaver:
- Lyt til musikken herunder, uden at I ser scenen. Find 5-10 tillægsord, der beskriver musikken.
- Hvordan kan man høre, at tjenestepigen finder ligene? Hvad sker der i musikken?
- Se scenen med musik herunder. Hvordan passer jeres ord med det, der sker i scenen?
- Hvorfor har man valgt at bruge underlægningsmusik? Hvilken virkning giver det?
- Se scenen uden musik herunder. Foretrækker du scenen med eller uden musik? Begrund dit svar.
- Hvorfor har man valgt et orkester? Hvilke stemninger er det med til at skabe?
- Lav jeres egen musik eller lydtæppe til scenen.
Scenens Musik
Scenen med underlægningsmusik
Scenen uden underlægningsmusik
Se her interviewet med komponisten Jeppe Kaas om musikken til scenen:
Filmens anslag - interview med komponisten
I optagelserne her kan man se, hvordan der ser ud i kontrolrummet under indspilningen af musikken til scenen. Komponisten Jeppe Kaas og de andre folk kan på én gang holde øje med orkester, filmens billeder og de enkelte instrumenters niveauer i redigeringsprogrammet på computeren. Hvis de vil have noget ændret, kan de tale med dirigenten via samtaleanlægget på bordet. Det sidste klip viser, hvordan det ser ud inde hos symfoniorkesteret under optagelserne. I klippet spiller de musikken fra Dinas rejse til Dunark.
Musikalsk kontrolrum
Redigering
Symfoniorkester
Scene: Drakan henter Dina
1) Generel filmanalyse / Fra bog til film
Opgaver:
- Læs kapitel 3 og sammenlign kapitlet med scenen i filmen. Hvilke forskelle og ligheder er der?
- Filmiske virkemidler er med til at antyde, at Drakan er skurken i filmen. Virkemidlerne skaber en forventning om, at han er ond, et set up. Hvilke? (Fx kameravinkler, synsvinkel, lys, underlægningsmusik, beskæring).
- Hvordan skabes dette set up i bogen?
- Diskuter: Hvorfor er der forskel på, hvad der virker i henholdsvis bøger og film?
- Lav en liste over virkemidler, som fungerer i bøger men ikke på film.
- Kom med forskellige løsninger på, hvad man i stedet kan gøre på film.
- Findes der filmiske virkemidler, der ikke fungerer i bøger? Hvorfor / hvorfor ikke?
Opgaver.
- Læs kapitel 4 i bogen og sammenlign med scenen i filmen. Hvilke forskelle er der på de to udgaver?
- Hvorfor er der mange billeder i supertotal under rideturen?
- Hvorfor tror du, at Dina rider ind gennem byens hovedport og ikke gennem en sideport? Hvorfor skal man se byen?
- Hvordan er stemningen i scenen? Hvordan oplever Dina situationen? Hvilke filmiske virkemidler er brugt for at understrege stemningen og hendes oplevelse?
- Hvad sker der i de efterfølgende scener?
- Sammenlign bogens beskrivelse af Dunark med filmens fremstilling af byen.
- Vurder: Passer filmens univers med bogens beskrivelser?
2) Musik
Opgaver:
- Lyt til musikken herunder.
- Find 5-10 tillægsord, der beskriver musikken.
- Se scenen med musik herunder. Hvordan passer jeres ord med det, der sker i scenen?
- Hvorfor har man valgt at bruge underlægningsmusik? Hvilken virkning giver det?
- Hvornår sker der skift i musikken? Hvorfor?
- Se scenen uden musik herunder.
- Foretrækker du scenen med eller uden musik? Begrund dit svar.
- Lav jeres egen musik eller lydtæppe til scenen.
Musikken til scenen
Scenen med musik
Scenen uden musik
Se her interviewet med komponisten Jeppe Kaas om musikken til scenen:
Drakan henter Dina - interview med komponisten
Opgaver:
- Lyt til Dinas tema herunder.
- Hvordan er stemningen i Dinas tema?
- Hvordan synes I, at det passer med figuren Dina?
- Kender I andre film, hvor nogle af karakterne har deres egne temaer? Hvilke?
Dinas tema
Fordybelsesopgave: Lav jeres egne temaer, som I synes passer til filmens hovedpersoner, fx Dina, Rosa, Nicodemus og Drakan. Brug tid på først at lave personkarakteristikker eller lister over de egenskaber, som musikken skal passe til.
3) Lyddesign
Lyddesigner Henrik "Gugge" Garnov fortæller her om lyden til scenen. I interviewet nævner han blandt andet atmos, som er et specielt lydsystem, der kan give en oplevelse af at være et bestemt sted, fordi man er omgivet af lyde.
Drakan henter Dina - interview med lyddesigneren
Opgaver:
- Se scenen uden lyddesign herunder.
- Se lydoptagelserne af menneskemængden herunder.
- Hvor meget betyder baggrundslydene for vores opfattelse af Dunark? Hvilken funktion har de?
- Hvorfor tror du, at man har lavet replikker til folk, der kun høres i baggrunden?
- Skriv et eller flere eksempler på dialoger til lyd-statisterne.
Scenen uden lyddesign
Lydoptagelser af menneskemængden
Scene: Dina og Nicodemus i dragegården
Dina og Nicodemus i dragegården
1) Generel filmanalyse
Opgaver:
- Se scenen herover. Hvordan opbygges der spænding (suspense) i scenen ved hjælp af:
- Hvorfra ser vi dragen første gang?
- Hvordan opfører dragerne sig? Skriv tillægsord, der beskriver dragerne og forklar ordene for hinanden.
- Hvilke dyr minder dragerne om?
2) Drager i film og som symbol
Opgaver:
- Hvilke andre film kender I, hvor der er drager eller monstre med?
- Sammenlign med dragen i filmen: Hvilke ligheder og forskelle er der?
- Er Drakans drage realistisk eller urealistisk?
- Diskuter og vurder: Hvilket slags filmmonster foretrækker I? Et realistisk eller et med overnaturlige evner?
- Undersøg: Hvad er dragen symbol på i kristendommen? Hvordan har man historisk set opfattet drager?
- Hvilke fortællinger findes der om drager i bibelen? Hvilke fortællinger findes der med onde reptiler?
- Find eksempler på billedkunst med kristne motiver, hvor der også indgår drager eller reptiler. Sammenlign dem med filmens drage. Hvad er dragernes/reptilernes funktion i billederne?
For instruktør Kenneth Kainz var det vigtigt, at filmens univers var så realistisk som muligt – også dragen. Det fortæller han om i interviewet her:
Realistiske drager - interview med instruktøren
Se også interviewet med senior VFX supervisor Martin Madsen omkring 3D-udviklingen af dragen:
udvikling af dragen - interview med senior VFX supervisoren
Opgaver:
- Hvilket dyr er filmens drage baseret på?
- Hvilke dyr er dragen ellers sammensat af?
- Hvilke overvejelser har filmholdet gjort sig om dragernes temperament og natur?
3) Filmmonstre
Opgaver:
Lav dit eget film-monster. Det skal være inspireret af et virkeligt dyr, der enten har levet før eller er nulevende. Der skal laves en grundig beskrivelse og mindst et billede. Beskrivelsen skal indeholde:
- Navn.
- Hvilket dyr, det er baseret på.
- Dyrets række, orden, familie og slægt.
- Levealder og formering.
- Udseende, størrelse, kropsbygning – hvorfor ser dyret ud, som det gør?
- Hvor lever dyret og hvorfor?
- Hvordan spiser dyret? Hvad spiser det? Hvad er dets placering i fødekæden?
- Dyrets temperament og karakter.
Husk at bruge de rigtige fagbegreber, når du beskriver monstret. Du må gerne bruge dele fra andre dyr – bare de er virkelige.
Ekstraopgave: Skab en skurk med dragt og udseende, der passer til monstret
4) Dragens lyd
Filmholdet brugte både meget tid på dragens udseende, og på at designe de helt rigtige lyde til blandt andet brølet. Det fortæller lyddesigner Henrik ”Gugge” Garnov om her:
Dragens lyd - interview med lyddesigneren
Opgaver:
- Hvilke forskellige elementer består dragens brøl af?
- Hvorfor tror du, at lyddesigneren har brugt så meget tid på en lille detalje som dragebrølet?
- Vurder: Er det nødvendigt eller spild af tid?
Dragens færdige brøl er sat sammen af cirka 30 forskellige lyddele. Du kan nedenfor høre nogle af de forskellige dele, som blandt andet består af instruktøren Kenneth Kainz' stemme. Du kan også høre et af de færdige brøl:
- Synes du, at det er lykkedes at lave et godt dragebrøl? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Du kan også skabe din egen lydside til scenen 'Dina og Nicodemus i dragegården' på SmåP.dk ved hjælp af programmet VideoPad. Se 'Skab din egen lydside til en filmscene' til venstre i menuen. Opgaven er rettet mod elever i udskolingen.
Scene: Dina og Rosa på Dunark-klippen
1) Generel filmanalyse
Opgaver:
Se scenen herover. Lav en analyse af scenen med følgende fokuspunkter:
- Hvordan er der skabt spænding (suspense)? Kom ind på lyd, musik, omgivelser, kostumer, beskæring og lys.
- Hvorfor vil våbenmesteren ikke slå Dina ihjel?
- Hvad skammer han sig over?
- Hvorfor hjælper han pigerne?
- Dina siger, at våbenmesteren skal hjælpe ham, fordi han godt ved, ”hvad der er rigtigt og forkert”. Hvad mener hun med det?
- Bliver våbenmesteren skammet i scenen?
- Musikken i scenens sidste del er også brugt i skammerscenen med Rosa. Hvorfor? Hvad er forbindelsen mellem de to scener?
- Scenen kan betragtes som et vendepunkt i filmen. Hvorfor? (se Tre-akter-modellen)
2) Casting
I casting-optagelserne herunder kan du se skuespillerne Rebecca Emilie Sattrup (Dina) og Petra Maria Scott (Rosa) spille scenen. Instruktøren Kenneth Kainz har endnu ikke bestemt, hvem af pigerne, der skal spille Dina og laver derfor prøver med dem begge to.
Rebecca (Dina) på Dunark-klippen
Petra (Dina) på Dunark-klippen
En anden vigtig scene med våbenmesteren er den, hvor Dina skammer ham første gang. Den kan ses her i en udgave med hver af pigerne:
Rebecca (dina) skammer våbenmesteren
Petra (Dina) skammer våbenmesteren
Opgaver:
- Hvilke forskelle er der på de to pigers måder at spille scenerne på? Hvilket udtryk har de i øjnene? I stemmen?
- Hvorfor tror du, at instruktøren valgte Rebecca? Hvad kan hun?
- Hvorfor tror du, at Petra blev valgt til Rosa? Hvad er hun god til?
- Hver casting-optagelse med pigerne er kun én ud af mange. Hvorfor gentager de mon scenerne om og om igen?
- Hvorfor bliver instruktøren ved med at sige ”Hvem er du?” til Rebecca?
Lav en personkarakteristik af henholdsvis Dina og Rosa, hvor du blandt andet kommer ind på:
- Personlighed og egenskaber
- Venner og familie
- Ligheder og forskelle
- Hvorfor kan Rosa se Dina i øjnene
- Vurder: Hvordan synes du, at skuespillerne passer til figurerne?
3) Fra bog til film
Opgaver:
- Scenen er ikke med i bogen – hvorfor tror du, at den er kommet med i filmen?
- Hvorfor tror du, at Rosa er mere med i filmen end i bogen?
Scene: Dina skammer menneskemængden
1) Generel filmanalyse
Opgaver:
Lav en analyse af scenen herover, hvor du kommer ind på følgende spørgsmål og punkter:
- Hvilke vendepunkter er der i scenen?
- Hvor er scenens højdepunkt / klimaks?
- Hvordan er Drakans forhold til sin mor? Er det hende eller ham, der står bag planen om mordene? Hvordan er det vist i scenen?
- Beskriv Dinas forsøg på at skamme Drakan. Hvilke filmiske virkemidler er der brugt? Hvad ser hun inde i Drakans hoved? Hvorfor kan hun ikke skamme ham?
- Beskriv situationen hvor Dina skammer menneskemængden. Hvilke filmiske virkemidler er der brugt? Er det et klimaks i almindelig forstand? Hvorfor / hvorfor ikke?
- Hvordan passer scenen med ”Sandheden er det skarpeste våben”?
- Hvorfor kan Nicodemus ikke slå Drakan ihjel?
- Hvilken udvikling sker der med Dina fra filmens begyndelse og til scenen, hvor hun skammer menneskemængden? Hvad har hun opdaget?
Se instruktøren Kenneth Kainz fortælle om scenen her:
Filmens klimaks - interview med instruktøren
Opgave: Hvorfor var scenen vanskelig at lave?
Fordybelsesopgave: Kenneth Kainz kalder scenen en ”kortfilm i filmen”. Kan den sættes ind i berettermodellen? Hvorfor / hvorfor ikke?
Filmplakater
Det er vigtigt at udarbejde en iøjefaldende plakat, når man skal markedsføre en film. Samtidig skal plakaten også vise noget af det vigtigste i filmen, så publikum både får lyst til at se filmen, og får en idé om, hvad de skal ind at se.
Plakat 1
Plakat 2
Plakat 3
Opgaver:
- Se på plakat 1-3, som er forskellige udkast til filmplakaten. Hvilken en synes du bedst om? Hvorfor?
- Lav en billedanalyse af hver plakat og kom ind på følgende spørgsmål:
- Hvordan er stemningen i billedet?
- Hvilke kontraster eller modsætninger er der i billedet?
- Hvem er den mest fremhævede person på plakaten?
- Hvorfor står der: ”Sandheden er det skarpeste våben”?
- Lav din egen plakat til filmen. Plakaten skal mindst indeholde følgende:
- Filmens titel (Skammerens Datter)
- Et slogan, der passer til filmen, eller et citat fra filmen. Du må gerne bruge ”Sandheden er det skarpeste våben”, men også gerne noget, du selv finder på.
- Premieredato (26. marts 2015) og credits med de medvirkende. .
- Du skal kunne forklare, hvordan din plakat er opbygget og begrunde dit valg af billeder
Brug de 80 stillbilleder, der ligger i billedpakken:
Billederne må gerne beskæres, og du må gerne bruge mere end et billede i din plakat.
Lav dine egne plakater på SmåP.dk ved hjælp af programmet Pixel Editor:
Fordybelsesopgave: Find filmplakater fra en række andre fantasy-film og sammenlign dem. Har plakaterne nogle fællestræk i fx opbygning, motiver, farver, skrifttype? Hvad karakteriserer en fantasy-film plakat?
Fordybelsesopgave: Lav en eller flere plakater til ”Skammerens datter”, som de ville se ud, hvis filmen var i en anden genre – fx Disney-prinsesse-film, actionfilm, superhelte-film, ungdomsfilm eller andet. Husk at bruge et nyt slogan.
Skab din egen lydside til en filmscene
Målgruppe: Udskoling
Tidsforbrug: Max 4 × 45 minutter
Lydsiden er i høj grad med til at skabe en intens og spændingsmættet stemning i "Skammerens datter". Et af de meget betydningsfulde elementer på filmens lydside er dragebrølene. De understøtter den intense stemning i nogle af filmens allermest spændingsfyldte scener. Filmens lyddesigner har lavet et stort arbejde med at designe den helt rigtige, uhyggelige dragelyd.
I grupper på to skal I nu selv skabe lydsiden til scenen ’Dina og Nicodemus i dragegården’. Ved at sammensætte lydeffekter fra et lydbibliotek skaber I selv dragelydene. Derefter tilføjer I de øvrige effekter, atmosfærelyd og vælger et stykke musik, så scenen til sidst får et professionelt finish. Ved at lave denne opgave bliver I bedre til at:
- At forstå lydsidens betydning i film
- At opbygge lydsiden til en film ved hjælp af lydlagene dialog, lydeffekter og musik
- At lave lydeffekter
- At bruge et videoredigeringsprogram, især til lydarbejde
Opgaven laves på SmåP.dk ved hjælp af programmet VideoPad som findes i en gratisversion.
Lærervejledning: ’Dragelyd til Skammerens datter' - se vejledning på SmåP.dk
Elevaktivitet: ’Dragelyd til Skammerens datter' - se aktivitet på SmåP.dk
Afsluttende opgaver
1) Dramaturgi og budskab
- Indsæt filmens handling i berettermodellen.
- Er filmens dramaturgi den samme som i bogen?
- Kan man bruge berettermodellen begge steder?
- Hvilke forskelle er der? Hvorfor?
- Hvad er filmens overordnede tema?
- Hvad er filmens budskab? Hvilken form for menneskesyn og etik ligger bag dette?
2) Filmanmeldelse
- Skriv en anmeldelse af ”Skammerens datter”. Brug eventuelt Filmcentralens undervisningsmateriale om at skrive filmanmeldelser, se Links. Kom fx ind på:
Du skal nævne nogle af de pointer, du har fundet frem til ved at løse opgaverne i materialet.
3) Fantasy-helt
Opgave:
- Minder Dina om hovedpersoner eller helte fra andre bøger, film, tegneserier osv.? Hvilke? Hvordan?
Fordybelsesopgave:
- Lav en karakteristik af en typisk fantasy helt. Hvilken udvikling gennemgår han/hun typisk? Hvilke egenskaber skal han/hun have? Kan han/hun klare udfordringerne alene?
Opgave:
- Sammensæt en top 10 over dine favorit filmhelte – også gerne uden for fantasy-genren. Begrund hvorfor de skal på listen. Sammensæt herefter den perfekte helt ud fra de forskellige heltes styrker og svagheder. Fremlæg over for hinanden, hvordan helten er sammensat.
Alle 42 interviews
Der blev produceret 42 interviews med filmholdet til undervisningsmaterialet. De ligger allesammen her, hvis lærer og elever har brug for flere baggrundsoplysninger. Det er ikke alle interviews, der bliver brugt i selve materialet.
Instruktør
Kenneth Kainz
1) Filmens anslag