Skyggen i mit øje Lærer

Hjem
  • Før filmen
  • Film og formål
  • Handling
  • Temaer
  • Filmsprog
  • Videre arbejde
  • Links

Før filmen

For at forstå handlingen i 'Skyggen i mit øje' er det vigtigt at kende den historiske baggrund: bombningen af Den Franske Skole i København under Besættelsen. I elevdelen bliver denne begivenhed gennemgået kort.

Før eleverne ser filmen, skal de have kendskab til grundlæggende filmiske virkemidler og fagudtryk som klipning, beskæring, synsvinkel (POV), underlægningsmusik, reallyd og effektlyd – brug Filmcentralens Filmleksikon. Mens de ser filmen, skal de lægge mærke til de nævnte virkemidler.

Det er desuden en fordel, at de kender betydningen af de kristne fagudtryk dåb, nadver, offer og mirakel, og at de har kendskab til fortællingerne om Abraham og Isak (1. Mosebog 22, 1-19), Jesu fristelse i ørkenen (Matthæus 4,1-11 eller Lukas 4,1-13) samt Judas’ forræderi (Matthæus 26, 47-56). Se 'Links' for henvisning til Ny Testamente. 

Film og formål

Filmen egner sig til flere fag og giver mulighed for både filmanalyse og etiske diskussioner.

I arbejdet med materialet kan eleverne arbejde frem mod følgende mål i dansk og kristendomskundskab:

Dansk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (vidensmål)
  • Eleven kan udføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)

Kristendomskundskab

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.

  • Eleven har viden om etik og moralsk praksis i et mellemmenneskeligt perspektiv (vidensmål)
  • Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål (færdighedsmål)
  • Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres tydninger af tilværelsen (vidensmål)

Kompetenceområde: Bibelske fortællinger
Kompetencemål: Eleven kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

  • Eleven har viden om fortællinger fra Det Gamle og Det Nye Testamente (vidensmål)
  • Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv (vidensmål)
  • Eleven kan tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund (færdighedsmål)

Hvis man vælger at arbejde med materialet ’Fejlbombning eller fake news?’, kan man desuden opfylde en række mål for fagene historie og samfundsfag – se lærervejledningen der.
 

Handling

I februar 1945 overværer drengen Henry engelske flyveres fejlangreb på en taxa med danske bryllupsgæster. Episoden giver ham mutisme og angst for åbne pladser. Moren sender ham derfor ind til sin søster i København, hvor man kan se mindre himmel.

I København er HIPO-manden Frederik presset af sin far, der ikke billiger sønnens politiske valg. Frederik deltager i voldsomme afhøringer af danske modstandsfolk i Shellhuset, hvor Gestapo har hovedkvarter. Engelske piloter har fået ordre til at bombe huset, selvom de ved, at det vil koste danske liv. 

Henry kommer til at gå på Den Franske Skole sammen med kusinen Rigmor og hendes veninde Eva. Sammen køber de boller, og de leger, at bollerne er forgiftede. For ikke at dø af bollerne dypper de dem tre gange i vievandet fra skolekirkens døbefont.

På skolen underviser nonnen Teresa, som har svært ved at tro på Gud på grund af jødeforfølgelserne. Hun forsøger bevidst at begå synder, så Gud kan straffe hende – og på den måde bevise sin eksistens. Under en udflugt møder hun Frederik, som hun kalder for Djævelen. Hun beder ham kysse sig, så hun kan blive straffet af Gud. Sammen oplever de, at der kommer blod fra krucifikset i skolekirken. Frederik beslutter herefter at træde ud af HIPO-korpset.

Den 21. marts tager de engelske flyvere af sted på deres mission. Eva vil ikke spise sin morgenmad, så faren truer hende med, at børn, der ikke spiser op, ender med at dø af sult. Uden at spise går hun nedtrykt i skole, men køber "forgiftede" boller på vejen sammen med Henry og Rigmor.

På skolen øver eleverne på et skuespil om Skt. Elisabeths rosenunder (se 'Links'). Da Eva er dårlig af sult, går hun sammen med Henry ned for at dyppe bollerne i vievandet. Mens de er der, begynder bomberne at ramme skolen, og de skynder sig udenfor. Teresa tager Rigmor og flere af de andre børn med i kælderen, der styrter sammen efter en ny bombe, så de bliver fastklemt.

Uden for skolen er Eva forsvundet, og Henry får til opgave at finde ud af, hvem de sårede børn er. Da han skal give de bekymrede forældre oplysninger, er han nødt til at tale igen. Frederik ankommer til skolen og begynder at kravle ind i ruinerne. Han kan høre Teresa kalde fra kælderen, der er ved at blive oversvømmet af et sprunget vandrør. Teresa taler på afstand med Rigmor og forsøger at holde hendes mod oppe. Da Frederik når frem til Teresa, er Rigmor holdt op med at svare, og kort efter styrter kælderen helt sammen, så de bliver dræbt.

Evas forældre tror, at hun er blevet dræbt, men moren møder Henry, der kan fortælle, at Eva er gået hjem. Moren løber gennem gaderne og finder Eva i køkkenet, hvor hun spiser sin kolde grød fra morgenmaden.

Foto: SF Studios

Temaer

Findes Gud, når der er lidelse og ondskab?

(Kristendomskundskab og evt. historie)

Ét af filmens temaer er godhed/ondskab, og flere af filmens figurer er ikke entydigt gode eller onde. Filmen rejser også spørgsmålet, som man kalder "det ondes problem" (teodicé, se 'Links'): Hvorfor er der ondskab og lidelse i verden, hvis Gud både er god og almægtig? (Se klip 1, 2, 6, 7).

Klip 1

Klip 2

Klip 6

Klip 7

Foto: SF Studios
Foto: SF Studios
  • Nonnen Teresa har svært ved at tro på Gud pga. nazisternes overgreb mod jøderne. Hun pisker derfor sig selv for at blive straffet af Gud, så hun dermed får et bevis for hans eksistens. Det er en efterligning af den selvpiskning, som munke og nonner (flagellanter) praktiserede i 1100-1200-tallet som bod eller for at afværge Guds straf (se 'Links').
  • Skolens leder (priorinden) fortæller Teresa, at Gud er overalt – også i dem, der lider. Han kan ikke tage menneskernes lidelse fra dem, men give dem trøst. Da Teresa spørger, hvad der sker, hvis mennesker mister troen, bliver hun bekræftet i sit eget svar: ”Så har de ingenting tilbage”, hvilket kun understreger Teresas kvaler.
  • Over for eleverne forklarer Teresa, at Guds tid er anderledes. Så derfor kan lidelse skyldes, at hvis Gud ser væk et øjeblik, kan det være flere år for mennesker.
  • HIPO-manden Frederik er ikke entydigt ond; selvom han deltager i overfald og voldsomme forhør, får han samvittighedskvaler efter at have mødt Teresa. Hun kysser ham først for at få en reaktion fra Gud, men senere beder de sammen og overværer, at krucifikset i skolekirken bløder – måske med lidt hjælp fra Teresas finger. Han forlader korpset og er med til redningsaktionen ved skolen, hvor han mister livet – se afsnittet 'Billedsprog og kristendom' herunder.
  • Piloterne står over for et svært dilemma. Skal de bombe Shellhuset, når de ved, at det vil koste danske modstandsfolk livet? De vælger ”at ofre de få for at redde de mange”. Set i lyset af de civile tabstal ved skolen (120 personer – heraf 86 børn) kan eleverne diskutere, om missionen endte med at blive ond på trods af de gode intentioner.
  • På samme måde kan de diskutere, om modstandsfolkenes stikkerlikvidering i filmens begyndelse er god eller ond. Gretas far omtaler dem som ”terrorister” – helt i overensstemmelse med, hvordan danske medier (under censur) betegnede dem under Besættelsen.
  • Filmens bipersoner er heller ikke sort-hvide: Greta synger en anti-jødisk nazi-slagsang med uskyldig barnestemme, mens Evas far truer Eva med, at hun dør af sult, hvis hun ikke spiser op.
  • Filmens titel antyder denne dobbelthed i karakterernes og selve missionens etik. Den henviser til Lukas 6, 41-42 i Ny Testamente, hvor Jesus siger: ”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje”.
     
    Ingen er med andre ord uskyldige nok til at dømme andre; heller ikke de piloter, hvis fly kaster fysiske og mentale skygger i øjnene på Eva og de andre børn – se filmens plakat.
Foto: SF Studios

Billedsprog og kristendom

(Kristendomskundskab/dansk)

Filmen bruger en del kristne symboler og ritualer i sit billedsprog, ligesom flere scener har direkte henvisninger til bibelske fortællinger eller begreber (se klip 5 og 9).

Klip 5

Klip 10

  • Børnene dypper ”de forgiftede” boller tre gange i døbefonten, der som ved et mirakel bliver renset for giften – en tydelig reference til den kristne dåb og nadver. Det magiske bliver understreget af den mystiske underlægningsmusik, som akkompagnerer klippet. I den katolske udgave af kristendommen bliver brødet ved et mirakel forvandlet til Jesu faktiske legeme under nadveren (og vinen til hans blod).
  • Som dåb og nadver er vejen til frelse i kristendommen, bliver børnenes brug af døbefonten også redningen for Henry og Eva, der er i skolekirken, mens det første fly og de senere bomber rammer.
  • Børnene spiller fortællingen om Elisabeth af Thüringens ”rosenunder”, hvor brød bliver til roser – se 'Links'. Rosen er et symbol på Jesus, hvilket igen henviser til nadver-miraklet.
  • Teresa fortæller børnene om Jomfru Maria-figurer, der græder blod og får overbevist Frederik om, at Jesu sidesår også bløder fra skolekirkens krucifiks. Det og kysset er med til at omvende ham og opgive HIPO-korpset. Det er dog antydet, at hun selv har stukket sig i fingeren med sin bedekrans for at få blodet frem.
  • Frederik har flere ligheder med Judas, som HIPO’er netop blev kaldt under Besættelsen. Dels har han forrådt sit land, og dels beder Teresa ham om et kys – som Jesus fik et kys af Judas i Getsemane Have. Frederik angrer dog sine synder efter ”miraklet” i skolekirken og ender som Jesus med at ofre sig selv i forsøget på at redde Teresa i ruinerne. 
  • Teresa frister ham ved at bede om et kys (se klip 7). På den måde frister hun også Gud ved at afkræve ham et tegn i form af en straf. Efter kysset ser hun op mod himlen og kommenterer hånligt: ”Nå… hov… næh… Lynet slog ikke ned i mig. Gud findes ikke!”, hvorefter hun peger på Frederik med hans pistol. I det øjeblik er hun i sin sorte dragt mere djævel end nonne. 
  • Militæret og piloterne ved, at de er nødt til at ”ofre” de få (modstandsfolkene, der bliver brugt som bombeskjold) for at redde de mange. Denne brug af ordet offer bringer et religiøst skær over deres mission: Gud er på deres side, selvom deres korsformede fly ender med at ofre flere piloter og mere end hundrede uskyldige på jorden.
Foto: SF Studios
Foto: SF Studios

Propaganda og fake news

(Historie/dansk/samfundsfag)

Hvis man i historie vil arbejde med bombningen af Den Franske Skole, kan man med fordel se filmen som baggrundsviden.

Herefter kan man arbejde med den faktiske begivenhed i forhold til propaganda, fake news og filmanalyse på denne side med materialet 'Fejlbombning eller fake news?'.

Foto: Erik Petersen / Ritzaus Bureau

Filmsprog

Filmiske virkemidler 

(Dansk)

'Skyggen i mit øje' er en rørende film på grund af sin tragiske handling, men også fordi de filmiske virkemidler gør det let for os at identificere os med karaktererne. Det sker især på billedsiden ved hjælp af beskæring, klipning og synsvinkel, mens lydsiden indeholder underlægningsmusik, effektlyd og reallyd, der påvirker vores følelser og gør handlingen mere dramatisk (se klip 9 og 10).

  • Handlingen er ofte vist gennem personernes synsvinkler – enten over-the-shoulder eller i direkte POV. Dette gælder fx, da Frederik møder Teresa om aftenen, hvor vi følger hende fra hans øjne gennem bilruden. 
  • I mange af scenerne med flyenes rejse mod Danmark og København ser vi handlingen direkte gennem piloternes øjne. Herefter bliver der krydsklippet til deres ansigter, rystende i halvnær og nær, så vi tydeligt kan aflæse de intense følelser. Undervejs er der krydsklippet til Evas morgenmadsdiskussion med faren, tilsat skurrende og dump effektlyd blandet med disharmonisk underlægningsmusik. Under selve bombningerne følger vi bomberne "over-the-shoulder" ramme ind i bygningerne.
  • Da skolen er blevet bombet, er der mange klip med de skræmte børns ansigter vist i nær og krydsklippet med piloternes ansigter og billeder af skolen eller København i total eller supertotal. På den måde får vi både et indtryk af ødelæggelsernes omfang deres menneskelige konsekvenser. Vi hører reallyd af fly, piloternes speak, brandalarmen på skolen og sirenerne, der understreger situationens alvor. Dette bliver yderligere forstærket med reallyden af de næste bomber og børnenes desperate kald efter Teresa. Da de løber ned i kælderen, bliver der tilføjet underlægningsmusik i ildevarslende lyse toner, blandet med reallyd af barnegråd og nonnernes trøst – se klip 9 og 10.
  • Efter det første fly er styrtet ned, ser vi København i supertotal, hvorefter der bliver krydsklippet mellem børnene på skolen og piloterne.
  • Da Frederik kravler gennem ruinerne for at redde Teresa, bliver der krydsklippet mellem deres ansigter vist i nær, så vi kan se deres trængsler og lidelser.
  • Ved kyssescenen i kirken er deres ansigter ganske utraditionelt vist i ultranær for at understrege, at der er intense følelser på spil – og måske også mirakler.
  • Under børnenes besøg hos bageren og de efterfølgende "brød-ritualer" er det magiske og mirakuløse illustreret ved hjælp af den mystisk dragende underlægningsmusik.
  • Der er brugt lydbro mellem flere scener, så vi hele tiden har en følelse af kontinuitet.

I elevdelen er der udvalgt klip til analyse med fokus på ovenstående. 

Klip 9

Klip 10

Dramaturgi og genre

(Dansk)

  • Filmens etableringsscene viser nedskydningen af bryllupsselskabet, så dilemmaet om at dræbe uskyldige i krig bliver slået an.
  • Før det første fly strejfer lysmasten og styrter ned i skolen, er der to set-ups til begivenheden: En måge rammer piloternes fly, og kort efter er de ved at flyve ind i en mast pga. uopmærksomhed.
  • Filmen er med sin autentiske baggrund lidt atypisk rent dramaturgisk. Fortællingen anslår flere temaer og mindre konflikter, snarere end en egentlig gennemgående konflikt, der bliver forløst i et klimaks.
  • Som fortælling er der tale om et historisk drama, der i tråd med dramagenren er en fiktiv skildring af de historiske begivenheder; her med både virkelige og opdigtede karakterer. Derudover er kærlighed et af de bærende fællestræk i filmen: kærlighed til børnene og familien, kærligheden til Gud og den umulige kærlighed mellem HIPO'en og nonnen.   
Foto: SF Studios

Videre arbejde

I elevopgaverne er der forslag til, hvordan eleverne kan arbejde videre med at remediere faktiske optagelser fra bombningerne, vurdere filmens egnethed som kilde eller skrive en anmeldelse.

Man kan også lade eleverne analysere nogle af klippene fra afsnittene om ondskab og religiøst billedsprog.

Foto: SF Studios