Historie, dansk og samfundsfag

Filmene i 'Tro Håb Afghanistan'-serien er oplagte at bruge i fagene historie og dansk fra 3. klasse og i samfundsfag i udskolingen. Filmene kan med fordel indgå i tværfaglige forløb på både mellemtrinnet og i udskolingen. Det kan fx være emnearbejde om børns rettigheder, nationale/internationale konflikter, konsekvenser af krig, Danmark i krig, børns vilkår og vor tids slaveri (ang. sidstnævnte er særligt 'Faridullahs fridag' relevant). I 8. eller 9. klasse kan filmene bruges i forbindelse med projektarbejde i dansk, historie og samfundsfag.

Undervisningsmaterialet er udformet, så filmene kan indgå i korte forløb af to-fire lektioners varighed eller i længere, evt. tværfaglige forløb. Opgaverne fokuserer bl.a. på identifikation og indlevelse, fordi filmene viser børneliv, der er helt anderledes end danske elevers hverdag. Opgaverne til de større klasser retter også fokus mod de konsekvenser, filmene viser, at krig har for børns hverdag.

Herudover er undervisningsmaterialet knyttet til følgende temaer:

Dansk:

• Fiktion og dokumentar
• Sproglige udtryksformer
• Personlig og kulturel identitet

Historie:

• Historiebrug
• Historiebevidsthed
• Identifikation og hverdagsliv

Samfundsfag:

• Demokratisk dannelse
• Sociologi
• International politik

Under udarbejdelsen af dette materiale har det været tydeligt, at filmene sætter mange tanker i gang hos eleverne. De finder skildringerne af de afghanske børn vedkommende og interessante. Det stemmer overens med instruktør Jens Pedersens intention:
"Jeg håber, at vi har formået at gøre det nærværende for børn i andre dele af verden, hvordan hverdagen former sig for deres jævnaldrende i et land, de mest hører om som et sted, hvor soldater bliver slået ihjel. De her børn giver et andet billede. I deres ukuelighed rummer de et håb for fremtiden i landet."
(Citat fra artiklen 'Afghanistans mælkebøttebørn'  FILM nov. 2013)

Foto: 'Faridullahs fridag', Jens Pedersen Aps

'Tro Håb Afghanistan' er en serie af fem korte dokumentarfilm instrueret af Jens Pedersen. Her følger en oversigt over de fem film med handlingsreferater. Desuden er der til hver film en elevkommentar, der kan bruges som udgangspunkt for diskussion i klassen.

Faridullahs fridag

Foto: Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Drengen Faridullah arbejder på en murstensfabrik sammen med sin far og sine søskende. Familiens hus blev ødelagt under én af de mange krige i Afghanistan. Familien er i gæld til fabriksejeren, fordi faderen har lånt penge, så familien kan overleve. Om vinteren bliver der ikke produceret mursten, og faderen låner derfor penge af fabriksejeren, som så skal betales af i den kommende arbejdsperiode om sommeren. Faridullah drømmer om at gå i skole og bo i sit eget hus – og drive en restaurant, når han bliver stor. Filmen handler om den dag, hvor Faridullah gør en lille smule oprør: Sammen med sine søskende går han ned i kiosken midt i arbejdstiden og køber kage og sodavand.

Elevkommentar
”Jeg synes, det er en god, men barsk film. Der er nogle steder, hvor der sker nogle ting, som man ikke kan forestille sig i Vesten. Det er meget mærkeligt, at de ikke siger noget til, at bossen kun giver 5.000, når de skulle havde haft 10.000. Det er også meget mærkeligt, at børn skal arbejde, og de ikke anmelder, at bossen kun giver dem det halve af det, de skulle have. Og at Faridullah får skældud over noget, han ikke gør. Han gør op med bossen ved at gå ned i butikken og købe kage og sodavand og pisser på hans dumme regler.”
Petrus, 11 år

Laylas melodi

Foto: Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Pigen Layla bor på et børnehjem i Kabul. Hendes far blev slået ihjel i én af de mange krige i Afghanistan. Laylas mor bor i bjergene langt væk og er så fattig, at hun ikke kan brødføde sin datter. Layla er glad for at bo på børnehjemmet og gå i skole, hvor hun spiller musik. Hun drømmer om at blive musiker som voksen. Hvis hun havde boet i landsbyen hos sin mor, ville hun formodentlig allerede være gift og ikke have mulighed for at uddanne sig. I filmen følger vi Layla, da hun for første gang i fem år skal møde sin mor.

Elevkommentar
”Jeg synes, filmen var god, fordi Layla kunne vise sine følelser, selv om der var kamera på. Det er underligt at tænke på, at det er fem år siden, at hun har set sin mor. Det viser, hvor anderledes Laylas verden er i forhold til min, hvor jeg ser min mor hver dag. Mens hun kørte af sted for at møde sin mor, var jeg næsten lige så spændt som hende.”
Alma, ni år

Walis ven

Foto: Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Drengen Wali har en vægt. Han tjener penge ved at lade mænd veje sig på vægten. Pengene skal dække udgifterne til mad og husleje for ham og hans mor. Wali går i skole – og øver sig i at tegne. Han har en god veninde, Bashira, som bor i nærheden af ham. I filmen følger vi Walis forsøg på at skaffe penge og samtidig at nå i skole. Vi oplever også hans venskab med Bashira.

Elevkommentar
”Jeg synes, filmen sætter nogle ting i perspektiv. Fx at have et hjem er noget, vi tager for givet i Danmark og den vestlige verden. At kunne gå i skole er en rettighed, vi tager for givet, at få mad på bordet, at besøge sin familie engang i mellem. Alt dette er jo pure luksus i fx Walis verden. Hans store drøm er at kunne skrabe penge sammen til et hus, så han og hans mor ikke behøver at leve på gaden. Han får sin indkomst gennem en badevægt. Han kan ikke bare gå med aviser, få et job i den lokale bager etc., som de fleste unge i Danmark kan. Og nogle danskere brokker sig oven i købet over, at avisruterne er for lange og at de ikke får nok i løn. Er det okay som dansker at brokke sig over dette? Det ville redde Walis fremtid. Et barn i Danmark ville bare have lidt ekstra at købe ting for. På den anden side lever vi trods alt i Danmark – et velfærdssamfund – og ikke i Afghanistan.”
Adam, 13 år

Asadaghas hjerte

Foto: Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Drengen Asadaghas forældre blev dræbt af amerikanske soldater i 2008. Siden da har han og hans to små søstre boet hos en onkel. Onklen smider børnene ud, efter de har boet hos ham i fire år, fordi onklens bror er blevet gift og skal bo hos ham. Asadagha og hans søstre er nødt til at flytte og begiver sig af sted. De møder deres fars gamle ven på vejen. Han giver børnene husly og taler med Asadagha om hævn og om fremtiden.

Elevkommentar
”Jeg synes, det er en lidt barsk film, fordi børnene lige pludselig bliver smidt ud og skal finde et andet sted at bo. Filmen er også god, fordi de møder deres fars bedste ven og kan bo hos ham.”
Victor Carlos, 10 år

Machgans vilje

Foto: Jens Pedersen, 2013

Filmens handling
Pigen Machgans far er narkoman. Machgan tjener penge ved at sælge tyggegummi i Kabuls gader. De fleste penge, hun og resten af familien tjener, går til faderens stoffer. Machgan vil gerne gå i skole. Og moderen og hun sætter faderen stolen for døren: Enten skal han holde op med at tage stoffer, eller også skal han flytte. I filmen følger vi, hvordan det går.

Elevkommentar
”Jeg synes, det er en meget fin film og historie, fordi man får et godt indblik i, hvor forfærdeligt det er at være Machgan, og hvor meget fattigdom der er i Afghanistan. At de bliver nødt til at arbejde så meget, at de ikke kan gå i skole. Hvis det er sådan for mange familier, at et familiemedlem er narkoman, og de ikke har penge til noget, bliver en stor del af Afghanistan udryddet. Bortset fra de forfærdelige ting er filmen god nok.”
Erik, 11 år

'Tro Håb Afghanistan' er lavet af den danske instruktør Jens Pedersen i samarbejde med den afghanske instruktør Taj Mohammad Bakhtari. Jens Pedersen har instrueret en række dokumentarfilm om globale emner. Her fortæller han om filmenes tilblivelse og de børn, vi møder i filmene:

”Produktionen af serien varede ca. to år, hvoraf optagelserne udgjorde ca. otte måneder. Jeg samarbejdede med en afghansk kollega, og vi brugte lang tid på at lede efter medvirkende. De skulle være protagonister i deres eget liv, således at vi kunne skabe nogle historier med et lille dramatisk forløb ved at være til stede med dem.
 
Uden at det fra starten var meningen, kom serien til at dække fem temaer, som alle er centrale – og måske endda repræsentative - for den måde konflikten i Afghanistan påvirker børns liv.
 
Faridullahs familie er internt fordrevne. De er en del af de ca. seks millioner afghanere, som i 90’erne flygtede til nabolandene Iran og Pakistan og blev presset tilbage efter Talibans fald. Eller lod sig friste hjem af den internationale koalitions løfter om fred og fremgang.
 
Laylas familie blev slået i stykker, da Taliban dræbte hendes far. Hendes landsby ligger i et Taliban-kontrolleret område, og hun var aldrig kommet i skole, hvis ikke hendes onkel havde bragt hende til børnehjemmet i Kabul. Børnehjemmet er oprettet med støtte af forskellige NGO’er, bl.a. amerikanerne gennem USaid.
 
Amerikanere har også en rolle i Asadaghas liv. Hans forældre blev dræbt af amerikanske styrker i et af de fejlangreb, som har skæmmet og miskrediteret koalitionen. Efterladt uden forklaring, undskyldning eller kompensation søger Asadagha tilflugt i en fantasi om hævn. Han er mentalt på vej mod en radikalisering, samtidig med han i virkeligheden har brug for trøst.
 
Machgans far er én af de stadig flere afghanske mænd, som søger tilflugt i stoffer. Han truer familiens eksistens, fordi alt handler om at finansiere hans misbrug. Efterhånden bliver hans status i familien så svækket, at Machgan og hendes mor, foranlediget af Machgans ønske om at komme i skole, kan gøre fælles front mod ham.
 
Wali (og vennen Basira) er to af de mange børn, som i en ung alder bliver eneforsørgere, fordi deres fædre bliver dræbt eller stikker af. Alene i Kabul er der omkring 90.000 børn i den situation.”

Foto: 'Laylas melodi', Jens Pedersen Aps

Filmen 'Faridullahs fridag' fortæller historien om Faridullah, som var gældsslave på en murstensfabrik i Afghanistan. Hans far skyldte ejeren en masse penge, og derfor var Faridullah tvunget til at arbejde på fabrikken i stedet for at gå i skole. Men takket være donationer fra bl.a. børn og voksne i Tjekkiet og Danmark, blev der samlet penge ind til at lade Faridullah starte sit eget dækværksted. Nu arbejder Faridullah på værkstedet om formiddagen og går i skole om eftermiddagen. Hans søstre er også begyndt at gå i skole. Se filmen 'Operation fri Faridullah – Epilog til filmen Faridullahs fridag' samt fotos nedenfor. Filmen varer tre minutter og fortæller, hvordan det lykkedes at få Faridullah fri fra livet som gældsslave.

Se Filmen 'Operation fri Faridullah'

FILMKLIP

Fotos

Brev fra dansk pige (Foto: Taj Mohammad Bakhtari)

Plakat for Faridullahs dækværksted (Foto: Taj Mohammad Bakhtari)

Faridullah i skole (Foto: Taj Mohammad Bakhtari)

Meddigtning og moddigtning

Fag: Dansk, historie og samfundsfag
Niveau: 4.-6. klasse
Formål med opgaverne: At erfare at fortællinger kan have forskellige sandsynlige forløb, alt efter hvilke valg der træffes, mens man digter fortællingen. At erfare at vi alle har en forforståelse, der påvirker vores opfattelse af en fortælling.

I tema-afsnittet 'Meddigtning og moddigtning' er der en lærervejledning med konkrete opgaver og forslag til et undervisningsforløb.

Brug elevark 2 i arbejdet med dette emne.

Her er mit liv / Identitet og selvforståelse

Fag: Dansk og historie
Niveau: 4.-6. klasse
Formål med opgaverne: At arbejde med begreberne ”selvforståelse” og ”identitet”. At styrke elevernes bevidsthed om, hvordan deres livsvilkår er, og hvordan livsvilkår kan være for jævnaldrene børn i andre lande og kulturer.

I tema-afsnittet 'Her er mit liv' er der en lærervejledning med konkrete opgaver og forslag til et undervisningsforløb.

Brug elevark 3 i arbejdet med dette emne.

Erindringer og mindesmærker

Fag: Historie
Niveau: 4.-6. klasse
Formål med opgaverne: At eleverne reflekterer over: 1) fysiske mindesmærker i lokalområdet og de begivenheder, der ligger bag mindesmærkerne, 2) ”mindesmærker” (fx skelsættende begivenheder) i elevernes egne erindringer, 3) de begivenheder, der er vigtige for børnene i 'Tro Håb Afghanistan' at mindes.

I tema-afsnittet 'Erindringer og mindesmærker' er der en lærervejledning med konkrete opgaver og forslag til et undervisningsforløb.

Brug elevark 4 i arbejdet med dette emne.

Dokumentar og fiktion

Fag: dansk og historie
Niveau: 4.-6- klasse
Formål med opgaverne: At give eleverne en gryende forståelse af, at selvom film kan ligne virkelighed, er det en konstruktion.

Brug elevark 8 i arbejdet med dette emne.

• Tal om forskellen på film og virkelighed.
• Tal om forskellen på dokumentarfilm og fiktion.
• Introducér grundlæggende begreber som frame, indstilling, scene og sekvens, så klassen har et fælles sprog, når I taler om film. (Det svarer til, at eleverne lærer ord som "bogstav", "sætning" og "afsnit", når I taler om litteratur.)
• Sæt fokus på filmiske virkemidler.
  • Introducér grundlæggende elementer i filmsprog fx klipning. En dokumentarfilm er klippet, dvs. redigeret – den er instruktørens version af virkeligheden.
  • Klippeøvelse: Vælg en sekvens på ca. ét minut fra en film. Lad eleverne klappe, hver gang der klippes. Det er bedst at vælge en sekvens, hvor klippetempoet stiger eller varierer, så eleverne får en fysisk erfaring af at klappe hurtigere eller langsommere, alt efter om spændingen stiger eller falder.
• Lav enkle øvelser med en mobiltelefon.
  • Tag billeder med forskellig kameravinkel (fugle-, frø- og normalperspektiv).
  • Tag billeder med forskellig beskæring (gør noget stort småt og noget småt stort, dvs. lav et totalbillede og et nærbillede).

Hvis I vil arbejde mere med dokumentargenren, er der lærervejledning og opgaver i undervisningsmaterialet 'Fokus på dokumentar'.

Skriv en anmeldelse

Fag: Dansk
Niveau: 4.-6. klasse
Formål med opgaven: At træne elevernes færdigheder i at referere en historie, at formulere tanker og oplevelser og at argumentere for et synspunkt.

• Tag udgangspunkt i børnenes kommentarer til filmene i afsnittet 'Om filmene'.
• Skriv en anmeldelse. Besvar spørgsmålene:
  • Hvad handler filmen om?
  • Hvem har lavet filmen?
  • Er filmen dokumentarfilm eller fiktion?
  • Er der noget ved filmen, du ikke forstår?
  • Hvad synes du om filmen – og hvorfor?

Brug evt. undervisningsmaterialet 'Filmanmeldelse' på Filmcentralen. 

Historiebevidsthed

Fag: Historie
Niveau: 4.-6. klasse
Formål: At styrke elevernes bevidsthed om, hvordan historien (hændelser i fortiden) præger vores hverdag i nutiden og påvirker vores forestillinger om fremtiden.

Fortiden præger nutiden i 'Tro Håb Afghanistan'. Børnene, vi møder i filmene, lever en tilværelse, der er meget påvirket af historieskabte omstændigheder. Langvarige konflikter og krig har sat spor i børnenes land – og i deres hverdag. Og børnenes forestillinger om fremtiden formes af det, de har med i bagagen: deres historie.

Derfor er de fem film et godt udgangspunkt for at arbejde med historiebevidsthed. Afstem antallet af film, I vil inddrage i arbejdet, med afsætningen af tid til forløbet. Det optimale er at lade klassen se minimum tre film. Når eleverne ser forskellige fortællinger fra Afghanistan, får de mulighed for at diskutere med udgangspunkt i flere af børnenes historie og situation.

• Tal om, hvorfor der er krig i Afghanistan. Hvilke historiske omstændigheder spiller ind?
• Tal om, hvorfor Danmark går i krig så langt væk. Hvilke historiske omstændigheder gør, at vi engagerer os i en krig i Afghanistan?
• Diskutér, hvordan historien og krigen påvirker børnenes hverdagsliv i filmene.
• Diskutér, hvordan historien påvirker elevernes egen hverdag.

Foto: 'Faridullahs fridag', Jens Pedersen Aps.

Erindringer og mindesmærker

Fag: Historie
Niveau: 7.-9. klasse
Formål med opgaverne: At eleverne reflekterer over: 1) fysiske mindesmærker i lokalområdet og de begivenheder, der ligger bag mindesmærkerne, 2) ”mindesmærker” (fx skelsættende begivenheder) i elevernes egne erindringer, 3) de begivenheder, der er vigtige for børnene i 'Tro Håb Afghanistan' at mindes.

I tema-afsnittet 'Erindringer og mindesmærker' er der en lærervejledning med konkrete opgaver og forslag til et undervisningsforløb.

Brug elevark 5 i arbejdet med dette emne.

Meddigtning og moddigtning

Fag: Dansk, historie og samfundsfag
Niveau: 7.-10. klasse
Formål med opgaverne: At erfare at fortællinger kan have forskellige sandsynlige forløb, alt efter hvilke valg der træffes, mens man digter fortællingen. At erfare at vi alle har en forforståelse, der påvirker vores opfattelse af en fortælling.

I tema-afsnittet 'Meddigtning og moddigtning' er der en lærervejledning med konkrete opgaver og forslag til et undervisningsforløb.

Brug elevark 2 i arbejdet med dette emne.

Her er mit liv / Identitet og selvforståelse

Fag: Dansk og historie
Niveau: 7. klasse
Formål med opgaverne: At arbejde med begreberne ”selvforståelse” og ”identitet”. At styrke elevernes bevidsthed om, hvordan deres livsvilkår er, og hvordan livsvilkår kan være for jævnaldrene børn i andre lande og kulturer.

I tema-afsnittet 'Her er mit liv' er der en lærervejledning med konkrete opgaver og forslag til et undervisningsforløb.

Brug elevark 3 i arbejdet med dette emne.

Dokumentar og fiktion

Fag: Dansk, samfundsfag og historie
Niveau: 7.-10. klasse
Formål med opgaverne: At give eleverne en forståelse af, at selvom dokumentarfilm ligner virkelighed, er det en konstruktion. At træne elevernes filmanalytiske færdigheder.

Brug elevark 8 i arbejdet med dette emne.

• Hvad er en dokumentarfilm?
• Hvad er forskellen på dokumentarfilm og fiktion?
• Introducér dokumentarfilmens fem grundformer (pdf til venstre under menuen). Hvilke(n) grundform(er) er de fem film i 'Tro Håb Afghanistan'-serien?
• Diskutér, hvorvidt dokumentarfilm er en objektiv gengivelse af virkeligheden. Tal fx om, at klipningen har indflydelse på vores oplevelse af filmen, og at dokumentarfilm er instruktørens redigerede version af virkeligheden.
• Karakterisér filmsprog og billedæstetik i én eller flere af filmene (fx billedbeskæringer, klippetempo, lys og farver, stemning og de locations og rekvisitter, der er valgt og har betydning for historien).
• Tal om castingen. Instruktøren har valgt hovedpersoner, der insisterer på et bedre liv. Hvad betyder det for vores oplevelse af filmene? Hvilke andre udvælgelseskriterier kunne du/I foreslå?

På Filmcentralen ligger et online Filmleksikon målrettet 7.-10. klasse, der er oplagt at bruge i forbindelse med ovenstående opgaver.

Hvis I vil arbejde yderligere med dokumentarfilm, kan I bruge undervisningsmaterialet 'Fokus på dokumentar'.

Fattigdom – skole og familie

Fag: Historie og samfundsfag
Niveau: 8.-10. klasse
Formål med opgaverne: At diskutere årsager til fattigdom. At forstå at det ikke er en naturlov, at alle børn går i skole. At vide at familiemønstre er forskellige og ændrer sig over tid

Brug elevark 7 i arbejde med dette emne

• Diskutér og definér begrebet ”fattigdom”.
• Lad eleverne se en eller flere film med fokus på ét af tre temaer: fattigdom, skole eller familie. Brug elevark 7 til opgaven.
• Inddrag evt. formålsparagraffen for folkeskolen i forhold til den demokratiske dannelse.
• Inddrag evt. Maslows behovspyramide eller Bourdieus habitusbegreb og kapitalformer. Diskutér, hvordan det giver mening at prioritere sine ressourcer og tid.

Danmark i krig

Fag: Dansk, historie og samfundsfag
Niveau: 7.-10. klasse
Formål med opgaverne: At skabe indsigt i hvorfor Danmark gik i krig i Afghanistan, hvordan beslutninger træffes i Danmark, og hvorfor konflikten i Afghanistan har betydning for Danmark

Brug elevark 6 i arbejdet med dette emne.

• Indled arbejdet med at sætte fokus på, hvad konflikten i Afghanistan handler om.
• Gennemgå, hvorfor Danmark var involveret i den militære indsats i Afghanistan, og hvorfor konflikten har varet så længe.
• Brug anledningen til at tale om den politiske beslutningsproces, der sker, når det skal besluttes, hvorvidt Danmark skal gå i krig. Sammenlign evt. konflikten i Afghanistan med konflikten i Syrien. Afklar, hvorfor Danmark involverer sig i Afghanistan og ikke i Syren.
• Tal om hvad ”det internationale samfund” betyder. Diskutér, hvilken rolle Danmark har i det internationale samfund, og hvordan Danmark påvirkes af det internationale samfund.
• Lad eleverne arbejde med elevark 6 og undervejs i arbejdet se én eller flere film.

Særligt for historie

• Brug filmene som udgangspunkt for at komme ind på andre krige, Danmark har været involveret i, fx:
  • 1864
  • 1. verdenskrig
  • 2. verdenskrig
• Diskutér, hvordan historien legitimerer nutidens beslutninger og handlinger.

Andre film og tekster med temaet 'Danmark i krig'

• 'Armadillo'. Dokumentarfilm af Janus Metz. (NB: Brug kun udvalgte klip, da den er temmelig voldsom.)
• 'Mit Afghanistan'. Dokumentarfilm af Nagieb Khaja.
• 'Store forandringer'. Bog af Søren Mørch (Politikens forlag 2009). Kapitlet "Soldater".
• 'Kvindernes krig'. Bog af Anne-Cathrine Riebnitzsky (Politikens forlag 2010). Kapitlerne ”Journalister på krigsstien” og "Borgmesteren og forfatteren”.
• 'Det her er Taleban-land'. Artikel af Carsten Jensen, Information 22. januar 2010.
• 'Er krigen i Afghanistan ofrene værd?' Kronik af Stig Dalager, Politiken 18. marts 2010.

Historiebevidsthed

Fag: Historie
Niveau: 7. klasse
Formål: At styrke elevernes bevidsthed om, hvordan historien (hændelser i fortiden) præger vores hverdag i nutiden og påvirker vores forestillinger om fremtiden.

Fortiden præger nutiden i 'Tro Håb Afghanistan'. Børnene, vi møder i filmene, lever en tilværelse, der er meget påvirket af historieskabte omstændigheder. Langvarige konflikter og krig har sat spor i børnenes land – og i deres hverdag. Og børnenes forestillinger om fremtiden formes af det, de har med i bagagen: deres historie.

Derfor er de fem film et godt udgangspunkt for at arbejde med historiebevidsthed. Afstem antallet af film, I vil inddrage i arbejdet, med afsætningen af tid til forløbet. Det optimale er at lade klassen se minimum tre film. Når eleverne ser forskellige fortællinger fra Afghanistan, får de mulighed for at diskutere med udgangspunkt i flere af børnenes historie og situation.

• Tal om, hvorfor der er krig i Afghanistan. Hvilke historiske omstændigheder spiller ind?
• Tal om, hvorfor Danmark går i krig så langt væk. Hvilke historiske omstændigheder gør, at vi engagerer os i en krig i Afghanistan?
• Diskutér, hvordan historien og krigen påvirker børnenes hverdagsliv i filmene.
• Diskutér, hvordan historien påvirker eleverne egen hverdag.

Foto: 'Machgangs vilje', Jens Pedersen Aps

Fag: Dansk og historie
Niveau: 4.-7. klasse
Antal lektioner: Fire-seks lektioner
Formål med opgaverne: At arbejde med begreberne ”selvforståelse” og ”identitet”. At styrke elevernes bevidsthed om, hvordan deres livsvilkår er, og hvordan livsvilkår kan være for jævnaldrene børn i andre lande og kulturer.

Brug elevark 3 i arbejdet med dette emne.

De fem film i 'Tro Håb Afghanistan' fokuserer på, hvordan hovedpersonerne opfatter deres egen livssituation. Derfor er filmene et godt udgangspunkt for at arbejde med begreberne ”selvforståelse” og ”identitet”. Det er oplagt at koble de afghanske børns selvopfattelse og hverdag med elevernes: Hvordan forstår de afghanske børn deres livssituation – og hvad mener eleverne om de afghanske børns selvforståelse? Det kan føre videre til en analyse af forskellene på børns hverdagsliv i Danmark og Afghanistan.

Afstem antallet af film, I vil inddrage i arbejdet, med afsætning af tid til forløbet. Det optimale er at lade klassen se minimum tre film. Når eleverne ser forskellige fortællinger fra Afghanistan, får de mulighed for at diskutere med udgangspunkt i flere af børnenes virkelighed. Dermed får de forskellige bud på, hvordan livet leves og opleves af flere afghanske børn.

Et overblik over børnenes selvforståelse i filmene:

• I 'Asadaghas hjerte' ønsker Asadagha at hævne sine forældres død og har en markant negativ holdning til udenlandske troppers tilstedeværelse i Afghanistan. Han giver dem skylden for, at han er forældreløs.
• I 'Leylas melodi' giver Leyla udtryk for en klar indsigt i sin egen situation. Hun har forståelse for, at det er en fordel at bo på børnehjemmet frem for i morens landsby. Der ville hun formodentlig være gift og miste muligheden for at gå i skole og spille musik.
• I 'Faridullahs fridag' forsøger Faridullah at bryde den næsten forudbestemte levevej på murstensfabrikken ved at drømme om en anden fremtid. Han har indsigt i det uretfærdige og "låste" i situationen, og han gør oprør ved at tage en fridag med sine søskende.
• I 'Machgans vilje' er Machgan bevidst om, hvorfor hendes far blev narkoman. Og hun har indset, at faderens misbrug må stoppes, hvis hun skal have en chance for at gå i skole.
• I 'Walis ven' er Bashira klar over, at hun og Wali må tage situationen i egne hænder, hvis de både skal tjene penge og gå i skole.

Forslag til arbejdsforløb

1. Tag en indledende fælles snak om, at der er krig i Afghanistan, og hvorfor der er krig.
2. Se én eller flere film.
3. Lad eleverne arbejde med spørgsmålene i elevark 3. Det kan være enkeltvis, i grupper eller fælles.
4. Tal i fællesskab om, hvordan hovedpersonen i den film, I har set, betragter sin situation. Diskutér, om eleverne har samme opfattelse af situationen som hovedpersonen. Er eleverne enige med hovedpersonen i den måde, han/hun forsøger at løse sine problemer? Kunne han/hun have gjort noget andet?
5. Lad eleverne interviewe hinanden om deres egen livssituation og hverdag. Titlen på interviewet er 'Her er mit liv'.
   • I grupper skriver eleverne interview-guides med spørgsmål: Hvad vil de gerne vide om den person, de skal interviewe?
   • Eleverne interviewer hinanden to og to. Den, der interviewer, skal notere svarene undervejs.
   • Eleverne skriver deres notater sammen til interviews eller fremlægger dem mundtligt.
6. Interviewene kan også foregå som rollespil: Den, der bliver interviewet, skal lade som om, han/hun er hovedpersonen i den film, eleverne lige har set.

Arbejdet med filmene kan opfylde en række punkter under følgende fælles mål

Dansk

Trinmål efter 6. klasse:

• Det talte sprog
• Det skrevne sprog – skrive
• Sprog, litteratur og kommunikation

Historie

Trinmål efter 6. klasse:

• Udviklings- og sammenhængsforståelse 

Foto: 'Walis ven', Jens Pedersen Aps.

Fag: Historie, dansk, samfundsfag
Niveau: 4.-10. klasse
Antal lektioner: Fire-tolv lektioner
Formål med opgaverne: At erfare at fortællinger kan have forskellige sandsynlige forløb, alt efter hvilke valg der træffes, mens man digter fortællingen. At erfare at vi alle har en forforståelse, der påvirker vores opfattelse af en fortælling.

Brug elevark 2 i arbejdet med dette emne.

”Meddigtning” betyder at skrive videre på en historie/en film og forestille sig, hvad der sker efter slutningen. ”Moddigtning” betyder at skrive en ny slutning på historien/filmen. 

Afstem antallet af film, I vil inddrage i arbejdet, med afsætningen af tid til forløbet. Det optimale er at lade klassen se mindst to film. Når eleverne ser forskellige historier fra Afghanistan, får de mulighed for at diskutere med udgangspunkt i flere af hovedpersonernes virkelighed.

Vælg enten

• At den ene halvdel af klassen meddigter på én af filmene, mens den anden halvdel moddigter på den samme film.
• At hver halvdel/tredjedel/fjerdedel af klassen meddigter på én film og moddigter på en anden film.

Arbejdsforløb

1. Klassen skal deles op, så eleverne ser filmen(e) i forskellige tempi:

De elever, der skal meddigte, ser filmen til ende og skriver deres fortsættelse af historien. Historierne kan inddrage billeder/tegninger. Hvad sker der med filmens hovedperson:

• Det næste år?
• De næste 5-10 år?
• Resten af livet?

De elever, der skal moddigte, ser filmen indtil et vist punkt og skriver herefter deres egen slutning på filmen. Historierne kan inddrage billeder/tegninger. Her er forslag til, hvor filmene kan stoppes:

• 'Faridullahs fridag': Stop filmen, hvor faderen tager i basaren med bossen (9:50).
• 'Laylas melodi': Stop filmen, hvor Layla bliver hentet af sin onkel (10:50).
• 'Walis ven': Stop filmen, hvor Bashira siger, at Wali må tage sig sammen og tjene mere (8:31).
• 'Asadaghas hjerte': Stop filmen, hvor Asadagha fortæller sin veninde om tabet af sine forældre (10:09).
• 'Machgans vilje': Stop filmen, hvor Machgans far vil holde op med at tage stoffer, når han har taget "bare én sidste gang" (7:23).

2. De elever, som har moddigtet, begynder med at fremlægge deres arbejde. Eleverne forklarer, hvorfor de forestiller sig, at filmene slutter sådan.

3. Herefter ser alle elever de film, der er blevet arbejdet med.

4. Meddigtningen fremlægges. Eleverne forklarer, hvorfor de forestiller sig, at det går sådan.

5. Efter fremlæggelserne sammenligner eleverne historiernes slutninger. De formulerer forskelle og ligheder.

6. Som afslutning er evalueringsspørgsmålet: "Da jeg så filmen, undrede det mig…"

Arbejdet med filmene kan opfylde en række punkter under følgende fælles mål:

Historie

Trinmål efter 4. klasse:

• Udviklings- og sammenhængsforståelse

Trinmål efter 6. og slutmål efter 9. klasse:

• Udviklings- og sammenhængsforståelse
• Kronologisk overblik
• Fortolkning og formidling

Dansk

Trinmål for 4., 6. og 9. klassetrin og slutmål for 10. klassetrin:

• Det talte sprog
• Det skrevne sprog – skrive

Samfundsfag

Slutmål efter 9. og 10. klasse:

• Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
• Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
• Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet

Foto: 'Laylas melodi', Jens Pedersen Aps.

Fag: Historie
Niveau: 4.-9. klasse
Antal lektioner: Fire-seks lektioner
Formål med opgaverne: At eleverne reflekterer over: 1) fysiske mindesmærker i lokalområdet og de begivenheder, der ligger bag mindesmærkerne, 2) mindesmærker” (fx skelsættende begivenheder) i elevernes egne erindringer, 3) de begivenheder, der er vigtige for børnene i Afghanistan-filmene at mindes.

Brug elevark 4 (mellemtrin) eller elevark 5 (udskoling) i arbejdet med dette emne.

Allerede som barn har man erindringer. Det ser vi i filmene i 'Tro Håb Afghanistan'-serien. I fx 'Asadaghas hjerte' er hovedpersonen meget præget af erindringer om sine forældres død. Og i 'Leylas melodi' kan hovedpersonen tænke tilbage på et liv, hun havde, før hun kom på børnehjem. Deres erindringer afspejler et helt lands erindringer om krig og konflikter.

Erindringer kan give sig udtryk i mindesmærker. Det kan være personlige ting, som minder om fx afdøde familiemedlemmer eller om en svunden tid. Det kan også være genstande i det offentlig rum, fx et kunstværk der er skabt for at markere en særlig begivenhed eller for at mindes fx faldne soldater.

Man kan også kalde film for mindesmærker. De fem film i 'Tro Håb Afghanistan' er mindesmærker over fem konkrete skæbner, et land og en krig. Hvis vi om 10 eller 20 år ser filmene, vil vi huske krigen i Afghanistan.

Målet med at arbejde med erindringer og mindesmærker er at styrke elevernes historiske bevidsthed – og at få dem til at reflektere over, at vores personlige erindringer er en del af en større, kollektiv erindring. Hændelser, vi husker, afspejler generelle livsvilkår på det tidspunkt, hændelsen skete. Og vores erindringer påvirker os og er med til at forme den hverdag, vi har i dag.

Vores erindringer kan betragtes som den lille historie i den store historie – der som regel først skrives senere. På samme måde er børnenes personlige historier i 'Tro Håb Afghanistan' de små historier i den store historie, nemlig Afghanistans historie.

Mulige diskussioner i klassen:

• Hvad betyder ”erindring” og ”glemsel”? Hvad tror du, at du om fem år vil huske fra dit liv i dag?
• Hvad er et mindesmærke? Hent inspiration i fx Thomas Binderups 'Brug af historie og fortid' og Bernard Eric Jensens 'Hvad er historie?'.
• Tag en diskussion om, at der hele tiden er spor af historien rundt om os. Lad klassen gå rundt i grupper i lokalområdet. De fortæller hinanden om de erindringer, der dukker op såsom: "Engang jeg gik her med min farfar, fortalte han om dengang, han så en fiskehejre fange en fisk…"
• Hvorfor skal vi huske noget, der er foregået i fortiden?
• Hvad er vigtigt at huske fra krigen i Afghanistan – set med hhv. danske og afghanske øjne?

Forslag til arbejdsforløb

1. Se én eller flere film i 'Tro Håb Afghanistan'-serien.
2. Gør sætningen færdig: ”Da jeg så filmen, undrede det mig…” Diskutér elevernes overvejelser.
3. Lad eleverne komme med bud på, hvad de bedst husker fra filmen(e), I så. Hvorfor husker de netop det?
4. Lad eleverne komme med bud på, hvad børnene i filmen(e) har af erindringer.
5. Diskuter, hvad et mindesmærke er.
6. Klassen deles op i grupper. Brug elevark 4 (mellemtrin) eller elevark 5 (udskoling) i det følgende arbejde:
   • Hver gruppe finder ét-tre mindesmærker enten i lokalområdet eller på nettet. (Skulpturer kan også betragtes som mindesmærker, da de ofte er sat af en bestemt grund.)
   • Grupperne beskriver deres mindesmærke(r), undersøger historierne bag og designer et mindesmærke til en af personerne/historierne i 'Tro Håb Afghanistan'. Arbejdet munder ud i oplæg for klassen om deres mindesmærke(r).
7. Hvis I arbejder med mindesmærker i lokalområdet, kan klassen tage på mindesmærke-vandring. Grupperne holder deres oplæg "on location".
8. Efter vandringen/fremlæggelsen af mindesmærker på nettet: Sammenlign de mindesmærker, klassen har valgt. Formulér forskelle og ligheder. Diskutér, hvordan mindesmærkernes udformning afspejler den begivenhed, mindesmærkerne er rejst over.
9. Design et mindesmærke over Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan.

Arbejdet med filmene kan opfylde en række punkter under følgende fælles mål:

Historie

Trinmål efter 6. og 9. klasse:

• Udviklings- og sammenhængsforståelse
• Fortolkning og formidling