17-årige Ree bor sammen med sine to mindre søskende og sin psykisk syge mor langt ude på landet. Familien er fattig og har vanskeligt ved at holde sulten fra døren.

Sheriffen dukker op og fortæller Ree, at hendes far, Jessup, der har fabrikeret rusmidlet metamfetamin, er forsvundet, efter at han er blevet løsladt mod kaution. Jessup har stillet familiens hus som kaution. Det betyder, at familien står uden tag over hovedet, hvis ikke Jessup kommer til retsmødet en uge senere.

Ree vil finde sin far – død eller levende. Hvis Ree kan bevise, at Jessup er død, vil hans kaution bortfalde, og familien kan beholde huset. Først går hun til sin farbror, Teardrop, derefter til farens kriminelle partner, Little Arthur, og sluttelig til egnens kriminelle overhoved, den frygtede Thump Milton og datteren Merab. Alle afviser brutalt at hjælpe hende.

Ree får at vide, at en ukendt mand betalte penge som del af farens kaution: Nogen havde interesse i at få ham ud af fængslet. Ree opsøger igen Thump Milton og bliver gennembanket. Hun forklarer, at hun ikke ønsker at hævne farens død, men blot vil finde hans lig, så familien kan beholde huset. Teardrop dukker op og påtager sig ansvaret for, at Ree ikke taler over sig til de forkerte. Teardrop fortæller Ree, at Jessup er forsvundet, fordi han talte over sig.

Ree opsøges af Merab og hendes søster, der fører Ree til en sø, hvor farens lig er gemt. Ree holder farens hænder, mens Merab skærer dem af, så Ree kan aflevere dem til sheriffen som bevis på, at faren er død. Familien kan beholde huset, og der er tilmed penge til overs fra den del af kautionen, som den ukendte mand betalte.

Foto: Anonymous Content

I fagene dansk og engelsk vil det være nærliggende at arbejde med filmens historie, med personkarakteristik af Ree og med filmens fremstilling af forholdet mellem mænd og kvinder. I begge fag såvel som i samfundsfag vil det være relevant at se nærmere på filmens miljø og baggrunden for den store fattigdom, der præger det.

Historien

Historien i 'Winter’s Bone' synes måske ved første øjekast at være ganske simpel. En ung pige må gå fra hus og hjem, hvis ikke hun finder sin far. Hun begiver sig ud i verden og finder til slut det, hun søger. Det lyder nærmest som grundstrukturen for et folkeeventyr. Der er da også både hjælpere og modstandere på Rees vej, og man kunne næsten sige, at hun møder både hekse og trolde ude i skoven. 'Winter’s Bone' kunne således godt bruges som en paralleltekst til læsning af folkeeventyr.

'Winter’s Bone' er dog kun på overfladen en simpel fortælling. Meget bliver sagt mellem linjerne, og filmen er ofte lige så forsigtig med at give informationer som personerne i filmen. Det er i allerhøjeste grad "showing" frem for "telling". ”Hvis du lyttede, så havde du allerede svaret,” siger Merab til Ree, da hun første gang opsøger Thumb Milton. 'Winter’s Bone' taler til os på samme måde. Den siger intet direkte, og det er således op til tilskueren at forbinde stumperne af information for at få historien til at hænge sammen. Stilistisk finder 'Winter’s Bone' sine litterære slægtninge blandt forfattere, der lader det væsentligste være usagt i underteksten. I Danmark gælder det fx Herman Bang og Helle Helle, og i USA gælder det fx Ernest Hemingway.

For at eleverne kan få den fulde forståelse af filmen, er det nødvendigt at stille en række opklarende spørgsmål til historien og dens personer:

• Alle er i første omgang fjendtlige overfor Ree, men efterfølgende hjælper de hende alligevel. Hvad er årsagen til fjendtligheden, og hvorfor ændrer de mening om Ree?
• På samme måde får vi kun antydningen af Jessups skæbne. Hvorfor er han forsvundet, og hvem står bag?
• Hvilken betydning har den information, Ree får, om at nogen har betalt Jessups kaution?
• Til slut hjælper Merab Ree med at finde farens lig. Hvad er det, der gør, at Merab efter så meget fjendtlighed alligevel hjælper Ree?
• Hvilke andre mulige slutninger på filmen kunne der være?

Foto Anonymous Content

Personkarakteristik

Ree er den altdominerende hovedperson i 'Winter’s Bone', og hendes kvaliteter er åbenlyse. Stædighed, mod og viljestyrke er de egenskaber, hun sætter op imod en fjendtlig verden, og kærlighed og omsorg er hendes drivkræfter. Samtidig ved hun, hvad hun kan regne med. Lige meget hvor modbydeligt hendes nærmeste behandler hende, ved hun, at hun må følge tavshedens lov og aldrig tale med sheriffen.

Ree kan klare sig selv og forsøger endda at opdrage sine mindre søskende på samme måde. Hun lærer dem bl.a. at skyde og  flå egern. Det er barske levevilkår, men det bliver kun mere barskt, når man gør sig klart, hvor presserende det er for Ree at lære sine mindre søskende at skaffe sig føde. Hun ved, at hun er trådt ind på en farlig vej, og at hendes familie måske vælger at dræbe hende ligesom hendes far. Helt frem til filmens slutning er det således et åbent spørgsmål, om Merab vil hjælpe Ree eller drukne hende.

Kønsroller

Ree er en stærk, ung kvinde i en verden domineret af mænd. Det er hendes far, der er skyld i de problemer, hun nu forsøger at løse, og det er tilsyneladende en mand, der står bag drabet på hendes far. Til slut er det to kvinder, der, bagom en magtfulde mands ryg, vælger at hjælpe Ree.

'Winter’s Bone' er en film, der er lavet af kvinder, og som i høj grad handler om kvinder. Den foregår i en barsk og realistisk skildret virkelighed, som mænd og kvinder tilsyneladende reagerer forskelligt på. I arbejdet med filmen vil det være interessant at stille filmens mænd og kvinder op som modsætninger og diskutere:

• Hvilke værdier repræsenterer mænd og kvinder hver især?
• Hvilken rolle spiller mænd og kvinder i det miljø, de er en del af?
• Hvilken rolle spiller mænd og kvinder i filmens historie?
• Hvilke handlemønstre har mændene og kvinderne i filmen?
• Hvad er i sidste ende det vigtigste for dem?

Foto: Anonymous Content

Miljø – location og rekvisitter

'Winter’s Bone' foregår langt ude på landet i Missouris bjerge; et område, der også kaldes ”The Ozarks”. Her bor de såkaldte "Hillbillys", der gennem generationer har levet fra hånden til munden i og af skovene og den dårlige jord på skråningerne.

Den verden, 'Winter’s Bone' udspiller sig i, synes at være befolket af én stor familie. Alle er på en eller anden måde beslægtede med hinanden. Ree argumenterer flere gange for, at blodets bånd betyder noget, og at hendes familiemedlemmer er forpligtede til at hjælpe hinanden.

Filmen giver et andet billede af et lille lokalsamfund, end vi ofte ellers ser det. Her er intet sammenhold indadtil, men tværtimod mistænksomhed og fjendtlighed. Alle kender alle, og alle er kriminelle, hvilket betyder, at alle er i fare for at blive angivet af hinanden. Tavshedens lov er således blevet vigtigere end familiens bånd, og den sociale nød har øget presset på alle.

Den verden, 'Winter’s Bone' tager os med til, er en verden efter katastrofen. Her er moderne fornødenheder, men alt synes at være efterladenskaber. Det flyder således med gamle dæk, brædder, udbrændte biler og bortkastet legetøj. Det er sådan, verden tager sig ud mange steder i USA efter finanskrisen.

Man regner med, at 10-12 % af USA's befolkning bestod af fattige i tiden efter finanskrisen. Det svarer til ca. 35 millioner mennesker. Det betyder, at mange, som fx Ree, er vendt tilbage til gamle dyder, hvor man lever af det, man kan jage i skoven, og hvor man opdrager næste generation til overlevelse. Andre vælger som Rees far kriminalitet og stoffer som vej ud af fattigdommen.

På samme måde, som der er forskellige svar på fattigdommens udfordring i filmen, er der en dobbelthed i filmens centrale rekvisitter. De knytter sig alle tæt til både filmens miljø og filmens kriminalistiske plot. Et gevær kan således bruges til at sikre overlevelse i mere end en forstand: både til at skyde egern (der kan holde sulten fra døren) og til at true sheriffen med. En økse kan bruges til at flække brænde (så man kan holde varmen og tilberede mad) og til at angribe sine fjender med. En motorsav kan fælde træ til tømmer (der kan sælges og sikre indkomst), og den kan til slut skære hænderne af Jessups lig. Rekvisitterne spiller således en afgørende rolle for personerne som led i en fundamental overlevelsesstrategi.

'Winter’s Bone' er en film, der effektivt blander elementer fra flere forskellige filmgenrer og derudover også har fortællemæssige træk tilfælles med folkeeventyret. I arbejdet med den filmfaglige vinkel vil det således være oplagt at identificere de forskellige genrekoder, der er på færde i filmen. 

Ordet "genre" har sin rod i ordet "gen". Gener er som bekendt de byggesten, vi alle er lavet af. Gener er det, som gør os unikke som mennesker, men som samtidig også forbinder os med dem, vi har gener tilfælles med – nemlig vores familie.

Sådan er det også med film. Hver film er sin egen, men den har gener tilfælles med andre film, som den er i familie med. En films stamtræ er således samtidig dens genremæssige tilhørsforhold.

Når man arbejder med filmgenrer, kigger man på forskellige dele af filmen. I forhold til 'Winter’s Bone' vil det være interessant at arbejde med følgende kategorier og undersøge, hvilke genrer de hver især peger på:

• Handling
• Tematik
• Setting (miljø/location)
• Filmiske virkemidler
• Rekvisitter
• Persongalleri

For at kortlægge stamtræet for 'Winter’s Bone' og derved få forståelse for filmens sammensatte natur er det nødvendigt at vurdere, hvilke genrer filmen deler gener med. I det følgende skitseres kort, hvilke elementer 'Winter’s Bone' har tilfælles med westerngenren, folkeeventyret, kriminalfilmen og dramaet.

Foto: Anonymous Content

Fire bud på filmens genre

'Winter’s Bone' som western
Hvad angår filmens handling, er historien om en ung pige, der skal redde sin familie og finde sin far blandt venner og fjender i ødemarken, en oplagt historie for en western. Temaet er mod, udholdenhed og sammenhold. Filmens location minder i mangt og meget også om en western. De faldefærdige huse, bygget af brædder, kunne nemt være lavet af nybyggerne i det vilde vesten. Det delvis lovløse miljø og den barske, utæmmede natur er en oplagt baggrund for en western. Persongalleriet består som i en western af seje, livsprøvede kvinder, der adlyder deres bistre, bevæbnede mænd. Særligt Thump Milton er som trådt ud af en western med sin cowboyhat og sit arbejde med kvæghandel. Filmens rekvisitter som fx geværer, økser og motorsave knytter sig både til personernes liv i ødemarken og til deres voldelige adfærd. 'Winter’s Bone' kulminerer imidlertid ikke i et skuddrama, som de fleste westerns gør. Filmen løser dog ikke sin konflikt med en duel mellem Teardrop og Thump Milton, så filmens handling er altså ikke hele vejen igennem overensstemmende med den traditionelle westerngenres karakteristika.

'Winter’s Bone' som folkeeventyr
Skoven er folkeeventyrets mest brugte setting. Det er i skoven, heltinden Ree møder det ukendte, konfronteres med uhyggen og udsættes for prøvelser – fx da hun afviser tilbuddet om stoffer, og da hun skal gribe ned efter sin døde fars hænder. At det er sult og nød, der tvinger historiens unge heltinde ud i skoven, er også helt i overensstemmelse med folkeeventyret. Ree opsøger desuden tre slægtninge, og hun konfronteres tre gange med Merab. Og endelig er den renhjertede unge pige (Ree), skovens onde konge/trold (Thump Milton) og den onde dronning (Merab) – der til slut forvandler sig til en bizart brutal hjælpende fe – klassiske figurer fra eventyrets persongalleri. Og som i et eventyr ender det hele (relativt) lykkeligt: Ree og familien beholder ikke blot hus og jord – de får også en pose penge oveni.

'Winter’s Bone' som kriminalfilm
Omdrejningspunktet i filmens fortælling er en forbrydelse. En mand er forsvundet – og snart finder vi ud af, at han er dræbt. Hele filmens miljø er gennemsyret af kriminalitet. Som i mange krimier er grænsen mellem loven og de lovløse udvisket; det er svært at skelne moral fra amoral, og det er op til den enkelte at forsvare sin ret til overlevelse. Det er vanskeligt at afgøre, hvem der er ven, og hvem der er fjende, og som i enhver klassisk film noir får vi aldrig en endelig opklaring på forbrydelsen, og bagmanden forbliver i det skjulte. Filmens setting er dog meget atypisk for genren, da kriminalfilm som oftest udspiller sig i storbyen.

'Winter’s Bone' som drama
I kraft af sine filmiske virkemidler er 'Winter’s Bone' først og fremmest et drama. Underlægningsmusikken understøtter de følelser, der er på spil hos personerne, og billedsiden har et enkelt, realismepræget visuelt udtryk, der tillader karaktererne og deres følelser at være i centrum. De mange billedbeskæringer i nær og halvnær lader os komme tæt på personerne og følge det drama, der udspiller sig i deres dialog – en dialog, der er sprængfyldt med undertekster og dulgte hentydninger mellem linjerne. Det er her, i personernes replikker og i deres mimik og gestik, at filmens spænding folder sig ud. Klippetempoet er roligt, når vi dvæler ved miljøet, og de lette rystelser i det håndholdte kamera understreger diskret uroen og faren i filmens afgørende scener.

Fotobogen ”Amerikanske Billeder”

'Winter’s Bone' tegner et portræt af den amerikanske underklasse. Det samme gør fotografen Jacob Holdt i sin fotobog 'Amerikanske Billeder', der kan lånes på biblioteket.