Tekstur
En overflade har en tekstur, en "stoflighed", fx ru eller glat. På film taler vi om tekstur på selve filmstrimlen eller på motivet, vi betragter.
Ordet tekstur kommer fra det latinske ord "textura", der betyder vævet stof. Når det drejer sig om film, kan det oversættes til ordet "stoflighed". Det handler om, hvordan noget ser ud, og hvordan det føles at "røre ved".
Filmens tekstur
En films tekstur kan være præget af selve filmstrimlens overflade. Hvis der er støv og ridser på billedet, signalerer det, at filmen er gammel. Både fordi der er tale om en fysisk filmstrimmel, og fordi den ser ud til at være slidt. Hvis filmskabere lægger den slags tekstur kunstigt på filmen under postproduktionen, er der tale om en visuel effekt. Det kan fx bruges til at vise, at her er en scene, der foregår i fortiden, måske et flashback.
Kortfilmen 'Sort passager' (eksempel 1) har et tydeligt gammeldags look. Den er i sort/hvid, der er støv og ridser på billederne, og i nogle indstillinger er kanten "ulden". Teksturen er med til at give os oplevelsen af, at filmen foregår i fortiden. Filmen ser ud til at være ældre end fra 1992, hvor den er lavet.
Framegrab fra 'Sort passager'
|
Eksempel 1 Filmens tekstur |
Filmens tekstur er også afhængig af, om billederne er finkornede eller grovkornede. I finkornede billeder (eller billeder med høj opløsning) er de enkelte korn eller pixels små. Det skaber en tæt struktur, og det opleves som et skarpt, klart billede. De fleste moderne film har finkornede billeder.
I grovkornede billeder (eller billeder med lav opløsning) er de enkelte korn eller pixels store. Det skaber en grov struktur, og det opleves som et lidt uklart eller uskarpt billede. Grovkornede billeder vil mange forbinde med bl.a. dokumentarfilm, hvor optagelser er lavet under dårlige lysforhold eller med primitivt udstyr. Grovkornede billeder bruges tit som en visuel effekt i enkelte indstillinger i en film.
Kortfilmen 'Ynglinge' har næsten kun finkornede billeder (eksempel 2). Men der er også indstillinger med grovkornede billeder, nemlig når vi ser de mobiltelefon-optagelser, som de unge laver (eksempel 3). Filmens tekstur gør det tydeligt for publikum, hvornår vi ser selve filmen, og hvornår vi ser "filmene i filmen", dvs. mobiloptagelserne.
Framegrab fra 'Ynglinge'
|
Eksempel 2 Finkornet billede |
|
Framegrab fra 'Ynglinge'
|
Eksempel 3 Grovkornet billede |
Motivets tekstur
I computeranimerede film kan figurernes tekstur være fx plastikagtig eller metallisk. Ting kan også have en meget virkelighedstro tekstur – fx hvis en strikhue er meget detaljeret animeret, så man næsten kan mærke, hvordan det ville føles at røre ved den. Teksturen har enorm betydning for, hvordan vi oplever filmen som helhed og for vores indlevelse i handlingen. Hvis menneskefigurer i en animationsfilm har en plastikagtig tekstur, ser de meget kunstige ud og kan virke uhyggelige eller ligne robotter, og det kan være svært at identificere sig med dem.
I en realfilm kan filminstruktøren vælge en location med meget hård og rå tekstur, fx et betonbyggeri, hvis filmen handler om en person, der lever et hårdt liv. Eller en scenografi med blød og lækker tekstur, fx et værelse med bløde møbler, hvis det handler om en person, der har et nemt og behageligt liv.
I kortfilmen 'I vores blod' ser vi et eksempel på en location med hård tekstur (eksempel 4). I denne scene er hovedpersonen ulykkelig og ensom, og det understreges af de hårde omgivelser (mur og cementsøjler), som dominerer billedet.
Framegrab fra 'I vores blod'
|
Eksempel 4 Motivets tekstur – hård |