Filmleksikon A-Z

Tidsforkortelse

Tidsforkortelse betyder, at begivenheder i filmen varer kortere tid, end de ville have gjort i virkeligheden. Man kan forkorte tiden ved hjælp af klipning, fast motion eller timelapse.

Næsten alle film bruger tidsforkortelse. Den mest almindelige tidsforkortelse er, at instruktøren fjerner hændelser mellem to indstillinger og mellem to scener. Så undgår man at bruge tid på ting, som ikke er vigtige for historien. Tilskueren ser en scene, der fx foregår om morgenen, og så klippes der direkte til en scene, der foregår om aftenen. Vi springer frem i tiden. Dvs. at filmen bryder med realtiden. Vi er så vandt til den slags spring i tiden i film, at vi ikke tænker over det. Vi kan selv forestille os, hvad der sker mellem scenerne.

I kortfilmen ”En forelskelse” (eksempel 1) ser vi et klassisk eksempel på tidsforkortelse. Hovedpersonen Carsten og hans kæreste Melissa sidder i skolen og taler om at tage i sommerhus. Scenen udspiller sig i realtid. Næste scene begynder med, at Carsten står ud af bilen ved sommerhuset. Mellem de to scener er der et stort spring i tiden på flere dage. Tidsforkortelse ses ofte i transportscener, hvor det ikke er vigtigt, at vi ser, hvordan og hvor længe personerne er om at flytte sig fra et sted til et andet.

Nu følger en række indstillinger med små spring i tiden. Carsten træder ud af bilen, står sammen med Melissa, bærer en kasse hen til huset osv. De små spring i tiden gør, at tingene i filmen sker lidt hurtigere, end de ville have gjort i virkeligheden. Først da Carsten går hen til Melissas far ved huggeblokken og siger ’Hej’, kommer filmen ned i samme tempo som virkeligheden, dvs. realtid. Resten af scenen, hvor de hugger brænde, foregår i realtid.

Når der bruges tidsforkortelse som her, kan instruktøren give os mange oplysninger på kort tid. Der er fokus på det vigtige i historien. Og vi oplever filmen som mere intens og spændende, end hvis alting blev fortalt i realtid.

Eksempel 1
Tidsforkortelse ved hjælp af klipning
"En forelskelse"
SE KLIP

En anden type tidsforkortelse er fast motion. Her bevæger alting sig hurtigere end normalt. Fotografen kan skabe effekten ved fx at optage 12 billeder i sekundet i stedet for de normale 24 billeder i sekundet. Når filmen så afspilles i normal hastighed, bevæger alt sig dobbelt så hurtigt som normalt. Fast motion kan skabe en fortravlet eller hektisk stemning. Man kan få samme effekt ved at bruge stroboskoplys (lys, der blinker meget hurtigt) i et mørkt rum.

I dokumentarfilmen ”Invisible” (eksempel 2) er der både fast motion og slow motion (se opslaget Tidsforlængelse). Filmen er et portræt af mennesker ved et busstoppested. Flere gange i løbet af filmen ser vi fast motion. Det er med til at skabe en hektisk storbystemning eller give indtryk af travlhed. I eksemplet nedenfor kan man se, hvordan tempoet i filmen stiger og falder og skifter mellem fast og slow.

Eksempel 2
Fast motion
"Invisible"
SE KLIP

En ekstrem form for tidsforkortelse er timelapse. Her optager fotografen et billede fx én gang i minuttet eller én gang i timen. Når filmen afspilles ved normal hastighed, kan man se blomster springe ud på få sekunder og årstiderne skifte på et øjeblik.

Læs mere om filmisk tid og se eksempler her:

Filmisk tid
Realtid
Tidsforlængelse
Flashback
Flashforward

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle