Før I ser 'Krudttønden', bør eleverne kende den historiske baggrund for terrorangrebet. Samtidig er det vigtigt at definere terrorisme med en redegørelse for dens årsager og funktioner. Se definition m.m. under Fag og temaer.

Filmens baggrund

I 2005 udløste Jyllands-Postens tolv satiriske tegninger af Muhammed den store Muhammed-krise, hvor muslimer over hele verden protesterede mod, hvad de betragtede som overtrædelse af Koranens billedforbud. Vreden over Muhammed-tegningerne førte til demonstrationer, angreb på danske ambassader og mindst hundrede menneskers død.

I Sverige tegnede den svenske kunstner Lars Vilks i 2007 sin Muhammed-hund, og blev siden udsat for trusler og planer om mord. Den følgende debat om ytringsfrihedens grænser i forhold til religion blev yderligere aktualiseret af angrebet på Charlie Hebdo.

Konflikten mellem ytringsfrihed og blasfemi var emnet for debatmødet på Krudttønden den 14. februar 2015. Det var derfor ikke overraskende, at Krudttønden sammen med synagogen blev målet for det første større terrorangreb på dansk grund.

Efter anslaget anholdt politiet flere personer, der havde mødtes med gerningsmanden mellem de to angreb og bl.a. havde hjulpet ham med at bortskaffe det automatgevær, han brugte ved Krudttønden. De blev først tiltalt og siden frikendt for medvirken til terror, da det ikke kunne bevises, at de kendte noget til Omar El-Husseins planer.

De overlevende fra Krudttønden har siden arrangeret konferencer og skrevet artikler og bøger om ytringsfrihed og blasfemi.

Tal med klassen om følgende punkter, eller lad dem i grupper undersøge begivenheder og begreber nærmere og fremlægge for hinanden:

• Muhammed-krisen i 2005
• Lars Vilks og Muhammed som hund i 2007
• Charlie Hebdo-angrebet i 2015
• Ytringsfrihed – er der en grænse?
• Terror – hvad er terror?

Foto: Creative Alliance

"Kan vi bevare det, der gør os til mennesker? Han, ham, Omar, han kunne ikke. Kan vi andre?"

Sådan spørger politimanden Rico, da han bliver debriefet af sine kolleger i filmens begyndelse. Som del af Politiets Aktionsstyrke har han netop skudt og dræbt terroristen Omar El-Hussein. 

Hvad gør os til mennesker? Det er det spørgsmål, Rico tumler med før og efter terrorangrebet. Efter sin skilsmisse befinder han sig i en livskrise. Kroppen holder ikke længere til arbejdet i Politiets Aktionsstyrke. Han kæmper med ekskonen om retten til at se sine døtre. Hans oplevelse af meningstab kan ikke længere lindres af Tinder-dates.

I den autentiske fortælling om de begivenheder, der koster tre mand livet, bliver den fiktive politimand Rico vores indgang. 

Efter en dokumentarisk opsummering af angrebet på Charlie Hebdo følger vi Rico og de tre mænd, som dør i de skæbnesvangre dage i februar. 

Filminstruktøren Finn Nørgaard arbejder på en dokumentar om indsatte og deres familie, som tv-stationen DR konstant ønsker at få klippet om. Han er en stridbar idealist, der står ved sine overbevisninger. Også hvor det er lettere at tie.

Foto: Creative Alliance

Cand.polit.’en Dan Uzan er ved at ryge ud af dagpengesystemet, men passer sine vagter foran synagogen i Krystalgade, hvor han og et par bevæbnede betjente skal sikre den jødiske menighed mod angreb.

Den unge dansk-palæstinenser Omar El-Hussein ser propagandavideoer fra islamiske terrororganisationer i sin fængselscelle, hvor han afsoner en voldsdom. Da han prøveløslades, forsøger han at finde mening med alt – påvirket af videoerne, han har set under sin indespærring.

Vi følger de fire mænd i dagene op til angrebet. Finns frustration med sine arbejdsgivere, Dans vedholdenhed under endnu et afslag på en jobansøgning. Ricos forsøg på at finde fodfæste i sin nye single-tilværelse. Omars møde med de gamle venner i et kriminelt miljø, som har svært ved at genkende hans nye uforsonlighed. Alligevel hjælper de ham med at skaffe våben, inden han eftermiddagen d. 14. februar gennemfører det angreb, som han muligvis allerede har forberedt i fængslet.

Ved kulturhuset Krudttønden er målet for Omar efter alt at dømme den svenske kunstner Lars Vilks. Han lever under konstant politibeskyttelse, og sikkerhedsvagterne besvarer straks Omars skud i en reel ildkamp, mens mødets deltagere forsøger at skjule sig eller komme bort. Kun Finn Nørgaard følger ikke strømmen, og det koster ham livet, inden Omar flygter fra gerningsstedet. 

Politiet er i højeste beredskab efter angrebet, og som medlem af Politiets Aktionsstyrke leder Rico efter terroristen over hele København. Efter midnat slår Omar til ved synagogen i Krystalgade, hvor Dan Uzan netop har overtaget vagten foran en Bat Mitzvah. Omar skyder ham på klos hold og sårer flere politimænd, inden han igen undslipper. 

Foto: Creative Alliance

Først sidst på natten bliver han opsporet af Rico og hans makker. De råber Omar an, men da han åbner ild mod politimanden, dør han i den følgende skudveksling.

Vi er tilbage ved debriefingen. Rico forsøger nu at besvare sit indledende spørgsmål, idet han tror, "at vi kan holde fast i det, der gør os til mennesker". Han tilføjer så: "Vi må blive bedre, end vi er."

DANSK

EFTER 9. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

• Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst. (færdighedsmål)
• Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier. (vidensmål)
• Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger. (færdighedsmål)
• Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger. (vidensmål)

EFTER 10. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan opleve tekster som meningsfulde for eget liv og en øget omverdensforståelse (færdighedsmål)
• Eleven kan gennemføre en indsigtsfuld analyse af en tekst (færdighedsmål)
• Eleven kan på baggrund af litterær indsigt og omverdensforståelse konkludere sig frem til en teksts mulige fortolkninger (færdighedsmål)
• Eleven kan selvstændigt og reflekteret sætte tekster i relation til eget voksen- og samfundsliv og se handlemuligheder (færdighedsmål)

GYMNASIUM – NIVEAU A

Kernestofområder:

• Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
• analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

'Krudttønden' er velegnet til forløb om fx:

• Ytringsfrihed
• Kulturmøder og -sammenstød

SAMFUNDSFAG

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger

• Eleven kan give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem 
• Eleven kan give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter 
• Eleven kan reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper 
• Eleven kan vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. 

EFTER 10. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger

• Eleven kan gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber 
• Eleven kan gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem 
• Eleven kan reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet 
• Eleven kan anvende sin viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation hertil.

GYMNASIUM – NIVEAU B

Kernestofområder:

Sociologi

• identitetsdannelse og socialisering
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik

• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

'Krudttønden' er velegnet til forløb om fx:

• Terrorisme
• Globalisering og det multikulturelle samfund

GYMNASIUM – NIVEAU A

Kernestofområder:

Sociologi

• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik

• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

'Krudttønden' er velegnet til forløb om fx:

• Terrorisme
• Globalisering og det multikulturelle samfund

Terrorisme i det multikulturelle samfund

“Terrorisme, vold, oftest mod sagesløse, udført af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab, eller statsterrorisme, forstået som vold udøvet af stater mod egen befolkning eller andre landes befolkninger mhp. at opretholde et magtregime og/eller sende en politisk meddelelse til tredjepart.”
(http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Magtforhold_og_sammenspil/terrorisme)

Ovenstående definition er hentet fra Den Store Danske. Men juridisk er terrorisme et flygtigt begreb. I De Forenede Nationer og andre over- og mellemstatslige organisationer er man aldrig nået til enighed om en egentlig definition. Primært fordi terror i sin natur er illegitim, mens retten til at bekæmpe uret er legitim. I enhver konflikt vil der være uenighed om, hvem der har retten på sin side. Ikke mindst retten til at fastlægge de værdier, som ligger til grund for love, regler og normer. 

'Krudttønden' skildrer en begivenhed, som falder ind under enhver definition af terrorisme. Men hvad er filmens bud på årsagerne til og konsekvenserne af terrorismen? 

Foto: Creative Alliance

Elevark 1 fokuserer på terroristen Omar og undersøger terrorismens årsager og konsekvenser. På grundskole-niveau kan fokus med fordel være Terrorismens årsager (punkt 1-4), mens fokus på gymnasie-niveau bør være Terrorismens konsekvenser (punkt 5-9).

At være menneske – en tematisk undersøgelse

Ofrenes eftermæle

Filminstruktøren Finn Nørgaard døde i forsøget på at overmande terroristen, mens Dan Uzan døde, da han forhindrede terroristen i at trænge ind i synagogen og gennemføre en mulig massakre. I dagene efter terroranslaget var der mindeoptog gennem København, og der blev samlet ind til de efterladte. 

Finn Nørgaard Foreningen blev dannet og uddeler årligt Finn Nørgaard Prisen til initiativer, der gør noget for udsatte unge. Derudover støtter foreningen projekter, der fremmer dialog og medmenneskelig forståelse. Dan Uzans mindefond støtter på samme måde almennyttige formål og projekter; bl.a. frivillige, der yder en særlig indsats. 

Foto: Creative Alliance

I elevark 2 kan eleverne gennem personkarakteristik undersøge, hvad filmens hovedpersoner har til fælles, og hvor deres baggrund og værdier fører dem i forskellige retninger.

Tværfagligt samarbejde

I folkeskolens ældste klasser egner 'Krudttønden' sig til tværfagligt samarbejde mellem dansk og samfundsfag. Dansk fokuserer på den filmiske fremstilling og vinklingen af stoffet, mens samfundsfaget trækker perspektivet ud til forklaringer og konsekvenser af handlingen. Et samarbejde med historie – hvor man trækker tråde mellem angrebet på World Trade Center og eskaleringen af religiøst begrundet terrorisme som i filmen – vil også være oplagt.

I gymnasiet kan mediefag og religion også inddrages i tværfaglige forløb. Mediefag kan åbne en diskussion af forholdet mellem fakta og fiktion, og religion kan supplere de samfundsmæssige, politiske og kulturelle dimensioner med inddragelse af religiøs ekstremisme.

Næranalyse og dramaturgisk analyse af 'Krudttønden'

Dramaturgi forbinder vi ofte med fiktion, men det er også et centralt redskab til at forstå det autentiske drama 'Krudttønden'.

Vi forstår verden gennem fortællinger. Når vi genfortæller begivenheder, bindes de sammen af en synsvinkel, en konflikt og en sammenhæng mellem årsag og virkning.

Dramaturgiske værktøjer som fx berettermodellen gør os i stand til at overskue fortællinger og se de bagvedliggende mønstre og mekanismer bag fortællingen. 

Når vi anvender dramaturgi på autentiske fortællinger, er det dermed ikke en analyse af virkeligheden, men en analyse af den måde, vi ordner og forstår virkeligheden. 

'Krudttønden' bygger på virkelige personer og begivenheder. Men det autentiske drama er forankret i fiktion.

Opgaverne i elevark 3 lægger op til, at eleverne får en grundlæggende forståelse af genren. Dermed bliver de gennem analyser af dramaturgi og filmiske virkemidler i stand til at se filmen som én blandt mange mulige fortolkninger af begivenhederne.

Den udfordrede og den udfordrende ytringsfrihed – en næranalyse

§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Ytringsfriheden bliver sammen med bl.a. den personlige frihed regnet blandt de universelle frihedsrettigheder, som kun begrænses af injurielovgivningen og – indtil 2017 – blasfemi-paragraffen.

I kølvandet på Muhammed-krisen opstod en voldsom debat om ytringsfriheden, hvor respekten for andre kulturer og religiøse dogmer stødte mod satirens iboende foragt over for autoriteter. 

Skal man i respekt for eller – mere pragmatisk – af frygt for andre kulturer holde igen med ytringer, som kan opfattes stødende eller konfrontatoriske? Den ydre censur blev i årene efter Muhammed-krisen erstattet af selvcensur, og det var et af emnerne for debatmødet i Krudttønden, hvor Finn Nørgaard blev dræbt af Omar El-Hussein.

Arrangørerne af og deltagerne i debatmødet har siden fastholdt fokus på ytringsfrihedens kår i artikler, bøger og konferencer. 

Ytringsfriheden bliver emnet for næranalysen af middagsselskabet i elevark 4.

Klip 1: Åbningsscene

Klip 2: Finn i fængsel

Klip 3: Rico bliver fyret

Klip 4: Omar på vej til Krudttønden

Klip 5: Finn cykler igennem byen

Klip 6: Omar løslades

Klip 7: Dans jobsøgning

Klip 8: Omar træner til angrebet

Klip 9: Middagen

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Artikel med grundig karakteristik og diskussion af terrorisme:

• Staun, Jørgen & Fenger-Grøndahl: 'Terrorisme – før og nu'. Faktalink.dk
  https://faktalink.dk/titelliste/terror00

Antologi om ytringsfrihed med bidrag af bl.a. Kåre Bluitgen, Mogens Rukov og Uwe Max Hansen:

• Brix, Kholghi og Legård Nielsen (eds.): 'Fri tale'. Gyldendal 2005

En af flere artikler om Ole Christian Madsens konflikt med DR:

• Kamp, Anders Højberg: 'Anklager om nepotisme er nonsens' (23/2 2018)
  https://www.ekkofilm.dk/artikler/anklager-om-nepotisme-er-nonsens/

Stort interview med instruktør Ole Christian Madsen om filmen:

• Hindse, Casper: 'I øjenhøjde med døden'. EKKO #84 Januar 2020

Den fortsatte debat om interviewet og filmen fortsætter i artikler på ekkofilm.dk:

• Bruun, Nicky: 'Kritik af instruktør bag film om terrorangreb' (22/1 2020)
  https://www.ekkofilm.dk/artikler/kritik-af-instruktor-bag-film-om-terrorangreb/
• Christensen, Claus og Bruun, Nicky: 'Terrorofre føler sig overset af instruktør' (30/1 2020)
  https://www.ekkofilm.dk/artikler/kampen-om-krudttonden/
• Christensen, Claus og Bruun, Nicky: 'Muhammed-tegner forsvarer terrordrama' (31/1 2020)
  https://www.ekkofilm.dk/artikler/muhammed-tegner-forsvarer-terrordrama/

DR-DOKUMENTAR OM TERRORANGREBET OG TERRORISTEN BAG: 

• 'Angrebet – Omars vej til Krudttønden' (Nils Giversen, 2020)
  https://www.dr.dk/drtv/serie/angrebet-_-omars-vej-til-krudttoenden_171857

Andre film om terror, hvor fokus er på ofrene

Filmisk skildring af passagerne på det fjerde af de kaprede fly under 9/11

• 'United 93' (Paul Greengrass, 2006)

Tre af flere filmiske skildringer af det højreekstremistiske angreb på Utøya: 

• 'Utøya 22. juli' (Erik Poppe, 2018) – fiktionsfilm med fokus på de dramatiske timer på Utøya
• '22 July' (Paul Greengrass, 2018) – fiktionsfilm med fokus på, hvordan de overlevende reflekterer over det, der har kostet deres nærmeste livet, men også gerningsmandens forsvar og de samfundsmæssige implikationer
• 'Rekonstruktion Utøya' (Carl Javér, 2018) – dramatiseret dokumentar med fire af de overlevende, som i fællesskab rekonstruerer og gennemlever traumet