Hovedpersonen Amanda opdager, at nogle fra hendes klasse har lavet en blog på nettet, hvor de gør grin med Lars, fordi han har Downs syndrom. Bloggen hedder ‘Retarded much’, som også er, hvad Lars bliver kaldt bag sin ryg. 

Downs syndrom er en udviklingshæmning, man bliver født med. Det skyldes, at man har et ekstra kromosom. Det gør, at kroppen og hjernen udvikler sig lidt anderledes. Nogle med Downs syndrom kan derfor have brug for mere tid til at lære ting, som at tale eller læse, og de kan se lidt anderledes ud. Ligesom alle os andre er alle med Downs syndrom forskellige og kan være sjove, kærlige og gode venner. 

Foto: 'Lars er LOL' (2023) Nordisk Film

I grupper skal I nu tale sammen om nogle spørgsmål:

Om fordomme: 

1. Hvad betyder fordomme? 
2. Se traileren til ‘Lars er LOL’ – hvilke fordomme viser traileren om Lars?
3. Hvordan tror I, det føles for Lars, når elever kalder ham “retarded much” – både i klassen og på nettet? 
4. Hvordan kan man sige fra, hvis man ser nogen blive gjort grin med på nettet eller i skolen? 

Om digital mobning:

Bloggen, som nogle af eleverne laver om Lars, er et eksempel på digital mobning. I kan læse mere om det her: Red Barnet om mobning på nettet.

1. Hvad betyder digital mobning? 
2. Hvorfor tror I, at nogen mobber andre på nettet?
3. Hvad kan man gøre, hvis man ser digital mobning – eller selv bliver udsat for det?

Filmens plot er filmens handling fortalt kort og præcist. For at få overblik over, hvad hovedplottet er i ‘Lars er LOL', skal I skrive et kort referat. Referatet skal tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: 

1. Hvem er hovedpersonen?
2. Hvad handler filmens største konflikt om?
3. Hvilke forhindringer møder hovedpersonen?
4. Hvem hjælper hovedpersonen undervejs?
5. Bliver problemet løst til sidst – og hvordan?

Gå sammen i grupper og læs hinandens referater. Tal sammen om, hvad I tror, budskabet (præmissen) er i ‘Lars er Lol’. 

Foto: 'Lars er LOL' (2023) Nordisk Film

Identitet

Amanda vil gerne være en god ven for Lars og elsker hans eventyrverden med tryllerier og sjov mad. Men hun er også bange for, hvad de andre i klassen vil tænke. Hun prøver at passe ind, men mister sig selv lidt undervejs.

Når man prøver at være en anden, end man er, kan det gøre én ked af det. Det kræver mod at stå ved, hvem man er, og hvad man godt kan lide. 

Jeres lærer gennemgår følgende punkter med jer i fællesskab:  

1. Hvad betyder identitet?
2. Hvordan er identitet et vigtigt tema i filmen? Hvordan kommer det til udtryk? 

Alene / I grupper og i klassen 

I skal lave en øvelse, hvor I øver jer i at dele, hvad I synes er sjovt, mærkeligt og spændende. 

1. På et stort papir skal I hver især tegne en identitetsblomst med 5-6 blade: 
2. I hvert blad skriver I én ting, der siger noget om jer selv. Fx. “Jeg elsker dyr”, “Jeg er god til at lytte”, “Jeg spiller rollespil” eller “Jeg kan godt lide at være alene”. 
3. Farvelæg blomsten, og gør den personlig.
4. Når alle er færdige, præsenterer I jeres blomster for klassen eller i grupper.

Foto: 'Lars er LOL' (2023) Nordisk Film

Venskab 

For de fleste karakterer i filmen betyder venskab rigtig meget. Amanda oplever både at miste Lars og sin bedste veninde Sari, og det gør hende ked af det. Filmen viser, hvor vigtigt det er at passe på sine venner, men også hvor langt man kan komme med en undskyldning – og lære af sine fejl.

I skal nu lave en bevægelsesøvelse om venskab. Den hjælper jer med at tænke over, hvad venskab betyder for jer.

I klassen 

Jeres lærer læser forskellige udsagn højt. Hvis I er enige, rejser I jer op. Hvis I er 
uenige, bliver I siddende. 

1. Jeg synes, det er vigtigt, at man kan grine sammen i et venskab.
2. Man kan godt være venner, selv om man er meget forskellige.
3. Jeg har prøvet at blive uvenner med en ven.
4. Jeg synes, det er svært at sige undskyld.
5. Jeg bliver ked af det, hvis jeg føler mig udenfor.
6. Jeg har prøvet at forsvare en ven, som andre gjorde grin med.
7. Jeg vil helst have få, men tætte venner.
8. Jeg synes, det er nemt at få nye venner.
9. Det er vigtigt for mig, at mine venner accepterer mig, som jeg er.
10. Jeg har nogle venner, der ikke går i min klasse.
11. Jeg synes, at man altid skal sige undskyld, hvis man har gjort noget forkert.
12. Man kan godt være venner igen efter et skænderi.

Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er, at I prøver at mærke efter, hvad I synes. Undervejs vil jeres lærer også spørge, om nogle har lyst til at uddybe, hvorfor I står op eller sidder ned. 

Foto: 'Lars er LOL' (2023) Nordisk Film

Digital mobning  

Alene

I skal nu hver for sig forestille jer, at I opdager bloggen, der er lavet for at gøre grin med Lars. I skal skrive en kort besked, som I vil sende for at sige fra eller støtte. I skal skrive beskeden på et stykke papir eller lave en hjemmelavet skabelon, der forestiller en “digital besked” fra et socialt medie, I bruger.

Vælg at lave: 

1. En besked til dem, der har lavet bloggen.
2. En besked til Lars, hvor I viser støtte.
3. En anonym kommentar, der siger fra.

Eksempler (læreren skriver dem på tavlen til inspiration) 

1. “Det her er ikke sjovt. Det gør andre kede af det.”
2. “Jeg synes, I skal stoppe med at gøre grin med Lars.”
3. “Lars, du er sej. Jeg vil gerne være din ven.”

I grupper

Sammen skal I læse hinandens beskeder og snakke om: 

1. Hvordan føltes det at skrive sådan en besked?
2. Tror I, det ville være nemt eller svært at sende den i virkeligheden?
3. Hvad kan man gøre, hvis man ikke tør sige noget selv?
    

Filmiske virkemidler: Lyd

I ‘Lars er LOL’ er lyd og musik vigtige virkemidler. Lyd er med til at skabe en bestemt stemning og underbygge filmens handling. For eksempel er der effektlyde, når Amanda og Lars tryller sammen, der gør, at deres eventyrlige lege virker ægte og bliver indlevende. 

I klassen

1. Hvilke lyde forbinder I med at være ked af det og med at være glad? 
2. Hvilke lyde og hvilken slags musik forbinder I med magi?
3. Hvordan bruger filmen lyd og musik til at gøre stemningen magisk?

Nedenunder er der to forskellige klip fra ‘Lars er LOL’. Se klippene sammen i klassen: 

KLIP 1

KLIP 2

I grupper

1. I skal nu arbejde i grupper. Vælg en af scenerne, og se den to gange: 
   • Første gang med lyd
   • Anden gang uden lyd
2. Diskutér:
   •  Hvad lagde I mærke til i lyden første gang?
   • Hvordan ændrede jeres oplevelse sig, da I så den uden lyd?
   • Hvilke lyde (underlægningsmusik, effektlyde, fravær af lyd eller stemmer) lagde I mærke til, og hvad tror I, de skulle få os til at føle? 

To og to   Lav en indstilling med henholdsvis uhyggelig og eventyrlig lyd (enten reallyd eller lydeffekter, I selv lægger på). Den svære: Lav en indstilling med subjektiv lyd, der viser, hvordan en person har det indeni. Hvordan påvirker lydene jeres indstilling?

Dramaturgi: Indre og ydre Konflikt

Amanda oplever flere slags konflikter i løbet af filmen. I denne øvelse skal I lære at kende forskel på indre konflikter og ydre konflikter – og selv finde dem i scener fra filmen.

I klassen

Jeres lærer tegner en streg på tavlen og skriver: Indre konflikt på den ene side og ydre konflikt på den anden side. 

1. Hvad betyder konflikt?
2. Hvad tror I, er forskellen på en ydre og indre konflikt?
3. Gå op til tavlen og skriv jeres bud på, hvad der kendetegner en indre og ydre konflikt. 

Læreren samler op og præsenterer forskellene. 

Sammen med hele klassen ser I tre forskellige scener. 
 

KLIP 3

KLIP 4

KLIP 5

I grupper

I grupperne skal I udfylde et konflikt-ark, I får udleveret. 

Opsamling i klassen

1. Hvilken konflikt synes I var sværest for Amanda?
2. Kan man nogle gange både have en ydre og en indre konflikt på samme tid?

I grupper   I skal lave en ultrakort film, der handler om, hvad man skal gøre, hvis man oplever digital mobning.  Hent inspiration fra, hvordan de løste konflikten om onlinebloggen ‘Retarded much’, og hvad I tænker, vil være gode konfliktløsninger, hvis I selv eller en tæt ven oplevede det samme som Lars.  Maks. 2 minutter og 3 klip. Mindst 2 karakterer.

Genre: Ungdomsfilm og fantasy

Amanda får mange erfaringer med at være ung. Hun oplever venskaber, identitetskonflikter og forelskelse. Det gør ‘Lars er LOL’ til en ungdomsfilm, med en klassisk dannelseshistorie. 

Men filmens genre kan også kategoriseres som fantasy. Genren kendetegnes ofte ved at indeholde magi, myter eller eventyr. Et klassisk tema i fantasygenren er kampen mellem det gode og det onde.

Lars elsker Harry Potter og magi. Han introducerer Amanda til sin magiske kælder. Amanda synes, det er sjovt at lave magi, men synes også det er pinligt, når Lars tryller foran hele klassen. Hun vil derfor gerne have, at de holder deres tryllerier hemmeligt. Men da Amanda vil vinde Lars tilbage som ven, arrangerer hun et eventyrligt teater foran hele skolen. Hun ignorerer de seje piger og bruger magien til at få Lars tilbage som ven. 

1. Hvad gør ‘Lars er LOL’ til en fantasyfilm? 

Aktantmodellen bruges ofte til at analysere eventyr og kan hjælpe med at skabe overblik over centrale konflikter, modstandere og hjælpere. Se et eksempel her på en analyse af eventyret om Klods Hans. 

Jeres lærer viser et billede af aktantmodellen eller tegner den på tavlen. 

To og to eller i små grupper

Udfyld aktantmodellen:

1. Hvem er subjekt, objekt, giver, modtager, modstander og hjælper i ‘Lars er LOL’? 
2. Tegn modellen på et stykke papir, og skriv jeres svar. 
3. Fælles i klassen snakker I om jeres valg i grupperne.
    

Foto: 'Lars er LOL' (2023) Nordisk Film