Miraklet på bjerget Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Plakat og stills fra filmen
  • Links og litteratur

Om filmen

’Miraklet på bjerget’ handler om den 13-årige Amelie, der er hårdt ramt af astma. Hun hader sin sygdom og flygter i vrede fra de voksne, der tilbyder at hjælpe hende med at håndtere og acceptere sygdommen. Flugten fører hende sammen med den 15-årige Bart, med hvem hun begiver sig ud på en eventyrlig rejse mod det helbredende mirakel.   

Manuskriptforfatteren, Natja Brunckhorst, havde sin debut på filmlærredet i 1981 som hovedpersonen Christiane i filmen ’Christiane F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo’. ’Miraklet på bjerget’ er hendes debut som manuskriptforfatter til en børne- og ungdomsfilm, hvor handlingen er inspireret af datterens astmasygdom.

I undervisningsmæssig sammenhæng kan filmen bidrage til at give børn og unge forståelse for, hvordan man som barn og ung udvikler sin identitet. Både samvær med venner og familie og evnen til at tage ansvar for eget liv og beslutninger er væsentlige elementer i denne periode.

Foto: Framegrab

Filmens credits

Titel: Miraklet på bjerget
Originaltitel: Amelie rennt
Produktionsland og -år: Tyskland, 2017
Instruktion: Tobias Wiemann 
Manuskript: Natja Brunckhorst 
Længde: 97 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet

Vigtigste medvirkende:
Amelie: Mia Kasalo
Bart: Samuel Giardi
Moderen: Susanne Bormann
Faderen: Denis Moschitto
Steffi: Shenia Pitschamann

Før I ser filmen

Filmens unge hovedperson lider af astma, og filmen handler om, hvor svært det er for hende at acceptere sygdommen og de udfordringer, den giver hende. Som optakt til filmen kan det anbefales, at eleverne i grupper søger viden på hjemmesiden ’Astma-allergi i Danmark’ om sygdommen astma: Hvad er astma? Hvordan påvirker sygdommen hverdagen som barn/ung? Hvordan kan sygdommen behandles? Gruppernes arbejde kan afsluttes med spørgsmål og svarmuligheder i en fælles Kahoot, som spilles, før klassen ser filmen. 

Kender eleverne én, der har astma, vil det være naturligt at inddrage disse oplevelser og erfaringer i en klassesamtale.

Som forberedelse til arbejdet med temaet ’Den eventyrlige rejse’ og ’Filmfaglige vinkler’ kan det anbefales, at eleverne bliver præsenteret for følgende betegnelser i Filmleksikon:

Det tyske elevarks opgaver skal bruges, før I ser filmen. Opgaverne handler om elevernes forventninger til filmen ud fra den tyske filmplakat og filmens tysksprogede trailer.

Foto: Framegrab

Handlingsreferat

Amelie på 13 år bor på skift hos sine fraskilte forældre i Berlin. Hun hader sin astmasygdom, som hun holder skjult for dem, hun omgås, også sine veninder Nele og Viola. Et livstruende astmaanfald betyder, at hun mod sin vilje må i behandling på en specialklinik i Dolomitterne i Tyrol.

Straks hun og forældrene ankommer til klinikken, stikker Amelie af og møder Bart på en nærliggende gård. Hun bliver dog hurtigt fundet og flytter ind på sit værelse sammen med Steffi. Amelie kan ikke lide at være der. Hun nægter at acceptere sin sygdom og deltager kun modvilligt i de fælles aktiviteter. 

Foto: Framegrab

På en løbetur møder hun igen Bart. Denne gang er han sammen med en gruppe drenge, der håner hende for at være en handicappet, svag astmakrøbling. 

Vred og ked af det forlader hun om natten klinikken. Selv om hun er syg, ser hun sig selv som et frit menneske, der kan klare sig selv, men i det ukendte bjerglandskab har hun brug for hjælp. 

Heldigvis dukker Bart op igen. Han bliver hendes redningsmand, da hun falder i elven, og han fortæller hende om friheds- og mirakelbålet på bjergtoppen. Det bliver Amelies mål i kampen mod sin astma, og sammen begiver de sig ud på eventyr mod toppen. 

Opstigningen er vanskelig og farefuld, men Amelies stålsatte vilje og Barts styrke og viden om naturen fører dem frem til målet. Undervejs udvikler de et varmt venskab, og hånd i hånd springer de over bålet på bjergtoppen. Miraklet på bjerget åbner Amelies øjne for, at hun har brug for forældrenes, behandlernes og Barts hjælp. 

Foto: Framegrab

Fælles mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Læsning 
Kompetencemål: Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige sammenhænge og offentlige sammenhænge

  • Eleven kan gennemføre billed- og fuldtekstsøgning samt vurdere relevansen af søgeresultater (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om teknikker til billed- og tekstsøgning (vidensmål)
  • Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om grafiske modeller (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af andre æstetiske tekster

  • Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)

EFTER 9. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Læsning 
Kompetencemål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.

  • Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- og ekspertproduceret indhold (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)

Tysk

EFTER 7. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog

  • Eleven kan forstå hovedindholdet af talt tysk om nære emner (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om at lytte efter hovedindhold (vidensmål)

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog

  • Eleven kan skrive enkle ord og udtryk (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om forholdet mellem lyd og stavning samt brug af opslagsteknologi (vidensmål)

Elevark

Det tyske elevarks opgaver har fokus på filmplakaten og filmtraileren. Før eleverne ser filmen, arbejder de med ordforråd og replikker, og efter filmen vurderer de filmen i forhold til deres forventninger.

Elevarket til dansk indeholder opgaver, der arbejder med filmen som coming of age-genre og en eventyrfilm. Desuden er der fokus på, hvordan filmens billedbeskæringer og billedkomposition understøtter filmens handling. 
I den understøttende undervisning kan eleverne udbygge deres viden om eventyrgenrens kendetegn og blive bevidste om folkeeventyrenes skildringer af overgangen fra barn til voksen.

Fag og temaer

Identitet og coming of age

I coming of age-genren følger man en eller flere unge hovedpersoners følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen. ’Miraklet på bjerget’ fortæller historien om, hvor svært det er at være ung og anderledes, og hvordan det er muligt at opbygge et værdifuldt venskab på trods af åbenlyse forskelligheder.

For børn og unge er filmens temaer om teenageårenes identitetsdannelse, familiære relationer og venskaber en del af hverdagen både privat og i skolen. På flere områder vil eleverne kunne identificere sig med hovedpersonens magtesløshed, og det vil derfor være naturligt at lade elevernes personlige oplevelser, tanker og erfaringer komme til udtryk i klassesamtaler og kreative produkter i faglige sammenhænge i dansk og sprogfagene.  

DANSK
Amelie gennemgår en personlig udvikling på sin anstrengende opstigning mod bjergtoppen.

I begyndelsen er hun aggressiv og afvisende over for jævnaldrende og sine forældre, og hun hader sin sygdom og sin svaghed. Amelies vrede dækker muligvis over angsten for at dø af et astmaanfald, selv om hun hårdnakket fastholder, at hun ikke er bange for noget. Barts replikker: ”Du er så bange, at du ikke laver andet hele dagen end at flygte” og ”Inderst inde flygter du hele tiden” viser, at han forstår hende. 

Barts fortællinger om sit liv i bjergene og savnet af sin afdøde far ændrer efterhånden Amelies opfattelse af sig selv og sit liv. Hun viser ham tillid og lader ham hjælpe sig, da hun er tæt på at give op. Filmens slutning viser en ny Amelie, der smilende med åbne arme tager imod sine bekymrede forældre, behandlere og venner, der står klar til at hjælpe hende. 

SPROGFAG 
I sprogfagene kan man arbejde med temaet ”Overgangen fra barn til voksen” med udgangspunkt i disse film med tilhørende undervisningsmaterialer på alle 3 sprog: 

Foto: Framegrab

En eventyrlig rejse

DANSK
Filmens titel, ’Miraklet på Bjerget’ peger frem mod en handling, der indeholder magi og eventyr.

Filmens hovedperson, Amelie, begiver sig ud på en eventyrlig rejse, der vil forandre hendes indstilling til sig selv, sin sygdom og familie.

Filmen indeholder flere af eventyrgenrens kendetegn: 3-tallet, modsætninger, aktørerne hjælper og modstander, en lykkelig slutning og en morale. 

Handlingen følger kontraktmodellens struktur ”hjemme – ude – hjemme”, som er typisk for eventyr:

Hjemme: Amelies hverdag er så uholdbar og umulig, at hun ikke ser anden udvej end at flygte fra klinikken gennem skoven (kontraktbrud). 

Ude: I det ukendte og farlige ”uderum” har Amelie brug for hjælperen Bart, der bliver hendes ven på trods af deres forskellighed. Han er hendes modsætning. Hans rolige gemyt, hans viden om naturen og hans fysiske styrke gør det umulige muligt for Amelie. Hun når op på bjergtoppen, hvor hun oplever friheden og springer over det magiske bål med den helbredende kraft.

Genetablering af kontrakt: Amelie bliver ikke helbredt, men hun indser, at hun har brug for andres hjælp til at håndtere sin sygdom og sit liv. 

Morale: Filmens morale lader os forstå, at man er stærkere sammen end hver for sig, og at man aldrig skal give op, lige meget hvor svært man har det.
 

Foto: DFI

I den understøttende undervisning kan man arbejde med elevernes viden om eventyrgenrens skildringer af overgangen fra barn til voksen. Læs fx Grimms eventyr ’Askepot’ og ’Eventyret om en, der drog ud for at lære sin frygt at kende’.

Filmfaglige vinkler

Billedbeskæring og billedkomposition

Billedbeskæring er den afstand, tilskueren oplever, at kameraet har til motivet. Jo tættere vi er på, jo bedre kan vi se detaljer og aflæse personers følelsesmæssige udtryk. Og jo længere væk vi er, jo bedre kan vi se helheden og omgivelserne.

Vi præsenteres for filmens modsætningsfyldte locations i supertotale og totale billedbeskæringer. 

Supertotalbilledet i filmens begyndelse viser, at vi befinder os i Berlin, idet floden Spree gennemskærer billedet ind mod centrum, hvor Berlins vartegn står tydeligt mod den gråblå baggrund. Fjernsynstårnet i billedets centrum sætter scenen for, hvor hovedpersonen, Amelie, bor sammen med sine forældre. 

Umiddelbart efter ser vi i totalbilleder det bymiljø, hvori Amelie færdes – gademiljøet uden for opgangen til lejligheden, hvor Amelie bor sammen med sin mor. Vi ser også morens arbejdsplads og boligkomplekset, hvor Amelie bor sammen med sin far. Sammenlagt får vi et visuelt indtryk af hovedpersons hverdag i en travl storby.

Foto: Framegrab 01:40
Foto: Framegrab 01:56
Foto: Framegrab 03:15
Foto: Framegrab 07:56

I kontrast hertil står den location, hvor Amelie skal i behandling for sin astmasygdom. Et totalbillede viser Sydtyrols kuperede landskab. I forgrunden ser vi en frodig, grøn mark, der fører os ind i billedets mellemgrund med bevoksede fjeldsider på begge sider. I venstre side ser vi bebyggelse, og midt i mellemgrunden står kirken tydeligt med bjerget som baggrund. Dybden i billedet understreger, at både kirken og bjerget er væsentlige elementer i filmens titel og handling. Religion optræder ikke direkte i filmen, men lokalbefolkningens tradition med at springe over bålet og opnå mirakler er forbundet med både tro og overtro.

Foto: Framegrab 12:25

På totalbilledet dominerer klinikken billedets venstre side. Et bindingsværksværkshus i traditionel østrigsk byggestil står i skærende kontrast til storbymiljøet, som Amelie kommer fra. Det samme gælder den vidtstrakte natur med spredt bebyggelse i billedets højre side, der er fremmed for Amelie og understreger den konflikt, hovedkarakteren står i.

Foto: Framegrab 12:41

Plakat og stills fra filmen

Filmplakat

Stills

Foto: Angel Films
Foto: Angel Films
Foto: Angel Films

Links og litteratur

Filmanalyse

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon: 

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Kontraktmodellen: 

  • https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/kontraktmodellen

Kahoot!

’Kahoot!’ er en online platform, hvor lærere og elever kan lave quizzer om forskellige emner. ’Kahoot!’ er en sjov måde for eleverne at teste deres viden på:

  • https://create.kahoot.it/register

Offentlig kahoot om filmen: 

  • https://create.kahoot.it/share/amelie-rennt/9b306f5b-2e9c-4588-b824-62f546da51e6

Thinglink

Med værktøjet ’Thinglink’ kan der lægges lag af informationer og indhold på billeder og video:

  • www.thinglink.com

Om filmen

Filmens officielle hjemmeside: 

  • http://www.amelierennt-derfilm.de/#film

Eventyr

Eventyrgenrens kendetegn. Hjemmesiden ’Ind i dansk’ er et supplement til danskundervisningen med oversigter over litterære genrers kendetegn:  

  • https://indidansk.dk/eventyr-genretraek

Brødrene Grimms samlede eventyr: 

  • https://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/index

Om østrigsk sankthans

Den danske Ambassade i Østrig: beskrivelse af den østrigske sankthanstradition:

  • https://www.facebook.com/daenischebotschaftinoesterreich/photos/-sankt-hans-b%C3%A5l-aka-johannisfeuer-sommersolhverv-en-s%C3%A6rlig-tid-b%C3%A5de-i-danmark-og/2028929167217430/

Om astma 

Astma-allergi i Danmark:

  • https://astma.astma-allergi.dk/

Filmcentralen – film og materialer til sprog i grundskolen

  • (Tysk) ‘Farvel Berlin’: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/farvel-berlin
  • (Engelsk) ’Old Boys’: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/old-boys
  • (Fransk) ’Frøken umulig’: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/froeken-umulig