Introduktion og formål
I arbejdet med 'Når Befrielsen kommer' berører I følgende fagområder:
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse og fortolkning
Historie efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Kildearbejde
Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.
Færdigheds- og vidensområder: Historiske problemstillinger og løsningsforslag, kildeanalyse
Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
Færdigheds- og vidensområder: Konstruktion og historiske fortællinger
Kristendomskundskab efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Bibelske fortællinger
Kompetencemål: Eleven kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Færdigheds- og vidensområder: Biblen, fortælling og livstydning
Film og forforståelse
Om filmen
Filmen tager afsæt i de historiske begivenheder i de sidste måneder af Besættelsen, hvor der ankom op imod 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Flygtningene bestod mest af kvinder, børn og ældre, der allerede havde været på flugt i flere måneder og var både sultne og syge.
Mangel på lægehjælp til flygtningene blev et stigende problem for den tyske besættelsesmagt, og danske myndigheder stod fast på et krav om, at man ville have 2.000 danske politifolk i kz-lejre frigivet, før man ville hjælpe de tyske flygtninge.
Situationen stillede de danske læger i et vanskeligt dilemma: Skulle man hjælpe svage og syge tyske flygtninge og dermed yde bistand til den tyske besættelsesmagt, eller skulle man nægte dem lægehjælp, hvilket kunne føre til unødvendig sygdom og dødsfald blandt flygtningene?
Besættelsesmagten kontaktede Den Danske Lægeforening, hvor der allerede var en aftale om, at danske sygehuse skulle yde hjælp til epidemier, fødsler og svære operationer blandt de tyske flygtninge frem til den 25. marts. Lægeforeningen afviste at forlænge aftalen – blandt andet fordi der i krigens sidste måneder blev foretaget mange henrettelser af danske modstandsfolk, men også clearingmord, der havde tilfældigt udpegede læger som ofre som gengæld for drab på tyske soldater eller stikkere.
Modstandsbevægelsen kaldte hjælp til tyske flygtninge for landsforræderi, og mange danskere holdt sig derfor på afstand af de tyske flygtninge. Læger, der alligevel hjalp, blev i mange tilfælde udsat for chikane eller overfald.
I eftertiden har man diskuteret, om modstandsbevægelsen og de danske læger indirekte medvirkede til en humanitær katastrofe ved at nægte at hjælpe syge og svækkede flygtninge. Diskussionen er blevet skærpet af, at der var en massiv overdødelighed blandt de helt små børn. Fra januar til og med juni 1945 døde 6.540 tyske flygtningebørn, hvilket svarer til godt 1/3 af alle flygtningedødsfald frem til 1949, hvor de sidste flygtninge blev hjemsendt. I Sønderjylland levede flygtningene sammenlignet med resten af Danmark under bedre forhold og havde adgang til lægehjælp. Men høje børnedødstal for området viser, at mange børn ikke kunne reddes, selvom de fik lægehjælp.
Filmen er interessant i nutidig sammenhæng, fordi den er et tydeligt indlæg i debatten om både flygtninge og emigranter. Man kan med fordel arbejde med den tværfagligt i dansk, historie og kristendomskundskab.
Filmens credits
Titel: Når Befrielsen kommer
Produktionsland og -år: Danmark, 2023
Instruktion: Anders Walter
Længde: 90 min.
Distribution: Nordisk Film Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: 15 år
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.
Medvirkende:
Lasse Peter Larsen: Søren
Pilou Asbæk: Jacob
Katrine Greis-Rosenthal: Lis
Morten Hee Andersen: Birk
Ulrich Thomsen: Lauritz
Peter Kurth: Heinrich
Forforståelse – historisk baggrund
Inden filmvisningen skal eleverne arbejde med temaet 'Flygtninge' under Filmcentralens besættelsestema, 'Besættelsen på film', for at få en forforståelse for filmens historiske handling og de etiske diskussioner. Eleverne får således skærpet deres opmærksomhed på etiske dilemmaer og holdninger udtrykt gennem filmiske virkemidler.
Se forforståelsesopgaven i elevdelen.
Mens eleverne ser filmen, skal de lægge mærke til udvalgte personers argumenter for og imod hjælp. De skal også vurdere, hvordan personernes holdninger skifter undervejs.
Handling
Ryslinge Højskole i tiden omkring Danmarks befrielse, 1945. Drengen Søren bor på højskolen, hvor hans forældre, Jacob og Lis, er forstanderpar. Han er gode venner med skolens musiklærer, Birk, som er modstandsmand.
Søren overværer, at byens læge (Birks far) bliver skudt af tyskerne som gengældelse for danske sabotageaktioner. Umiddelbart efter giver den tyske besættelsesmagt Jacob og bestyrelsesformanden, Lauritz, ordre til, at 200 flygtninge skal indkvarteres på højskolen den følgende dag. De protesterer uden held og stiller gymnastiksalen til rådighed for flygtningene, så undervisningen kan fortsætte.
Da flygtningene ankommer, viser det sig, at der i stedet er 533, og at mange af dem er syge og udhungrede. Blandt flygtningene er lægen Heinrich, der bærer nazi-emblem til minde om sin familie, som han har mistet i krigen. Den tyske værnemagt overlader hurtigt de tyske flygtninge til sig selv uden medicin eller mad.
Lis vil give mælk til familierne med de mindste børn, hvilket Jacob og Birk afviser. Da Lis alligevel gør det, irettesætter bestyrelsen Jacob, da de er bange for, at højskolen vil miste elever for tyskervenlighed.
Sygdom breder sig blandt flygtningene, og lægeforeningen afviser Jacobs henvendelse om hjælp. Kun Heinrich kan tage sig af de syge, men han mangler medikamenter, som han spørger Jacob om. Jacob bliver afvist af værnemagten i Faaborg og stjæler derfor medicin fra en forladt lægepraksis.
Søren er vred over forældrenes handlinger, som han ikke forstår. Han fortæller derfor om medikamenterne til Birk, hvilket fører til, at Jacob får en ny advarsel af bestyrelsen. Der bliver smidt en sten gennem ruden hos forældrene og brændt et kors af foran skolen. Folk i byen tager afstand, taler grimt til Jacob og spytter på ham. I skolen bliver Søren tvunget til at være nazist i børnenes lege. På et tidspunkt bliver han bundet til et træ, får tegnet hagekors i panden og får trukket bukserne ned. Den tyske flygtningepige Gisela finder ham, frigør ham og tilbyder ham sin jakke.
På højskolen er der udbrudt en epidemi blandt flygtningene, og mange børn dør. For at kunne isolere de syge sender Jacob eleverne hjem – til Birks store forbitrelse. Birk opsøger Sørens forældre, og det kommer til en voldsom konfrontation mellem ham, Jacob og Heinrich.
For at vise sin sympati bliver Søren våbenbud for modstandsbevægelsen, hvilket Jacob opdager. Han og Birk skændes om det, og Birk beder Jacob være et bedre forbillede for sønnen.
I befrielsesdagene henter Birk og de andre modstandsfolk formodede værnemagere og tyskertøser. Søren kører med i Birks lastbil, men bliver sat af, da de skal hente Jacob. Under afhentningen blander Heinrich sig og bliver skudt ned af Birk for øjnene af Søren.
Søren opdager, at Gisela er blevet alvorligt syg, og da Birk skændes med Lis om drabet på Heinrich, tager Søren afstand fra Birk.
Da Jacob bliver løsladt, ser Søren, at faren har fået bank af modstandsbevægelsen. Jacob vil gerne beholde sit job og fortæller derfor Lauritz, at han ikke vil hjælpe tyskerne længere.
Søren henter den dødssyge Gisela og kører hende på cykel mod det nærmeste sygehus, men bliver indhentet af Jacob i bil. Søren får overtalt faren til at køre dem. De bliver stoppet af en modstandspatrulje med Birk, der lader dem slippe igennem. På sygehuset vil lægerne først ikke hjælpe, men Søren får dem overtalt ved at bære den døende Gisela ind. Hun får behandling og overlever. Tilbage på højskolen modtages de af Lauritz, der beder dem forsvinde ud af byen.
Temaer
Hvem skal man hjælpe?
Filmens budskab har en grundlæggende tematik til fælles med lignelsen 'Den barmhjertige samaritaner': Hvem er det, vi skal vise kærlighed og hjælpe? Eleverne skal først læse og analysere lignelsen og derefter diskutere de historiske og aktuelle problemstillinger, filmen rejser (se også nedenstående tema om historiebrug).
Det er en central pointe i filmen, at flygtningeproblematikken dengang (og i dag) er et svært og næsten uløseligt dilemma – tydeligt illustreret ved, at flere af filmens centrale personer skifter holdning til spørgsmålet om at hjælpe de syge flygtninge:
- Moren Lis hjælper med mad og mælk først, men bliver efterfølgende bange for, hvilke repressalier det kan medføre for familien, da korset brændes af foran skolen.
- Jacob er først imod hjælp på grund af pres fra bestyrelsen, men han vil hjælpe for at kunne drive skolen videre. Da det går op for ham, hvor mange børn der er døde, ændrer han holdning. Efter sin arrestation og tortur afviser han at ville hjælpe tyskerne igen, så han kan beholde sit job.
- Søren er imod al hjælp til tyskerne, men ændrer holdning efter arrestationen af Jacob og drabet på Heinrich. Da Gisela bliver syg, beslutter han sig for at hjælpe hende, som hun hjalp ham.
- Birk er uforsonlig over for tyskerne, fordi de slog hans far ihjel. Da han ser Søren og Jacob med den døende Gisela, beslutter han sig alligevel for at hjælpe ved at lade dem passere.
Argumenterne for og imod at hjælpe de tyske flygtninge er tydelige i klip 1 og 2, hvor Jacob diskuterer med henholdsvis Lis og Birk.
KLIP 1
KLIP 2
Som hjælp til elevernes analyse og diskussion er her de øvrige argumenter, som de forskellige personer giver for og imod hjælpen:
- Hvis først vi begynder at hjælpe, står der 500 tyskere og banker på vores dør i aften (Birk).
- En hjælp til tyskerne er en hjælp til værnemagten (Birk).
- Hvorfor skal vi hjælpe dem, når deres egne ikke engang vil gøre det? (Søren).
- Vi skal ikke hjælpe, fordi de er tyskere, og vi er i krig mod dem (Søren).
- Det er tyskernes eget problem, hvordan de har valgt at prioritere deres læger her i landet, og de har valgt deres soldater. Hvis danske læger hjælper, vil det være en indirekte støtte til at holde den tyske krigsmaskine i gang (Den Danske Lægeforening).
- Hvis alle tyskerne bliver syge, risikerer vi at skulle sende alle eleverne hjem. Så vi hjælper os selv ved at hjælpe tyskerne. (...) Det eneste, vi ønsker, er at holde smitten væk fra vores elever (Jacob).
- Stop det klynkeri. De danske læger har ikke noget med sagen at gøre (bestyrelsesmedlem).
- Der er ikke nogen, der vil hjælpe en tysker, og du har set, hvad der sker, hvis man prøver (Jacob).
Flygtninge og historiebrug
Filmen handler om flygtninge under 2. verdenskrig, men der er mange paralleller til nutidens debat om flygtninge og emigranter – mest tydeligt i karakterernes argumenter for og imod hjælp (se ovenstående tema og klip 1 og 2). Holdninger og holdningsskift understreger, hvor svært de fortidige og nutidige dilemmaer er: Skal vi hjælpe folk fra lande med totalitære regimer, hvis de muligvis sympatiserer med styret? Skal vi bare gøre ingenting, når børn dør? Skal vi hjælpe, hvis vores hjælp har betydning for egen velfærd eller sikkerhed? Skal vi hjælpe, når vi alligevel ikke kan hjælpe alle?
Selvom filmen er nuanceret i sin fremstilling af dilemmaerne, så tager den alligevel indirekte stilling og bruger historien til at kommentere på nutiden. Bortset fra en emsig dame i filmens begyndelse er alle flygtningene fremstillet enten sølle eller sympatiske. Det er svært ikke at få medlidenhed med dem, når vi ser deres usle forhold og tilstand samt kvindens selvmord efter tabet af sine børn. Selv Heinrichs totalitære symbol – nazi-emblemet – får vi forståelse for, at han bærer. I klip 3 ser vi de danske drenge ydmyge Søren, hvorefter han får hjælp af Gisela, der ovenikøbet tilbyder ham sin jakke.
KLIP 3
Vi forstår godt Birk, når han afviser at hjælpe på grund af clearingmordet på faren. Men denne pointe er ikke særlig tydelig i filmen eller den afsluttende tekst. Her får vi i stedet at vide, hvor mange flygtningebørn der døde – og uden det forbehold, at mange af børnene sandsynligvis ville være døde selv med lægehjælp (se 'Film og forforståelse').
Filmens pointe er en klar opfordring til at hjælpe, hvor vi kan – også selvom vi ikke kan hjælpe alle. Sørens redningsaktion af Gisela understreger den humanistiske morale, understreget af hans appel til sidst: ”SE PÅ HENDE!”. Vi kan som den barmhjertige samaritaner ikke vende ryggen til de mennesker i nød, vi møder på vores vej. Da Lis spørger Jacob, hvad de skal sige til børnene, svarer han: ”At vi gjorde det rigtige”.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Analyse af filmklip
I klip 4 ser vi Søren slås med Carl, hvis mor er anklaget for samkvem med tyske soldater. Scenen er velegnet til en filmanalyse af de centrale filmiske virkemidler:
- Synsvinklen består af flere over-the-shoulder-indstillinger på begge drenge og de øvrige elever, der er stimlet sammen. Da Carl er kommet ned at ligge, ser vi ham sårbar i fugleperspektiv fra Sørens perspektiv. Søren er omvendt truende i frøperspektiv, mens han sanseløst slår løs på kammeraten.
- Sørens oplevelse af situationen er understreget af lydsiden, hvor vi hører reallyden af børnene, der hepper på ham. Den forsvinder, så man kun hører den forstærkede reallyd af Sørens slag på Carl, som bliver blandet med skinger og ildevarslende effektlyd.
- Optagelserne er lavet med håndholdt kamera, så scenen kommer til at virke kaotisk og voldsom.
- En indstilling i total viser læreren, der kommer ud for at se, hvad der sker. Der bliver klippet til ham i en halvtotal i frøperspektiv, før han går tilbage og lukker døren. Det giver en fornemmelse af, at han har magt over situationen, men ikke vælger at bruge den, da det er ”tyskerdrengene”, der slås.
KLIP 4
Dramaturgi: Kontraktmodellen
Filmens handling er oplagt at analysere ud fra kontraktmodellen:
- I begyndelsen har Søren et godt forhold (kontrakt) til sin far, der giver ham et modelfly for at trøste ham efter mordet på dr. Nielsen. Umiddelbart efter kommer de tyske flygtninge, som faren ser sig nødsaget til at hjælpe (kontraktbruddet).
- Frustreret over forældrenes handlinger sladrer Søren til Birk og bevæger sig dermed i det farlige uderum – væk fra den trygge relation til faren. I uderummet bliver han udsat for forskellige prøvelser: aflevering af medicinen til Heinrich, kammeraternes ydmygelse af ham, at være våbenbud for modstandsbevægelsen og skænderier med faren. Til sidst overvinder han sig selv (sin egen overbevisning om alle tyskere) og retter op på sine fejl ved at redde Gisela.
- Under overfaldet på ham går hans modelfly i stykker, men på vej hjem fra hospitalet giver faren ham det reparerede fly tilbage – kontrakten og forholdet mellem de to er genetableret.
Genre: Historiske film
'Når befrielsen kommer' har følgende genretræk som historisk film og drama:
- Handlingen finder sted under faktiske historiske begivenheder (flygtningestrømmen til Danmark omkring Befrielsen i 1945).
- Persongalleriet består af personer, der har betydning for perioden (Besættelsen med tyske soldater og flygtninge).
- Location i filmen er de faktiske historiske rammer (Ryslinge Højskole), hvor tyske flygtninge blev indkvarteret.
- Rekvisitter og kostumer er i overensstemmelse med tiden i form af hjemmelavet legetøj, skydevåben, uniformer mv.
- Tematikken om etiske valg i krisesituationer er ganske typisk for historiske film i almindelighed og nyere danske film om Besættelsen i særdeleshed.
Lad også gerne eleverne diskutere, om filmen er en krigsfilm.
Videre arbejde
I elevdelen er der forslag til eventuelt videre arbejde med filmen og flygtningetemaet, fx remediering af elevernes film fra forforståelsesafsnittet eller nye filmversioner af 'Den barmhjertige samaritaner'.
