En helt almindelig familie

En helt almindelig familie Lærer

Hjem

Elevark

Elevark - En helt almindelig familie.pdf

Om filmen

’En helt almindelig familie’ er en dansk film, der er bygget på instruktørens, Malou Reymanns, egen opvækst. Hovedpersonen Emma går igennem en tumultarisk tid, da hendes forældre bliver skilt, og hendes far skifter køn. Sideløbende har Emma et helt almindeligt ungdomsliv med fodbold og venskaber.

Malou Reymann, der indledte sin karriere som skuespiller, debuterer som spillefilmsinstruktør med ’En helt almindelig familie’. Hun har før lavet kortfilm, der tager udgangspunkt i børn og unges forhold – fx i filmen ’13’, der på realistisk vis illustrerer en ung piges kamp med sig selv, da hendes far springer ud som homoseksuel. Filmen kan med fordel supplere undervisningen, enten som indledning til at se ’En helt almindelig familie’ eller i forhold til en efterfølgende perspektivering: Se ’13’ her.

Foto: Jonas Svensson

Filmens credits

Titel: ’En helt almindelig familie’
Produktionsland og år: Danmark, 2020
Instruktør: Malou Reymann
Manuskript: Malou Reymann, Maren Louise Käehne (Medforfatter), Rune Schjøtt-Wieth (Medforfatter)
Længde: 93 minutter
Distribution: Nordisk Film Distribution A/S
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Vigtigste medvirkende:
Emma: Kaya Toft Loholt
Thomas/Agnete (far): Mikkel Boe Følsgaard
Helle (mor): Neel Rønholt
Caroline (storesøster): Rigmor Ranthe

Før I ser filmen

Det er en god idé, at man starter med at diskutere titlen på filmen i klassen, inden man ser den. På den måde får eleverne forforståelse for filmens handling.

Hvad er en helt almindelig familie? Findes helt almindelige familier i det hele taget? I enhver klasse sidder eleverne med forskellige opfattelser af, hvad en ”helt almindelige familie” er. Og ved at tale med eleverne om filmtitlen åbner man op for at udvide normalitetsbegrebet i forhold til alle vores familie-forestillinger.

Forinden bør man også belyse emnet transkønnethed sammen i klassen. Se gerne filmen ’Retten til at være den du er’, der er udgivet af LGBT+ Danmark. Filmen ligger på denne side for skoler.

I videoen, der varer ca. 15 minutter, gør skuespilleren Hella Joof rede for begreberne heteroseksualitet, homoseksualitet og transkønnethed. Det sker i en let og oplysende tone, der kan være med til at udfordre eventuelle fordomme om emnet.

Men det er vigtigt at understrege, at selvom transkønnethed spiller en stor rolle i filmen, er det primære fokus 11-årige Emma. Ikke mindst hendes forsøg på at tackle en stor omvæltning i familien, der tvinger hende til at stille spørgsmål ved alle de ting, hun tager for givet. Derfor kan man også karakterisere filmen som en coming of age-film.
I elevopgaverne er der spørgsmål vedrørende den type film (som er beskrevet som Ungdomsfilm i Filmleksikon).
Så man kan fint tale om den genre inden, så eleverne har øje for for den identitetsmæssige udviklingsrejse.

Tal desuden om de dramaturgiske principper set up og pay off, før I starter, og introducer eleverne til billeder og klip fra filmen i forbindelse med opgaverne.

Foto: Jonas Svensson

Handlingsreferat

Filmen er opdelt i otte afsnit, der alle starter med en fiktiv hjemmevideooptagelse.

I første del møder vi 11-årige Emma. Hun befinder sig i en kernefamilie med faren Thomas, moren Helle og storesøsteren Karoline. Men under aftensmaden får børnene at vide, at forældrene skal skilles, da faren ønsker at være en kvinde.

I filmens anden del modtager familien familierådgivning. Den udløser ophedede diskussioner, især da Thomas fortæller, at hun nu vil kaldes Agnete. Emma sidder med et tørklæde for øjnene, men lægger det, da faren er på vej til at gå. De bliver forsonet og aftaler at mødes igen, når Agnete kommer hjem fra Thailand, hvor hun skal opereres.

Foto: Jonas Svensson

Tredje del viser søstrene på vej hjem til deres far, efter hun er kommet hjem. Emma er bange for, at hun ikke kan genkende sin far, men Karoline får beroliget hende. I farens nye hjem får de gaver og ser deres nye værelser. Senere kører faren Emma til fodbold, men Emma skammer sig over hende, hvilket får hendes temperament til at koge over i fodboldkampen. Hun fortæller Agnete, at hun vil hjem til sin mor.

I fjerde del er familien på ferie. De har flere hyggelige stunder med manicure, svømmetur og diskoteksdans. Men der er også kurrer på tråden, da Emma stadigvæk har svært ved at acceptere sin far som kvinde.

Foto: Jonas Svensson

Filmens femte del handler om Karolines konfirmation. Moren og faren holder en tale sammen, men Agnete går ud over det aftalte og får talen til at handle om sig selv. Til trods for det går konfirmationen godt, og forældrene ender med at danse sammen.

I sjette del begynder Emmas ungdomsliv. Til en fest i fodboldklubben gør kammeraterne grin med hendes far. Det får Emma til at drikke en masse vodka, så hun falder om. Hun bliver hentet af Agnete, der får hende til udpumpning på hospitalet. I fuldskab får Emma sagt, at hun ville ønske, at faren var død.
Senere da Emma, Karoline og Agnete er ude og bowle, fortæller Agnete, at hun flytter til London. Karoline bliver ked af det og beskylder Emma for at være grunden til, at faren flytter.

Syvende del starter med, at Helle og Emma besøger Agnete den dag, hun flytter til London. Emma forsøger at få hendes far til at blive boende. Men Agnete fortæller, at hun er sikker på, at det bliver nemmere for hende, når hun ikke er der. Emma tager til fodboldafslutning, hvor hun bliver kåret til årets fighter uden at være glad. Karoline får fat i hende, og de krammer med konklusionen om, at Agnete altid vil være deres far.

Filmes ottende og afsluttende sekvens er den sidste hjemmevideooptagelse. Vi ser Agnete, Emma og Karoline i London. De er glade – og sammen.

Faglige mål

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster (færdighedsmål)
Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)
Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer.

Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer (færdighedsmål)
Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat (færdighedsmål)

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Læsning
Kompetencemål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.

Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Eleven kan fremstille større multimodale produktioner (færdighedsmål)
Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster (færdighedsmål)
Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning (færdighedsmål)
Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)
Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)
Eleven kan vurdere teksters form (færdighedsmål)
Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

Eleven kan argumentere og informere (færdighedsmål)

Fag og temaer

Autofiktion

Man kan argumentere for, at enhver film rettet mod børn og unge drejer sig om identitet. Filmen er et visuelt spejl, hvor vi kigger på og lærer om verden, uanset om den udspiller sig i realistiske verdener eller fantasifulde universer.

I Fælles Mål for faget dansk bliver identitetsfremstillinger nævnt eksplicit, og ’En helt almindelig familie’ er et udmærket udgangspunkt for at diskutere identitet som tema. Man kan fx kigge på temaet ud fra følgende begreber: autofiktion, kønsidentitet og coming of age.

Begrebet "autofiktion" er dukket op i det sidste årti og er i dag en populær genre inden for mange forskellige teksttyper. Autofiktion er en hybridgenre, der blander elementer fra fiktionen med ikke-fiktionen, og hvor der ikke er nogen forskel på forfatter, fortæller og hovedperson.

Man kan derfor kalde ’En helt almindelig familie’ for autofiktion. Instruktøren, Malou Reymann, deler ikke navn med hovedpersonen, men der er alligevel træk ved filmen, der gør den til autofiktion. Nedenstående video viser instruktøren tale med sin far om filmen. De diskuterer blandt andet, hvordan de ser på deres fælles historie, ud fra hvordan den bliver præsenteret i filmen. Der er altså overlap mellem det, der sker i filmen, og det, de har oplevet i deres fælles fortid.

Hvis man er lærer (i en udskolingsklasse), kan man vise den lille film og tale om, hvordan fiktion og ikke-fiktion blandes sammen i film med et spændende resultat.

Bag om filmen

Køn og coming of age

Kønsidentitet er et omdiskuteret emne, både inden for den kønspolitiske diskussion, kulturens og kunstens verden. Man kan som lærer og elev søge mere viden om transkønnede hos LGBT+ Danmark. På organisationens hjemmeside er der et site, der henvender sig direkte til skoler. Det kan være en god idé at undersøge skolesitet nærmere med eleverne, inden man diskuterer køn og identitet i klassen. Find sitet her.

Filmen tager udgangspunkt i Agnetes transformation til kvinde, men den handler i lige så høj grad om den identitetsmæssige krise, der opstår hos Emma. Hun er bange for at miste sin far. Hun er flov over forandringerne, og hun har i det hele taget svært ved at finde ud af, hvem hun er i al den tumult. Det skildrer instruktøren Malou Reymann på fin og nænsom vis, men filmen rummer også mange gode og sjove øjeblikke, der viser, at en svær proces faktisk styrker fællesskabet og kærligheden mellem mennesker.

En film er næsten altid bygget op om forskellige former for konflikter, men det er også interessant at belyse alle de gode øjeblikke i Emmas historie. Med det afsæt kan man tale om, at livet hverken er godt eller skidt, men rummer alle mulige former for følelser, højde- og lavpunkter.

Mange ungdomsfilm er coming of age-film, og selvom man kan diskutere, om det overhovedet er en ungdomsfilm, når hovedpersonen er 11 år, er der mange genkendelige træk ved ’En helt almindelig familie’.

Coming of age-film handler om et ungt menneskes udvikling fra barn til voksen. Emma er stadigvæk et barn aldersmæssigt, da filmen slutter. Men hun har gennemgået en udvikling, der gør, at hun er blevet ældre og modnet. Ofte drejer coming of age-film sig om forholdet til familien, kærlighed, sociale relationer i skolen og fritidslivet, og de temaer udgør netop fundamentet for plottet i filmen.

En af elevopgaverne handler om coming of age-genren. Man kan supplere denne opgave med filmtrailere fra ’Billy Elliot’ og ’The Way, Way Back’ og på den måde få flere perspektiver på genren. Filminstituttet har lavet undervisningsforløb til begge film: ’Billy Elliot’ og ‘The Way, Way Back’.

Foto: Jonas Svensson

Filmfaglige vinkler

Set up og pay off

Når man taler om en films handling, bruger man begrebet dramaturgi. Set up og pay off er vigtige elementer inden for dramaturgien. De bliver brugt til at skabe fremdrift og troværdighed. Instruktøren viser os noget information (set up), der bliver brugt senere i filmen (pay off).

’En helt almindelig familie’ har en spændende og anderledes dramaturgi, da den er inddelt i sekvenser, der alle begynder med hjemmevideooptagelser af Emmas tidlige barndom.

I filmens første scene bliver vi præsenteret for hele familien, da Emmas far, Thomas, bærer rundt på Emma i bæresele, mens han optager en almindelig familiesituation med sit kamera. Set up i denne scene er, da han forlader moren og går nedenunder for at se fodbold. Pay off kommer dog først i næste sekvens, som netop omhandler familiebruddet. Et set up får vi også, da faren spørger, om Emma er en fodboldpige; og pay off kommer så umiddelbart efter, da filmen springer frem i tiden (flashforward), og vi ser Emma spille fodboldkamp med Thomas som tilskuer.

Foto: Jonas Svensson

Et afgørende vendepunkt

Emma er kun en præteenager, men genretrækkene i filmen hører stadig til coming of age-genren. Genren, der er beslægtet med den klassiske dannelsesroman, handler om vendepunkterne i et ungt menneskes liv, og vendepunkterne får altid en følelsesmæssig betydning for hovedpersonen.

Det afgørende vendepunkt i filmen er Emmas fars beslutning om at blive kvinde: et valg, der medfører en stor forandring (skilsmisse) i familien. Der er flere centrale scener, der viser, hvordan Emma tackler denne omvæltning. Nedenstående billede viser fx, hvordan hun nægter at se på sin far ved et familierådgivningsmøde. Det demonstrerer hun ved at tage et stort tørklæde rundt om øjnene. Optrinnet udgør en lang scene, der er alvorlig og humoristisk på samme tid – og hvor folk skiftevis forlader lokalet i vrede og frustration. Scenen slutter med, at Emma tager tørklædet af, og vi (og Emma) ser Agnete for første gang (Klip 1). Mødet er desuden filmet fra Emmas synsvinkel, så de medvirkende er i lang tid utydelige for seeren. Det personlige vendepunkt forstærkes altså med subjektiv synsvinkel.

Foto: Jonas Svensson

Billedanalyse: Uharmonisk harmoni

Filmen har en række scener, der i særlig grad udtrykker konflikten i fortællingen og mellem karaktererne. Her er billederne er nøje iscenesatte, så tilskueren mere eller mindre ubevidst fornemmer konflikten i symbolikken.

Foto: Sverre Sørdal

Ovenstående billede viser Karoline, Agnete og Emma på beautysalon sammen. Motivet (og situationen) er overvejende harmonisk, hvilket både linjerne i billedet og den blå farve underbygger. Men der er også en uro i billedet, der blandt andet kan spores i de omhyggeligt placerede rekvisitter. For eksempel står der en vogn og en stol mellem Agnete og Emma. Adskillelsen af møblerne symboliserer den konflikt, der præger situationen, da Emma vil have Agnete til at sige til den ansatte, at hun ikke er deres mor, men deres far.