Fantomdrengen Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'Fantomdrengen' er en fransk tegnefilm, der kombinerer et højt kunstnerisk ambitionsniveau med en enkel og ligefrem fortælling. Filmen byder både på umiddelbar oplevelsesglæde og tankegods med dybde og meningsfylde. På en let tilgængelig måde behandler filmen eksistentielle temaer som søskendekærlighed, identitet og livstruende sygdom.

Filmen henvender sig til både børn og voksne. De små kan identificere sig med den 11-årige hovedperson Leo og hans søster Titi, og de bliver fanget af filmens umiddelbart spændende fortælling. De voksne kan nyde den visuelle stil og more sig over referencer til tegneseriernes og krimigenrens frodige underskov.

'Fantomdrengen' er instrueret af Jean-Loup Felicioli og Alain Gagnol og produceret af Jacques-Rémy Girerd. Det er samme hold, som stod bag den mesterlige 'En kat i Paris' (2010), og endnu en gang skaber de en finurlig, animeret film noir. Atter er byen vigtig som ramme om fortællingen: Hvor Paris var kulisse og pulsslag i 'En kat i Paris', foregår 'Fantomdrengen' i New York. Selvom filmen er fransk, er der et gedigent touch af "The Big Apple" over den – med både Frihedsgudinden og såmænd også et drys Woody Allen’sk 'Manhattan'.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: 'Fantomdrengen'
Originaltitel: 'Phantom Boy'
Produktionsland og -år: Frankrig, 2015
Instruktion: Jean-Loup Felicioli & Alain Gagnol
Manuskript: Alain Gagnol
Producent: Jacques-Rémy Girerd
Længde: 84 minutter
Distribution: Angel Distribution
Medierådet for børn og unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for børn og unges vurdering

Danske stemmer:
Leo: Lucas Lomholdt
Alex: Benjamin Katzmann Hasselflug
Marie: Annevig Schelde Ebbe
Exterminatoren: Thomas Mørk
Titi: Silja Lucia
Inspektøren: Claus Bue

Før I ser filmen

Forbered eleverne på, hvad det er for en film, I skal se ved at vise dem traileren på materialets forside.

Et væsentligt tema i 'Fantomdrengen' er et barns alvorlige sygdom. Sygdommen er livstruende, men nævnes ikke ved navn. Hovedpersonen, drengen Leo, mister under hospitalsopholdet sit hår, så det drejer sig måske om cancer. På den ene side er børn og sygdom et alvorligt emne, som altid skal behandles med nænsom respekt over for et ungt publikum. På den anden side kan man tale med børn om alt, hvis bare det foregår i den rigtige ramme. Og sygdom og død eksisterer jo og optager børn i deres hverdag, hvor avisoverskrifter og nyhedsglimt i tv ofte handler om emner, som vi voksne helst vil skåne børn for. Man kan argumentere for, at kunsten ligefrem har en pligt til at fortælle om tilværelsens grundvilkår og give livets alvorlige sider en opklarende stemme.

Derfor er det velgørende, at 'Fantomdrengen' har en humoristisk tone (hold fx øje med den balstyrige hund) og en positiv slutning. Filmen bruger fantasien og spændingsfortællingens skabelon til at behandle sit alvorlige emne på en sober og konstruktiv måde. Så vis trygt filmen for eleverne, men vær opmærksom på, at den kan virke stærkt på børn, der har alvorlig sygdom inde på livet.

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

Filmen foregår i et moderne New York. 11-årige Leo læser højt for lillesøster Titi. Det er spændende "politi efter røvere"-historier. Men snart må Titi selv læse historierne, for storebror skal på hospitalet for at gennemgå en skrap behandling mod en livstruende sygdom.

På hospitalet opdager Leo, at sygdommen på mærkværdig vis giver ham en sjælden evne: Som et usynligt fantom kan Leo forlade sin krop og svæve ud i byen. Og fantomkroppen bliver der brug for, da en galning med storhedsvanvid vil være konge over New York. Han kalder sig Exterminatoren og truer med terror: en virus, som vil lamme alle computere og smadre millionbyen.

Politimanden Alex Tanguy er ved at fange den gale forbryder og hans to ikke for kloge håndlangere, men Alex ender med et brækket ben på samme hospital som Leo. Alex’ overordnede vil ikke høre på hans teorier og synes, at han er komplet uduelig. Så sammen med Leo og den ambitiøse journalist Mary Delauny begynder Alex at lede jagten på forbryderne fra sin kørestol på hospitalet. Leos fantomkrop bliver så at sige politimandens øjne uden for hospitalet. Men det tager hårdt på Leo, hver gang hans "ånd" skal forlade kroppen, og det er vigtigt, at ånden ikke bliver for længe væk.

Det usædvanlige samarbejde lykkes. I sidste øjeblik gætter Mary det hemmelige kodeord, som kan neutralisere den farlige virus, og forhindrer katastrofen. Men Leos fantom har været for længe væk fra kroppen. Leo går i koma. Men Titi og fortællingens magt kender ingen grænser. Leo vågner igen. Sygdomsbehandlingen har haft positiv effekt. Alex får ros og oprejsning – og endda en sød kæreste, nemlig den kække Mary.

Foto: Angel Films

Faglige mål

Dansk

Mundtlig fremstilling, genfortælling, fortolkning, meddigtning
Færdighedsmål: Eleven kan undersøge filmiske virkemidler
Vidensmål: Eleven kan forholde sig til en tegnefilms handling og tematik

Billedkunst

Billedsprog, komposition, udtryk
Færdighedsmål: Eleven kan tegne helheder og detaljer ud fra iagttagelser
Vidensmål: Eleven har viden om tegneteknikker og farveeffekter

Kristendomskundskab

Den religiøse dimension, liv og død, godt og ondt
Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende tilværelsesspørgsmål
Vidensmål: Eleven har viden om den religiøse dimension i tilværelsen og etiske problemstillinger

Der ligger tre elevark målrettet henholdsvis dansk, billedkunst og kristendomskundskab under menuen til venstre. De er skrevet til lærerne, der kan formidle til eleverne. Spørgsmål og opgaver er formuleret, så der kan plukkes i dem, og læreren kan vælge de opgaver, der er mest relevante for den enkelte klasse. Hvert elevark afsluttes med en opgave, der kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet. Der er desuden forslag til understøttende undervisning.

Foto: Angel Films

Fag og temaer

Dansk

Søskende
Leo er en omsorgsfuld storebror, der generøst deler sin fascination af politihistorier med lillesøster Titi. De hygger sig og har et varmt forhold. Men det er på en trist baggrund. Leo er syg og skal på hospitalet, hvor han skal gennemgå en behandling, som måske kan gøre ham rask igen. Det betyder, at de to søskende for en tid skal skilles. Men storebrors bøger giver Titi livsmod og en følelse af, at Leo stadig er sammen med hende. Og da det ser allermest kritisk ud for Leo, er det Titi, som forstår, hvordan tingene hænger sammen, og hjælper ham.

I arbejdet med dette tema vil det være oplagt at sammenligne forholdet mellem Leo og Titi med andre søskendebeskrivelser i film og litteratur, fx ligger Astrid Lindgrens 'Brødrene Løvehjerte' lige for.

Foto: Angel Films

Fortællingens kraft og magi
Fortællingens kraft er i spil fra første billede. En politimand er på jagt efter en flamboyant forbryder, der storskrydende smager på sit navn: Exterminatoren! Men det hele er kun fantasi. Det er Leos visualiserede oplæsning fra en bog, og lillesøster Titi kan henrykt placere figurerne i rette størrelsessammenhæng. Anslaget introducerer filmens stil og stemning.

Foto: Angel Films

Plot 1 (filmens ydre handling) er en forbryderjagt, mens plot 2 (filmens indre handling eller tema) er fortællingens kraft og magiske virkning på et sygt barn og hans søster. Det viser sig tydeligt, da Titi fortsætter med at fortælle historier sammen med en imaginær Leo, da han er mest syg. Og i særdeleshed da Leo ligger i koma og kommer til bevidsthed igen ved hjælp af fortællingens kraft. Krimiintrigerne i filmen er ikke bare et sygt barns eskapisme – det er en decideret livskraft.

'Fantomdrengen' kan være et kærkomment udgangspunkt for at tale om fortællingers betydning for vores liv. Og naturligvis også til selv at fortælle historier om liv og død.

Kristendomskundskab

Det gode og det onde
Verden er i fare. Om lidt bryder alt sammen. Intet kan redde menneskeheden. Og dog! Hvis vi ser mod himlen, kommer Superman flyvende! Superman redder os i sidste øjeblik!

Den religiøse parallel til superhelte er evident. Man kan se superhelte som en slags ærkeengle, der kommer som sendt fra himlen, når vi har mest brug for det. Mennesket er eksistentielt altid i fare eller i hvert fald i en konstant udsat position. Men der er noget, som er større end os – noget, der kan redde os. Mennesket har brug for frelsere, når undergangen truer.

Det sofistikerede ved historien i 'Fantomdrengen' er, at det er Leos ånd eller sjæl, der forlader kroppen og deltager i den evige kamp mellem det gode og det onde. Selv kan Leo ikke gøre noget, men hans fantomsjæl kan.

Foto: Angel Films

'Fantomdrengen' kan være udgangspunkt for en samtale i klassen om ondskabens væsen og dens modpol. På den ene side står ondskaben i skikkelse af en grotesk mandsperson, der med grusomme midler vil være konge over New York. Han har to ikke for kloge hjælpere. På den anden side står godheden i form af en retskaffen politimand og en syg dreng. De kan ikke hver for sig bekæmpe det onde, men sammen har de en chance. Især da de får en god journalist med på holdet.

Foto: Angel Films

Filmfaglige vinkler

Dansk

Prolog, anslag og præsentation
'Fantomdrengen' indleder med en prolog. Den er en selvstændig lille film, hvor en politimand jager en forbryder. Her er en alarmerende rekvisit (en pistol) og dramatisk handling (fx bliver en dør sparket ind). Der er fare på færde og et udfordrende dødsspil mellem antagonist og protagonist. Det virker umiddelbart som en scene, der snarere hører til ved fortællingens klimaks end som anslag. Pludselig brydes illusionen. Den "rigtige" film tager over, da lillesøster Titi demonterer faren og laver sin egen slutning på prologen. Det går op for os, at den dramatiske indledning blot er en af de mange historier, som Leo og Titi fortæller.

Prologen fungerer forbilledligt som del af anslaget, fordi det lille filmklip i koncentreret form angiver filmens location, billedstil og handlingsskelet: Højhuse signalerer storby, og vi ser et skilt, hvor der står ”New York”. En politimand jager en skurk, og de gennemspiller deres roller i et film noir-inspireret tegneserieunivers med skæve kameravinkler og en dynamisk variation af billedbeskæringer. Herefter opstår et illusionsbrud, da Titi overtager styringen og afgør fortællingens slutning. Illusionsbruddet er også en del af anslaget; det markerer, at 'Fantomdrengen' ikke er skåret over en traditionel læst. Vi kan forvente overraskelser.

Efter anslaget får vi en præsentation af karaktererne: Leo og Titi sidder i sengen med oplæsningsbogen og taler kærligt sammen, forældrene bliver introduceret, og konflikten står krystalklart: Leo har en alvorlig sygdom. Derefter bliver resten af persongalleriet introduceret: Politimanden Alex, hans overordnede, journalisten Mary samt skurken og hans to hjælpere.

Foto: Angel Films

Billedkunst

Tegneserier, film og malerkunst
Handlingen i 'Fantomdrengen' foregår i storbyen New York. Med sin skyskraber-skyline og kendemærker (Frihedsgudinden, Empire State Building) er New York en dekorativ og medspillende kulisse, som vi kender fra mange gangsterfilm og superheltefilm. 'Fantomdrengen' er en gedigen krimifortælling af den slags, som tegneserier (og deres filmatiseringer) har dyrket i årtier. Persongalleriet tæller en retskaffen politikommissær med ambitioner og hjertet på rette sted og en djævelsk udspekuleret modstander med storhedsvanvid. Der er (naturligvis) en kærlighedsaffære mellem politimanden og en smuk journalist.

Og så er der elegant drysset et filigran superheltemytologi over den bastante intrige med et fantom, som svæver gennem byen og fungerer som katalysator for intrigen. Skurken med sit ødelagte ansigt og kubistiske Picasso-look kan minde om en af Batmans ikoniske modstandere som fx Jokeren. I det hele taget er filmen beslægtet med 'Batman'-fortællingerne og deres postmodernistiske genrebevidsthed. Og hvis man ser på filmens design og figurtegning, er der også træk, som minder om japansk manga og animé.

Foto: Angel Films

Når en instruktør og fotograf skal vælge en filmisk stil, sker det ikke sjældent, at de lader sig inspirere af malerkunsten. Filmskaberne vælger en maler, hvis udtryk passer til filmen. Persongalleriet i 'Fantomdrengen' er inspireret af Amedeo Modigliani og Pablo Picasso. Karaktererne med deres slanke skikkelser, lange halse og næser er modelleret efter Modigliani. Og skurken er trådt lige ud af Picassos abrupte portrætter. Se under 'Links og litteratur' for at finde billeder af Amedeo Modigliani og Pablo Picasso.

'Fantomdrengen' er visualiseret tegneserie på højt niveau. Måden, filmen bruger kameravinkler og billedbeskæringer, gør den til en levende, grafisk tegnseriestribe. Og desuden er der et persongalleri inspireret af to af malerkunstens sværvægtere. 'Fantomdrengen' er derfor oplagt at bruge i forbindelse med, at I arbejder med malerkunst og tegneserier.

Foto: Angel Films

Links og litteratur

Stillbilleder fra 'Fantomdrengen'

Angel Films:

Google pictures:

Filmanalyse
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Lav selv animationsfilm

'FILM-X Animation' er et gratis program, der er udviklet til skoler. Her kan man optage, redigere, se vejledningsfilm og meget mere. Programmet findes som app til de yngste og som computerprogram til de ældre elever.

Den gode historie på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler.

Beslægtede film og undervisningsmaterialer
På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til beslægtede franske tegnefilm:

'En kat i Paris'

'Frøernes spådom'

'Mia og Migoo'

Billedkunst

Pablo Picassos kubistiske malerier

Amedeo Modiglianis malerier

Foto: Angel Films