Before the Flood

Before the Flood Lærer

Hjem

Elevark

Om filmen

Den verdenskendte amerikanske skuespiller Leonardo DiCaprio har i mange år været en engageret miljøforkæmper og deltaget ivrigt i klimadebatten. I 2014 blev DiCaprio udnævnt som FN’s fredsambassadør for klimaændringer, og det er i denne sammenhæng, at vi følger hans arbejde og mission: at verdenssamfundet skal reagere på den klimakrise, der har været tydelig i efterhånden mange år.

DiCaprio rejser verden rundt for at se på de konsekvenser, klimaforandringer og miljøkatastrofer resulterer i. Det fører ham bl.a. forbi Grønland, Kina og Indien. Samtidig opsøger han politiske bannerførere på klimaområdet og møder forskere, der beskriver baggrunden for og resultatet af den globale opvarmning og de medfølgende klimakonsekvenser.

Filmen havde premiere på Toronto International Film Festival i 2016 og vandt bl.a. prisen som årets dokumentarfilm ved Hollywood Film Awards. Det vil være oplagt at arbejde tværfagligt med filmen i fagene biologi, geografi og samfundsfag – og eksempelvis et godt udgangspunkt for den fælles naturfagsprøve i 9. klasse.

Foto: Filminstituttet

Filmens credits

Titel: Before the Flood
Produktionsland og -år: USA, 2016
Instruktion: Fisher Stevens
Længde: 96 minutter
Distribution: Det Danske Filminstitut
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn u. 7
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Leonardo DiCaprio (filmens fortæller og FN-ambassadør)
Ban Ki-moon (FN’s generalsekretær)
Barack Obama (amerikansk præsident)
Michael E. Mann (klimaforsker)

Før I ser filmen

’Before the Flood’ er en forholdsvis kompliceret dokumentarfilm, der kræver fuld opmærksomhed fra eleverne. Selvom filmen kredser om det samme tema, bliver man præsenteret for et væld af udsagn om de konsekvenser og årsager, der ligger bag klimaforandringerne.

Det er derfor ikke en film, man som lærer kan anvende uden for- eller efterbearbejdning. Først og fremmest er det nødvendigt med et vist kendskab til de begreber og termer, der bliver brugt i løbet af filmen, for at man kan få fuldt udbytte af de mange forklaringer, analyser og betragtninger. Dernæst er det en film, der efterlader publikum med et behov for at agere og reflektere over, hvad man selv kan foretage sig for at påvirke klimaet og miljøet positivt.

Tal gerne om de klimaforandringer, som eleverne kender til, og præsentér dem for de mest anvendte terminologier. Fx bør eleverne have indsigt i fossile brændstoffer, kuldioxid, biodiversitet, vedvarende energikilder og FN, hvis de skal have glæde af filmens udsagn og fortælling.

I biologi er det vigtigt, at eleverne er fortrolige med begreberne carbon-kredsløb, økosystem og biodiversitet, inden de ser ’Before the Flood’. Derfor er elevarket opdelt i henholdsvis før, under og efter filmen.

Foto: Filminstituttet

Handlingsreferat

Filmen starter med DiCaprios fortælling om sin barndom og opvækst. Over hans vugge hang det tredelte maleri ‘Lysternes have’, malet af Hieronymus Bosch omkring år 1500. Maleriet viser livet på Jorden i tre paneler. I det første får vi historien om Adam og Eva, i det midterste verden, som den på mange måder ser ud nu (med dødssynderne symbolsk placeret i værket), og i den sidste del en dommedagsvision, hvor konsekvenserne af menneskets synder har ødelagt Jorden.

Resten af anslaget består af en række hurtige tv-klip, der med og uden speak introducerer verdens klimaproblemer. Vi følger herefter DiCaprios udnævnelse som FN-ambassadør og hører mediernes reaktioner på det. DiCaprio er sideløbende i filmproduktion på Oscar-vinderen ’The Revenant’. En historisk film, der også forholder sig til problematikken omkring menneskets forhold til og behandling af naturen og miljøet.

Vi får beskrevet, hvordan udvinding og afbrænding af fossile brændstoffer er med til at ødelægge miljøet og skabe enorme mængder af CO2. Igennem DiCaprios øjne ser vi, at kolossale områder bliver udnyttet til at udlede og udskille olie. DiCaprio fortæller, hvordan han som 25-årig for første gang blev opmærksom på problematikken omkring den globale opvarmning. Den daværende vicepræsident, Al Gore, der selv var og er en meget aktiv miljøforkæmper, definerede det for DiCaprio på denne måde: ”Alle vores transportsystemer, måden vi producerer vores mad på, bygger vores byer – næsten alt, vi lukker ud, er kuldioxid, CO2. Og det fører til klimaforandringer. Polernes islag vil smelte, havene vil begynde at stige, der vil forekomme farligere vejrmønstre, oversvømmelser, tørker, skovbrande.”

Se klip:

For at finde svaret på, hvor meget skade vi har gjort, og hvad vi kan gøre for at ændre det, bevæger DiCaprio sig ud i verden de næste to år. Vi kommer over Polarcirklen, hvor en lokal jæger kan fortælle om isen, der smelter og forsvinder ud i verdenshavene – og at man i 2040 vil kunne sejle over Nordpolen. Konsekvensen vil bl.a. betyde, at storbyer kommer under vand, og selvom 97 % af alle klimaforskere advarer, bliver der stadig kæmpet for at få politikerne med. Det skyldes især lobbyisme, misinformationskampagner og politikere, der er i lommen på brændstof-industrien; en industri, som har store økonomiske interesser i at fastholde brugen af fossile brændstoffer på verdensplan.

DiCaprio besøger Kina, der på trods af andre store problemer har formået at vende den politiske udvikling og gøre meget mere ud af at skabe vedvarende energi. I Indien er det stadig den manglende strøm, der udgør det største miljøproblem. Men en indisk miljøekspert efterspørger også, at det amerikanske folk går forrest som nogle af de allerstørste klimasyndere. I udviklingslande som Indien frygter hun, at de fattige snart vil bukke under for klimaforandringerne, mens de rige kun vil overleve de første bølger af forandringer.

På 30 år er 50 % af koralrevene blevet ødelagt på grund af udledningen af CO2. Da omkring en milliard mennesker er afhængige af fisk fra kysterne, er det både et kæmpe problem for økosystemet og de mange udviklingslande, hvor befolkningen er afhængige af fiskeri.

Økosystemet og biodiversiteten er også truet i Indonesien, hvor regnskoven i Sumatra bliver brændt ned, bl.a. for at lave billig palmeolie, der findes i rigtig mange fødevarer. At ændre spisevaner er derfor en mulighed for at påvirke miljøet. Udover en ikke-eksisterende biodiversitet i de store palmeplantager rydder man store arealer af regnskov til opdræt af kvæg. 10-12 % af al CO2-udledning kommer fra produktionen af oksekød.

Foto: Filminstituttet

Filmen runder af med et forsigtigt håb for fremtiden. Produktionen af giga-batterier kan muligvis hjælpe med at mindske CO2-udledningen og gøre en forskel i udviklingslandene. En amerikansk politiker foreslår afgifter på CO2, og et klimatopmøde i FN resulterer i, at alle verdens lande bliver enige om at nedsætte CO2-udslippet. Det betyder dog ikke, at problemerne forsvinder – men som den tidligere amerikanske præsident Obama siger, så kan det måske ændre noget, før det bliver katastrofalt.

Til sidst kommer DiCaprio med et ønske fra talerstolen i FN: ”Vi kan lykønske hinanden i dag, men det betyder ikke noget, hvis I returnerer til jeres lande og glemmer at prøve mere end lovet ved denne historiske aftale. Efter 21 års debatter og konferencer er det nu tid til at stoppe snakken, ikke flere undskyldninger, ikke ti års studier til, ikke flere tilladelser til fossile brændstof-firmaer, så de kan manipulere og diktere videnskaben og politikker, der påvirker vores fremtid. Verden ser med nu. I bliver enten hyldet af fremtidige generationer eller talt ned om. I er det sidste, bedste håb, Jorden har. Vi beder jer om at beskytte den, ellers bliver vi, og alle levende ting, vi holder af, historie.”

Foto: Filminstituttet

Se klip:

Faglige mål

Samfundsfag efter 9. klasse

Kompetenceområde: Politik
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger

Eleven kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse (færdighedsmål)
Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse (vidensmål)
Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger (færdighedsmål)
Eleven har viden om mediers betydning for politik (vidensmål)
Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Økonomi
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien

Eleven har viden om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst (vidensmål)

Kompetenceområde: Samfundsfaglige metoder
Kompetencemål: Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder

Eleven har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og struktur (vidensmål)

Biologi efter 9. klasse

Kompetenceområde: Undersøgelse
Kompetencemål: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion på miljøforandringer (færdighedsmål)
Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper (vidensmål)

Kompetenceområde: Perspektivering
Kompetencemål: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder (færdighedsmål)
Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet (færdighedsmål)
Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger (færdighedsmål)
Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt (færdighedsmål)

Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi

Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation (færdighedsmål)
Eleven har viden om ord og begreber i naturfag (vidensmål)

Fag og temaer

Samfundsfag: FN, forbrugerne og forbryderne

’Before the Flood’ giver indblik i konsekvenserne af klimaforandringerne og den forbrugskultur, som verdenssamfundet i dag må se i øjnene. I et samfundsfagligt perspektiv beskæftiger filmen sig med FN, og hvordan organisationen bruger sin magt på at vende udviklingen. Men filmen viser også, at FN’s fokus og arbejde slet ikke er nok. Pilen peger på os selv som forbrugere, der kan, må og skal ændre adfærd, hvis vi skal stoppe konsekvenserne af den måde, vi har behandlet klimaet på. Desuden peger filmen mod magthaverne. Ikke bare politikerne, men også medierne og topfolk i brændstofindustrien. De samfundsfaglige vinkler kan med andre ord inddeles i tre kategorier: FN, forbrugerne og forbryderne.

I filmens start og slutning ser man, hvordan FN samles, opererer og arbejder, bl.a. i forbindelse med udnævnelsen af Leonardo DiCaprio som FN's budbringer for fred. Det er ikke et indgående portræt af FN som organisation, men fungerer fint som en visualisering af de problematikker, organisationen arbejder med. I forlængelse af filmen er det oplagt at gå i dybden med FN’s opbygning og arbejde – og have særligt fokus på FN’s verdensmål, hvor klimaforandringerne spiller en væsentlig rolle. I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som der skal arbejdes på at indfri frem til år 2030. Heriblandt klimamål 13: handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Det er på mange måder det mål, som ’Before the Flood’ forsøger at synliggøre nødvendigheden af.

Filmen adresserer også forbrugerne og deres forbrugsmønstre, som spiller en uheldig rolle i de katastrofale klimaforandringer. Det har bl.a. stor betydning, hvordan vi transporterer os selv, hvordan vi producerer mad, hvad vi producerer, og hvor og hvordan vi bosætter os. Store dele af filmen taler i overskrifter, men den leverer også konkrete budskaber, fx i forhold til vores massive overforbrug af oksekød. ’Before the Flood’ er derfor et godt afsæt for at kigge indad og diskutere, hvad vi som enkeltindivider kan gøre for at ændre verden.

Men hvem er så de egentlige forbrydere, hvis vi ikke skal pege fingre af os selv? ’Before the Flood’ giver et meget fint billede på, hvorfor politikere kan have interesse i at vende ryggen til problemerne – og i nogle tilfælde modsige dem med misinformationskampagner. I forhold til sidstnævnte er medierne en problematisk medspiller. Det er derfor vigtigt at få talt om det medieskabte billede af situationen og holde det op imod begreber som lobbyisme og medier som den fjerde statsmagt.

Biologi

Filmen er detaljeret og veldokumenteret i forhold til de klimaforandringer, verden står over for. Fra Nordpolen, over USA til Indien bliver problemstillinger, forklaringer og fremadrettede konsekvenser udfoldet for seeren. Med den globale opvarmning som omdrejningspunkt bygger temaerne direkte på en række naturvidenskabelige begreber og forståelser. Derfor kan filmen kobles til en række begreber og processer, som eleverne skal kende til og kunne forklare i slutningen af 9. klasse.

’Before the Flood’ er oplagt at bruge i et eller flere af de fællesfaglige fokusområder, som eleverne kan trække til naturfagsprøven i 9. klasse: Bæredygtig energiforsyning på lokal og global plan, Den enkelte og samfundets udledning af stoffer og Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Derudover kan filmen bruges som fælles opsamling i slutningen af 9. klasse, fordi flere af fokusområderne er i spil. Desuden er der fokus på og perspektivering til flere af de fagfaglige emner i biologi, som bl.a. økosystemer og biodiversitet, evolution, landbrug, havet, skoven, fotosyntese og respiration.

Med en forståelse for de naturfaglige begreber vil eleverne være klædt på til at undersøge filmens problemstillinger. De vil kunne arbejde med konsekvenserne af egne handlinger og muligheder for ændring af forbrugsvaner. Denne ”kiggen indad” bliver understøttet af dokumentarens direkte henvendelse til os som forbrugere: Vi er nødt til at træffe nogle nye miljøbevidste valg i vores hverdag – selvfølgelig i samspil med ambitiøse og globale målsætninger politisk.

Filmfaglige vinkler

Filmens anslag

Anslaget er et vigtigt filmisk element, da det præger vores holdning til indholdet – næsten som et førstehåndsindtryk af en person. Instruktøren har derfor tænkt ekstra meget over åbningen, som skal overbevise os om troværdigheden af det, vi ser, og slå filmens dramatiske grundtone an. Ved at analysere anslaget får eleverne både en klar fornemmelse af temaet, og hvad de skal mene om problemstillingen fra begyndelsen.

Filmens anslag er Leonardo DiCaprios barndomserindring om maleriet over hans seng: ’Vellystens have’ af Hieronymus Bosch. I et roligt klippetempo svæver vores øjne hen over det tredelte maleri, imens DiCaprios voiceover flytter vores fokus fra den uskyldige barndom til nutidens massive klimaproblematikker. Maleriets budskaber og motiver sætter tonen for filmens tema og bliver afsluttet med følgende sætning: ”Et paradis, der er blevet ødelagt og knust”. Undervejs er der krydsklip til DiCaprio, der er på vej ind i FN-bygningen før sin udnævnelse til ambassadør.

Herefter kommer filmens credits og titel tilsat underlægningsmusik og asynkron lyd i form af torden. Det følgende minut bliver vi som seere bombarderet med sanseindtryk i et utrolig højt klippetempo. Billederne er primært filmet i total og supertotal, da det handler om miljøet og ikke det enkelte menneske. De viser os en verden i brand og forfald, mens speakerstemmen kommenterer med bekymrende profetier og voldsomme effektlyde.

Anslaget peaker i et øjebliks stilhed, hvor kameraet tilter op ad en tænksom DiCaprio. Hovedpersonen sidder i FN-bygningen og gør klar til sin udnævnelse og tale for hele FN.

Foto: Filminstituttet

Dokumentarfilmen som genre

For at eleverne skal kunne forholde sig til mediet som politisk redskab, skal de først og fremmest forstå filmens genre. Det er en udbredt misforståelse, at dokumentarfilm er en en til en-gengivelse af virkeligheden. Tværtimod leger dokumentarfilm lige så meget med fremstillingen af indholdet som alle andre film. At forstå genren er dermed led i en kritisk stillingtagen til selve mediet.

I korte træk kan man definere en dokumentarfilm som en genre, der beskæftiger sig med fakta frem for fiktion. Det betyder, at filmen som udgangspunkt altid vil forsøge at give et sandfærdigt billede af virkeligheden. Men som publikum skal man fortsat være bevidst om, at der gemmer sig en fortæller bag. En, der vil frem med sin fortælling, sit budskab eller en problematisering af noget.

Som en af de første danske dokumentarister, Theodor Christensen, sagde: ”Dokumentarfilm er ikke virkelighed. Det er ikke billeder af en handling, men handling i billeder”. Det gælder også i ’Before the Flood’, hvor dokumentaristen Fisher Stevens’ syn på verden påvirker filmens samlede udsagn. Det er Stevens bearbejdning af virkeligheden, som vi møder. Stevens har (med god grund) valgt, hvad vi skal se og høre i løbet af den halvanden time, filmen varer; at det skal være små historier, der både synliggør problematikken og forfærder os nok til, at vi vil tage stilling og affære efter filmen. Instruktøren har nøje udvalgt de personer, der skal forklare os, hvilken situation verdenssamfundet befinder sig i. Han har valgt dem med omhu og fremstillet dem i sympatiske situationer, så vores tillid og anerkendelse til dem forbliver intakt. Filmens fortæller og omdrejningspunkt, Leonardo DiCaprio, er selvsagt også valgt, fordi han har star quality – det, man i reklameverdenen kalder for ”idolknebet”.

Foto: Filminstituttet

‘Before the Flood’ er på mange måder en klassisk dokumentarfilm, der vil oplyse og informere – og benytter sig af mange typiske fortælleelementer fra genren. Billedsiden udtrykker dokumentaristens budskab og holdninger, fx i indledningens klippestil, hvor konsekvenserne af verdens deroute kommer til udtryk for seeren. Når advarselslamperne skal blinke hos publikum, eller der er bad guys i billedet, foregår det på samme måde; i en hastig fortællestil, hvor det ene udsagn tager over efter det andet. Omvendt går fortælletempoet ned, når DiCaprio tager sig tid til at spørge og finde svar igennem forskellige interviews. Eksempelvis i scenen ved Det Hvide Hus, hvor DiCaprio taler med præsident Obama om klimaproblematikken. Leonardo DiCaprio fungerer som filmens fortæller. Når han ikke er i billedet, anvender filmen voice over, hvilket er med til at binde billederne sammen. Uanset om DiCaprio er på Grønland, ved Det Hvide Hus eller i regnskoven, er vi aldrig i tvivl om, at dette er hans personlige fortælling.