Søg

Film

Mere end 2000 film til dine fag

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer til kort-, dok og spillefilm

Film-X

Skab film i profesionelle rammer

Med skolen i biografen

Landsdækkende skolebioordning

Filmleksikon

Opslagsværk om filmsprog

Filmpædagogik

Filmpædagogiske ressourcer
Det Danske Filminstituts website Se alle DFI's universer
Søg i klassetrin og fag
til
0 resultater fundet

Krig, konflikt og kammerater elev

Hjem

Elevopgaver

Fag: Dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Niveau: 6.-9. klasse

Formål

I skal:

  • Tale om filmens konflikter og tage stilling til filmens præmis 
  • Undersøge og forstå organisationen UNICEF, Børnekonventionen og FN’s verdensmål
  • Sætte filmens virkemidler og dramaturgi i relation til temaet 
  • Blive klogere på mediernes rolle i politiske problemstillinger                                        

1. Olegs krig

Fælles i klassen

Start med at tale om filmen i fællesskab, så alle kan huske de vigtigste detaljer. Forsøg at finde frem til de vigtigste detaljer – og de informationer, som vi får om Olegs liv i det østlige Ukraine.

Brug evt. disse understøttende spørgsmål:

  1. Hvad kendetegner det liv, som Oleg lever?
  2. Hvordan adskiller Olegs liv sig fra det, danske børn lever?
  3. Hvordan fornemmer I, at Oleg har det – indeni og udenpå?
  4. Hvordan er krigen til stede i filmen – og i Olegs liv?
  5. Var der noget, som overraskede jer – eller som I ikke forstod?
  6. Hvordan kunne man se, at det var en dokumentarfilm?
  7. Fætteren (Yarik) vælger at flytte tilbage til Olegs bedstemor trods alle farerne ved fronten: Hvorfor tror I, at han ønsker det? 


To og to

  1. Læs og sæt jer ind i Børnekonventionen. Snak med sidemanden om, hvilke af konventionens artikler I mener, ikke bliver overholdt i Olegs liv. 
  2. Gennemgå efterfølgende jeres svar i klassen. Har I tænkt på de samme artikler?
  3. Tal herefter sammen om de forskelle, der er på det liv, som I lever, og som Oleg lever. 

Kan I få øje på forskelle og uligheder? Hvad er de største forskelle? Udvælg tre bud, som I skriver ned og argumenterer for. 

Præsentér dem for resten af klassen.  

Foto: Filminstituttet

Individuel opgave

Skriv ”Olegs dagbog”, sådan som du forestiller dig, at den må tage sig ud. 

Tag udgangspunkt i en af de centrale scener: 
Det kunne fx være den dag, hvor de i skolen lærer, hvordan de skal agere, hvis de skal søge beskyttelse (se filmklip 00:09:50-00:11:07):

Eller den dag, hvor de slår frøer ihjel sammen med Kostya (se filmklip 01:18:49-01:21:00):

Forsøg at forstå, hvordan det må være at være Oleg, imens du skriver: 
Skriv om de tanker om krigen, som du forestiller dig, at han må have. 

2. UNICEF og Børnekonventionen 

Gruppearbejde

FN er den største og vigtigste organisation i international politik. UNICEF blev oprettet af FN i 1946 og er i dag verdens største børneorganisation, der arbejder hvert eneste sekund på at redde liv, skabe udviklingsmuligheder og sikre rettigheder for alle klodens børn. 

Børnekonventionen er det ”regelsæt”, som UNICEF arbejder ud fra – og som er udformet af FN. Konventionen består af en række artikler, der slår fast, at alle børn i verden har de samme rettigheder. 

Jeres opgave er at sætte jer ind i UNICEF. I skal finde frem til baggrunden for UNICEF’s tilblivelse og hovedformålene i UNICEF’s arbejde. I skal derudover se nærmere på organisationens mærkesager, fokusområder og relation til FN’s verdensmål (se video med UNICEF’s nationalchef her, og læs evt. afsnittet ’UNICEF’s arbejde og FN’s verdensmål’ her).

I skal præsentere jeres arbejde i et kreativt produkt, der enten kan være:

  • En film
  • En planche
  • En model
  • En skærmpræsentation 
    (fx Powerpoint, Google slides, Prezi eller Canva)

I jeres research skal I dykke ned i Børnekonventionen og udvælge tre artikler, som I fokuserer på. Det er vigtigt, at I beskriver og forklarer artiklernes betydning – og samtidig giver eksempler på deres relevans i Danmark og andre dele af verden. 

3. I krigens virkelighed: Fokus på dokumentarfilmgenren 

Gruppearbejde

‘Olegs krig’ er en dokumentarfilm. Det betyder, at filmen handler om virkeligheden og forsøger at give et troværdigt billede af netop virkeligheden. Men en filminstruktør vil altid forsøge at påvirke publikum ved at synliggøre informationer og oplysninger, som instruktøren selv mener, skal træde tydeligt frem. 

For at nå frem med de budskaber og holdninger benytter filminstruktøren sig af mange forskellige filmiske virkemidler – og typiske fortælleteknikker i dokumentarfilm. Det kan være kameraføringen, der fokuserer på særlige elementer. Eller personer og klipning, der pludselig falder i tempo, sådan at vi kan dvæle ved Olegs reaktioner og følelsesudtryk. 

I den følgende opgave skal I gense to klip fra ‘Olegs krig’. De er eksempler på, hvor forskelligt instruktøren kan formidle sin fortælling. 

Gense filmens anslag (se filmklip 00:18-03:37):

  • Hvilke filmiske virkemidler er der brugt i filmens allerførste klip?
  • Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at starte med et klip, der ikke har noget med Olegs liv at gøre?
  • Hvordan virker det på jer – og hvordan virker det på jeres opmærksomhed?
  • Hvilken effekt har den pludselige stilhed efter eksplosionen?
  • Hvad står der i informationerne om krigen – og hvilken stemning sætter underlægningsmusikken jer i?
  • Hvordan hænger filmens billeder sammen med det, der bliver fortalt?
  • Hvordan skildres Olegs liv sammen med bedstemoren i de indledende klip? Hvordan er klippetempoet og billedbeskæringen – og hvorfor er de valgt?
  • Hvordan tror I, at I havde opfattet filmen, hvis den var startet med klippet ved økseblokken i stedet for vejeksplosionen?

Gense denne scene (se filmklip 01:00:26-01:01:17):

Skab film om ulighed og konflikt

Fag: Dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Niveau: 6.-9. klasse

CASE 1: ER DET FYRVÆRKERI IKKE ULOVLIGT?

I er tre klassekammerater, der hænger ud efter skole. 

En af jer har skaffet noget ulovligt fyrværkeri og vil have de to andre med til at lave hærværk. En af jer er virkelig bange for at være med, mens den sidste er rigtig meget i tvivl.

  • Indledende replik: ”Er det der fyrværkeri ikke ulovligt?”

HVEM? – Spørgsmål til personerne:

  • Hvorfor vil en person gerne fyre det ulovlige fyrværkeri af?
  • Hvorfor er en person bange?
  • Hvad vælger den person, der er i tvivl?
  • Overvej, om der skal være en ”leder” i gruppen – og hvordan magtbalancen er mellem de tre personer.

HVAD? – Spørgsmål til handlingen:

  • Hvordan prøver personen med fyrværkeriet at få de andre til at være med?
  • Hvordan kan den person, der er bange, undgå at være med?
  • Og prøver personen at stoppe de andre?
  • Bliver de uvenner undervejs?
  • Hvad ender de med at gøre? 

HVOR? – Spørgsmål til filmens location:

  • Hvor foregår jeres film? Skal det fx være et sted, hvor der er fare for, at I bliver opdaget, eller hvor I planlægger i ro og mag.
  • Vil I bruge mere end én location? Hvilken – og hvorfor?
  • Idéer til locations: cykelskur, trappeopgang, garderobe

HVORDAN? – Spørgsmål til filmens virkemidler:

  • Hvordan kan man vise uden ord, hvem der har magten i gruppen?
  • Hvilke situationer skal I lave totalbilleder af (til at skabe overblik), og i hvilke situationer vil I filme nærbilleder (til at vise følelser)?
  • Hvordan vil I sikre jer, at publikum lever sig ind i hovedpersonens perspektiv? Kan kameraet og lydene hjælpe med dette?
  • Hvordan skal stilen i filmen være? Realistisk (som i dokumentarfilmen ’Oleg’s Krig’) eller mere dramatisk (som i en spændingsfilm). Hvad passer bedst til jeres fortælling?

For at skabe stilen skal I overveje, hvordan I vil bruge fx lys, farver, rekvisitter. Om klipningen fx skal være hurtig/langsom, og om der skal tilføres musik og/eller effektlyde.

CASE 2: HVORFOR REJSTE DIN FAR?

I er tre venner, der taler sammen i frikvarteret. En af jer (A) har en far, der lige er blevet udstationeret til et konfliktområde, og A er meget bange for, at der vil ske ham noget. De to andre tænker, at det hjælper at tale om det, og er samtidig nysgerrige.

  • Indledende replik: ”Hvorfor meldte din far sig egentlig til at tage i krig, når det er så farligt?”

HVEM? – Spørgsmål til personerne:

  • Tal om, hvad der får voksne til at rejse til konfliktområder langt væk fra deres familier. 
  • Hvilke argumenter har de?
  • Hvilke følelser har A? Er A kun bange? Eller også vred på sin far? Stolt af ham? Andet?
  • Hvordan har de to klassekammerater det med situationen? 
  • Hvorfor kan det være svært at gøre det ”rigtige” for at hjælpe?

HVAD? – Spørgsmål til handlingen:

  • Hvordan reagerer A på spørgsmålet fra sine klassekammerater? 
  • Måske bliver de to kammerater uenige om, hvordan man bedst kan hjælpe A?
  • Hvordan vil I vise, hvad farens beslutning betyder for A’s hverdag?

HVOR? – Spørgsmål til filmens location:

  • Hvor foregår jeres film? Skal det fx være et sted, hvor der er mennesker omkring jer eller et mere øde sted.
  • Vil I bruge mere end én location? Hvilken – og hvorfor?
  • Idéer til locations: kantine, klasseværelse, toiletbås

HVORDAN? – Spørgsmål til filmens virkemidler:

  • Hvordan kan I vise følelserne, der kan være svære at sige højt?
  • Hvilke situationer skal I lave totalbilleder af (til at skabe overblik), og i hvilke situationer vil I filme nærbilleder (til at vise følelser)?
  • Hvordan vil I sikre jer, at publikum lever sig ind i hovedpersonens perspektiv? Kan kameraet og lydene hjælpe med dette?
  • Hvordan skal stilen i filmen være? Realistisk (som i dokumentarfilmen ’Oleg’s Krig’) eller mere dramatisk (som i en spændingsfilm). Hvad passer bedst til jeres fortælling?

For at skabe stilen skal I overveje, hvordan I vil bruge fx lys, farver, rekvisitter. Om klipningen fx skal være hurtig/langsom, og om der skal tilføres musik og/eller effektlyde.

CASE 3: HVORFOR HAR DU FÅET EN TRUSSEL?

En person står bekymret og kigger på sin mobil – der er lige kommet en besked ind med en trussel. To klassekammerater kommer forbi og spørger ind til, hvad der er sket.

  • Indledende replik: ”Hey, du er helt bleg! Er du okay?”

HVEM? – Spørgsmål til personerne:

  • Hvilke følelser og tanker rammer personen, der får en trussel?
  • En af kammeraterne reagerer voldsomt og tager truslen meget alvorligt.
  • Den anden kammerat tager det ikke rigtig alvorligt og synes bare, at personen skal ignorere truslen.

HVAD? – Spørgsmål til jeres handling:

  • Hvem har sendt en trussel og hvorfor?
  • Hvilken trussel har personen fået? (Fx om vold, overvågning, deling af private billeder, andet).
  • Hvordan reagerer de tre personer forskelligt på truslen?
  • Hvad gør de med truslen?
  • Hvad tænker I, ville være det rigtige at gøre i denne situation?
  • Bliver konflikten løst i jeres film?

HVOR? – Spørgsmål til filmens location:

  • Hvor foregår jeres film? Skal det fx være et sted, hvor der er mennesker omkring jer eller et mere øde sted.
  • Vil I bruge mere end én location? Hvilken – og hvorfor?
  • Idéer til locations: bænk – ude eller inde, kælder, toiletbås

HVORDAN? – Spørgsmål til filmens virkemidler:

  • Hvilke situationer skal I lave totalbilleder af (til at skabe overblik), og i hvilke situationer vil I filme nærbilleder (til at vise følelser)?
  • Hvordan vil I sikre jer, at publikum lever sig ind i hovedpersonens perspektiv? Kan kameraet og lydene hjælpe med dette?
  • Hvordan skal stilen i filmen være? Realistisk (som i dokumentarfilmen ’Oleg’s Krig’) eller mere dramatisk (som i en spændingsfilm). Hvad passer bedst til jeres fortælling?

For at skabe stilen skal I overveje, hvordan I vil bruge fx lys, farver, rekvisitter. Om klipningen fx skal være hurtig/langsom, og om der skal tilføres musik og/eller effektlyde.

CASE 4: HVOR KOMMER DU FRA?

En af jer er ny elev i klassen. Jeres lærer har lige fortalt klassen, at den nye elev lige er flyttet hertil sammen med sin far og lillebror, og at alle skal tage godt imod den nye elev. I frikvarteret kommer to fra klassen hen for at snakke med den nye elev. De er nysgerrige efter at finde ud af, hvor personen kommer fra.  

  • Indledende replik: ”Hvor kommer du egentlig fra?”

HVEM? – Spørgsmål til personerne:

  • Den nye person i klassen har ikke lyst til at virke alt for anderledes ud fra sin baggrund, men vil samtidig gerne lære sine nye klassekammerater at kende.
  • Denne ene klassekammerat er den meget åbne type, der synes, man skal tale ligeud om tingene – det er meget nemmere.
  • Den anden klassekammerat er mere privat og synes ikke, man skal blande sig i andres sager – især ikke, når man ikke kender hinanden så godt.

HVAD? – Spørgsmål til handlingen:

  • Tal om, hvilken baggrund den nye person kan have (fx at personen kommer fra et andet land, er på flugt, eller at familien er flyttet til en ny by, efter at forældrene er blevet skilt osv.).
  • Fortæller den nye i klassen sandheden om sin baggrund?
  • Hvordan reagerer de to klassekammerater på forklaringen?
  • Hvilke konflikter kan opstå mellem personerne?
  • Tal om, hvordan man kan få en ny klassekammerat til at føle sig som en del af fællesskabet.
  • Skal filmen ende med, at de bliver gode venner?

HVOR? – Spørgsmål til filmens location:

  • Hvor foregår jeres film? Skal det fx være et sted, hvor der er mennesker omkring jer eller et mere øde sted.
  • Vil I bruge mere end én location? Hvilken – og hvorfor?
  • Idéer til locations: trappeopgang, skolegård, bænk – ude eller inde

HVORDAN? – Spørgsmål til filmens virkemidler:

  • Hvordan kan I vise personernes følelser i billederne uden at bruge replikker?
  • Hvilke situationer skal I lave totalbilleder af (til at skabe overblik), og i hvilke situationer vil I filme nærbilleder (til at vise følelser)?
  • Hvordan vil I sikre jer, at publikum lever sig ind i hovedpersonens perspektiv? Kan kameraet og lydene hjælpe med dette?
  • Hvordan skal stilen i filmen være? Realistisk (som i dokumentarfilmen ’Oleg’s Krig’) eller mere dramatisk (som i en spændingsfilm). Hvad passer bedst til jeres fortælling?

For at skabe stilen skal I overveje, hvordan I vil bruge fx lys, farver, rekvisitter. Om klipningen fx skal være hurtig/langsom, og om der skal tilføres musik og/eller effektlyde.