Om filmen 

Hollands første stopmotion-spillefilm, ’Øf!’, er både sjov, underfundig og alvorlig. Den tilslutter sig en række imponerende stopmotion-film, der blandt andet tæller den norske ’Bjergkøbing Grand Prix’, Tim Burtons ’The Nightmare Before Christmas’ og Aardman-studiernes ’Walter og Trofast’, ’Flugten fra hønsegården’ og ’F for får’. Alle karaktererne, kulisserne og rekvisitterne er lavet fysisk og filmet med et kamera frame by frame. Det betyder, at der er lavet et godt stykke over 100.000 billeder til filmen.

Filmens credits

Titel: Øf!
Originaltitel: Knor 
Produktionsland og -år: Holland og Belgien, 2022
Instruktion: Mascha Halberstadt
Længde: 70 min.
Forlæg: Tosca Menten
Manuskriptforfatter: Fiona van Heemstra
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under 7 år 

Medvirkende (danske stemmer):
Hovedpersonen (Bea): Anna Frederikke Zhelder
Skurken (Bedstefar Thorvald): Peter Zhelder
Beas mor (Malene): Christiane Gjellerup Koch
Beas ven (Theo): Bjarni Gislason

Forforståelse

Flere af karaktererne gemmer på hemmeligheder. Det gør, at omgivelserne ikke forstår deres handlinger.

Tag en snak i klassen om:

• Hvad er tillid?
• Hvordan får man den?
• Hvordan kan man miste den?

Filmen rummer scener om at spise grønt og ikke slagte dyrene. Bea nævner også, at hun er vegetar.

Tag også en snak om:

• Hvad vil det sige at være vegetar?
• Hvilke grunde kan der være til, at man er vegetar?
• Hvad er antibiotika?
• Hvad betyder barbarisk?

Thorvald læser en seddel på køleskabet med Beas fødselsdagsønsker på. Første ønske er “puppy”. Det kan være en god idé at fortælle eleverne, at det betyder hundehvalp.

Foto: 'Øf!' (2023) / Viking Film.

Filmen starter i et flashback 25 år tilbage i tiden. De to rivaliserende pølsemagere Thorvald og Flæsk kommer op at slås til byens store pølsekonkurrence, og som følge deraf må de ikke deltage i konkurrencen igen før det store 100-årsjubilæum 25 år senere …

Bea er vegetar og bor med sin familie i et lille hus i en forstad. Hun ønsker sig en hundehvalp overalt i verden, men kan ikke få en, fordi hendes far har allergi. En dag får de besøg af Beas morfar, Thorvald. Bedstefar håber, han kan bliver boende hos dem noget tid. Han virker rar, men forstyrrer også den gode stemning i huset. Især Beas mor, Malene, er ikke begejstret for hans besøg, men han indtager også skuret, som Bea og hendes ven Theo bruger som klubhus. 

Thorvald forsøger at bløde stemningen lidt op, og da Bea fylder ni år, giver han hende den søde og nuttede gris Øf. Beas forældre er skeptiske og går kun med til at beholde Øf, hvis hun opdrager grisen som en hund. Men det er ikke kun forældrenes manglende begejstring, der er en trussel mod familiens nye kæledyr. 

Bedstefar har skumle planer, han vil i al hemmelighed fede grisen op, så han kan bruge den til at lave pølser til 100-årsjubilæet for den store pølsekonkurrence. Heldigvis bliver Thorvalds planer afsløret kort før konkurrencen, og i en hektisk afslutning må Beas familie forhindre morfaren i at lave Øf om til grillpølser. Det lykkes familien at forpurre slagtningen, og filmen ender i stedet med, at Bea det efterfølgende år vinder pølsekonkurrencen med grønsagspølser – med Øf ved sin side.

Foto: 'Øf!' (2023) / Viking Film.

Spørgsmålene til temaerne læses højt af læreren. Eleverne får 1-2 minutter til at snakke sammen med sidemakkeren og overveje deres svar. Herefter samler læreren op og skriver svarene på tavlen.

Tillid

Tillid handler om at turde stole på og have forventninger til hinanden. Malenes tillid til faren, Thorvald, mangler, fordi han rejste fra hende, da hun var lille. Bea og Theo er også mistroiske, fordi han kommer og overtager deres frirum, det lille skur i haven. Især Theo synes, der er noget lusket ved ham, hvilket han  får bekræftet, da han spørger ind til kufferten under sengen. Det kræver en del af Thorvald at få opbygget tilliden, men det lykkes ham delvist. Theo kommer dog ikke til at stole på Thorvald, og da Malene fortæller Bea om hans fortid som slagter, er der ingen tvivl. Tilliden er brudt.

To og to og i klassen
 
Tag en snak om følgende spørgsmål:

• Hvad betyder det at have tillid til nogen?
• Har Bea og Theo tillid til hinanden?
   
• Hvorfor begynder Bea at få tillid til Thorvald?
• Hvornår opdagede du, at Thorvald ville lave pølser af Øf?
• Hvornår mister Bea tilliden til Thorvald?
   
• Kan Øf have tillid til nogen, når den er et dyr? Kom med eksempler.
• Er der nogen, der mister tilliden til Bea?
• Har du prøvet at miste tilliden til nogen?
• Da Thorvald kommer på besøg, gemmer Beas mor Malene sig. Hvorfor gør hun det?
   

Forholdet til dyr

Filmen kredser om vores forhold til dyr. Det er tydeligt, at Bea kan lide dyr, og som vegetar har hun en stærk holdning til at spise dem – en holdning, hun deler med sin mor. Thorvald repræsenterer den anden side, der ser dyrene som nyttedyr og derfor ikke har noget problem med at spise kød. Det er til gengæld gennem dyrene, at Thorvald vinder Beas tillid; først med sneglecurling og dernæst den lille grisling. Thorvald har et klart sigte med at forære Bea Øf, men han ønsker måske, at den skal have et godt liv indtil da. Hans opførsel viser dog noget andet, når han taler om og til Øf. Det er tydeligvis ikke vigtig for ham, at grisen lever et lykkeligt liv. Nærmere at han får de bedste pølser ud af den, så han kan vinde konkurrencen.

To og to og i klassen 

Tag en snak om følgende spørgsmål. Spørg ind til, hvordan eleverne konkret kan se det i filmen.

• Hvordan har Bea det med dyr?
• Hvorfor skælder Bea slagteren ud?
• Er Thorvald god mod Øf?
• Hvorfor tror du, Malene bliver vred, da Thorvald spørger om kødet til middagen?
• Synes du, det er synd for dyrene at spise dem?
• Hvordan tror du, de grise, vi spiser i Danmark, er vokset op?

Foto: 'Øf!' (2023) / Viking Film.

Filmiske virkemidler: Flashback og stopmotion

Filmen starter med et flashback til fortiden, der giver os vigtig viden om handlingen (plottet) i filmen. Straks efter flashbacket bliver der klippet til en plakat for pølsekonkurrencens 100-årsjubilæum i nutiden, hvor Beas historie begynder. 

Springet i tid gør, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at Thorvalds motiver nu er de samme som i anslaget. Måske har han ændret sig, som Malene også håber på? Flashbacket skaber et slags ”tomrum”, hvor karaktererne i princippet kan have udviklet og ændret sig. Men filmen giver alligevel flere hints, der indikerer, at Thorvald ikke har rent mel i posen.

To og to og i klassen

• Hvad sker der i starten af filmen?
• Hvordan springer filmen i tid? Hvorfra og hvortil på billedsiden?
  • 4. klasse: Hvad kalder man sådan et ”spring” i tid?
• Har Bedstefar, Thorvald, ændret sig fra starten af filmen? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvordan kommer det til udtryk i filmen? 

To og to og i klassen

• Del et minde med hinanden, der hænger sammen med nutiden. Det kan fx være et venskab, der er opstået på skolen. Eller en gave, I har fået, som I bruger i dag.

Stopmotion    Her skal eleverne selv prøve kræfter med stopmotion-teknikken. Øvelsen er beskrevet i arket Filmøvelse, der kan downloades. Eleverne skal deles op i hold af tre, så der er en, der kan tage billederne, en, der kan flytte figuren, og en, der kan hjælpe til.

Dramaturgi: Karaktertræk

På film får vi indtryk af karaktererne via deres ydre og deres handlinger. Tøj, ansigtsudtryk, rekvisitter og måden, de bevæger sig på, viser noget om deres ydre fremtoning, men kan også signalere en del om deres indre verden. Bea bærer fx en grøn trøje, der fortæller om hendes forhold til naturen og den mad, hun foretrækker. Og bedstefaren, Thorvald, ændrer ansigtsudtryk, jo mere vi lærer ham og hans hemmelige plan at kende. 

Karakterernes handlinger og valg afslører også, hvem de er, såsom tanker, følelser og hensigter. Bea og familien vælger fx at redde Øf, mens Thorvald vil ofre ham for at vinde. 

Se på billederne i elevdelen, og giv en kort beskrivelse af karaktererne.

To og to og i klassen 

• Hvordan ser deres tøj og ansigtsudtryk ud, og hvilke rekvisitter bruger de?
• Hvordan er deres humør, og hvordan er de over for andre? 

Genre: Filmplakaten

Plakaten til ’Øf!’ har et mere legende og positivt udtryk end filmen som helhed. Grisen Øf ser fx særdeles glad ud. På plakaten ligner filmen bare en hyggelig komedie, men historien har som bekendt også alvorligere sider og er ikke kun sjov og ballade. 

I klassen 

Tal om, hvad I ser og lægger mærke til på plakaten.

• Hvad synes I, filmplakaten fortæller om filmens handling?
• Hvilken slags genre er filmen? Og er den kun den genre?
• Hvordan kan man se, hvem der er hovedpersonen?
• Kan man gætte, hvem skurken er, ved at kigge på plakaten?

Foto: 'Øf!' (2023) / Viking Film.

• Hvorfor tror I, de alle sammen kigger på Øf?

Tværfagligt arbejde: 

Handlingen i ’Øf!’ kan til tider virke barsk. Den nuttede, lille gris er centrum for en hektisk afslutning, hvor Øf skal reddes fra at blive lavet til pølser. Thorvald har opbygget tillid mellem ham, Bea og familien, som han pludselig svigter. Men dramatikken føles mindre voldsom, fordi der er brugt stopmotion og dukker i handlingen. De livagtige, men karikerede og tegneserieagtige karakterer skaber en distance til indholdet. Da Øf skal igennem kødhakkeren i laden, er det næsten som gyserfilm, men dukkernes karikerede ansigtsudtryk, udeladelsen af musik og Øfs ukuelighed tager brodden af uhyggen. 

Animation som filmteknik er tidskrævende, da der skal tages et billede mellem hver bevægelse. Til bare ét sekunds film kræves der minimum 24 billeder. Arbejdet med stopmotion åbner derfor for en række tværfaglige muligheder. Det er oplagt at lave et forløb, hvor billedkunst bliver inddraget til at lave filmens karakterer og baggrunde. I kan derudover arbejde tværfagligt i matematik, når I skal beregne, hvor mange billeder der skal laves for at få fx 10 sekunders film. Matematikken giver eleverne en idé om produktionens omfang og arbejdet, det kræver – eller hvor lag tid man skal bruge til replikker og dialog.

Foto: 'Øf!' (2023) / Viking Film