Introduktion og formål

Undervisningsmaterialet har fokus på kærlighedshistorien, men også de alvorlige krænkelser i forbindelse med historiens puttefest. Materialet lægger op til diskussion og kritisk tænkning med mulighed for at arbejde med elevernes egne problemstillinger i opgaven ’Frida og monopolet’ (se arbejdsarket og 'Videre arbejde').

Der også et interview med filminstruktør Tilde Harkamp om processen og den bagvedliggende research til filmen, som kan læses i uddrag eller i sin helhed. Interviewet knytter sig til opgaverne.

Foto: SF Studios

Dansk efter 9.klasse

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder:
Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner.
Eleven kan foretage flertydige fortolkninger.
Eleven har viden om metoder til fortolkning.
Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger.

Film og forforståelse

Om filmen 

Filmen er instrueret af filminstruktør Tilde Harkamp, der er uddannet fra den alternative filmskole Super16. Hun har tidligere lavet bl.a. ’Jagtsæson’ og ’Iqbal og den hemmelige opskrift’.

Filmen er både en smuk kærlighedsfilm og grænseoverskridende og hård med fokus på sex og druk. Pigerne skal være smukke, hvis de skal med til puttefesten, og selvom de er det, er de bare redskaber og ofre for drengenes ønsker og magt. Frida står op for sig selv, men hun ender alligevel som en ”fuckgirl”, som i filmen både kan være en kroning eller en degradering. Som karakter er veninden Selma interessant, fordi hun stiller spørgsmålstegn ved puttebegrebet. Hun ser ikke bare sig selv som et offer for mandligt begær og magt. Alligevel er hun ikke så hård i filten. Hun kan ikke klare mosten, da hun skal ligge på knæ og sprøjtes med remoulade i munden foran en af 3.g-drengene. Det kan til gengæld hovedkarakteren, Frida, som hermed består optagelsesprøven og krones som ”guldputte”. 

Foto: SF Studios

Forforståelse

Filmen tapper ind i ungdomslivets udfordringer og aktuelle problematikker omkring grænser, og hvad der er privat i en tid, hvor livet i høj grad leves på de sociale medier. I 2015 var der den såkaldte Umbrella-sag, hvor unge delte krænkende billeder, og mange blev dømt. Det er en af de største sager, der har været om digitale krænkelser herhjemme. Der har været mange andre sager, og lovgivningen er blevet strammet på området, så det, der kan starte som en uskyldig eller tankeløs handling, kan ende med at få store konsekvenser, bøder, straf og måske endda fængsel.

Man kan diskutere, om filmens lækre billeder og brug af filmiske virkemidler som tidsforlængelse er en forherligelse af krænkelserne. Man kan sidde tilbage og have en moralsk splint i maven over, hvorfor der ikke bliver gjort noget. Kan man som Mathias bare sige undskyld for at have taget et billede? Og kan Nadia bare slippe uden konsekvenser? Filmens kontraster gør den god at diskutere.

Som en del af forforståelsen skal eleverne kigge på plakaten og tale om, hvad de tror, filmen handler om. De skal også læse uddrag fra interviewet med filminstruktøren ('Hvordan kom du på ideen?' og 'Research').

Filmens credits

Titel: Smuk
Produktionsland og -år: Danmark, 2022
Instruktion: Tilde Harkamp
Manuskript: Line Mørkeby
Produktionsselskab: SF Studios Production
Distribution: SF Studios
Længde: 94 min.
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år.
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Medvirkende:
Andrea Heick Gadeberg
Sylvester Espersen Byder
Karoline Hamm
Fie Petersen

Handling

Frida er 16 år og lige startet i 1.g på Rosenholm Gymnasium sammen med sin bedste veninde, Selma. Frida kommer til at vælte en cykel, der tilhører Emil fra 3.g. Her mødes de to for første gang, og man fornemmer med det samme, at der er en gensidig tiltrækning mellem de to. Rektor byder velkommen i salen og understreger, at krænkende adfærd ikke er tilladt. Det viser sig, at Emil er en af tutorerne, som også byder de nye elever velkommen. 

Som mønsterelev kan Frida svare på alt i matematik på højt niveau, mens Selma bare gerne vil score eller scores og blive ”guldputte” til puttefesten. De to veninder diskuterer, hvorvidt det er krænkende at skulle iføre sig sexet tøj som dresscode, eller om kvinder har ret til sex. I mellemtiden får Frida en invitation til en putte-audition og tager Selma med. Selma består ikke prøven, hvor hun skal sluge remoulade mellem den ene af tutorernes ben. Det gør Frida til gengæld og får VIP-status – hun udvælges som en af de otte piger, der får lov at komme med til puttefesten. Det skaber dårlig stemning og misundelse mellem de to veninder.

Foto: SF Studios Production

Forelskelsen mellem Frida og Emil vokser og kulminerer med elskov i skoven. Da Selma opdager det, skælder hun Frida ud og får hende til at stoppe det, hun har gang i, da Emil jo er kærester med Nadia. Det udvikler sig til et trekantsdrama med Nadia som den jaloux kæreste. 

Frida ender med at være sammen med Mathias, selvom hun er vild med Emil. Mathias tager et hardcore sex-billede, hvor han tager hende bagfra, og Nadia fra klassen deler det med resten af skolen på de sociale medier. Emil får på den måde at vide, at Frida og Mathias har været sammen, og Frida bliver udskammet på skolen. Frida beslutter sig for at skifte skole efter efterårsferien. Da rektor ønsker god ferie på, går hun derfor op på scenen og tager mikrofonen. Bagefter forlader hun salen, og Emil løber efter hende. Historien slutter med, at de igen mødes ved cyklen, og de forenes i et for genren ikonisk kys.

Temaer

Der er mange interessante temaer, man kan tage op i arbejdet med filmen. I undervisningsmaterialet er der fokus på kærlighed, krænkelser og identitet.

Lad eleverne lave en liste med temaer, og hjælp dem med at få øje på de mange muligheder, som fx:

  • Grænser
  • Køn
  • Venskab
  • Mobning
  • Sex
  • Sociale medier
  • Ritualer (overgangsriter) 

Kærlighed

’Smuk’ er først og fremmest en kærlighedsfilm, hvor de to unge mennesker trods forhindringer og prøvelser får hinanden til sidst. Kysset er det symbolske udtryk i handlingen sammen med elskovsscenen. Det er en film om ægte kærlighed og de store følelser. Jævnfør interviewet med Tilde Harkamp er kærligheden den vigtigste morale i filmen. Hun ville gerne lave en film, som gav unge en tro på, at kærligheden findes. Det er derfor også store kærlighedsikoner, der er forbilleder for de to hovedkarakterer: Brigitte Bardot og James Dean. Og der bliver spillet på alle tangenter. Dette ses især med den følelsesladede og voluminøse musik, når de to forelskede forenes i filmens kærlighedsscener.

KLIP

Krænkelser

Et mindre tema i filmen er krænkelser, selvom konsekvenserne for de involverede ikke er udfoldet så meget. Filmens instruktør var ikke interesseret i at lave en film om overgreb; hun ville lave en kærlighedsfilm, hvor der finder et overgreb sted. Fokus inden for dette tema gælder især Mathias’ sexvideo, men også delingen af den og de andres ligegyldighed. Krænkelsesadfærden er vigtig at folde ud i arbejdet med temaerne. Lad fx eleverne læse om blufærdighedskrænkelse og krænkelse af privatliv (§ 232 Blufærdighedskrænkelse og § 264d Krænkelse af privatliv) hos Børns Vilkår, og perspektivér til filmen. Læs også i interviewet afsnittet 'Research'.

Foto: SF Studios Production

Identitet

I slutscenen tager Frida mikrofonen og går op på scenen i gymnasiets fællessal. Her bliver hendes personlige udvikling fremført som et tematisk statement, som også den kvindelige lærer taler om i en tidligere scene. Inden for opera og drama kalder man sådan en monolog for en protagonist-arie. Altså en monolog, der svæver som en arie over det hele, og hvor temaet bliver tydeligt for alle. Her udtrykker Frida sin selvstændighed og står op for sig selv. Hun viser sit værd ved at tage magten over ordet og bl.a. bruge "fuckgirl" om sig selv – og det vinder de andres sympati. 

Lad eleverne tale sammen om budskabet i Fridas tale (se arbejdsark):

Den lette: Eleverne skal læse Fridas monolog og diskutere, hvad budskabet er. 

Den svære: Retorisk anvender Frida flere såkaldte allitterationer med f… som i første stavelse i navnet Frida. Eleverne skal prøve lave en retorisk analyse af Fridas monolog med følgende begreber in mente:

  • Amplifikation er et ord, hvis betydning fremhæves i sammensætning med et andet ord.
    Fuckgirl er en amplifikation.
  • Polyptoton er, når et ord gentages i forskellig kasus.
    ”Jeg er en fuckgirl, for jeg fucker op.”
  • Allitteration er en klangfigur med bogstavrim i form af konsonantrim, hvor konsonanten bruges flere gange.
  • Appelformer er argumentationstyper, der har til formål at overbevise modtageren på en særlige måde. Der findes tre typer:
    • Etos (moral)
    • Logos (fornuft)
    • Patos (følelser)
  • Gentagelser, som forstærker. 
Foto: SF Studios Production

Filmsprog

Filmiske virkemidler: Tidsforlængelse

Filmen benytter sig en del af slowmotion – i Filmleksikonet defineret som tidsforlængelse.

For eksempel kommer de tre drenge Emil, Pelle og Mathias gående i slowmotion. Her er der en klar intertekstuel reference til de tre drenge i den populære norske ungdomsserie ’Skam’ (se eksemplerne fra 'Skam' her og her). I serien ankommer de tre ”badboys” til skolen efter en slåskamp, og ligesom i serien spiller også musikken en rolle som effekt. I interviewet er der også et afsnit om brugen af slowmotion ('Optagelse').

Anvendelsen af tidforlængelse i krænkelsesscenen til audition er med til at gøre scenen forførende og på én gang ”lækker” og "ulækker". Når Frida sluger remouladen, er tidsforlængelsen med til at gøre seer-oplevelsen mere sanselig og trække tiden ud i et spændingsfelt mellem nydelse og afsky.

KLIP

Dramaturgi: Konflikt, karakterer og rekvisit 

’Smuk’ kan ses som en moderne allegori over et eventyr. Frida er prinsessen – subjektet – der skal op på ”slottet” Rosenholm og igennem forskellige prøvelser for til sidst at få prinsen, Emil, der bor på slottet. Det er Fridas objekt. Mens Nadia er den rene skurk og modstander, er både Selma og Mathias mere dobbelte i deres funktioner. Hvis man zoomer ind på aktantmodellen, er Selma og Mathias både hjælpere og modstandere. Mathias er sammen med Frida og tager et billede hende, som via Selma og Nadia ryger ud på sociale medier. Samtidig undskylder han og fortæller Frida, at Emil er forelsket i hende. Selma giver Nadia adgang til Fridas Instagram og medvirker til, at hun bliver udskammet, og at Emil mister alt for hende. Samtidig er hun en hjælper, idet hun går til rektor og får afsløret Nadia. Hun er også en hjælper i starten, hvor hun ansporer Frida til at dukke op til festen og dermed gøre sig bemærket over for Emil. 

Karakterer 
Filmens hovedkarakter er Frida, men på nogle områder er hendes bedste veninde, Selma, også hovedkarakter. Det er Selma, der har mest vilje og udvikler sig mest. Allerede i filmens begyndelse er Frida i stand til at sige sin mening over for tutorerne, da hun møder dem på gangen – så de inviterer hende til audition. Begge karakterers navne betyder smuk og henviser til titlen. I navnet Frida Frimodt Hansen ligger ordene fri og frimodig: Vi har her en stærk og fri karakter. Instruktøren har fra starten haft den ambition, at hun ville have nogle karakterer, der var ikoniske og lænede sig op ad tidligere skuespillere. Lad eleverne læse om inspirationen i interviewet.

Rekvisit 
Eleverne skal læse om rekvisitter i Filmleksikonet og lave en dagbog som udgangspunkt for en filmøvelse, hvor forældrene finder dagbogen og læser i den. Eleverne skal forstå, at rekvisitter kan være vigtige og både fortælle noget om karaktererne og drive handlingen fremad. Sedlen med adressen, som Frida får i starten, er den afgørende rekvisit, der sender hende ud på ”eventyr”.

Filmøvelse: Dagbogsscene
Eleverne skal lave en scene, i hvilken forældrene konfronterer Frida med dagbogen. De har læst i den og ved, hvad der skete til puttefesten. Forældrene er her selv grænseoverskridende, mens de forsøger at tale med Frida om grænser.

Foto: SF Studios

Genre: Ung kærlighed  

Lad eleverne læse om kærlighedsfilm og ungdomsfilm og genreanalyse af kærlighedsfilm i Filmleksikonet. Kysset, som er en vigtig handling i en kærlighedsfilm, bygger op til filmens måske smukkeste og stærkeste scene: elskovsscenen i skoven, hvor de to unge, smukke, nøgne mennesker forenes i naturen. Instruktøren oplevede undervejs, at nogle syntes, at scenen var for meget, men hun argumenterer for vigtigheden i, at unge lærer at tro på kærligheden. Scenen står i diametral modsætning til den mørke og hårde sexscene i madrasrummet og viser dermed et andet aspekt af kærlighed og sex i ungdomslivet og overgangen fra barn til voksen. Eleverne kan notere på arbejdsarket 'genretræk' under læsningen. Eleverne skal læse om instruktørens intention med kærlighed som genre og elskovsscenen ('Åben slutning?' og 'Elskovsscenen'). 

Foto: SF Studios

Videre arbejde

Frida og monopolet

Som inspiration kan eleverne lytte til ’Sara og Monopolet’ på DR Lyd eller ’Mads og A-holdet’ på Podimo.

For at få nogle interessante diskussioner i gang skal eleverne lave et dilemmaspil med inspiration fra 'Monopolet' (se arbejdsarket). En skal være Frida og fire andre et panel, mens resten skriver dilemmaer ned om venskab, kærlighed, seksualitet eller andet, som optager dem. Eleverne skal lave en demokratisk afstemning om, hvilke(t) dilemma(er) de vil tage op. Den, der er Frida, skal stille spørgsmål og styre debatten og sørge for, at hver paneldeltager får sagt noget, og at lytterne ikke blander sig. Formålet er at få belyst dilemmaer fra forskellige sider og måske nå til enighed.

Lyse nætter

Sangen ’Lyse nætter’ er med i Højskolesangbogen, som under coronakrisen var Danmarks mest solgte bog. Eleverne skal læse om, hvordan Alberte har skrevet teksten. Sangen handler både om håb og længsel og er samtidig melankolsk. Lad eleverne få øje på de forskellige aspekter i sangen.

  • Lad eleverne synge sangen sammen. 
  • Lad eleverne have en fælles snak om, hvordan sangen passer til filmen.
  • Lad eleverne planlægge en fest med en audition, hvor alle kan være med, og hvor man fremfor at bedømmes på udseende og konkurrence i stedet bidrager til fællesskabet.

Evaluering

Individuelt

Udfyld så meget du kan af ’Evaluering’ i arbejdarket.

DSA

Der bliver brugt forskellige sætninger og ord, som kan være svære at forstå. Brug arbejdsarket til at notere ordene.

Foto: SF Studios