Elevark
Om filmen
Da det i 2013 kom frem, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA systematisk havde overvåget millioner af borgere globalt, var verden i chok. Desuden var det meget overraskende, at én mand alene havde turdet lække oplysningerne til offentligheden med hjælp fra en dokumentarfilminstruktør og et par journalister.
Den nu berømte whistleblower, Edward Snowden, undslap de amerikanske myndigheder, der indledte en klapjagt på ham, kort tid efter at han begyndte at afsløre statshemmelighederne fra et hotel i Hongkong. Flugten endte i Rusland, hvor Snowden havnede i et juridisk ingenmandsland i en lufthavn. Efter en måneds tovtrækkeri mellem de to supermagter fik han opholdstilladelse i Rusland.
Til slut i Oliver Stones film 'Snowden' bliver den fiktive Snowden til virkelighedens hovedperson i Moskva, hvor han i dag bor af frygt for amerikanernes repressalier oven på afsløringerne. Foreløbig har han et midlertidigt asyl på tre år.
Slutscenen understreger instruktørens hensigt med filmen. Det dokumentariske udtryk kombineret med emnet ”det politisk betændte” er en signatur for Oliver Stone. Magtens skyggesider og sandheder, der vil frem, er velkendte temaer i hans film, bl.a. i 'Wall Street' (1987), 'Born the Fourth of July' (1989) og 'JFK' (1991). Desuden er Stone en erklæret støtte af WikiLeaks’ grundlægger Julian Assange. Stone hylder Assange for hans indsats for ytringsfrihed.
Filmens credits
Titel: Snowden
Produktionsland og -år: USA, Tyskland, Frankrig, 2016
Instruktion: Oliver Stone
Længde: 135 min.
Distribution: Scanbox Entertainment Danmark
Medierådet for børn og unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende
Edward Snowden: Joseph Gordon-Levitt
Lindsay Mills: Shailene Woodley
Laura Poitras: Melissa Leo
Ewen MacAskil: Tom Wilkinson
Corbin O’Brian: Rhys Ifans
Før I ser filmen
Som mange spionthrillere tager 'Snowden' afsæt i tidens politiske klima. Skandalen omkring NSA er dog så forholdsvis ny, at den endnu ikke er afsluttet, og så speciel, fordi den er foregået digitalt. Det gør filmen til et aktuelt debatindlæg om onlinemedier og samtidig et billede på vilkårene i vores samfund. Et samfund, der i stigende grad flyttes til det virtuelle univers – så mulighederne for overvågning øges.
Tal med eleverne om deres egne digitale spor og brug af internettet. Hvad er farerne? Hvad er fordelene? Ved at zoome ind på hverdagen, hvor børn og unge er flittige brugere af sociale medier – fx Snapchat og Facebook – er filmen lettere at sætte i relief.
Der er efterhånden mange kilder til viden om sagen om Snowden. Under 'Links og litteratur' findes tekster, der giver overblik, baggrund og relaterer overvågning til menneskerettigheder. Det kan være en fordel at orientere jer i dem, inden I ser filmen.
Hvis I skal arbejde med filmfaglige vinkler, så bed eleverne være ekstra opmærksomme på billede og lyd, når de ser filmen. Efter I har set filmen, giver opgaver i elevarket mulighed for at gå i dybden med fx analyse af filmiske virkemidler i de to klip fra 'Snowden'. Klippene kan ses her i materialet under 'Filmklip'.
Handlingsreferat
På et hotel i Hongkong i 2013 mødes NSA-afhopperen Edward Snowden med tre journalister fra den britiske avis The Guardian. De planlægger at afsløre den amerikanske efterretningstjenestes masseovervågningsprogram.
Ni år tidligere, i 2004, er Snowden i militæret. Den patriotiske rekrut prøver at kvalificere sig til hærens eliteenhed, Special Forces, men han får et benbrud efter en faldulykke, der forhindrer ham i at avancere. I stedet søger han ind i CIA, hvor chefen Corbin O’Brian slipper ham igennem nåleøjet. Her bliver han indført i en række lyssky metoder, der undergraver folks rettigheder, og han får til opgave at skabe et overvågningsnetværk på bare otte timer. Snowden klarer det på imponerende 38 minutter.
Hans talent bringer ham til både Schweiz og Japan, hvor han arbejder undercover for at skaffe følsomme oplysninger til efterretningstjenesten. I mellemtiden møder han kæresten Lindsay Mills online. Forholdet udvikler sig, men Snowdens dobbeltliv og indre konflikter skaber krise mellem ham og Mills. Samtidig viser hans mentor, O’Brian, sig at være moralsk anløben og have Snowden og Mills på sin private overvågningsliste.
Den nu desillusionerede Snowden får symptomer på epilepsi. Alligevel tager han imod et sidste CIA-job på Hawaii. Aktiviteterne i ”The Tunnel” – en underjordisk bunker indrettet til masseovervågning – bliver dog dråben, der får bægeret til at flyde over for Snowden, da han opdager, at hans software, Epic Shelter, bruges til droneangreb. Med hjælp fra en kollega smugler han beviserne ud i en Rubiks terning. Han beder Mills flyve tilbage til Maryland og kontakter derefter journalisterne, der skal hjælpe ham med offentliggørelsen.
I 2013 flygter whistlebloweren Snowden fra hotellet i Hongkong, hvorefter han strander i Rusland.
Til slut i filmen skal den tidligere NSA-agent holde en videotransmitteret tale om rettigheder fra sit russiske eksil. Undervejs bliver den fiktive hovedrolle til virkelighedens hovedperson under stående applaus.
Faglige mål
Undervisningsmaterialet er lavet til danskfaget og baserer sig på Fælles Mål efter 9. klassetrin. Målene opnår eleven gennem analyse af spillefilmens temaer og portrættet af hovedpersonen samt en undersøgelse af filmens virkemidler.
Desuden sigter materialet mod, at eleven skal lære at forholde sig kritisk til digitale produkter jf. it og medier som tværgående emne i grundskolen.
Dansk efter 9. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
Oplevelse og indlevelse:
- Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog (færdighedsmål)
- Eleven har viden om æstetisk sprogbrug (vidensmål)
Undersøgelse:
- Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
- Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer
It og kommunikation:
- Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet (færdighedsmål)
- Eleven har viden om kommunikationsetik (vidensmål)
Dansk efter 10. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
Oplevelse og indlevelse:
- Eleven kan opleve tekster som meningsfulde for eget liv og en øget omverdensforståelse (færdighedsmål)
- Eleven har viden om temaers universelle gyldighed (vidensmål)
Undersøgelse:
- Eleven kan gennemføre en indsigtsfuld analyse af en tekst (færdighedsmål)
Samfundsfag efter 9. klasse
Kompetenceområde: Politik
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger
Færdigheds- og vidensmål:
Demokrati
- Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet (færdighedsmål)
Medier og politik
- Eleven kan redegøre for, hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse (færdighedsmål)
- Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger (færdighedsmål)
Samfundsfag efter 10. klasse
Kompetenceområde: Politik
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger
Demokrati
- Eleven kan diskutere hvordan man kan deltage i demokratiet på forskellige måder og forskellige niveauer (færdighedsmål)
Medier og politik
- Eleven kan diskutere, hvilke roller medier spiller i den politiske proces (færdighedsmål)
- Eleven har viden om mediers betydning for politik (vidensmål)
Fag og temaer
Følgende afsnit handler om filmens temaer, som eleverne kan arbejde med efter at have set 'Snowden'.
Materialet er tiltænkt danskundervisningen (jf. 'Faglige mål') og vil også kunne indgå i samfundsfag i 9. klasse med henblik på sociale og kulturelle samfundsforhold. Derudover kan det bruges tværfagligt i forbindelse med emnet it og medier.
Masseovervågning og massemedier
”Det er ude af kontrol, verden er ude af kontrol,” har Snowden udtalt i forbindelse med filmen om ham.
Fornemmelsen af, at noget er løbet løbsk, er præmissen for Oliver Stones film om whistlebloweren. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan instruktøren formidler konflikten i masseovervågning samt internettets – og massemediernes – abstrakte univers.
Moderne teknologi spiller en vigtig rolle i filmen, hvor computere fylder scenerne sammen med droner og autentiske overvågningsbilleder.
Overvågning er andet end kameraer ved banker og lufthavne. Det forstår vi, da hovedpersonen Snowden sætter et plaster over Lindsays webcam, selvom hun ”ikke har noget at skjule”, som hun siger i scenen. NSA, som han selv spionerer for, har øjne overalt, og med disse ”kighuller” er vores privatliv blevet ekstra sårbart.
Helt centralt står dog det etiske dilemma i muligheden for overvågning: Bør vi udnytte nettets potentialer i en tid med terror? Eller er overvågningen selv i virkeligheden også terror?
Snowden er ikke i tvivl om regeringens skjulte agenda: ”Terrorisme er bare en undskyldning,” siger han.
I en scene er Snowden på jagttur med sin chef O’Brian, filmens antagonist, og NSA’s øverstkommanderende, Lowell. Snowden spørger, om det virkelig kan passe, at USA sporer hver eneste mobiltelefon i verden? Lowell svarer: ”De fleste amerikanere vil ikke have frihed. De vil have sikkerhed.”
For protagonisten Snowden bliver samtalen en katalysator for beslutningen om at afsløre NSA’s aktiviteter. Scenen er også det punkt i filmen, hvor den indre såvel som den ydre konflikt træder tydeligst frem:
”Folk ved jo slet ikke, hvad de får med i købet,” protesterer den nyklækkede idealist Snowden. Replikken afslører hans indre konflikt (samvittighedskvaler), mens Lowell – og O’Brian – inkarnerer den ydre konflikt (de modstridende interesser).
Mennesket mod systemet
Overvågning er et velkendt reguleringsmiddel. Det er før beskrevet i fiktionens verden, hvor bl.a. George Orwell har bekymret sig om konsekvenserne i sin dystopiske fremtidsfortælling '1984'.
En del af paranoiaen i '1984' er, at systemet – dvs. den måde, samfundet er indrettet på – forhindrer individet i at sige fra. Formålet med overvågningen er snarere at opretholde staten end at beskytte borgerne. Det samme så man i fx det kommunistiske Østtyskland, hvis efterretningstjeneste indsamlede kompromitterende oplysninger om borgerne for at lamme dem demokratisk.
Det står også slemt til med det nuværende verdensbillede, hvis man skal tro Oliver Stones udlægning i 'Snowden'. Han er ikke den eneste, der har udtrykt bekymring i forhold til digital overvågning og det manglende opsyn med spionage. Også i it-verdenen er man nervøs for udviklingen:
“Selv med NSA-afsløringerne er der ikke sket særlig meget i forhold til de regler og love, der gælder, hverken på europæisk eller dansk plan i forhold til fremmede magters overvågning af danske og europæiske statsborgere”, lyder det fra Niels Bertelsen, der er formand for Prosa, fagforbundet for it-professionelle i Danmark (citat fra Gry Hasselbalchs 'Mediamocracy' 2016).
Bipersonen Lindsay Mills har en vigtig funktion i plottet, der netop drejer sig om Snowdens oprør mod systemet. Foruden at støtte ham som kæreste, repræsenterer Mills en kritisk modpol til den patriotisme, Snowden giver udtryk for i begyndelsen af filmen. En patriotisme, der i høj grad præger højrefløjen i USA.
I en scene i begyndelsen af filmen passerer Mills og Snowden en demonstration mod Irakkrigen. Se scenen her:
KLIP 1
”Han tager fejl,” siger Mills om USA’s leder, der har sendt amerikanske soldater i krig i Irak.
Snowden, der endnu har fuld tillid til sit land, mener, at hun bare afreagerer.
”Nej, jeg sætter spørgsmålstegn ved vores regering. Det gør vi her i landet – det er et grundlæggende princip”, siger den venstreorienterede borgerrettighedsforkæmper.
Dialogen mellem de to er interessant, fordi den udgør essensen af demokrati: diskussionen af forskellige holdninger og muligheden for at kritisere – i kontrast til systemtænkning og overvågningskontrol. Scenen udspiller sig desuden i nærheden af præsidentboligen, Det Hvide Hus. Samtalens location er symbolsk grænsende til det ironiske.
”Men hvad med at sætte spørgsmålstegn ved den venstreorienterede presse?” returnerer Snowden med reference til de amerikanske medier, der ofte er politisk farvede. Er Mills selv kritisk nok, kunne man dermed spørge?
Ingen af parterne – og ingen i det hele taget – kan gøre krav på ”sandheden”, forstår man af denne scene. Alligevel peger Oliver Stone på Mills som en slags øjenåbner på Snowdens erkendelsesrejse:
”Hvordan får jeg dig til at se det?” spørger hun i mere end en betydning, lige før hun kysser ham.
Perspektivér temaerne med andre film
Man kan med fordel supplere med andre film i arbejdet med 'Snowden' og digital overvågning. Dokumentarfilmen 'Facebookistan' (kan ses på her Filmcentralen) viser, hvordan Facebook styrer verdens største debatforum og bruger personlige data til blandt andet markedsføring. En anden dokumentarfilm, der er oplagt at inddrage, er Laura Poitras’ 'Citizenfour', som hun skal forestille at optage undervejs i 'Snowden'.
Der findes også en række fiktive film om overvågning. Det er nærliggende at se '1984' eller 'De andres liv', hvis man vil gøre eleverne klogere på overvågningens undertrykkende kraft. Sidstnævnte tager historisk afsæt i Stasi-tidens Østtyskland, og du kan finde undervisningsmateriale til filmen på Filmcentralen her.
Filmfaglige vinkler
De følgende afsnit giver bud på analyse af den visuelle stil i 'Snowden', herunder brugen af kameraet som både iagttager og symbol i billedet. Dertil kommer filmens lydside, der har stor betydning for opbygningen af suspense.
Instruktøren, Oliver Stone, benytter ofte en dokumentarisk stil i sine politiske film for at skabe et større slægtskab med virkeligheden. Eksempelvis bruger han optagelser fra virkelige hændelser. Hver indstilling i 'Snowden' er dog nøje iscenesat og tilrettelagt i forhold til historiens tema om omsiggribende overvågning. Det samme gælder lydsiden.
Det er vigtigt, at eleven kan analysere billede og lyd og se, hvordan de to elementer spiller sammen, for at kunne forholde sig kritisk til filmens vinkling af sine emner og iboende kritik af det vestlige samfund.
At overvåge og blive overvåget – kameraet som medspiller
Én bestemt følelse kendetegner filmen om Snowden fra start til slut: følelsen af at blive observeret. Det er ikke tilfældigt. Oliver Stone arbejder bevidst med filmens billedside og lydside i bestræbelsen på at formidle Snowdens – samt vække seerens – paranoia. I det følgende kan I se tre eksempler på, hvordan Stone formidler følelsen af at overvåge og blive overvåget.
EKSEMPEL 1: FRAMEGRAB FRA HOTELSCENE
Eksempel 1 er et framegrab fra en scene på hotellet i Hongkong, hvor Snowden mødes med de tre journalister fra The Guardian. Billedet er en halvtotal, hvor Snowden har fået øje på noget uden for vinduet på sit hotelværelse, mens bipersonen Laura Poitras står uvidende med ryggen til. Tilskueren ser aldrig, hvad det er, Snowden betragter. Men der er noget fordækt ved billedkompositionen, hvor en persienne i forgrunden reflekterer en lyskilde og gør venstre side af billedet sløret. Er det skæret fra et spionerende dronekamera, Snowden har fået øje på? Eller bare en lysreklame eller måneskin? Snowdens alvorlige mine signalerer, at der er grund til at være vagtsom.
EKSEMPEL 2: FILMKLIP 2 – ADGANGSPRØVEN
Filmklip 2 foregår i CIA’s hovedkvarter, The Hill, hvor den unge Snowden er til optagelsesprøve. Klippet er et eksempel på, at musik og effektlyd underbygger handlingen på billedsiden. Parafraserende, elektronisk musik akkompagnerer et højt klippetempo og får spændingen til at gnistre under aspiranternes adgangsprøve.
Temaet overvågning præger filmklippets visuelle udtryk. I næsten alle indstillinger ser vi fænomenet "lens flare" – eller på dansk "linsebrydning" eller "falsk lys". Det er reflekser i kameralinsen, der opstår, når lys rammer linsen fra bestemte vinkler. Oliver Stone bruger konsekvent "lens flare" gennem hele 'Snowden'. Dermed minder han hele tiden tilskuerne om, at der er et kamera mellem os og det, vi ser – og at vi betragter og "overvåger" personerne i filmen.
Eksempel på "lens flare"
Kameraer er i det hele taget allestedsnærværende medspillere i filmen. I filmklip 2 ser vi projektorens objektiv i ultranær (se framegrab A nedenfor) som et vågende kameraøje. Samtidig hører vi en skærende asynkron effektlyd, der vækker ubehag. Det giver fornemmelsen af, at der er noget suspekt ved CIA’s hovedkvarter, The Hill.
Den uldne stemning underbygges i en af de næste indstillinger (se framegrab B nedenfor). Her ser vi rummet med aspiranterne i totalbillede, fugleperspektiv og vidvinkel. Foruden at sige noget om magtforholdet – at Snowden sidder i CIA’s højborg – antyder den skæve vinkel oppefra, at vi kigger med fra et overvågningskamera. Indstillingen foregår i stilhed, kun afbrudt af reallyden fra Snowdens stol, da han rejser sig fra sin plads. Det giver en stærk effekt, eftersom opbygningen hertil har foregået i højt klippetempo og med musik i hurtig rytme og "høj puls". Denne indstilling er scenens vendepunkt.
Framegrab A
Framegrab B
EKSEMPEL 3: FILMKLIP 3 – SAMTALE MED REDAKTØREN
Filmklip 3 foregår i hotellet i Hongkong, hvor Snowden mødes med journalisterne fra The Guardian. Billedkompositionen i klippets anden indstilling (se framegrab C nedenfor) er interessant, fordi kameraet tydeligvis er placeret i luften uden for hotelrummet. Måske er det filmet ved hjælp af en drone, måske med telelinse fra et hus overfor. Under alle omstændigheder er fornemmelsen af overvågning åbenlys. Vinduesrammen ligner tremmer og skaber en fornemmelse af, at Snowden og de tre journalister er spærret inde. Lyset er low-key og dystert, hvilket understreger den alvorlige atmosfære under offentliggørelsen af overvågningsfilerne. Gennem hele klippet er der tematisk, pulserende synthesizermusik på lydsiden. Den er diskret og neddæmpet, så vi kan høre reallyden fra videoopkaldet med The Guardian, men ikke desto mindre er baggrundsmusikken med til at skabe en foruroligende stemning.
Som reference til en tidligere scene, hvor Snowden beder Mills om at dække sit webkamera til med et plaster, ser vi, at der er et plaster ved laptoppens kamera (se framegrab D nedenfor). Plasteret minder os om, at der kan være uvedkommende, der ser med. I forgrunden befinder de hjælpende journalister sig, og i baggrunden ses hovedpersonen med fingeren over munden. Den dominerende person er Snowden, som derfor er placeret i centralperspektiv med døren som forsvindingspunkt. Det giver dybdevirkning og leder opmærksomheden over på hans nonverbale advarsel. Imens er de lyseste toner på lydsiden steget, og det underbygger scenens intense stemning.
Framegrab C
Framegrab D
Filmklip
Klip 1 – Demonstration
Klip 2 – Adgangsprøven
Klip 3 – Samtale med redaktøren
Links og litteratur
Om filmen
Læs mere om Oliver Stones film 'Snowden'
Tema: overvågning
Inspirationsmaterialet Internettet i samfundet på Filmcentralen rummer et afsnit om overvågning. Her er bl.a. links til artikler og podcasts om overvågning.
(Materialet er målrettet gymnasiet, men kan også bruges i folkeskolens ældste klasser.)
Inspiration til andre film om overvågning
Dokumentarfilmen 'Facebookistan' (kan ses på Filmcentralen):
Dokumentarfilmen 'Citizenfour'
Spillefilmen '1984'
Spillefilmen 'De andres liv' (link til undervisningsmateriale – filmen kan ikke ses på Filmcentralen).
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon
