Før filmen
De fleste elever kender navnet Greta Thunberg. De vil vide, at hun er klimaaktivist, og have hørt om hendes bevægelse igennem medierne, online eller på tv. Men meget af hendes historie vil stadig være ukendt for mange, og nogle vil måske endda have fordomme over for Greta Thunberg som person. Enkelte elever har måske selv taget klimakampen til sig, mens andre føler, at den er et angreb på deres personlige frihed. Derfor er det vigtigt at give plads til forskellige holdninger i arbejdet med klimaaktivisme og hovedpersonen, Greta.
Derudover kan filmen 'Greta' give indtryk af, at kampen for klimaet har været utilstrækkelig. Selvom Greta har fået verden til at lytte, og de politiske ledere nikker til hendes budskaber – fyldt med beundring – så resulterer det ikke i, at de pludselig ændrer retning og tager afgørende beslutninger.
Efter filmen kan man derfor godt sidde tilbage med en følelse af, at Gretas arbejde har været forgæves. I så fald kan man tale om, at den verdensomspændende bevægelse, hun har startet under navnet ’Fridays For Future’, for alvor har sat klimaet på dagsordenen – især blandt børn og unge. Og hvis der er noget, filmen understreger, er det, at det er de unge, vi skal sætte vores lid til, hvis klimaproblemerne skal løses i fremtiden.
Det er også en pointe i de andre film i materialet (se 6 Videre arbejde med film og klima).
Film og formål
Temaets film skildrer forskellige personer, der har taget klimakampen til sig. Hver film giver et unikt indblik i, hvor langt man kan nå, hvis man sætter sig et mål. Men de viser også, hvor langt der i virkeligheden er til målet.
Alle film findes på Filmcentralen og er tilknyttet materialet på forsiden. 'Greta' er hovedkilden. De øvrige er:
Hver film giver et bud på, hvad der kan og må gøres for klimaet – og hvorfor der ikke bliver gjort nok. Eleverne får både kendskab til den verdensomspændende og den danske klimaindsats, og samtidig møder de en række aktivister, de kan spejle sig i, nemlig de unge.
For eksempel i ’70/30’, hvor de politiske forhandlinger om den danske klimalov kolliderer med de unges ambitioner og ønsker om forandring – og sender dem på gaden i protest.
Elevopgaverne tager udgangspunkt i dokumentarfilmen ’Greta’, som følger Greta Thunbergs kickstart af klimakampen, fra den spæde start i Sverige til den afgørende tale på FN’s klimakonference i USA. Opgaverne har vægt på Greta og hendes aktivisme for klimaet, mediernes rolle og dokumentarfilmens leg med virkeligheden. Det åbner især for diskussion, dokumentarfilmanalyse og kreativ udfoldelse med film og sociale medier.
De tre andre film er gennemgået for læreren med inspiration og forslag til brug i undervisningen, hvis man arbejder med klima og aktivisme (se '6 Videre arbejde med film og klima'). Alle filmene er oplagte at arbejde med i forlængelse af 'Greta'. På elevernes side finder man nogle generelle spørgsmål til det videre arbejde og de tre øvrige klimafilm.
Afsnittet 'Call to action!' er et produktionsforløb, hvor eleverne skal arbejde med filmkampagner online og diskutere aktivisme på sociale medier. Samtidig skal de øve sig i at give deres egne meninger til kende.
| 'Greta' credits Titel: Greta Originaltitel: I Am Greta Produktionsland og -år: Sverige, USA, Tyskland, Storbritannien, 2020 Instruktion: Nathan Grossman Længde: 97 min. Distribution: Camera Film Medierådet for Børn og Unges vurdering Medvirkende: Greta Thunberg |
Fælles mål
| Dansk efter 9. klasse |
|---|
|
Kompetenceområde: Fortolkning
|
| Samfundsfag efter 9. klasse |
|---|
|
Kompetenceområde: Politik
Kompetenceområde: Økonomi
|
| Geografi efter 9. klasse |
|---|
|
Kompetenceområde: Perspektivering
|
Handling
Greta sidder i en sejlbåd på vej over Atlanterhavet. Hun reflekterer over klimaets tilstand og tænker tilbage på sin første strejkedag foran Riksdagen i Stockholm: Kun få slutter sig til hendes sag den dag, men kort efter forandres det fuldstændigt. Pludselig er Greta ombejlet af skoleelever og alverdens medier, og historien om Greta og #fridaysforfuture eksploderer.
De næste måneder bliver hun den mest omdiskuterede aktivist i verden. Både i medierne og på gaden. Greta bliver inviteret til at tale ved store politiske begivenheder. Talerne giver hende verdensberømmelse, og det samme gør hendes særlige personlighed. Gretas familie følger med på sidelinjen, men faren har lagt sit liv til side for at støtte og følge sin datter i klimakampen.
Undervejs mærkes konsekvenserne af den popularitet, som Greta opnår. Først og fremmest i medierne, hvor store politiske navne udtaler sig nedladende og uvidende om hendes indsats. Hun læser hadbeskeder højt fra sociale medier – men også når hun får opmuntrende ord fra unge, der er gået på gaden i klimaets (og Gretas) navn. Med berømmelsen følger helt nye, uvante situationer. De udfordrer både det, Greta kæmper for, og hendes personlige grænser. Som et ungt menneske, diagnosticeret med Aspergers syndrom, er det en stor pris at betale.
Tilbage på Atlanten er Greta på vej til New York, hvor hun skal holde tale til FN's klimatopmøde. Ved ankomsten til New York Harbor modtages hun som en verdensstjerne. Hendes brandtale til topmødet skaber fornyet hype og håb og sender verdens unge på gaden under samme parole. Men til sidst bliver det klart, at Greta helst bare vil strigle heste i ro og fred fra alle bekymringerne – men hun vil ikke overlade ansvaret for klimaet til de voksne.
Temaer
Aktivist til angreb
’Greta’ er en interessant fortælling om et ungt menneske, der sætter sig for at få klimaet på dagsordenen. Nathan Grossmans dokumentarfilm følger Greta tæt, fra strejken i Stockholm til klimakset på talerstolen i New York.
I skildringen af hovedpersonen får vi unik indsigt i, hvad der har formet hende som klimaaktivist. Blandt andet i livet før, hun blev opmærksom på konsekvenserne af klimaforandringerne, hvor hun levede et helt almindeligt ”forbrugsliv” i forstæderne sammen med sin familie.
Filmen er et personligt portræt, hvor vi sideløbende følger Gretas teenage-tilværelse i Stockholm. Greta er på mange måder ganske almindelig. Hun bor sammen med sine forældre og højtelskede hunde, men samtidig oplever hun, hvordan diagnosen Aspergers syndrom skaber problemer i hverdagen og sociale sammenhænge. Så meget mere imponerende er det derfor, når hun trækker i aktivisttøjet: Greta slår sig løs på alverdens talerstole foran verdens ledere og politiske klimaforhandlere – og hver gang går hun til angreb på magthaverne og beslutningstagerne. Den ene dundertale afløser den anden, men undervejs udsættes hun også for ubehagelige og voldsomme begivenheder, der både indadtil og udadtil tager pusten fra hende. Alligevel fortsætter hun indædt sin personlige kamp for klimaet.
Mødet med Greta vil sætte elevernes eget liv i relief og synliggøre, hvad der driver klimakampen for en aktivist som hende. De vil opnå forståelse for aktivismens helt afgørende angrebsstrategi: aldrig at give op. Som almindelige borgere gør vi måske en forskel ved at spise lidt mindre oksekød, flyve mindre og overveje elbiler. Men aktivisterne i både 'Greta' og de øvrige film dedikerer endnu mere – hvis ikke al – tid til at problematisere og ændre verdens tilstand.
Medierne: Middel eller modstand?
Aktivisme har, især i medierne, en lidt negativ klang. Oftest optræder aktivistiske handlinger og bevægelser først i mediebilledet, når nogle prøver at fremme deres sag gennem voldelige handlinger. Men 'Greta' viser et andet, og måske mere sandfærdigt, billede af, hvad aktivisme egentlig er: viljefaste personer, der ønsker at skabe opmærksomhed om en sag.
I de senere år har verden oplevet aktivisme, der har skabt verdensomspændende forandringer. Ud over Greta Thunbergs skolestrejke, der blev til en global begivenhed under hashtagget #fridaysforfuture, så er Black Lives Matter-bevægelsen og #metoo-debatten resultater af aktivisme, der er opstået på grund af uretfærdigheder i verdenssamfundet.
'Greta' er derfor et godt afsæt for at arbejde med aktivisme som tema. Den fremstiller, hvorfor det er positivt, at vi har mulighed for aktivisme i samfundet – og kaster lys på det vigtige ved et demokrati med ytringsfrihed. For hvis ikke demonstrationer var tilladt i et land som Sverige (eller Danmark), var kampen for klimaet så overhovedet kommet i gang? Verdenshistorien understreger, at vi har behov for folk, der kan og tør gå forrest. Aktivisme handler først og fremmest om at engagere sig i verden, men aktivisme kan også have mange ansigter og se forskellig ud fra forskellige vinkler og politiske fløje. Var Donald Trump fx en aktivist?
”Er mikrofonen overhovedet tændt?”
Sådan lyder det retoriske spørgsmål fra FN's talerstol, da Greta Thunberg taler til en forsamling af politiske ledere og klimaforhandlere i filmens klimaks. Spørgsmålet stiller hun både sig selv og tilhørerne. Efter at have været centrum i klimakampen i over et år er hun nemlig kommet frem til en foruroligende konklusion: Det, som aktivisterne råber, når ikke frem til dem, der skal handle på det. Alle vil have en selfie med hende, men ingen hører efter, hvad hun siger.
På trods af den gennemslagskraft, hendes ord har haft på gaden og i medierne, så føler hun pludselig, at det hele har været forgæves; at hun har talt for døve øren. Med ordene: ”Det føles, som om jeg taler et helt andet sprog”, præciserer Greta, at de alvorstunge ord fra hendes mund ikke er blevet opfattet og forstået. Spørgsmålet er derfor, om kampen er forgæves eller tabt?
Dokumentarfilmen giver ikke et entydigt svar på det, og netop derfor er det et relevant spørgsmål at arbejde videre med efter at have set ’Greta’. For hvorfor er det, at den enorme klimabevægelse, 'Fridays For Future', ikke formår at skabe endnu større forandringer politisk?
Voksne rollemodeller?
En del af svaret findes i, at beslutningstagerne skal forholde sig til meget andet end klimaproblematikken. Hver gang man tager en klimapolitisk beslutning, så har det betydning for både økonomi, vækst, velfærd og – vigtigst af alt – stemmeafgivningen til det kommende valg. De primære frontkæmpere i klimakampen tyder på at være unge mennesker, der ikke nødvendigvis har fået stemmeret, så politikere kigger stadig i retning af de voksne vælgergrupper; og her står klimaforbedringerne sjældent i forreste række.
De økonomiske aspekter spiller også en betydelig rolle. Det er ikke omkostningsfrit at etablere klimaindsatser verden over, men kan have store økonomiske konsekvenser for firmaer, producenter og virksomheder, der lever af forretninger, der er skadelig for klimaet, fx olieindustrien. Ønsker vi grøn omstilling her, kan det få voldsomme konsekvenser for samfundsøkonomien – og politikerne kan miste partistøtte.
Når Greta siger, "at de voksne hele tiden siger én ting, men gør noget andet", så er det fortællingen om, at hun ikke bliver taget alvorligt nok af magthaverne. Spørgsmålet er, om nogen af de magtfulde politikere i filmen lytter – eller om de kun betragter Greta som galionsfigur; at hun nok har nogle fine betragtninger og pointer omkring klimaproblematikken, men ingen forstand på, hvordan man fører politik ud i livet.
Et andet svar må være, at kampen selvfølgelig ikke har været forgæves: at den indsigt, der har vækket millioner af mennesker verden over, vil resultere i, at vi faktisk handler, tænker og agerer anderledes til fordel for klimaet. At den generation af unge mennesker, der skal vise vejen frem, vil forme politiske beslutninger ud fra det, som de nu er blevet bevidste om.
Men skal man tro Greta Thunberg, vil det måske være for sent, hvis vi skal vente på, at en ny generation bliver politiske beslutningstagere. Tilbage er derfor håbet om, at svaret på hendes spørgsmål er: ”Ja”! Mikrofonen var faktisk tændt, og der var nogle voksne, der lyttede.
Filmsprog
Filmiske virkemider: Spænding og konflikt
I filmens anslag befinder vi os i de store bølger på Atlanterhavet. Vi er om bord på den båd, der sejler Greta Thunberg til FN’s klimatopmøde i New York – fortællingens "ramme". Bølgebrus og blæst fylder lydtapetet med dramatik, inden der bliver fadet ud, og Gretas voiceover tager over. Her sætter hendes indre stemme ord på det virvar af tanker, som de sidste måneder har skabt. Hun beskriver det hele som en drøm og laver en meta-agtig kommentar til filmen, da hun netop har oplevet alt som en film: “Bare en rigtig dårlig film. For handlingen ville være helt utænkelig”. Filmens hovedperson kommer altså ikke til at opleve, at hun lykkes med sit projekt. Det forstår vi, da hun nu ser tilbage på begivenhederne – som ét langt flashback.
Der er på alle måder tale om en rammesætning, både i billedet og temaet. Greta er i centrum fra starten på båden, der indleder filmen in medias res. Hovedpersonen beskæres symbolsk nært af kahyttens trygge vægge. Men vi oplever hende også i stormvejret udenfor, blandt andet i et totalbillede, der tildeler omgivelserne lige så stor opmærksomhed som Greta. Filmen afslører på den måde sin hovedkonflikt: et ungt, ensomt menneske i kamp for klimaet i den oprørske natur.
Dramaturgi: Filmens anslag og udtoning – en cirkelkomposition
I filmens klimaks og udtoning er vi tilbage på båden. Vi ved nu, hvad der er gået forud i Gretas liv. Vi ved, hvorfor hun befinder sig på båden, hvor den er på vej hen, og hvad der lå bag hendes indre monolog i filmens anslag.
På den måde danner filmen en cirkelkomposition: en kompositionsmodel, hvor indledning og afslutning griber fat i hinanden. Vi vender tilbage til Gretas udgangspunkt, men har nu som publikum langt større forståelse for hendes tanker og handlinger. Dramaturgien skaber på den måde stor identifikation med Gretas "mission" – et mål, som filmens instruktør, Nathan Grossman, formentlig har været jagt efter. Filmen om Greta prøver først og fremmest at skildre mennesket bag klimaaktivisten, den bygger nemlig bro mellem hovedpersonen og seerne.
Genre: Instruktørens dokumentargreb
Filmens instruktør har både en intention og en ambition med filmen. Derfor skal man være ekstra opmærksom på filmens genre og de genregreb, der anvendes. Dokumentarfilm beskæftiger sig med fakta og ikke fiktion, og filmene vil som udgangspunkt forsøge at give et sandfærdigt billede af virkeligheden. Men dokumentarfilm leger lige så meget med fremstillingen af indholdet som andre film. Dokumentarfilmens kendetegn er derfor, at vi præsenteres for en orkestreret, redigeret og udvalgt virkelighed. Der findes mange forskellige undergenrer inden for dokumentarfilmen, og ‘Greta’ vil man især betragte som en klassisk portrætdokumentar. Det er dog ikke fyldestgørende, da filmen også har observerende, dramatiserede og iscenesatte elementer.
Læs mere om dokumentarfilmens fem grundformer her.
Instruktøren har stor kærlighed til sin hovedperson. Når der er udvalgt klip – uanset om det er private mobiloptagelser eller professionelle filmoptagelser – fremstiller de Greta som en sympatisk, elskelig og stålsat pige (vi kun kan holde med). Var samme film lavet af (klima)skeptikere, kunne man have klippet på andre, uheldige tidspunkter; fremstillingen ville handle om at vise en ”skurk” og måske latterliggøre hendes argumenter.
Man kunne i den forbindelse manipulere de scener, hvor politikere og klimakonsulenter opsøger Greta for at tage selfies med hende. I filmen understreger de Gretas påstand om, at de voksne ikke altid tager hende alvorligt. Ønskede man derimod en negativ vinkel på hovedpersonen, kunne man vise, at Greta også ignorerer eller siger nej til de mange selfie-momenter med folk.
Men sympatien er udelukkende på Gretas side. Filmen giver Greta ordet og lader hende tale ud, både i form af voiceovers og den fragmenterede montageklipning, der er typisk for dokumentarfilm: Når Greta er i fokus, er klippetempoet lavt. Vi får tid til at fornemme billedet, danne os et indtryk og opleve, hvilket pres der ligger på hendes skuldre. Modsat har filmen et hurtigt klippetempo, når der er klip fra den negative omtale af Greta i medierne. Den hurtige klipning forstærker følelsen af modstand og gør angrebene endnu mere aggressive.
Videre arbejde med film og klima
Her kan man se og læse om de øvrige dokumentarfilm i materialet, og hvordan de diskuterer klimakampen:
Filmene er gennemgået hver for sig med inspiration og forslag til, hvordan de kan anvendes i undervisningen, hvis man har fokus på klima og aktivisme (se spørgsmål under elevernes videre arbejde).
Se gerne filmene i lyset af FN’s 17 verdensmål. Undervisningen kan med fordel have fokus på verdensmålene, især 'Mål 13: Klimaindsats' og andre, der berører klimaet. Ifølge Mogens Lykketoft, tidligere formand for FN, er klimaindsatsen mod global opvarmning den vigtigste målsætning for verden p.t.
I forlængelse af filmene finder man i øvrigt et kort afsnit om evaluering og nyttige links.
70/30
Klima og aktivisme:
Den danske dokumentarfilm fra 2021 har fokus på kampen for den danske klimalov. Vi følger både de politikere, der står bag lovskrivningen, og de unge klimaaktivister, der kæmper for at sætte klima på dagsordenen. Filmen bliver dermed et billede på to sider af samme sag og viser, hvor vanskeligt det er at leve op til valgløfter og grønne ambitioner på samme tid.
Undervejs fornemmer man det politiske spil i klimaforhandlingerne, og det bliver tydeligt, hvorfor det er så stor en udfordring at få skabt en klimapolitik, der rent faktisk batter.
I undervisningen:
Det er oplagt at bruge ’70/30’ i forlængelse af ‘Greta’. Filmen viser et andet (og dansk) billede af klimakampen og henviser flere gange til resultatet af Greta Thunbergs klimaaktivisme. Fx da Ida Auken siger: “Vi kan ikke overlade klimalederskabet og lægge det hele på en 16-årig pige. Der bliver simpelthen nødt til at komme nogle voksne mennesker, som går ind og tager ansvar” (hvor hun går i dialog med Gretas udsagn).
I filmen får eleverne perspektiv på de forhandlinger, der ligger forud for lovgivning, og den vil give forståelse for, hvorfor politikere ikke bare gør det, som de ved, der er bedst for klimaet. Desværre er der andre interesser og konflikter, der gør håbet mindre lysegrønt.
Som dokumentarfilm formidler den ofte i krydsklipning mellem de to aktører i debatten, politikerne og aktivisterne. Det er et stort plus for filmen, at vi er med på begge sider, selvom sympatien klart er hos de unge klimaaktivister.
Se desuden interview med instruktøren, Phie Ambo, der fortæller, hvorfor børn og unge er vigtige, når det gælder indsatsen for klimaet. Interview og spørgsmål til filmen findes i elevdelen:
2040
Klima og aktivisme:
Den australske dokumentarfilm fra 2019 er knap så alvorlig i sin grundtone, men filmens tematik er mindst lige så væsentlig. Dokumentaristen Damon Gameau sætter fokus på, hvordan vi kan styre fremtidens klima den rigtige vej. Med en positiv indgangsvinkel til det næsten uoverskuelige problem rejser han verden rundt for at undersøge, hvordan vi kan løse klimakrisen på en måde, så fremtiden ser lysere ud. Han møder mange forskellige mennesker, både børn og voksne, der har forskellige tanker om miljøet. Samtidig opsøger han opfindere og innovatører, der har bud og teknologiske løsninger på, hvordan klimakrisen kan ændres.
I undervisningen:
Filmen taler fint til et ungt publikum og går primært efter at finde håb, frem for afmagt. Derfor er den også en kærkommen mulighed for at skildre klimakrisen i en lettere udgave, der både underholder og underviser. Det vil være en idé at tage titlen bogstaveligt i undervisningen og fokusere på de klimamål, der er sat for fremtiden – både FN’s og EU’s mål. Eleverne vil kunne forholde sig til, hvor langt fra målene vi er, hvilke mål der er realistiske at nå, og hvordan målene kan blive en realitet. Desuden lægger filmen op til, at eleverne selv arbejder med at beskrive, hvordan livet og hverdagen vil blive i 2040 – selvfølgelig med klimaet in mente.
Spørgsmål til filmen findes i elevdelen.
Evaluering og links
Under elevens afsnit '6 Videre arbejde med film og klima' finder man en række spørgsmål, der har til formål at evaluere arbejdet med materialet og sætte de tre film i perspektiv til temaet og filmen 'Greta'.
Det er oplagt at kombinere arbejdet med materialet med FN's verdensmål, FILM-X-forløbet 'Aktivisme: Film der forandrer' eller et besøg i Arbejdermuseets udstilling 'Aktivist!'.
LINKS
FILM- OG GENREANALYSE
Læs om film og genrer i Filmcentralens Filmleksikon:
OM GRETA THUNBERG
OM KLIMA OG KLIMAKAMP
- https://www.information.dk/indland/2021/08/hovedkonklusionerne-alarmerende-nye-rapport-fns-klimapanel
- https://www.information.dk/moti/2020/02/klimaskeptikernes-svar-paa-greta-thunberg-ung-alvorlig-kvinde?lst_tag