Til kamp for klimaet

Til kamp for klimaet elev

Hjem

Før filmen
Film og opgaver
Handling
Temaer
Filmsprog
- Filmiske virkemidler: Spænding og konflikt
- Dramaturgi: Filmens anslag og udtoning – en cirkelkomposition
- Genre: Instruktørens dokumentargreb
Videre arbejde med film og klima
Call to action! Aktivisme på SoMe

Ressourcer

Før filmen

I august 2018 starter Greta Thunberg, en 15-årig svensk skoleelev, en skolestrejke for klimaet. Hun sætter sig hver fredag foran Sveriges parlament, Riksdagen, i Stockholm med et skilt med ordene "Skolstrejk för klimatet".

Foto: B-Reel Feature Films

I begyndelsen sidder hun alene og bliver kun opsøgt at nogle få uforstående, der mener, at hun ikke skal spilde sin skoletid på noget, som de voksne politikere skal sørge for. Men snart tilslutter folk sig strejken, og så opstår klimabevægelsen ‘Fridays For Future’. En verdensomspændende skolestrejke, hvor unge mennesker samles under det samme slogan – i fælles kamp mod global opvarmning og for grøn omstilling.

Filmen følger Gretas liv fra den første strejkedag – og viser den voldsomme omvæltning for hende. På få måneder bliver hun den mest omdiskuterede klimaaktivist i verden, og berømmelsen gør, at alle pludselig vil have en bid af Greta Thunberg: medierne, politikerne og de andre klimaaktivister.

Med berømmelsen følger en masse nye situationer, som både udfordrer det, hun står for, og den, hun er privat. Som et ungt menneske, diagnosticeret med Aspergers syndrom, er det i forvejen en kæmpe udfordring. Men det lykkes alligevel Greta at holde brandtaler for store forsamlinger – med alle verdens ledere – og sejle en lang, farefuld sejltur over Atlanterhavet til kamp for klimaet. Hovedpersonen selv er bevis på, hvad der gør Greta Thunberg til et særligt fænomen, og hvorfor det er vigtigt at se og forstå hendes historie som aktivist.

Forforståelse – før I tænder for filmen!

Skriv fem ting ned, som du forbinder med Greta Thunberg.
Skriv fem ting ned, som du forbinder med klimakamp.
Skriv fem ting ned, som du forbinder med aktivisme.
Sammenlign jeres noter, og tal om dem fælles i klassen, før I ser filmen.

Film og opgaver

Når du har set ‘Greta’ sammen med din klasse, skal du arbejde med opgaverne til filmen. Opgaverne har forskellige fokuspunkter, så du både kommer omkring filmens handling, temaer og særlige filmsprog.

Efter 'Greta' kan I fortsætte arbejdet med de tre andre film i temaet (se forsiden) eller produktionsforløbet 'Call to action!', der handler om aktivisme på sociale medier. Sammen med jeres lærer beslutter I det videre forløb.

Film og opgaver lægger op til følgende læringsmål:

Jeg kan forklare de udfordringer, som Greta Thunberg og andre aktivister har, når de involverer sig i kampen for klimaet.
Jeg kan redegøre for de politiske organisationer, der har indflydelse på klimakrisen.
Jeg kan nævne scener i filmen, der fortæller om Greta Thunbergs udvikling og argumenter, modstandere og medspillere.
Jeg kan forklare, hvad en dokumentarfilm er, og give eksempler på genretræk og relevante filmiske virkemidler.
Jeg kan forklare, hvordan aktivisme kommer til udtryk på sociale medier.

Framegrab

Handling

Det kan være svært at genfortælle og huske en film fra start til slut. Her finder du nogle hjælpespørgsmål, som du kan bruge til at få styr på handlingen.

Du skal lave et lille slideshow med tre slides. De tre slides kalder du for "Indledning", "Midte" og "Slutning". På hvert slide beskriver du scener/situationer og dialog fra filmen, som du kan huske.

Afslut med at præsentere dit slideshow for en gruppe eller for klassen.

Hvad fortæller Greta om det, der startede hendes kamp for klimaet?
Hvilke steder og locations kan du huske fra filmen? Hvor og hvornår foregår det – og hvad sker der de forskellige steder?
Hvordan oplever du, at Gretas diagnose har betydning for hendes arbejde?
- Undersøg, hvad diagnosen Aspergers syndrom dækker over:
  - Hvad ændrer det i forhold til et almindeligt liv?
  - Hvilken rolle spiller det for Greta?
    - Fx i forhold til hendes viden om klimaet og møde med andre mennesker?
Gretas far modtager et førstehjælpskursus for at kunne hjælpe Greta i tilfælde af et angreb. Er det klimakampen værd? Hvad tror du, Gretas forældre tænker om, at deres datter modtager mordtrusler og krydser Atlanterhavet for at få sit budskab ud?
I filmens klimaks hyldes Greta på kajen i New York og i byens gader, og hun holder en dundertale for verdens ledere til FN’s klimatopmøde:
- Men har hun fået svar på de spørgsmål, hun har stillet?
- Og er verden blevet klogere i løbet af filmen?

Framegrab

Temaer

Aktivist til angreb (to og to eller grupper)
”Det er skræmmende, at politikere eller journalister ikke har nogen anelse om vor tids skæbnespørgsmål”. Sådan siger Greta i løbet af filmen. Hvis Greta har ret, hvilke konsekvenser har det så – og hvorfor? Ved en tale i Europa-Parlamentet bliver Greta meget rørt undervejs. Noget af det, der påvirker hende, er at tale om den tilstand, jorden befinder sig i. Hun siger bl.a.: ”Vi er midt i den sjette masseudryddelse. Erodering af frugtbar landbrugsjord. Rydning af vældige skove. Giftig luftforurening. Tab af insekter og dyreliv. Forsuring af verdenshavene”. Undersøg et af emnerne i udtalelsen, og hvad det betyder for klimaet. I filmens indledning opsøger en ældre kvinde Greta, da hun strejker foran Riksdagen. Hun spørger, hvorfor Greta strejker, og mener, at hun skal få en uddannelse i stedet. ”Jeg tror bare ikke, strejke er det rigtige”. Hvad tænker I om kvindens udsagn? Hvis ikke strejke kan hjælpe, hvad så? ”Samfundet er som en amøbe. Bevægelser sker fra kanterne, ikke fra midten. Hvis de unge kan fastholde det, kan de faktisk forandre verden”. Forklar citatet, og giv jeres mening til kende. Er I enige? Den franske præsident, Emmanuel Macron, tager imod Greta og et par andre klimaaktivister. Han spørger: ”Hvad er jeres største bekymringer og forventninger?”. Greta svarer bl.a.: ”Det er vigtigt, at vi i de rige lande går forrest og handler”. Hvad mener hun med dette svar? Og hvordan oplever I, at præsidenten reagerer på Greta? Diskutér, hvordan Greta tackler balancegangen mellem at være klimaaktivist og superstjerne. Føler hun sig tilpas i den rolle, og kan hun bruge den i sin aktivisme?

Aktivist til angreb (to og to eller grupper)

”Det er skræmmende, at politikere eller journalister ikke har nogen anelse om vor tids skæbnespørgsmål”. Sådan siger Greta i løbet af filmen.
- Hvis Greta har ret, hvilke konsekvenser har det så – og hvorfor?
Ved en tale i Europa-Parlamentet bliver Greta meget rørt undervejs. Noget af det, der påvirker hende, er at tale om den tilstand, jorden befinder sig i. Hun siger bl.a.: ”Vi er midt i den sjette masseudryddelse. Erodering af frugtbar landbrugsjord. Rydning af vældige skove. Giftig luftforurening. Tab af insekter og dyreliv. Forsuring af verdenshavene”.
- Undersøg et af emnerne i udtalelsen, og hvad det betyder for klimaet.
I filmens indledning opsøger en ældre kvinde Greta, da hun strejker foran Riksdagen. Hun spørger, hvorfor Greta strejker, og mener, at hun skal få en uddannelse i stedet. ”Jeg tror bare ikke, strejke er det rigtige”.
- Hvad tænker I om kvindens udsagn? Hvis ikke strejke kan hjælpe, hvad så?
”Samfundet er som en amøbe. Bevægelser sker fra kanterne, ikke fra midten. Hvis de unge kan fastholde det, kan de faktisk forandre verden”.
- Forklar citatet, og giv jeres mening til kende. Er I enige?
Den franske præsident, Emmanuel Macron, tager imod Greta og et par andre klimaaktivister. Han spørger: ”Hvad er jeres største bekymringer og forventninger?”. Greta svarer bl.a.: ”Det er vigtigt, at vi i de rige lande går forrest og handler”.
- Hvad mener hun med dette svar? Og hvordan oplever I, at præsidenten reagerer på Greta?
Diskutér, hvordan Greta tackler balancegangen mellem at være klimaaktivist og superstjerne.
- Føler hun sig tilpas i den rolle, og kan hun bruge den i sin aktivisme?

Framegrab

Medierne: Middel eller modstand? (To og to eller grupper)
Hvordan synes I, at medierne behandler og betragter Greta? Giv eksempler fra filmen, hvor medierne påvirker Gretas klimakamp på godt og ondt. En kommentator på nyhedsmediet Fox News siger: ”Gjaldt det videnskab, ville forskere gå forrest, og ikke politikere og en psykisk syg pige, som bliver udnyttet af forældrene og venstrefløjen”. En klimaaktivist siger: ”Det er for hendes og for klimaets skyld. Hun begyndte, og jeg vil bidrage”. Udsagnene er to af de mange kommentarer til Gretas klimabevægelse. Hvad gør størst indtryk på jer – og hvem, tænker I, gør mest for at finde svarene på klimaproblematikken? Hvilken betydning har de sociale medier for klimaaktivismen? Og hvilken betydning får de for Greta på godt og ondt? Kom med jeres synspunkter på nogle af kommentarerne og hendes reaktion (gense evt. klippet 56:20-57:11). Gå på opdagelse på de sociale medier, og find 10 eksempler på opslag, hvor hashtagget #fridaysforfuture er blevet brugt. Opstil dem evt. på en digital planche.

Medierne: Middel eller modstand? (To og to eller grupper)

Hvordan synes I, at medierne behandler og betragter Greta?
- Giv eksempler fra filmen, hvor medierne påvirker Gretas klimakamp på godt og ondt.
En kommentator på nyhedsmediet Fox News siger: ”Gjaldt det videnskab, ville forskere gå forrest, og ikke politikere og en psykisk syg pige, som bliver udnyttet af forældrene og venstrefløjen”. En klimaaktivist siger: ”Det er for hendes og for klimaets skyld. Hun begyndte, og jeg vil bidrage”. Udsagnene er to af de mange kommentarer til Gretas klimabevægelse.
- Hvad gør størst indtryk på jer – og hvem, tænker I, gør mest for at finde svarene på klimaproblematikken?
Hvilken betydning har de sociale medier for klimaaktivismen? Og hvilken betydning får de for Greta på godt og ondt?
- Kom med jeres synspunkter på nogle af kommentarerne og hendes reaktion (gense evt. klippet 56:20-57:11).
Gå på opdagelse på de sociale medier, og find 10 eksempler på opslag, hvor hashtagget #fridaysforfuture er blevet brugt.
- Opstil dem evt. på en digital planche.

Framegrab

Voksne rollemodeller? (To og to eller grupper)
Hvordan oplever I, at forældrene forholder sig til Gretas klimakamp? Hvilken rolle spiller henholdsvis Gretas far og mor i hendes aktivisme? Hvordan passer de på hende, og hvilken betydning tror du, at det har for Greta? Hvordan mener I, at politikerne ser på Greta? Tager de hende alvorligt, og lytter de til hende? Eller bruger de hende til egen vinding? Hvad tænker I fx om de mange selfies, som politikerne tager med hende? Hvordan oplever I, at forskellige berømtheder forholder sig til Greta, når de møder hende i filmen? Hun møder bl.a. Arnold Schwarzenegger, paven, den franske præsident og flere andre. ”De voksne siger hele tiden én ting og gør noget helt andet”. Sådan siger Greta i filmens anslag. Har hun ret i dette i forhold til klimaet – og hvad tror I, at det skyldes? Giv gerne eksempler fra filmen, hvor det er tydeligt.

Voksne rollemodeller? (To og to eller grupper)

Hvordan oplever I, at forældrene forholder sig til Gretas klimakamp?
- Hvilken rolle spiller henholdsvis Gretas far og mor i hendes aktivisme?
- Hvordan passer de på hende, og hvilken betydning tror du, at det har for Greta?
Hvordan mener I, at politikerne ser på Greta?
- Tager de hende alvorligt, og lytter de til hende? Eller bruger de hende til egen vinding?
- Hvad tænker I fx om de mange selfies, som politikerne tager med hende?
Hvordan oplever I, at forskellige berømtheder forholder sig til Greta, når de møder hende i filmen? Hun møder bl.a. Arnold Schwarzenegger, paven, den franske præsident og flere andre.
”De voksne siger hele tiden én ting og gør noget helt andet”. Sådan siger Greta i filmens anslag.
- Har hun ret i dette i forhold til klimaet – og hvad tror I, at det skyldes?
  - Giv gerne eksempler fra filmen, hvor det er tydeligt.

Filmsprog

I dette afsnit skal I arbejde med filmsproget i 'Greta', og hvordan historien kommer til udtryk på film:

Foto: B-Reel Feature Films

Filmiske virkemidler: Spænding og konflikt

Individuelt eller to og to

De sidste 15 minutter af filmen følger Gretas tur over Atlanterhavet, hendes ankomst til New York og deltagelse i FN’s klimatopmøde. Lav en analyse af, hvordan filmen skildrer livet om bord på båden
- Læg mærke til klipningen, kamerabevægelserne, billedbeskæringen og lyden. Hvordan bruges de filmiske virkemidler til at skabe en spændingsopbyggende stemning? (Gense evt. sekvensen).
Efter en tale i Bruxelles – leveret af formanden for EU-Kommissionen – vælger Greta og de andre aktivister at tage høretelefonerne af i protest. Gense gerne scenen (42:03-44:54), og forklar, hvordan billederne, klipningen og Gretas handling viser, hvordan hun har det med talen.

To og to

Tag et billede af hinanden i nær og ultranær beskæring (fx ansigt, øjne eller hænder).
Den svære: Tag et billede af hinanden i supertotal.
Hvordan oplever I hinanden i de forskellige beskæringer?
Giv også gerne eksempler på beskæringer i ‘Greta’.

Framing af følelser

Selvom en dokumentarfilm forsøger at give et billede af virkeligheden, så er der altid tale om en redigeret og udvalgt virkelighed. Som i fiktionsfilm er der en masse filmiske virkemidler, der skal ”overbevise” seeren om noget. I ‘Greta’ er vi fx ikke i tvivl om, at det er Greta, vi skal holde med og føle noget for. Vi oplever hovedpersonen i mange forskellige sammenhænge, men hver gang er det hende, vi har fokus på. Uanset om vi ser Greta i et supertotalbillede eller et nærbillede, så fornemmer vi, at det er hende, der er det væsentlige i billedet.

Din opgave er at sætte dig godt ind i de forskellige billedbeskæringer i Filmleksikon.

Du skal udvælge fem billeder i billedmappen (se til venstre under menuen), hvor beskæringen er med til at vise, om Greta føler sig tilpas eller utilpas. Forsøg både at finde nærbilleder og totalbilleder, der på hver deres måde illustrerer, hvordan Greta har det.

Notér til hvert billede, hvorfor og hvordan det viser noget om Gretas indre verden.

Foto: B-Reel Feature Films

Dramaturgi: Filmens anslag og udtoning – en cirkelkomposition

Individuelt eller to og to

Åbningssekvensen i ’Greta’: Atlanterhavet, august 2019. Vi befinder os i båden, der skal sejle Greta Thunberg til FN’s klimakonference i New York. I billedet har vi Greta indrammet i total beskæring af kahyttens vægge. Bag hende tårner høje bølger op. Greta sidder ubevægelig i bølgegangen, da en voiceover med hendes stemme pludselig overtager fortællingen (gense evt. anslaget):
- Hvorfor vælger filmens instruktør at åbne med netop denne handling – og vende tilbage hertil senere?
- Hvad er det, Greta sætter ord på i filmens åbning – og hvorfor er det centralt for filmen?
- Hvordan oplever du anslaget? Bliver du draget af historien fra start – eller ikke? Og hvorfor?
- Hvordan hænger de efterfølgende udtalelser fra verdens ledere sammen med ordene fra Greta?
Forsøg at sætte dokumentarfilmen ind i berettermodellen. Kan det lade sig gøre?
Hvad er filmens point of no return, hvis du ser fortællingen fra Gretas synsvinkel?
- Er der et tidspunkt i filmen, hvor hun træffer et valg og derefter ikke kan vende tilbage igen?

Framegrab

Genre: Instruktørens dokumentargreb

Individuelt eller to og to

Hvad kendetegner de filmklip, hvor der er brugt filmoptagelser fra mobilen og sociale medier?
- Hvorfor tror du, at instruktøren har valgt at bryde den traditionelle ”filmstil” med optagelser, der tydeligvis er private og håndholdte? Hvilken effekt giver det?
Find eksempler på typiske træk fra dokumentarfilmgenren i 'Greta'.
- Her kan du læse om dokumentarfilmens fem grundformer og kendetegn.

To og to

Lav en indstilling med henholdsvis sjov og uhyggelig lyd (enten reallyd eller lydeffekter, I selv lægger på).
Den svære: Lav en indstilling med subjektiv lyd, der viser, hvordan en person har det indeni.
Hvordan påvirker lyden(e) det, I ser og oplever? Tænk over, hvordan ‘Greta’ som dokumentarfilm gør brug af lyden. Kan I give eksempler på, hvordan der er arbejdet med lyden i filmen?

Foto: B-Reel Feature Films

Videre arbejde med film og klima

Her finder I spørgsmål og produktionsøvelser til det videre arbejde med klima og film, bl.a. til de øvrige film i materialet.

Greta

Hvad blev du klogere på i løbet af filmen 'Greta'?
- Hvilke af Gretas / filmens udsagn gav dig ny viden eller indsigt?
  - Kom noget bag på dig?
  - Har noget fået dig til at ændre holdning eller tankegang?

70/30

Se '70/30':
- Forklar de forskellige former for aktivisme / klimakamp i filmen.
- Hvad kendetegner filmsproget i forhold til virkemidlerne?
  - Er der en bestemt filmisk stil, der underbygger temaet i filmen?
- Er filmen optimistisk eller pessimistisk? Forklar, hvordan den er "tonet"
- Hvilke ligheder / forskelle har filmen i forhold til 'Greta'?
- Se interview:
- Hvad siger instruktøren om de voksnes ansvar i forhold til klimaet?
  - Og hvilken rolle spiller børn og unge?

2040

Se '2040':
- Forklar de forskellige former for aktivisme / klimakamp i filmen.
- Hvad kendetegner filmsproget i forhold til virkemidlerne?
  - Er der en bestemt filmisk stil, der underbygger temaet i filmen?
- Er filmen optimistisk eller pessimistisk? Forklar, hvordan den er "tonet"
- Hvilke ligheder / forskelle har filmen i forhold til 'Greta'?
- Hvad er de voksnes ansvar i forhold til klimaet?
  - Hvilken rolle spiller børn og unge?

FN's verdensmål

Undersøg FN's 17 verdensmål:
- Hvad er verdensmålene?
- Har nogen mål fokus på klimaet? Forklar hvilke.
- Er der sammenhæng mellem FN's verdensmål og aktivisme? Hvordan?
Lav en aftale om, at I vil forsøge at leve op til jeres egen klimalov.
- Alle skriver et klimamål for det næste år, som de vil forsøge at efterleve. Det kan være at køre mindre i bil, spise mindre oksekød, flyve mindre, være opmærksom på affaldssortering, slukke for lyset osv.
- Skriv jeres mål ned i et fælles dokument, og hæng det op i klassen.

VoxPop

I grupper af tre elever

I denne aktivitet på SmåP filmer I hinandens holdninger til en bestemt sag.
Det kunne være: hvilke klimahandlinger kunne vi gøre mere af, refleksioner vedrørende Gretas tone - er den OK eller ej, hvornår er det OK at strejke fra skole etc.
Efterfølgende klippes optagelserne sammen til en voxpop på 45-60 sek., som I skal forestille at kunne poste på sociale medier.

Foto: B-Reel Feature Films

Call to action! Aktivisme på SoMe

Varighed: fire lektioner

Se tre eksempler fra Gretas Instagram-profil, som I kan lade jer inspirere af:


Videoer: Greta Thunberg (@gretathunberg)

Kig på: Budskab, målgruppe, afsender, filmiske virkemidler (hvad ser vi, og hvad hører vi? Og hvordan er det sat sammen?).

Vurder også argumentationsformer (etos, logos, patos).

Opgave: I skal to og to producere en aktivistisk klimavideo til sociale medier, hvor I præsenterer jeres budskab til en bestemt modtager. Videoen må maks. være 20-40 sekunder lang, og den skal indeholde et fængende anslag, en overbevisende midte og en slutning, der opfordrer til handling (“call to action”).

Anslag	Midte	Call to action
Illustrationer: Arbejdermuseet

Forproduktion – før I går på optagelse
2 lektioner – inkl. analyse af eksempler Vælg en sag fra jeres egen hverdag, der har indflydelse på klimaet, og som I gerne vil kæmpe for: Mad (madspil, kød, køb lokalt osv.) Transport (tag cyklen, brug offentlig transport, drop flyvning osv.) Forbrug (tøj, elektronik, genbrug osv.) Grøn verden (plant/beskyt træer, gør skolen mere grøn, støt en grøn forening osv.) Lav en klimaaftale med leveregler, I selv forpligter jer til – på skolen, i klassen, derhjemme, opfordringer til politikere i kommunen/Folketinget/EU. Som inspiration kan I læse denne guide fra Danmarks Naturfredningsforening, der handler om, hvad man kan gøre for klimaet i hverdagen. Eller læs 5 råd fra Greenpeace: https://www.greenpeace.org/denmark/div/5-ting-du-kan-goere-for-klimaet/ Vælg en af disse målgrupper – hvem skal jeres film overbevise? Politikere, som kan ændre reglerne. Voksne: Fx jeres forældre eller bedsteforældre, som skal ændre deres vaner. Jeres kammerater, som skal hjælpe jer. Journalister, som skal få lyst til at skrive om jeres sag i medierne. Hvilke argumenter virker over for jeres målgruppe? Ud fra jeres sag skal I finde tre argumenter, som I tænker, kan overbevise målgruppen. Tænk over, om I vil argumentere med følelser (de personlige fortællinger, hvor I fx sætter jer selv i spil) eller fakta (trækker på viden – statistik og konkrete beviser fremhæves). Opbygningen af video Hvordan kan I fange jeres målgruppe fra første sekund? Jeres anslag skal servere jeres stærkeste argument visuelt – gerne overraskende. Hvordan kan I uddybe jeres sag overbevisende på 10-20 sekunder – tænk både i billeder, tekst og lyd. Hvordan kan videoen motivere målgruppen til handling? Gør det nemt og konkret. Vælg jeres location Når I skal optage billederne til jeres video, er jeres location supervigtig. Kan I finde et sted, der forstærker jeres budskab? Eller kan I bruge rekvisitter/kostumer? Husk, at der ikke skal være noget i billedet, der er overflødigt – det kan tage fokus fra jeres budskab. I skal kun optage på én location, men det kan være godt at optage et par dækbilleder (ekstramateriale med genstande/steder, som har med jeres sag at gøre), som I kan klippe ind for at skabe variation.

Forproduktion – før I går på optagelse

2 lektioner – inkl. analyse af eksempler

Vælg en sag fra jeres egen hverdag, der har indflydelse på klimaet, og som I gerne vil kæmpe for:

Mad (madspil, kød, køb lokalt osv.)
Transport (tag cyklen, brug offentlig transport, drop flyvning osv.)
Forbrug (tøj, elektronik, genbrug osv.)
Grøn verden (plant/beskyt træer, gør skolen mere grøn, støt en grøn forening osv.)
Lav en klimaaftale med leveregler, I selv forpligter jer til – på skolen, i klassen, derhjemme, opfordringer til politikere i kommunen/Folketinget/EU.

Som inspiration kan I læse denne guide fra Danmarks Naturfredningsforening, der handler om, hvad man kan gøre for klimaet i hverdagen.

Eller læs 5 råd fra Greenpeace:
https://www.greenpeace.org/denmark/div/5-ting-du-kan-goere-for-klimaet/

Vælg en af disse målgrupper – hvem skal jeres film overbevise?

Politikere, som kan ændre reglerne.
Voksne: Fx jeres forældre eller bedsteforældre, som skal ændre deres vaner.
Jeres kammerater, som skal hjælpe jer.
Journalister, som skal få lyst til at skrive om jeres sag i medierne.
Hvilke argumenter virker over for jeres målgruppe?
- Ud fra jeres sag skal I finde tre argumenter, som I tænker, kan overbevise målgruppen.
- Tænk over, om I vil argumentere med følelser (de personlige fortællinger, hvor I fx sætter jer selv i spil) eller fakta (trækker på viden – statistik og konkrete beviser fremhæves).

Opbygningen af video

Hvordan kan I fange jeres målgruppe fra første sekund? Jeres anslag skal servere jeres stærkeste argument visuelt – gerne overraskende.
Hvordan kan I uddybe jeres sag overbevisende på 10-20 sekunder – tænk både i billeder, tekst og lyd.
Hvordan kan videoen motivere målgruppen til handling? Gør det nemt og konkret.

Vælg jeres location

Når I skal optage billederne til jeres video, er jeres location supervigtig. Kan I finde et sted, der forstærker jeres budskab? Eller kan I bruge rekvisitter/kostumer?
Husk, at der ikke skal være noget i billedet, der er overflødigt – det kan tage fokus fra jeres budskab.
I skal kun optage på én location, men det kan være godt at optage et par dækbilleder (ekstramateriale med genstande/steder, som har med jeres sag at gøre), som I kan klippe ind for at skabe variation.

Produktion
2 lektioner – 1 til optagelse, 1 til klipning Optagelse Find et sted på jeres location, hvor lyset er godt. Brug evt. telefonens lommelygte til at give ekstra lys, hvis I filmer indendørs. Optag gerne den samme scene både i total (hvor man kan se omgivelserne) og nær (hvor man kommer tæt på den, der taler). Det kan give god variation at skifte – fx at gå tæt på den, der taler, når noget er ekstra vigtigt. Sørg for ro, hvis I skal optage lyd. Tænk over stemmeføringen – det skal være nemt at forstå, hvad der bliver sagt. Læg evt. først stemmer på i klipningen. Klipningen Læg jeres klip sammen, og beskær dem, så videoen er kort og præcis. Start altid med et interessant billede (aldrig sort skærm), når filmen skal på sociale medier. Vælg musik/underlægningslyd, der passer til jeres argumentationsform (følelser eller fakta). Vær opmærksom på, om lyden styrker eller skader videoens troværdighed. Præsentation Præsentér jeres videoer for klassen plus jeres overvejelser om aktivisme. Er jeres meninger kommet til udtryk? Giv konstruktiv feedback på produkterne.

Produktion

2 lektioner – 1 til optagelse, 1 til klipning

Optagelse

Find et sted på jeres location, hvor lyset er godt. Brug evt. telefonens lommelygte til at give ekstra lys, hvis I filmer indendørs.
Optag gerne den samme scene både i total (hvor man kan se omgivelserne) og nær (hvor man kommer tæt på den, der taler). Det kan give god variation at skifte – fx at gå tæt på den, der taler, når noget er ekstra vigtigt.
Sørg for ro, hvis I skal optage lyd. Tænk over stemmeføringen – det skal være nemt at forstå, hvad der bliver sagt. Læg evt. først stemmer på i klipningen.

Klipningen

Læg jeres klip sammen, og beskær dem, så videoen er kort og præcis.
Start altid med et interessant billede (aldrig sort skærm), når filmen skal på sociale medier.
Vælg musik/underlægningslyd, der passer til jeres argumentationsform (følelser eller fakta). Vær opmærksom på, om lyden styrker eller skader videoens troværdighed.

Præsentation

Præsentér jeres videoer for klassen plus jeres overvejelser om aktivisme.
- Er jeres meninger kommet til udtryk?
Giv konstruktiv feedback på produkterne.