Ressourcer
Før filmen
I august 2018 starter Greta Thunberg, en 15-årig svensk skoleelev, en skolestrejke for klimaet. Hun sætter sig hver fredag foran Sveriges parlament, Riksdagen, i Stockholm med et skilt med ordene "Skolstrejk för klimatet".
I begyndelsen sidder hun alene og bliver kun opsøgt at nogle få uforstående, der mener, at hun ikke skal spilde sin skoletid på noget, som de voksne politikere skal sørge for. Men snart tilslutter folk sig strejken, og så opstår klimabevægelsen ‘Fridays For Future’. En verdensomspændende skolestrejke, hvor unge mennesker samles under det samme slogan – i fælles kamp mod global opvarmning og for grøn omstilling.
Filmen følger Gretas liv fra den første strejkedag – og viser den voldsomme omvæltning for hende. På få måneder bliver hun den mest omdiskuterede klimaaktivist i verden, og berømmelsen gør, at alle pludselig vil have en bid af Greta Thunberg: medierne, politikerne og de andre klimaaktivister.
Med berømmelsen følger en masse nye situationer, som både udfordrer det, hun står for, og den, hun er privat. Som et ungt menneske, diagnosticeret med Aspergers syndrom, er det i forvejen en kæmpe udfordring. Men det lykkes alligevel Greta at holde brandtaler for store forsamlinger – med alle verdens ledere – og sejle en lang, farefuld sejltur over Atlanterhavet til kamp for klimaet. Hovedpersonen selv er bevis på, hvad der gør Greta Thunberg til et særligt fænomen, og hvorfor det er vigtigt at se og forstå hendes historie som aktivist.
Forforståelse – før I tænder for filmen!
- Skriv fem ting ned, som du forbinder med Greta Thunberg.
- Skriv fem ting ned, som du forbinder med klimakamp.
- Skriv fem ting ned, som du forbinder med aktivisme.
- Sammenlign jeres noter, og tal om dem fælles i klassen, før I ser filmen.
Film og opgaver
Når du har set ‘Greta’ sammen med din klasse, skal du arbejde med opgaverne til filmen. Opgaverne har forskellige fokuspunkter, så du både kommer omkring filmens handling, temaer og særlige filmsprog.
Efter 'Greta' kan I fortsætte arbejdet med de tre andre film i temaet (se forsiden) eller produktionsforløbet 'Call to action!', der handler om aktivisme på sociale medier. Sammen med jeres lærer beslutter I det videre forløb.
Film og opgaver lægger op til følgende læringsmål:
- Jeg kan forklare de udfordringer, som Greta Thunberg og andre aktivister har, når de involverer sig i kampen for klimaet.
- Jeg kan redegøre for de politiske organisationer, der har indflydelse på klimakrisen.
- Jeg kan nævne scener i filmen, der fortæller om Greta Thunbergs udvikling og argumenter, modstandere og medspillere.
- Jeg kan forklare, hvad en dokumentarfilm er, og give eksempler på genretræk og relevante filmiske virkemidler.
- Jeg kan forklare, hvordan aktivisme kommer til udtryk på sociale medier.
Handling
Det kan være svært at genfortælle og huske en film fra start til slut. Her finder du nogle hjælpespørgsmål, som du kan bruge til at få styr på handlingen.
Du skal lave et lille slideshow med tre slides. De tre slides kalder du for "Indledning", "Midte" og "Slutning". På hvert slide beskriver du scener/situationer og dialog fra filmen, som du kan huske.
Afslut med at præsentere dit slideshow for en gruppe eller for klassen.
- Hvad fortæller Greta om det, der startede hendes kamp for klimaet?
- Hvilke steder og locations kan du huske fra filmen? Hvor og hvornår foregår det – og hvad sker der de forskellige steder?
- Hvordan oplever du, at Gretas diagnose har betydning for hendes arbejde?
- Undersøg, hvad diagnosen Aspergers syndrom dækker over:
- Hvad ændrer det i forhold til et almindeligt liv?
- Hvilken rolle spiller det for Greta?
- Fx i forhold til hendes viden om klimaet og møde med andre mennesker?
- Undersøg, hvad diagnosen Aspergers syndrom dækker over:
- Gretas far modtager et førstehjælpskursus for at kunne hjælpe Greta i tilfælde af et angreb. Er det klimakampen værd? Hvad tror du, Gretas forældre tænker om, at deres datter modtager mordtrusler og krydser Atlanterhavet for at få sit budskab ud?
- I filmens klimaks hyldes Greta på kajen i New York og i byens gader, og hun holder en dundertale for verdens ledere til FN’s klimatopmøde:
- Men har hun fået svar på de spørgsmål, hun har stillet?
- Og er verden blevet klogere i løbet af filmen?
Temaer
Aktivist til angreb (to og to eller grupper) |
---|
|
|
Medierne: Middel eller modstand? (To og to eller grupper) |
---|
|
|
Voksne rollemodeller? (To og to eller grupper) |
---|
|
Filmsprog
I dette afsnit skal I arbejde med filmsproget i 'Greta', og hvordan historien kommer til udtryk på film:
- Filmiske virkemidler: Spænding og konflikt
- Dramaturgi: Filmens anslag og udtoning – en cirkelkomposition
- Genre: Instruktørens dokumentargreb
Filmiske virkemidler: Spænding og konflikt
Individuelt eller to og to
- De sidste 15 minutter af filmen følger Gretas tur over Atlanterhavet, hendes ankomst til New York og deltagelse i FN’s klimatopmøde. Lav en analyse af, hvordan filmen skildrer livet om bord på båden
- Læg mærke til klipningen, kamerabevægelserne, billedbeskæringen og lyden. Hvordan bruges de filmiske virkemidler til at skabe en spændingsopbyggende stemning? (Gense evt. sekvensen).
- Efter en tale i Bruxelles – leveret af formanden for EU-Kommissionen – vælger Greta og de andre aktivister at tage høretelefonerne af i protest. Gense gerne scenen (42:03-44:54), og forklar, hvordan billederne, klipningen og Gretas handling viser, hvordan hun har det med talen.
To og to
- Tag et billede af hinanden i nær og ultranær beskæring (fx ansigt, øjne eller hænder).
- Den svære: Tag et billede af hinanden i supertotal.
- Hvordan oplever I hinanden i de forskellige beskæringer?
Giv også gerne eksempler på beskæringer i ‘Greta’.
Framing af følelser
Selvom en dokumentarfilm forsøger at give et billede af virkeligheden, så er der altid tale om en redigeret og udvalgt virkelighed. Som i fiktionsfilm er der en masse filmiske virkemidler, der skal ”overbevise” seeren om noget. I ‘Greta’ er vi fx ikke i tvivl om, at det er Greta, vi skal holde med og føle noget for. Vi oplever hovedpersonen i mange forskellige sammenhænge, men hver gang er det hende, vi har fokus på. Uanset om vi ser Greta i et supertotalbillede eller et nærbillede, så fornemmer vi, at det er hende, der er det væsentlige i billedet.
Din opgave er at sætte dig godt ind i de forskellige billedbeskæringer i Filmleksikon.
Du skal udvælge fem billeder i billedmappen (se til venstre under menuen), hvor beskæringen er med til at vise, om Greta føler sig tilpas eller utilpas. Forsøg både at finde nærbilleder og totalbilleder, der på hver deres måde illustrerer, hvordan Greta har det.
Notér til hvert billede, hvorfor og hvordan det viser noget om Gretas indre verden.
Dramaturgi: Filmens anslag og udtoning – en cirkelkomposition
Individuelt eller to og to
- Åbningssekvensen i ’Greta’: Atlanterhavet, august 2019. Vi befinder os i båden, der skal sejle Greta Thunberg til FN’s klimakonference i New York. I billedet har vi Greta indrammet i total beskæring af kahyttens vægge. Bag hende tårner høje bølger op. Greta sidder ubevægelig i bølgegangen, da en voiceover med hendes stemme pludselig overtager fortællingen (gense evt. anslaget):
- Hvorfor vælger filmens instruktør at åbne med netop denne handling – og vende tilbage hertil senere?
- Hvad er det, Greta sætter ord på i filmens åbning – og hvorfor er det centralt for filmen?
- Hvordan oplever du anslaget? Bliver du draget af historien fra start – eller ikke? Og hvorfor?
- Hvordan hænger de efterfølgende udtalelser fra verdens ledere sammen med ordene fra Greta?
- Forsøg at sætte dokumentarfilmen ind i berettermodellen. Kan det lade sig gøre?
- Hvad er filmens point of no return, hvis du ser fortællingen fra Gretas synsvinkel?
- Er der et tidspunkt i filmen, hvor hun træffer et valg og derefter ikke kan vende tilbage igen?
Genre: Instruktørens dokumentargreb
Individuelt eller to og to
- Hvad kendetegner de filmklip, hvor der er brugt filmoptagelser fra mobilen og sociale medier?
- Hvorfor tror du, at instruktøren har valgt at bryde den traditionelle ”filmstil” med optagelser, der tydeligvis er private og håndholdte? Hvilken effekt giver det?
- Find eksempler på typiske træk fra dokumentarfilmgenren i 'Greta'.
- Her kan du læse om dokumentarfilmens fem grundformer og kendetegn.
- Her kan du læse om dokumentarfilmens fem grundformer og kendetegn.
To og to
- Lav en indstilling med henholdsvis sjov og uhyggelig lyd (enten reallyd eller lydeffekter, I selv lægger på).
- Den svære: Lav en indstilling med subjektiv lyd, der viser, hvordan en person har det indeni.
- Hvordan påvirker lyden(e) det, I ser og oplever? Tænk over, hvordan ‘Greta’ som dokumentarfilm gør brug af lyden. Kan I give eksempler på, hvordan der er arbejdet med lyden i filmen?
Videre arbejde med film og klima
Her finder I spørgsmål og produktionsøvelser til det videre arbejde med klima og film, bl.a. til de øvrige film i materialet.
Greta
- Hvad blev du klogere på i løbet af filmen 'Greta'?
- Hvilke af Gretas / filmens udsagn gav dig ny viden eller indsigt?
- Kom noget bag på dig?
- Har noget fået dig til at ændre holdning eller tankegang?
- Hvilke af Gretas / filmens udsagn gav dig ny viden eller indsigt?
70/30
- Se '70/30':
- Forklar de forskellige former for aktivisme / klimakamp i filmen.
- Hvad kendetegner filmsproget i forhold til virkemidlerne?
- Er der en bestemt filmisk stil, der underbygger temaet i filmen?
- Er filmen optimistisk eller pessimistisk? Forklar, hvordan den er "tonet"
- Hvilke ligheder / forskelle har filmen i forhold til 'Greta'?
- Se interview:
- Hvad siger instruktøren om de voksnes ansvar i forhold til klimaet?
- Og hvilken rolle spiller børn og unge?
2040
- Se '2040':
- Forklar de forskellige former for aktivisme / klimakamp i filmen.
- Hvad kendetegner filmsproget i forhold til virkemidlerne?
- Er der en bestemt filmisk stil, der underbygger temaet i filmen?
- Er filmen optimistisk eller pessimistisk? Forklar, hvordan den er "tonet"
- Hvilke ligheder / forskelle har filmen i forhold til 'Greta'?
- Hvad er de voksnes ansvar i forhold til klimaet?
- Hvilken rolle spiller børn og unge?
- Hvilken rolle spiller børn og unge?
FN's verdensmål
- Undersøg FN's 17 verdensmål:
- Hvad er verdensmålene?
- Har nogen mål fokus på klimaet? Forklar hvilke.
- Er der sammenhæng mellem FN's verdensmål og aktivisme? Hvordan?
- Lav en aftale om, at I vil forsøge at leve op til jeres egen klimalov.
- Alle skriver et klimamål for det næste år, som de vil forsøge at efterleve. Det kan være at køre mindre i bil, spise mindre oksekød, flyve mindre, være opmærksom på affaldssortering, slukke for lyset osv.
- Skriv jeres mål ned i et fælles dokument, og hæng det op i klassen.
VoxPop
I grupper af tre elever
- I denne aktivitet på SmåP filmer I hinandens holdninger til en bestemt sag.
Det kunne være: hvilke klimahandlinger kunne vi gøre mere af, refleksioner vedrørende Gretas tone - er den OK eller ej, hvornår er det OK at strejke fra skole etc. - Efterfølgende klippes optagelserne sammen til en voxpop på 45-60 sek., som I skal forestille at kunne poste på sociale medier.
Call to action! Aktivisme på SoMe
Varighed: fire lektioner
Se tre eksempler fra Gretas Instagram-profil, som I kan lade jer inspirere af:
Kig på: Budskab, målgruppe, afsender, filmiske virkemidler (hvad ser vi, og hvad hører vi? Og hvordan er det sat sammen?).
Vurder også argumentationsformer (etos, logos, patos).
Opgave: I skal to og to producere en aktivistisk klimavideo til sociale medier, hvor I præsenterer jeres budskab til en bestemt modtager. Videoen må maks. være 20-40 sekunder lang, og den skal indeholde et fængende anslag, en overbevisende midte og en slutning, der opfordrer til handling (“call to action”).
|
|
|
Illustrationer: Arbejdermuseet |
Forproduktion – før I går på optagelse |
---|
2 lektioner – inkl. analyse af eksempler
Vælg en sag fra jeres egen hverdag, der har indflydelse på klimaet, og som I gerne vil kæmpe for:
Eller læs 5 råd fra Greenpeace: Vælg en af disse målgrupper – hvem skal jeres film overbevise?
Opbygningen af video
Vælg jeres location
|
Produktion |
---|
2 lektioner – 1 til optagelse, 1 til klipning
Optagelse
Klipningen
Præsentation
|