Viften elev

Hjem
  • Introduktion
  • Film og forforståelse
  • Handling
  • Temaer
  • Filmsprog
  • Klip fra filmen

Introduktion

Først skal I arbejde med filmens temaer og filmsprog med små filmøvelser undervejs. Derefter har I mulighed for at lave jeres egen lille dokumentarfilm med inspiration i filmen.
  
I opgaverne skal I:

  • undersøge, hvordan filmens producenter har lavet en ny historisk fortælling om slaveriets ophævelse i de danske kolonier i 1848.
  • diskutere, hvilket sprog man skal bruge, når man taler om minoriteter eller undertrykte.
  • analysere filmens brug af klipning og lyd.
  • analysere filmens genretræk og opbygning.
Foto: Linda Wassberg

Film og forforståelse

Før I ser filmen:

  1. I skal først vide noget om Danmark og slaveri i perioden. Jeres lærer har links og tekster.
  2. I skal vide, hvordan man tidligere har beskrevet Peter von Scholten i Danmarkshistorien. Se 3:56-7:50 i dokumentarfilmen ’Danmark i troperne (6)’ fra 1962.

    Svar derefter på følgende spørgsmål i grupper på tre:
    • Hvad får man at vide om von Scholten? Bliver han beskrevet positivt eller negativt? Hvordan?
    • Hvad får man at vide om Bülowsminde, som var hans hjem på Skt. Croix? Hvor kan man se noget fra von Scholtens hjem i dag?
    • Hvad får man at vide om de slavegjorte, og hvordan de havde det? Hvad får man at vide om straf og arbejdsforhold for dem?
  3. Læs teksten ”Om Viften” fra filmens pressemateriale.

Mens I ser filmen

Læg mærke til følgende undervejs:

  • Hvordan omtaler speakeren henholdsvis Danmark, de slavegjorte og de hvide? 
  • Flere gange bliver der klippet væk fra personer, der taler, og vi hører lyden fortsætte. Hvad viser kameraet i de situationer? 
  • Hvilke handlinger virker tåbelige eller komiske?
     

Handling

Gå sammen i par. I kan bruge klip 1-6 som støtte undervejs:

  1. Hjælp hinanden med at genfortælle handlingen kort. Var der noget, I ikke forstod? 
  2. På hvilke måder bliver de farvede undertrykt?
  3. Hvilke forskelle og ligheder var der på filmen og ’Danmark i troperne’? (Se evt. klippet igen).
  4. Se klip 1, og svar på: Hvad er det, Irminger vil fortælle i scenen?
  5. Er der andre steder, hvor hvide eller farvede udtrykker racistiske holdninger?
     

Temaer

En ny historisk fortælling

Gå sammen to og to eller i små grupper:

  • Læs Q&A (pressemateriale) med instruktør Frederikke Aspöck (FA) og manusforfatter Anna Neye (AN), hvor de fortæller om deres tanker bag produktionen.
  • Se herefter interview med instruktøren om filmen:

Svar på:

  1. Hvem har indtil nu fortalt historien om Danmark og ophævelsen af slaveriet?
  2. Hvordan er de hvide plantageejere typisk blevet beskrevet? Hvorfor er det grotesk, ifølge AN og FA?
  3. Hvilken ny historisk fortælling vil FA og AN lave med ’Viften’? Fra hvilken synsvinkel skal historien fortælles? Hvorfor?
  4. Er personerne i filmen kun gode eller onde, ifølge AN? Hvad mener hun med ordet ”terrorregime”?
  5. Hvorfor er historien om slaveriet vigtig i dag, ifølge AN?
  6. Hvad mener FA med, at historien om slaveriet er blevet ”romantiseret”?
  7. Diskutér: Hvilken betydning kan det have i nutiden, hvordan vi fortæller om undertrykkelse og slaveri i fortiden?
  8. Se klip 3 og klip 6 med fokus på fru Nielsen. Hvad bruger AN og FA hende til i scenerne?
  9. Kom med andre eksempler på, hvor der i filmen tydeligt bliver gjort op med den traditionelle fortælling om Danmark og slaveriet. Hvordan er historien vendt på hovedet? Se evt. filmens trailer.
  10. Hvordan bliver von Scholten beskrevet i filmens slutning? Hvad med Anna og Petrine?
  11. Hvorfor slutter filmen med et ”Danmark længe leve!”?

Sproget skaber vores virkelighed

I filmen diskuterer Irminger og von Scholten, om man skal bruge ordet ”slave” eller ”ufri”. I dag har vi også debatter om sprogbrug og krænkelser.

Gå sammen i små grupper, og diskutér:

  1. Alle personerne i filmen bruger ordet ”neger”, som var det almindelige ord for farvede i 1848. Hvordan virker ordet på jer?
  2. De slavegjorte bliver kaldt for både ”slaver”, ”ufri” og ”medarbejdere”. Hvilket ord vil I foretrække? Hvorfor?
  3. Anna påpeger over for Irminger, at hun ikke er ”neger”. Hun forklarer, at ”en neger er en ufri, der arbejder i marken. Et dannet, civiliseret menneske er ikke en neger”. Hvad mener hun med det? 
  4. Anna siger til von Scholten, at Frederik er ”vifte”, og speakeren omtaler flere af de slavegjorte som ”pragteksemplarer”. Hvad betyder det, når man omtaler mennesker på den måde?
  5. Hvorfor hedder filmen 'Viften'?
  6. I dette materiale er personer, som er ofre for slaveri, omtalt som ”slavegjorte”. Har det nogen betydning, om man siger ”slaver” eller ”slavegjorte”? 
  7. Anna Neye omtaler sig selv som brun. Er der forskel på, om man siger ”brun” eller ”sort”? Hvorfor/hvorfor ikke?
  8. Hvad er vigtigst: at man kan bruge de ord, man har lyst til at bruge, eller at tage hensyn til andres følelser, når man omtaler dem, fx med henvisning til hudfarve eller baggrund? Skal man tage hensyn til personer, der er døde for længe siden ved ikke at kalde dem for ”slaver”?
  9. Skulle filmen have undladt at bruge ordene ”neger” og ”slave”?
     

Filmsprog

Filmiske virkemidler: Klipning og lyd

 

I grupper på tre:

 

  • Lav en indstilling med en glad person, hvor man i baggrunden hører reallyden eller effektlyden af noget sørgeligt – fx en person, der græder.
     
  • Lav en indstilling med en trist person, hvor man i baggrunden hører reallyden eller effektlyden af noget muntert – fx en person, der griner.
     
  • Hvordan påvirker lydene det, I ser og oplever?

Se klip 3 i grupper på tre, og svar på:

Se traileren, og svar på:

  1. Hvad ser vi, mens vi hører kongen sige ”Danmark længe leve!”? Hvorfor er det vist? 
  2. Hvordan virker det, at man hører og ser to ting, der modsiger hinanden?
  3. Hvordan er lyd og klipning ellers brugt til at fortælle om de slavegjortes forhold?
  4. Kom med andre eksempler på, hvor i filmen der er klippet til noget andet end det, som lydsiden fortæller.
Foto: Haavard Schei

Dramaturgi: Kapitelinddeling

  • Hvordan viser filmen overgangen mellem to kapitler? 
  • Hvad minder inddelingen om? Hvorfor har man valgt denne løsning?
  • Hvad bliver der vist i begyndelsen af hvert nyt kapitel? Hvorfor?

Genre: Drama eller komedie?

Filmleksikon: Læs først om genrerne komedie og drama – også afsnittene om genreanalyse og undergenrer. Lav i fællesskab i klassen noter om, hvilke træk der kendetegner henholdsvis drama og komedie:

  • Handling
  • Persongalleri
  • Location
  • Stil
  • Tematik

 

Arbejd med følgende opgaver i grupper på tre:

  • Hvilke drama-genretræk har filmen?
  • Har filmen træk fra undergenrerne melodrama eller historisk drama?
Foto: Haavard Schei

Se klip 6, og svar på:

  • Hvilke dele af scenen er ment komisk? Hvordan?
  • Synes I, at humoren virker? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvilke komedie-genretræk har filmen ellers? Se eventuelt  klip 2 og 3.
  • Vurdér: Hvilken virkning giver det, at filmen rummer træk fra begge genrer? Er det godt eller skidt? Hvorfor?
  • Diskutér i klassen: Er filmen mest en komedie eller et drama? Hvorfor?
     

Afsluttende produktionsøvelse

I små grupper

  • Lav en ét-minuts dokumentarfilm, hvor I viser de mest slidte steder på jeres skole. På lydsiden skal I rose stederne mest muligt.
    • Jeres film skal være tænkt til et socialt medie (men ikke lægges ud). 
  • Se hinandens små film i klassen, og diskutér, hvad kontrasten i billede og lyd gør ved oplevelsen.  
     

Klip fra filmen

Klip 1

Klip 2

Klip 3 

Klip 4

Klip 5

Klip 6