Genreanalyse af musicalen
Alle genrefilm har en række fællestræk. Det er de fællestræk, vi undersøger, når vi laver en genreanalyse.
Den enkelte genre har sine egne fællestræk, som er det særlige ved netop den genre. Enhver genrefilm har ikke nødvendigvis alle fællestræk, men en række af dem. Musicalens fællestræk er følgende:
Handling
I musicals skal der synges og danses. Vi følger typisk personer, der arbejder på teatret eller i filmverdenen – og de er gerne i færd med at sætte en forestilling op eller indspille en film. Den såkaldte "backstage-musical" handler om det, der foregår bag scenen, fx i teatret eller filmbranchen. 'Syng i sol og regn', 'All That Jazz' og 'Fame' (1980) er eksempler på backstage-musicalen. Andre film drejer sig om sangere, der kæmper for at få et gennembrud.
Det er plottet i 'Dreamgirls' (2006), hvor Beyoncé spiller den håbefulde sangerinde Deena Jones, eller i '8 Mile' (2002), hvor rapperen Eminem kæmper for at slå igennem med all odds imod sig.
Persongalleri
De fleste musicals handler om en mand og en kvinde. Manden har ofte rollen som manager, instruktør eller lignende, mens den yngre kvinde er sangeren eller danserem, der skal lære at begå sig. De karaktertræk ser vi i 'Dreamgirls', hvor Jamie Foxx spiller den skrupelløse manager, der undertrykker og misbruger sangerne. Eller i 'A Star Is Born', hvor Bradley Cooper er den ældre, erfarne musiker, der skal hjælpe den unge sanger (Lady Gaga) med at bryde igennem.
I 'La La Land' er rollerne mere "ligeligt" fordelt. Både manden og kvinden kæmper for at få den karriere, de ønsker sig.
Locations
Musicalen foregår på eller bag scenen, på settet til en film, natklubber og barer. Kort sagt de steder, hvor sangere og dansere har deres naturlige færden. Musicalen 'Fame' finder sted på en skole, der uddanner skuespillere. 'Cabaret',
'All that Jazz' og 'Moulin Rouge' udspiller sig alle på natklubber, blandt andet den frække Moulin Rouge-scene i Paris.
Men handler historien ikke lige om sangere og dansere, så kan alle locations fungere. I 'Syng i sol og regn' bryder Gene Kelly ud i sang midt på gaden, mens Julie Andrews karakter danser syngende rundt i det østrigske alpelandskab i 'The Sound of Music'. I 'Dancer in the Dark' synger hovedkarakteren for os i toge, fabrikker og tilmed ude i rummet.
|
|
| Foto: Skuespilleren Gene Kelly er blevet et ikon på muscialen i 'Syng i sol og regn' (1952) Eric Carpenter / MGM | |
Stil
Stil betegner en særlig brug af filmiske virkemidler. Musicalgenren forsøger at "overvælde" tilskueren. Der er sjældent en realistisk stil, men en stil, hvor instruktøren søger perfektion i lyd, billede, lyssætning og kamerabevægelser. Fokus ligger på de omhyggeligt koreograferede dansenumre og på stjernernes evner som dansere eller sangere. Når Gene Kelly og Ryan Gosling viser, hvor dygtige de er til at danse, skal vi naturligvis se det i total – så går vi ikke glip af noget.
Mange musicals har derfor scener, der ligner filmet teater eller koncertoptagelser; her ser vi billedbeskæringer i total og supertotal, så vi får det hele med. Som tilskuere ser vi altså filmen på samme måde, som hvis vi havde siddet i teatret eller til en koncert. Men musicals prøver samtidig at overvælde tilskueren med fugleperspektiver, der viser dansernes koreografi, og med kameraer, der løfter sig højt over jorden i svimlende kranture. Musicals er desuden klippet, så klipperytmen passer til musikken og dansetrinnene, hvilket giver tilskueren en totaloplevelse af musik og dans.
Musikken spiller en vigtig rolle i musicalen. Sang og dans er musicalgenrens afgørende fællestræk. Når personerne synger, er det et udtryk for deres følelser. Filmens handling går til gengæld i stå, så længe der bliver sunget og danset. I nogle musicals kan personerne synge og danse til filmens askynkrone underlægningsmusik. Det sker fx i den berømte scene i 'Syng i sol og regn', hvor Gene Kelly valser igennem en regnvåd gade. I andre musicals er musikken synkron. Det vil sige, at vi ser et orkester, der spiller musikken.
Tema
Kærlighed er næsten altid et tema i musicalen. I de klassiske musicals får de elskende hinanden til slut. Men i nyere og mere realistiske musicals oplever vi også ulykkelige slutninger. Hovedpersonerne får ikke hinanden i 'La La Land', og i 'Dancer in the Dark' bliver heltinden sågar henrettet. Et andet tema er vejen til succes eller fiasko i showbusiness. Showbusiness viser sig altid at være en farlig verden, og vejen dertil har store personlige omkostninger. Sådan er det både for Eminen i '8 Mile', Beyoncé i 'Dreamgirls' og Lady Gaga i 'A Star Is Born'.