Om filmen

Efter computeranimerede film slog igennem, ser man sjældnere stopmotionfilm i spillefilmlængde. Dog har der siden 2. verdenskrig været tradition i Østeuropa for at producere netop denne type film. Det skyldes især det gamle Tjekkoslovakiet, som har en lang tradition for at lave dukkefilm og senere stopmotionfilm.

I børnefilm fra Østeuropa ser man ofte mere dystre temaer, end vi er vant til fra amerikanske animationsfilm. Det er også tilfældet med ’Mus og ræv i den syvende himmel’, som er skabt på baggrund af Iva Procházkovás roman. I filmen er det livet efter døden, som er hovedtemaet, og filmen kædes sammen med temaer som mobning, venskab og gensidig forståelse.

Filmens credits

Titel: Mus og ræv i den syvende himmel
Originaltitel: I mysi patrí do nebe 
Produktionsland og -år: Tjekkiet, 2021
Instruktion: Jan Bubenicek & Denisa Grimmová efter Iva Procházkovás romanforlæg
Længde: 80 min.
Distribution: Angel Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes børn under syv år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Foto: Angel Films 

Forforståelse

Der findes adskillige religioner, som hver især har deres opfattelse af, hvad der sker med krop og sjæl, når vi går bort. I ’Mus og ræv i den syvende himmel’ foregår det meste af handlingen i himlen. Filmen tager udgangspunkt i en kristen tro om himlen og liv efter døden. Det er en tro, som nogle mennesker har, men det er langtfra alle, som tror på en religion i Danmark. 

Der findes mange bøger og film, som handler om livet efter døden eller mødet med Gud. Eleverne har sikkert læst eller hørt historier, som handler om personer, der kommer i himlen eller møder Gud. Mange af disse er filmatiseret, fx Astrid Lindgrens ’Brødrene Løvehjerte’ eller Kim Fupz Aakesons ’Vitello møder Gud’. 

I arbejdet med forforståelsen er der fokus på elevernes forestilling om himmeriget. Opgaven læner sig op ad den opfattelse af himmeriget, som vi alle har med fra opdragelse, bøger, film og religion. Under materialer finder man en pdf-fil med en gennemgang af, hvad der ifølge de største religioner sker efter døden. 

Opgaverne lægger også op til en snak om umulige venskaber. I filmen bliver musen Vilja nemlig ven med Ræven Hvidbug på trods af deres forskelligheder. I litteraturens og filmens verden findes der talrige eksempler på venskaber på tværs af kulturer, landegrænser, fjendskaber osv. Eksempler tæller bl.a. ’Løven og Musen’, ’Mads og Mikkel’, ’Romeo og Julie’, ’Bogtyven’ og ’Junglebogen’.
 
Forforståelsesopgaver

I den første opgave skal eleverne lukke øjnene i ét minut og forestille sig, hvordan der ser ud i himlen. Derefter skal de tegne deres forestilling om himmerigets udseende. Mange vil sikkert trække på en bestemt forforståelse og tegne skyer, den store port med Skt. Peter og lignende, men alle bud er velkomne. Kig på tegningerne, lav sammenligninger, og tal om forskellene. Tag desuden en snak om, hvorfor mange tegninger ligner hinanden eller er helt forskellige.

Efterfølgende skal eleverne igen lukke øjnene i ét minut. Denne gang skal de forestille sig, hvilke lyde der er i himlen. Nogle vil sikkert forestille sig, at der er klokkespil, susen fra skyer og vind, andre vil måske mene, at der er musik, imens nogle vil tro, at der er bomstille. Ingen bud er forkerte. 

Tag en snak i fællesskab om elevernes bud. Hvorfor tror I, at vi har de forestillinger? Hvilke lyde kan få himlen til at virke rar? Hvilke lyde får os til at slappe af?

Se til sidst nedenstående to klip fra filmen, hvor Vilja lander i himlen. Sammenlign elevernes bud på himlens udseende og deres forestillinger om lydene med dem i klippene. Hvor ramte eleverne plet, og hvor var deres forestillinger anderledes ift. filmens bud på et himmerige?

KLIP 2

KLIP 3

Musen Vilja har en tung arv at løfte. Hendes fars mytiske heltestatus – som den eneste mus, der nogensinde har sat sig op mod en ræv – vejer tungt. Hele sit liv har hun stræbt efter at være god til alting. Men den traumatiske hændelse, hvor faren godt nok blev en legende, men også mistede livet til ræven Snude, sidder stadig i hende. Hun blærer sig og overdriver sine fortællinger for at vinde status og for at dække over, at hun i virkeligheden er bange. I skolen trives hun heller ikke, og helt galt går det, da klassen læser om hendes fars bedrift i historiebøgerne. Her står det nemlig sort på hvidt, at hun sked i bukserne af skræk. Latterbrølet fra klassekammeraterne gør ondt, så Vilja beslutter at gøre sin fars kunststykke efter. Hun vil trække pelsen af en ræv. Det lykkes, men under den efterfølgende jagt mister både Vilja og ræven Hvidbug livet og kommer i himlen.

I himlen bydes Vilja velkommen af den Skt. Peter-agtige skikkelse Ged og udsmiderbillerne, som fragter uønskede individer ud af himlen med ekspreslevering. Ged sender hende videre til paradisets bade. Man skal nemlig være ren, når man skal i himlen. Men afvaskningen er også første trin i at vaske snavs, frygt og dårlige minder fra jorden væk. Viljas og Hvidbugs veje krydses igen, da ingen af dem kan lide at vaske sig. Vilja er overbevist om, at Hvidbug åd hende på jorden. Men i virkeligheden var det Vilja, der var skyld i, at de to blev kørt over. Ved et uheld kædes de to sammen og er nu tvunget til at følges ad. Hvidbug foreslår derfor, at de sammen leder efter Viljas far. Vilja synes, det er sært, at Hvidbug ikke vil lede efter sin egen familie, men de to bliver rejsemakkere, og selvom Vilja har sine forbehold over for ræve, finder de to langsomt et fælleskab og lærer hinanden bedre at kende. 

Foto: Angel Films

Deres rejse bringer dem til paradisets forlystelsespark, som i virkeligheden er et sted, hvor dyr tvinges til at gense og bearbejde deres traumer fra livet på jorden via en prøvelse. Under Hvidbugs prøvelse konfronterer han sine artsfællers mobning, hvor onkel Snude er den værste mobber. Hvidbug stikker af til den uhyggelige Skovenes skov. Vilja sætter efter ham for at finde ham. Da hun finder Hvidbug, er han på randen til vanvid og jager hende væk. I stedet finder Vilja sin far – eller i det mindste en hologramudgave af ham, som er dannet ud fra hendes hukommelse. Viljas far lader hende indse, at hun hører sammen med Hvidbug og må hjælpe ham. Viljas far forklarer også, at det er okay at være bange; faktisk skal man være bange, før man kan være modig. Idet Vilja har frelst Hvidbug fra at blive smidt ud af billerne, træder hans onkel Snude ind i billedet. Det kommer til et opgør imellem de to. Hvidbug besejrer Snude, men er tæt på udsmidning af billerne. Men en kærlighedståre fra Vilja redder ham, og de vinder begge deres prøvelser, som giver dem videre adgang til biografen i hvalens mave.

I biografen ser de hver deres livshistorie i flashbacks. Viljas historie med mobning og farens død kender vi allerede, men det viser sig, at Hvidbug har en tilsvarende historie. Han mistede også sin mor i en tidlig alder, hvorefter han blev opfostret af onklen Snude og hans tarvelige sønner, som mobbede Hvidbug. Efterfølgende får Vilja og Hvidbug muligheden for genfødsel på jorden. Endda som et valgfrit dyr. Dog med den hage, at de vil glemme alt fra efterlivet i himlen.

Tilbage på jorden følger vi en ung rævs jagt på en mus. Musen bliver fanget, men ikke spist. Ræven forklarer, at den ikke spiser mus. Musen svarer stammende, at det er okay. Til sidst bliver de begge enige om, at de virker bekendte for hinanden. De to er blevet genfødt, men i ombyttede roller.

Foto: Angel Films

I filmen har Vilja en naturlig frygt for ræve – som mus vil have det i naturen. Men hun går også i skole, hvor hun læser bøger, og hun har følelser og svagheder akkurat som os mennesker. Man kan derfor sige, at ’Mus og Ræv i den syvende himmel’ er en fabel. 

Fra filmens start har Vilja masser af fordomme om Ræven Hvidbug. I temadelen arbejder eleverne med det moralske budskab i fabler og om umage par, før de skal lave en fællesskabsøvelse, som kan tydeliggøre de ting, eleverne har til fælles for at nedbryde fordomme. Derudover kigger eleverne på filmens slutning, hvor de identificerer filmens budskab og, hvis de kan, trækker tråde til religioners tanker om liv efter døden og genfødsel.

Umage par og fabler

Fabler er moraliserende fortællinger, hvor dyr med menneskelige egenskaber udgør hovedpersonerne. Fablernes karakteristiske fremstilling af menneskers svagheder viser det moralske og/eller pædagogiske budskab, som forsøger at lære os noget om, hvordan vi skal behandle hinanden.

I ’Mus og Ræv i den syvende himmel’ har hverken Vilja eller Hvidbug gode venskaber på jorden. De håndterer dette helt forskelligt. Vilja forsøger at imponere de andre mus, mens Hvidbug lader sig kue af de andre ræve. I himlen lærer Vilja, at hun må acceptere sin fortid og miljø, men hun lærer også, at hun må se bort fra sine fordomme om Hvidbug og behandle ham pænt, før hun vil få et godt efterliv. Hvidbug lærer, at han skal stå fast på sine principper i stedet for at lade andre træde på sig. Fælles for dem er, at de begge indser, at de klarer sig bedst sammen.

I temaafsnittets første del arbejder eleverne med umage par, hvilket skærper opmærksomheden på fablers særlige budskaber. Eleverne skal også tale om venskaber, som opstår på trods af svære betingelser. Dertil skal de give deres bud på, hvad filmen vil lære os. 

Foto: Angel Films 

Fordomme og fællesskab – alt det, vi deler

Vilja baserer sin viden på fordomme, som hun i en tidlig alder har hørt i fortællinger. 

I 1922 beskrev Walter Lippmann, hvordan fordomme opstår, når vi som mennesker gør os nye bekendtskaber. Han mente, at de udspringer af tidsnød. I mødet med fremmede er der ikke tid til at sætte sig grundigt ind i andre kulturer, og derfor danner vi os et hurtigt billede af andre mennesker og udfylder hullerne med vores formodninger.

De to danskere Rolf Kuschel og Faezeh Zand har analyseret konsekvenserne ved stereotypisering og fordomme, når de dannes på et tidligt tidspunkt i børns liv. Deres grundlæggende konklusion er, at mennesker ikke bliver født med fordomme over for andre: Fordomme er et fænomen, som indlæres og fæstner sig i bevidstheden. Derfor er aflæringen af fordomme en langt vanskeligere proces, som kræver entydige beviser.

Viljas fordomme om ræve har hun fra historier og fra andre mus. Da hun møder Hvidbug første gang i himlen, udfylder hun lynhurtigt hullerne og er derfor overbevist om, at hun ved alt om ræve. For at trække paralleller fra filmen til elevernes livsverden skal de arbejde med en fællesskabsøvelse inspireret af TV2’s kampagne ’Alt det, vi deler’. Kampagnen blev lanceret af i 2017 og fik stor opmærksomhed, både i Danmark og internationalt. ’Alt det, vi deler’ er en reklamefilm, der handler om at nedbryde barrierer og opfordre til større samhørighed og fællesskab i samfundet. 

I klassen skal I lave en tilsvarende øvelse (se ark). Efterfølgende kan I se TV2’s kampagnefilm, hvis I har lyst (fx dette klip på YouTube).

Foto: Angel Films

Forsoning og genfødsel

Verdens religioner har forskellige bud på, hvad der sker, når vi dør. Flere religioner taler om reinkarnation og mener, at vores sjæl genopstår i en anden form, fx buddhisme.  

I filmens slutning går det op for Vilja og Hvidbug, at de ikke vil huske noget fra deres tid i himlen, når de skal genopstå på jorden. Alligevel forsones de, da de bliver genfødt og møder hinanden – nu i ombyttede roller. På den måde leger filmen med den klassiske religiøse opfattelse af genfødsel, men twister idéen og gør den til en forsoningstematik. 

Se filmens slutning i klip 4 herunder i fællesskab. Eleverne skal forholde sig til, hvad de tror, der er sket. Hvem er dyrene i scenen, og hvornår foregår scenen? Eleverne skal også forholde sig til, om filmen har noget med religion at gøre.

KLIP 4

Filmiske virkemidler: Beskæring og lyd

Billedbeskæring og lyd er to vigtige arbejdsredskaber for en filminstruktør. Det er her, vedkommende kan lægge fokus på detaljer i karakterernes ansigter, som kan udtrykke følelser, eller lægge fokus på omgivelserne. Lyden kan ændre stemningen i en scene fuldkommen. 

Beskæring

I scenen, hvor Vilja ankommer til himlen, er der gjort flittigt brug af skift mellem nærbilleder og totalbilleder. De detaljerede nærbilleder viser tydeligt skiftene i Viljas følelsesregister, især da det går op for hende, at hun er død. Totalbillederne viser til gengæld, hvor alene Vilja er, da sandheden går op for hende. Det er effektfulde virkemidler, som understøtter filmens budskab og karakterudvikling.

I elevarket med filmøvelsen bliver eleverne bedt om at udtrykke, hvad de forskellige beskæringer betyder for opfattelsen af filmens karakterer. Hvis I har tid, skal eleverne desuden genskabe to selvvalgte stillbilleder fra filmen i forsøget på at skabe samme beskæring og ansigtsudtryk.

KLIP 2

Lyd

Stemningen i filmen kan også ændres markant ved at ændre på lyde eller underlægningsmusik. I klip 3, hvor Vilja udforsker himlen, ankommer hun til paradisets bade. Underlægningsmusikken er lystig, og dyrenes stemmer virker glade. Men senere i forlystelsesparken er der fare på færde, og lydene er mystiske og varsler konflikt.   

Eleverne skal blive klogere på synkron og asynkron lyd. Den synkrone lyd er den, som filmens karakterer selv kan høre; det vil sige de lyde, som naturligt er med i miljøet, hvor filmen foregår. Den asynkrone lyd er de lyde, som filmens karakterer ikke kan høre. Det vil oftest være lyde, som er lagt på for at påvirke stemning eller spænding i filmen, fx effekter.

Se klippet sammen i klassen.

KLIP 3

Eleverne taler om, hvilke lyde de lagde mærke til. Hvilke lyde er synkrone, og hvilke er asynkrone?

Efterfølgende skal eleverne lære om tale og dialog. De samme principper gælder for denne type lyd. De lyde, som karakteren kan høre, er de synkrone lyde. De lyde, som ofte vil være lagt på filmen i redigeringsfasen, er de asynkrone lyde. Det kan fx være voice over. 

Dramaturgi: Plot og præmis 

Filmens handling foregår som beskrevet i flere verdener og fortælles blandt andet via flashbacks. Det kan besværliggøre en egentlig genfortælling af handlingen. Derfor arbejder eleverne i stedet med filmens plot og præmis til at få styr på filmens handling (se elevdel – vær opmærksom på, at opgaverne angående dramaturgi er under handling fremfor filmsprog i elevdel).

Hovedpersonen er Vilja, som driver fortællingen fremad. Sammen med Hvidbug skal musen konfrontere både sig selv og sin fortid. Det er filmens hovedkonflikt. Hvidbug bliver efterhånden også en slags hovedperson, men mest en hjælper for hovedpersonen, selvom de fra naturens side er modstandere. Forskellen – og i sidste ende ligheden – mellem de to fabeldyr er selve præmissen for fortællingen, der er en dannelsesrejse, som skal lære hovedpersonen (og Hvidbug) at respektere hinanden, så de bliver venner fremfor fjender.

Foto: Angel Films

Forslag og inspiration til videre arbejde med filmen:

• Produktionsproces: Besøg fx Film-X i København, og lav film i samme tema med en hovedperson, som dør og kommer i himlen. Hvordan kan man i en kortfilm vise, at en person kommer i himlen og skal lære at leve med det?
• Perspektivering til verdens religioner: Sammen kan I sammenligne filmens tema om ’liv efter døden’ med verdens forskellige religioner. Hvis I har elever i klassen med en anden religiøs baggrund end kristendom, kan I invitere forældrene eller eleven selv til at fortælle om deres religion og dens syn på livet efter døden. En kort intro til flere religioners syn på efterlivet kan findes her.
• Kreativ evaluering: Lav to korte stopmotionfilm med en mus og en ræv som filmens karakterer. I den ene film viser I det normale fjendskab mellem mus og ræve. I den anden film bliver musen og ræven venner.
• Undersøgende ordopgave: Undersøg, hvad ordet forsoning betyder. I kan dele jer op, så nogle undersøger ordet i en ordbog, mens andre undersøger forklaringer på internettet. Har ordet flere betydninger? Sammenlign de informationer, I finder, og tal i klassen om, hvordan det passer med filmen – både mht. venskab og fjender, men også i sammenhæng med Viljas og Hvidbugs fortid på jorden. Hvordan passer jeres sammenligner med filmens slutning?

Foto: Angel Films

KLIP 1: VILJA I SKOLE

KLIP 2: VILJA KOMMER OP I HIMMELEN

KLIP 3: VASKESCENE

KLIP 4: AFSLUTNING